Pharaoh Hound - Ansvarlig avl og genetik

Pharaoh Hound (Kelb tal-Fenek) er Maltas nationalhund, og racen tilhører FCI Gruppe 5, Spidshunde og oprindelige racer, sektion 6, uden brugsprøve. Den er middelstor, ædel og atletisk, med tør muskulatur og en elastisk, effektiv bevægelse, der afspejler dens oprindelige funktion som hurtig og vedholdende jæger. Hanner måler typisk 56-63 cm og tæver 53-61 cm, med en vægt omkring 20-25 kg. Avlsmålet bør være en harmonisk, letbygget hund med god benlængde, dyb men ikke tøndeformet brystkasse, fast ryglinje og en hale, der bæres lavt i hvile og krummet i bevægelse.

Hovedet skal være langt, tørt og skarpt skåret, med store, fint bårede stående ører, ravfarvede øjne, der matcher den rødgule til mørkt røde pels, og en kødfarvet næse. Bidet skal være korrekt saksebid med fuldt tandsæt. Pelsen er kort, tæt og glat; huden er stram og uden folder. Farven er rødgul til mørk rød, med eller uden præcise hvide aftegninger. Tilladte hvide markeringer er en stjerne på brystet, hvide tæer, halespids og eventuelt en smal blis; udbredte hvide områder er uønskede.

Temperamentet er centralt i avlsstandarden: racen skal være intelligent, venlig, opmærksom og balanceret, uden skyhed eller aggressivitet. Pharaoh Hound er kendt for sin følsomhed, sin humor og den særlige evne til at “rødme”. Avlsdyr skal demonstrere stabilt nervesystem, god socialevne og jagtlyst, der kan kanaliseres i moderne aktiviteter.

Funktionalitet bør vægtes højt. En Pharaoh Hound skal kunne bevæge sig let og effektivt over lang distance; derfor må tunge knogler, klodset bevægelse, overdreven vinkling eller flade poter ikke belønnes. Brug strukturerede eksteriørvurderinger, bevægelsesvideo i skridt og trav, samt objektive mål (højde, brystdybde, brystbredde) i avlsudvælgelsen.

Som en relativt sjælden race med oprindelse i en ø-population, er Pharaoh Hound udfordret af et begrænset avlsgrundlag. Målet er at bevare sundhed og diversitet samtidig med, at racetypen fastholdes. Arbejd systematisk med slægtskabsgrader og indavlskoefficient (COI). Som tommelfingerregel bør COI over 5 generationer holdes så lav som muligt, ideelt under 6,25 %, og COI over 10 generationer under ca. 10 %. Endnu bedre er at bruge gennemsnitligt slægtskab/mean kinship eller genomiske slægtskabsberegninger fra SNP-paneler, der giver et mere præcist billede af reelt fælles arvemateriale.

Undgå matadoravl, fordi en enkelt han med mange afkom kan skubbe allelfrekvenser i en uheldig retning, øge risikoen for recessive sygdomme og reducere effektiv populationsstørrelse (Ne). Planlæg derfor parringsstrategier, hvor avlsbrug fordeles bredt, og hvor beslutninger ses i et 5-10 års perspektiv. Overvej brug af importeret blod eller frossen sæd fra ubeslægtede linjer for at øge genetisk variation, men vær fortsat kritisk på sundhed og temperament.

Respektér, at mange egenskaber er polygenetiske og påvirkes af miljø: hofte- og albueled, bevægelse, nervesystem og jagtlyst har både genetiske og miljømæssige komponenter. Arbejd med avlsværdier (EBV) for HD, hvis tilgængelige, og med standardiserede mentalbeskrivelser, så arvelig disposition for nervøsitet kan identificeres. Undgå at selektere på ekstremer i type eller farve; racens farvespektrum er snævert, og farvejagt kan utilsigtet reducere diversitet.

Tænk i genetiske kompromiser. En parring bør ikke blot kombinere “bedst-til-bedst”, men matche komplementære styrker og svagheder, så afkommets helhed forbedres uden at øge homozygoti unødigt. Dokumentér alle beslutninger, og efterfølges kuld systematisk med sundheds- og adfærdsdata, så erfaring omsættes til kontinuerlig forbedring.

Pharaoh Hound anses generelt for en sund race, men som slank, atletisk mynde med lavt underhudsfedt udviser den ofte øget følsomhed over for visse anæstesimidler. Det er derfor væsentligt at planlægge narkose individuelt, med opvarmning, nøje monitorering og moderne, titrerbare præparater.

• Anbefalede undersøgelser for avlsdyr:
• Hofter (HD): Røntgenbedømmelse efter FCI-protokol ved min. 12-18 måneder; avl primært på A eller B. Brug EBV hvor muligt.
• Albuer (ED): Røntgen kan overvejes, især i linjer med belastningsproblemer.
• Patellaluksation: Klinisk undersøgelse af specialkyndig dyrlæge.
• Øjne: Årlig ECVO-undersøgelse før hver parring, da arvelige øjensygdomme kan være sen-debuterende. DNA-test for relevante PRA-varianter kan indgå som supplerende screening, også selv om kendt prævalens i racen er lav.
• Thyreoidea: Udvidet panel inkl. TgAA for at opspore mulig autoimmun thyroiditis; test ved 2-3 år og gentag ved behov.
• Generelt DNA-panel: SNP-baseret diversitetsprofil og screening for kendte recessive varianter (fx SOD1/DM) kan hjælpe med at undgå bærer x bærer-kombinationer, også når varianten er sjælden.

