Picard - Ansvarlig avl og genetik

Picard, også kendt som Berger Picard, er en fransk hyrdehund i FCI-gruppen Hyrde- og Kvæghunde. Racen er middel til stor: hanner 60–65 cm, tæver 55–60 cm, med en funktionel vægt omkring 23–32 kg. Helhedsindtrykket skal være atletisk, moderat vinklet og arbejdsdueligt, uden overdrev. Bevægelsen er fri og jordvindende, med en elastisk ryglinje og stærke, ovale poter, der tåler alsidigt terræn. Den stride, mellem-lange pels med underuld er vejrbestandig og skal føles tør og ru – aldrig blød eller silkeblød. Tilladte farver omfatter grå, gråsort, gråblå, rødlig grå samt lys eller mørk vildtfarvet, ofte med diskrete aftegninger, som ikke må dominere helheden. Ejerne værdsætter de naturligt opstående, middelstore ører, der bæres opret, den tydelige skæg- og brynbeklædning, og den lavt ansatte, J-formede hale, som afslører racens karakteristiske silhuet. Temperamentet er centralt i standarden: Picarden er godmodig, loyal og observant. Den må ikke være sky eller aggressiv, men kan være naturligt reserveret over for fremmede. En nervestærk, samarbejdsvillig hund med stabil afreaktionsevne er at foretrække i avl. Arbejdsegenskaberne – evnen til at holde overblik, selvstændigt at løse opgaver og samtidig være førerorienteret – bør prioriteres side om side med sundhed og korrekt eksteriør. Racen kræver regelmæssig aktivering, men uden ekstremt høj drift; daglig motion på op til en time, kombineret med mental stimulering, matcher idealet. I avlsudvælgelsen bør man frasortere blød pels, overdreven størrelse, for lette eller for tunge konstruktioner, stejle skuldre, dårlig haleansætning og ustabilt temperament. Et funktionelt, proportioneret eksteriør, der kan arbejde en hel dag i marken, er det bærende mål.

Som en relativt sjælden race – også i Danmark, hvor registreringerne er få – har Picarden behov for omhyggelig genetisk forvaltning. Målet er at bevare variationen og en lav indavlsgrad, samtidig med at man fastholder racens type og funktion. Arbejd med koefficienten for indavl (COI) over både 5 og 10 generationer, og tilstræb, at parringerne ligger markant under populationens gennemsnit. Undgå matadoravl; ingen enkelt han bør dominere genpuljen, selv om han er fremragende. Brug i stedet flere, solide avlshanner med dokumenteret sundhed og temperament, og tænk internationalt, når det er muligt, for at øge den effektive population. Mange centrale træk, som hofteledsdysplasi og temperament, er polygenetiske og miljøpåvirkelige. Det betyder, at du, ud over individuelle testresultater, bør lægge vægt på slægtens helhedsbillede: søskende, afkom og halvafkom. Avlsværdi/EBV, hvor tilgængelig via nationale databaser, kan være et stærkt supplement til øjen- og ledresultater. Farve og pelsstruktur er sekundære i forhold til sundhed og adfærd, men man bør bevare hele det tilladte farvespektrum for ikke at indsnævre genpuljen unødigt. Hvis der findes data om immunogenetisk variation (f.eks. DLA-haplotypeprofiler) i de linjer, du anvender, kan de bruges til at undgå for homogen sammensætning, men sådanne data er ofte begrænsede. Praktisk bør du balancere selektionsintensiteten: vælg for robuste, langtidsholdbare hunde med dokumenteret funktion og stabile nerver, men undgå at indsnævre avlen til få, meget beslægtede dyr. Endelig skal man være opmærksom på, at racens popularitet kan svinge; avl må ikke reagere på kortsigtede trends, men på dokumenteret kvalitet over tid.

