Old English Sheepdog specialdiæter og ernæringsråd

Old English Sheepdog (OES) er ikke hypoallergen, og den tætte, dobbelte pels kan maskere hudsymptomer længe, før man opdager dem. Racen har desuden tendens til øreproblemer, fordi øregangen er behåret og varm. Kløe, rødme, gentagne ørebetændelser, blød afføring eller gylpen kan være tegn på foderrelateret overfølsomhed. Første skridt er, at din dyrlæge udelukker parasitter og infektioner, og at I lægger en struktureret plan for foderskift.

Guldstandarden ved mistanke om foderallergi er en elimineringsdiæt i 8–12 uger. Vælg enten et hydrolyseret fuldfoder (proteinet er spaltet i så små peptider, at immunforsvaret ikke genkender dem) eller et fuldfoder med én, ubekendt proteinkilde (novel protein) og én kulhydratkilde. Typiske udløsere er kylling, okse, mejeri og hvede, så nye kilder kan være f.eks. and, kanin, hest, vildt, fisk eller insektprotein. Undgå al “snackforurening”: ingen rester fra bordet, ingen tyggeben med kyllingesmag, og husk, at medicin kan være coatet med smagsstoffer. Vælg produkter, der lever op til FEDIAF-standard for fuldfoder, så hunden får alle essentielle næringsstoffer under forsøget.

Når symptomerne er under kontrol, kan man udfordre med én ingrediens ad gangen for at bekræfte diagnosen. Til hudbarrierestøtte vælg et foder med dokumenteret indhold af omega-3 (EPA/DHA), biotin og zink, og suppler gerne med præbiotika (FOS/MOS), der styrker tarmens mikrobiom. Indfør nyt foder gradvist over 7–10 dage for at undgå maveuro. Husk, at en stor, aktiv OES skal have tilstrækkelig protein af høj kvalitet (ca. 22–28 % i tørstof i voksenfoder), så pelsen forbliver stærk og hudens turnover understøttes. Med den rigtige plan kan selv følsomme OES’er trives uden kløe og maveproblemer.

OES er en stor, aktiv race (typisk 29–31 kg), der kræver mere end to timers daglig motion. Alligevel er overvægt udbredt, særligt efter kastration/sterilisation eller ved for lidt aktivering. Stræb efter en kropskonditionsscore (BCS) på 4–5/9: Taliens indsnøring skal være synlig ovenfra, og ribben skal kunne mærkes let under et tyndt fedtlag.

Energibehovet for en gennemsnitlig, voksen OES på 30 kg ligger ofte omkring 1.150–1.350 kcal/dag, men aktivitetsniveau, alder og hormontilstand ændrer tallet markant. Brug producentens fodringsvejledning som udgangspunkt, vej foderet i gram, og justér 10–15 % hver 2.–3. uge ud fra BCS og vægtkurve. Del dagsrationen i 2–3 måltider, brug slowfeeder eller foderpuzzle for at forlænge spisetiden, og lad højst 10 % af kalorierne komme fra godbidder. Vælg kaloriefattige godbidder som gulerod, agurk eller lufttørret, magert kød uden krydderi.

Satietetsfoder med højere protein og moderat fibre kan hjælpe med at dæmpe sult, samtidig med at muskelmassen bevares. Ved ledproblemer eller hofteledsdysplasi bør du holde hunden slank; selv 5–8 % vægttab reducerer belastningen markant. Planlæg daglig, skånsom bevægelse: tempofyldte gåture, bakkevandring i snor og kontrolleret svømning. Undgå fri leg på glatte gulve og eksplosive stop-start-lege. For at mindske risikoen for oppustethed (GDV) i store racer: del måltiderne op, undgå voldsom motion 60 minutter før og efter fodring, og undlad fri adgang til store mængder vand direkte til maden. Et kvartalsvist “vægtcheck” med dyrlægen eller veterinærsygeplejersken sikrer, at planen holder, og at foderet fortsat er passende.

Nogle OES får gavn af dyrlægeordinerede, medicinske diæter. Ved mistanke om foderallergi er hydrolyseret eller nøje udvalgt novel protein stadig førstevalg. Har hunden samtidig hud- og øreproblemer, vælg et foder med højt, dokumenteret indhold af EPA/DHA, biotin og zink, der støtter hudbarrieren, og kombiner med grundig ørepleje.

Hofteledsdysplasi og generel leddegeneration er udbredt i store racer. Mobility-diæter kombinerer ofte forhøjet omega-3 (EPA/DHA), glucosamin, chondroitin, grøn-læbemusling og antioxidanter, som samlet kan forbedre komfort og funktion. Hold hunden slank, for vægtkontrol er den stærkeste “behandling” for smertefulde led.

Hypothyreose kan ses hos OES og giver ofte vægtstigning, sløvhed og hudforandringer. Primær behandling er levothyroxin, men ernæringsmæssigt hjælper et moderat kalorieindhold, højkvalitetsprotein, omega-3 og et velafbalanceret fuldfoder. Undgå tang-/kelp-tilskud med uensartet jodindhold, som kan forstyrre reguleringen.

