Picard's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

Picard-hvalpen er en stor, atletisk hyrdehund i vækst, og den rigtige ernæring i de første 12–15 måneder lægger fundamentet for sunde led, stærke knogler og en balanceret krop. Vælg et komplet “large breed puppy”-foder, der er formuleret til kontrolleret vækst, med afbalanceret calcium/fosfor og moderat energitæthed. Undgå tilskud af calcium, da overforsyning øger risikoen for uensartet knoglevækst. Foderet bør have højkvalitets animalsk protein, letfordøjelige kulhydrater og sunde fedtstoffer med omega-3 til hjerne- og ledstøtte.

Del den daglige ration i 3–4 måltider frem til ca. 6 måneders alder, derefter 2–3 måltider. Fri adgang til foder frarådes, fordi Picarden er lærenem og madmotiveret, og for hurtig vægtøgning belaster bevægeapparatet. Hold huldscore på 4–5/9: Ribben skal kunne mærkes let, men ikke ses tydeligt, og taljen skal anes ovenfra. Vej hvalpen ugentligt, gerne på samme tidspunkt, og brug vækstkurver til store racer som pejlemærke; justér portionerne med 5–10 % ad gangen efter huld, ikke kun efter alder.

Brug en slowfeeder-skål, hvis hvalpen sluger, og undgå hård leg eller løb 60–90 minutter efter fodring, da store, dybbrystede hunde kan være disponerede for oppustethed. Træningsgodbidder bør primært hentes fra den daglige ration; suppler ellers med små, kaloriefattige muligheder (fx tørret fisk eller grøntsager) og hold godbidder under 10 % af det samlede kalorieindtag. Afføringen er en god indikator: Formet, men ikke hård, og 1–3 gange om dagen er et godt mål. Ved vedvarende tynd mave, opkast eller kløe, kontakt dyrlæge for at udelukke parasitter og følsomhed.

Overgang til voksenfoder sker typisk, når væksten flader ud omkring 12–15 måneder, og skulderhøjden er nået. Skift over 5–7 dage, så maven kan følge med, og fortsæt løbende huld- og vægtkontrol.

Den voksne Picard er kvik, loyal og arbejdsivrig, men ikke nødvendigvis en ekstremt højforbrændende hund, hvis motionen ligger omkring 45–60 minutter dagligt. Målet er et slankt, muskuløst huld (4–5/9), som beskytter led og understøtter udholdenhed. De fleste voksne Picarder på 23–32 kg lander omkring 1.100–1.600 kcal pr. dag, afhængigt af køn, kastration og aktivitetsniveau. Læs altid energitætheden på posen, og vej foderet på køkkenvægt for præcis dosering.

Vælg et komplet voksenfoder med mindst moderat protein af god kvalitet, balanceret fedt og moderat fiber. Omega-3 fra fiskeolie (EPA/DHA) kan understøtte hud/pels og led; vælg produkter med dokumenteret indhold, og følg producentens dosering. Da den stride, mellem-lange pels kan blive tør ved underskud af essentielle fedtsyrer, er en stabil kilde til omega-3 og -6 en fordel. Fiber omkring moderat niveau kan hjælpe mæthed og mave-tarmro, uden at sænke energitilgængeligheden for meget hos en aktiv hund.

For at mindske risiko for oppustethed, del den daglige ration i 2–3 måltider, undgå store, meget vandede måltider, og begræns intens motion 60–90 minutter før og efter fodring. Slowfeeder kan dæmpe gylpen. Hævede skåle anbefales ikke rutinemæssigt, medmindre dyrlægen har en særlig grund, da det kan øge risiko i nogle store racer. Sørg for fri adgang til frisk vand, også på træningsdage og i varmt vejr. Ved længere arbejds- eller træningspas kan en tredje, mindre fodring tidligere på dagen give mere stabil energi. Skift foder over 5–7 dage for at undgå mavekneb, og noter hud-, afførings- og energiniveau i en logbog, så ændringer opdages tidligt.