Picarden anses generelt for en sund og hårdfør race med forventet levetid på 12–13 år, men ansvarlig avl kræver systematisk sundhedsscreening. Selvom ingen specifikke racelidelser er universelt anerkendt som særligt hyppige, anbefales følgende testpakke: 1) Hofte- og albueled: Røntgenoptagelser for HD/AD efter gældende DKK/FCI-protokol, typisk fra 12–24 måneder, med læsning hos godkendt panel. Stræb efter HD A eller B og AD 0. Brug slægtskabsdata for at reducere risikoen polygenetisk. 2) Øjne: ECVO-øjenundersøgelse før første parring, og derefter regelmæssigt, da visse arvelige tilstande – fx katarakt og PRA-typer – kan debutere senere. Kun avl på frie dyr, eller i kontrollerede kombinationer, hvor risikoen minimeres. 3) DNA-panel: Overvej test for relevante, udbredte markører i hyrdehunde, såsom PRA-varianter og degenerativ myelopati (SOD1), især ved ukendt slægtskab eller import. MDR1 er ikke kendt som et stort Picard-problem, men kan medtages i et udvidet panel, hvis man vil være ekstra grundig. 4) Thyroidea: T4/TSH-profil som præ-avlsscreening, da stofskifteforstyrrelser forekommer på tværs af racer og kan påvirke fertilitet og trivsel. 5) Alment helbred: Klinisk gennemgang inkl. tandstatus og bid, hjerte- og lungelyd, bevægeapparat, hud/pels og parasitstatus. Hold hunden i korrekt huld (BCS 4–5/9) for at mindske belastning på led og forbedre fertiliteten. 6) Reproduktionssikkerhed: Brucella canis-test før parring, særligt ved import eller parring på tværs af lande. Tæver kan med fordel CHV-1-vaccineres efter dyrlægens plan, hvis der er risiko. Anvend progesteronmålinger for optimal parringstidspunkt, og få sædkvaliteten evalueret på avlshanner ved behov. Endelig bør opdrættere rådgive hvalpekøbere om fodring, ro omkring måltider og bevægelsesregimer, der nedsætter risiko for maveudvidelse/vrid i store hunde.

Etisk avl sætter hundens velfærd først, fra avlsdyr til hvalpe og familierne, der modtager dem. Start med temperament: Picarden skal være godmodig, loyal og observant, men ikke nervøs. Fravælg konsekvent dyr med udtalt skyhed, vedvarende lydsensitivitet eller aggressionsproblemer – uanset eksteriørkvalitet. Avlsalder og pauser er vigtige; tæver bør være fysisk og mentalt modne, gerne omkring to år, før første kuld, og have passende restitution mellem kuld. Planlæg kuld i perioder, hvor du kan levere høj kvalitet i prægning og socialisering. Undgå matadoravl og tætte kombinationer; vær gennemsigtig om COI, sundhedsdata og eventuelle kendte risici i linjerne. Del åbent resultater på DKK’s platforme, så racen samlet set kan lære. Arbejd aktivt med miljøtræning og socialisering fra dag 3 og frem, inkl. skånsom håndtering, forskellige underlag, lyde og lette udfordringer, i et tempo der passer til kuldet. Match hvalpe med hjem, der kan tilbyde daglig motion på op til en time, mentalt arbejde og rolig, konsekvent træning – Picarden er intelligent, lærenem og kan have en stædig stime, så fair, belønningsbaseret træning er et krav. Indgå klare kontrakter med sundhedsgaranti, sundhedsbog, rådgivningsmateriale og en livslang tilbagekøb/omplaceringsklausul, så ingen Picard ender i problemer. Respekter nationale og FCI-regler, inkl. krav til identifikation, test, minimums-/maksimumsalder og kuldhyppighed. Endelig bør økonomi aldrig være styrende for kombinationsvalget; kvalitet, sundhed og temperament er det etiske kompas.

Når avlspartneren udvælges, bør målet være komplementaritet: at styrke hinandens svagheder og forankre styrker. Start med temperament og nervesystem; vælg en partner, der dokumenteret trives i familie- og arbejdsmiljøer, og som har bestået relevante mentalbeskrivelser eller brugsprøver, hvor det er tilgængeligt. Gennemgå eksteriøret kritisk: korrekt størrelse inden for standarden, funktionelle vinkler, stærk overlinje, korrekt haleansætning og naturligt opretstående ører. Pelsen skal være strid og vejrbestandig, farven inden for standardens rammer. Tandsæt/bid skal være komplet og saksebid. Sundheden valideres via de beskrevne tests; se på individets resultater, men også på slægten (søskende og afkom). Brug stamtavleprogrammer til at beregne COI og slægtskab; undgå nære kombinationer, og sigt på COI under racens gennemsnit over 5–10 generationer. Overvej internationalt samarbejde og frossen sæd for at udvide genbasen, men vær omhyggelig med logistik, testkrav og karantæne/rejsepapirer. Praktisk planlægning omfatter timing via progesteron, brucellatest, aftale om gentagelsesparring ved tomhed, samt klar økonomi og ejerskabsforhold på sæd/afkom. Husk, at Picarden normalt har 2–10 hvalpe, gennemsnitligt omkring 6; planlæg ressourcer og ventelister derefter. Afslut med en realistisk avlsmålsbeskrivelse for kuldet: hvilke egenskaber forventer du at forstærke, hvilke risici forsøger du at reducere, og hvordan vil du evaluere resultatet gennem hvalpenes opvækst og senere helbreds- og mentalstatus?