Øjensygdomme som katarakt og progressiv retinal atrofi (PRA) kan ikke kureres med foder, men antioxidanter (E- og C-vitamin), lutein, zeaxanthin og taurinstøtte kan være fornuftige i samråd med dyrlægen. Vælg produkter med dokumentation for indhold og sikkerhed.

Til hunde med sart mave-tarm kan letfordøjelige diæter med høj proteinfordøjelighed, ris/majs som primær kulhydrat, fermenterbare fibre (FOS/MOS/ß-glucaner) og stabiliserende probiotika være gavnlige. For hvalpe er en storraces-hvalpediæt afgørende for korrekt knogleudvikling: kontrolleret energiindtag, korrekt calcium-fosfor-forhold (ca. 1,2–1,4:1) og total calcium inden for anbefalet FEDIAF-interval. Et “voksenfoder til hvalp” eller hjemmerørte rationer med for højt calcium kan øge risikoen for fejludvikling.

Tal altid med dyrlægen før skift til medicinsk diæt, og følg op med planlagte kontroller for at måle effekt og justere undervejs.

Flere OES-ejere overvejer “naturlig” fodring, enten hjemmelavet kogt eller rå (BARF). Fordelen er fuld kontrol over ingredienserne, hvilket kan være relevant ved udtalte overfølsomheder. Ulempen er risikoen for næringsmæssige ubalancer og – ved rå fodring – mikrobiologiske risici (Salmonella, Campylobacter, E. coli), der kan true både hund og mennesker i husstanden. Knogler kan desuden give tandfrakturer eller tarmskader.

Hvis du ønsker hjemmelavet foder, er det klogt at få en recept fra en veterinær ernæringsfysiolog, så rationerne overholder FEDIAF’s minimums- og maksimumskrav og passer til din hunds energi- og proteinbehov. For en voksen, aktiv OES kan man groft sigte mod 1,5–2,5 g fordøjeligt protein/kg kropsvægt/dag, fordelt på magre animalske kilder (f.eks. kalkun, hvid fisk, æg), suppleret med kulhydrater med god tolerance (ris, havre, sød kartoffel) og sunde fedtkilder. Husk essentielle fedtsyrer: fisk eller fiskeolie for EPA/DHA. Indregn mikronæringsstoffer via et fuldt vitamin-mineral-tilskud designet til hjemmelavet hundekost.

Ved råfodring bør man vælge fuldfoder-produkter fra producenter med batchtest for patogener eller overveje HPP-behandlede løsninger. Håndhygiejne, adskilt køkkenhygiejne og korrekt optøning/køling er obligatorisk. Råfodring til hvalpe og immunsvækkede hunde frarådes.

Alternativer med mindre klimaaftryk – f.eks. fuldfoder baseret på insektprotein – kan være skånsomme for både planeten og følsomme maver. Uanset tilgang: monitorér BCS, pels- og hudkvalitet, afføringskonsistens og energiniveau. Ved afvigelser justerer du straks eller vender tilbage til et dokumenteret fuldfoder.

Kosttilskud kan understøtte specifikke behov hos OES, men bør bruges målrettet og i samråd med dyrlægen – især hvis hunden i forvejen får et beriget specialfoder.

Omega-3 fra fisk (EPA/DHA): 50–100 mg/kg kropsvægt/dag kan være et udgangspunkt ved hud- og ledsupport. Vælg rensede produkter, og tilføj E-vitamin (ca. 2 IE/kg) ved høje doser for at beskytte mod oxidativt stress.

Ledsupport: glucosamin (ca. 30 mg/kg/dag), chondroitin (15 mg/kg/dag), grøn-læbemusling (200–400 mg/10 kg/dag) eller UC-II (undenatureret collagen type II, typisk 10 mg/dag til mellemstore/store hunde) kan forbedre komfort og mobilitet over 4–8 uger.

Probiotika og præbiotika: 1–5 mia. CFU/dag af dokumenterede stammer (f.eks. Enterococcus faecium, Lactobacillus rhamnosus) kan stabilisere mave-tarm og reducere løs afføring under foderskift eller stress.

Antioxidanter til øjensundhed: lutein (ca. 2 mg/dag) og zeaxanthin (1 mg/dag) samt vitamin E/C kan være relevante ved aldrende øjne, uden at det erstatter dyrlægebehandling ved katarakt eller PRA.

Hudbarriere: biotin og zink kan hjælpe ved tør hud, men bør ikke gives i megadoser. Undgå kelp-/tangprodukter med højt og svingende jodindhold hos hunde med eller i risiko for thyroideasygdom.

Giv ét tilskud ad gangen i 4–6 uger, evaluer effekt, og undgå produkt-overlap. Overdosering af fedtopløselige vitaminer (A, D, E, K) og calcium er en reel risiko – særligt hos hvalpe i vækst. Et komplet fuldfoder dækker oftest basisbehovet; tilskud skal målrette et klart defineret problem.