• Særlige kliniske fokusområder:
• Anæstesifølsomhed: Undgå ældre barbiturater; planlæg præmedicinering og recovery med henblik på varme- og kredsløbsstøtte.
• Maveudvidelse/drejning (GDV): Som dybbrystet race kan risikoen reduceres med fodringsstrategi, ro omkring måltider og, i særlige linjer, overvejelse af profylaktisk gastropexi i forbindelse med anden planlagt operation.
• Tænder/bid: Kontroller fuldt tandsæt og korrekt saksebid; malokklusioner bør ikke avles på.

Kombinér testresultater med klinisk status og funktionsvurdering. Et sundt resultat er et minimum, men ikke tilstrækkeligt alene; helhedsvurdering, inkl. adfærd, bevægelse og restitueringsevne ved arbejde, er afgørende.

Ansvarlig avl handler om velfærd, gennemsigtighed og langsigtet bæredygtighed for racen. Start med temperament: en Pharaoh Hound skal være venlig, samarbejdsvillig og mentalt stabil. Da racen er følsom, bør hunde med udtalt nervøsitet, lydsensitivitet eller aggressivitet ikke indgå i avl, uanset eksteriør.

Alder og belastning: Tæver bør først parres, når de er fysisk og mentalt modne, typisk efter 2. løbetid og tidligst omkring 24 måneder. Hanhunde kan anvendes fra ca. 18 måneder, når helbredsstatus og mentalitet er veldokumenteret. Planlæg kuld med passende intervaller; giv tæven fuld restitution mellem kuld, og hold et livslangt fokus på hendes sundhed. En konservativ ramme kan være maksimalt 3-4 kuld på en tæve i hele hendes levetid, afhængigt af individuel trivsel.

Undgå matadoravl, og sæt konkrete loft over afkom per han, fx højst 2-3 % af et lands årlige registreringer eller et lavt tocifret antal afkom, afhængigt af populationens størrelse. Offentliggør sundhedsresultater, COI, slægtskabsdata og eventuelle kendte helbredsproblemer i linjen. Brug købekontrakter med sundhedsgaranti, tilbagekøbs-/omplaceringsklausul og tydelige forventninger til motion, pelspleje og træning.

Hvalpemiljø og prægning: Da racen kræver mere end to timers daglig motion som voksne og trives på problemløsning, er tidlig berigelse essentiel. Arbejd med kontrolleret socialisering, håndteringstræning og positive træningsmetoder. Vælg hvalpekøbere omhyggeligt, således at hvalpe lander i hjem, der matcher racens aktivitetsbehov og følsomhed. Etisk avl slutter ikke ved salget; giv livslang support, indsamling af opfølgningsdata og hjælp ved behov for omplacering.

Et vellykket parringvalg begynder med en klar målsætning for kuldet: Hvilke egenskaber skal forbedres, og hvilke skal bevares? Lav en ærlig SWOT for egen hund (styrker, svagheder, muligheder, trusler), og søg en partner, der komplementerer uden at forstærke samme svagheder.

Genetik og slægtskab: Beregn COI for det planlagte kuld og gerne genomisk slægtskab, og sigt mod lavere tal end racens gennemsnit. Brug offentlige stambogsdatabaser og kommercielle diversitetsrapporter til at identificere match med lavt fælles slægtskab. Tjek DNA-status for relevante varianter, så bærer x bærer undgås. Husk, at diversitet ikke må gå på kompromis med sundhed eller temperament.

Sundhed og funktion: Prioritér partnere med dokumenteret HD-status (A/B), aktuel ECVO-øjenattest og stabilt bevægelsesmønster. Vurder udholdenhed og restitution efter arbejde; som jagtligt præget mynde skal Pharaoh Hound kunne bevæge sig effektivt i timer. Eksteriørmæssigt skal proportioner, ører, hovedtype og pigment ligge sikkert i racetypen, men undgå at lade enkelttræk styre helhedsvurderingen.

Adfærd: Test og observer socialitet, byttedrift og startle-recovery. Racen er følsom, derfor bør overdreven skarphed eller vedvarende usikkerhed sortere en hund fra avl. Vælg linjer, der beviseligt lever trygt i familiehjem, fungerer med andre hunde og håndterer hverdagens stimuli.

Praktik: Aftal logistik i god tid, inkl. progesteronmålinger, sædkvalitetstest ved brug af frossen sæd, kontrakter og ejerskab af avlsrettigheder. Planlæg anæstesiprocedurer for eventuelle nødvendige indgreb på forhånd, med henblik på racens anæstesifølsomhed. Saml hele pakken i en skriftlig avlsplan, som kan evalueres efter kuldet ud fra målbare data.