Fra cirka 7–8 års alderen betragtes mange Picarder som seniorer, og fokus skifter til at bevare muskelmasse, ledkomfort og et stabilt fordøjelsessystem. Energiforbruget falder ofte en smule, men proteinbehovet gør ikke; vælg derfor et seniorfoder med højkvalitets protein, moderat energitæthed og kontrolleret fosforindhold. Et slankt huld er fortsat den vigtigste “led-pleje”. Justér portioner gradvist med 5–10 % efter huld hver 2.–4. uge.

Ledstøttende komponenter som omega-3 (EPA/DHA), grønlæbet musling, glukosamin og chondroitin kan være relevante, særligt hvis hunden viser tegn på stivhed efter hvile. Antioxidanter (E-vitamin, C-vitamin, polyfenoler) kan understøtte cellernes modstandskraft, og nogle seniorfodre indeholder MCT-olie og L-carnitin for at hjælpe hjernefunktion og fedtmetabolisme. Sørg for god mundhygiejne – tandbørstning flest mulige dage om ugen og eventuelt VOHC-godkendte dentalprodukter – da tandproblemer kan nedsætte lysten til at tygge og dermed kalorie- og næringsindtag.

Hold øje med tørst, hyppig vandladning, vægtsvingninger og ændret appetit; det kan være tidlige tegn på underliggende tilstande, der kræver kosttilpasning. En årlig senior-sundhedspakke hos dyrlægen, inklusive blod- og urinprøver, giver et ernæringsmæssigt kompas for de kommende 12 måneder. Ved nedsat nyrefunktion kan et dyrlægefoder med reduceret fosfor og tilpasset protein være indiceret, men skift aldrig til terapeutisk foder uden faglig rådgivning. Sørg for let adgang til vand, en rolig foderplads og justér pille-størrelse eller blød op med lidt lunkent vand, hvis tyggekomforten er aftaget. Små, hyppigere måltider kan øge spiseglæden og sikre stabilt energiniveau gennem dagen.

Selv om der ikke er kendte, race-specifikke sygdomme for Picard, deler racen nogle ernæringsmæssige hensyn med andre store, dybbrystede hunde. Oppustethed (GDV) forebygges bedst ved at dele måltider, undgå hastig spisning og kraftig motion tæt på fodring. Brug gerne slowfeeder, og hold godbidder moderate. Hvis din hund har sart mave, kan et foder med én proteinkilde, letfordøjelige kulhydrater og eventuelt tilsat præ-/probiotika være en god start. Ved mistanke om fødevareoverfølsomhed, drøft en eliminationsdiæt (novel eller hydrolyseret protein) med dyrlæge, og prøv i 6–8 uger uden “smuttere”.

Vær opmærksom på helhedsformulering frem for “kornfri” som kvalitetsstempel. Nogle kornfri produkter er tunge på ærter/linser, og der har været debat om en mulig sammenhæng til dilateret kardiomyopati hos visse hunde. Vælg producenter, der offentliggør ernæringsforskning, har fuldtidsansatte ernæringsfaglige, og som foretager fodringsforsøg. Har du behov for kornfrit, så vælg dokumenteret komplet foder, og overvej at få målt taurin eller rådføre dig med dyrlæge ved bekymring.

Picarder er intelligente og lærenemme, og de trives med hyppig træning. For at undgå skjult vægtøgning, træk træningsgodbidder fra den daglige ration, eller brug dele af selve foderet som belønning. Til meget aktive dage kan et lidt højere fedtindhold give mere “benzin” på kort volumen. I varmt vejr, tilbyd vandpauser og undgå meget salte snacks; de fleste hunde har ikke behov for elektrolytter, hvis de har adgang til vand og komplet foder. Husk, at kastration ofte sænker energibehovet med 10–20 %, så genberegn portioner bagefter. Hjemmelavet foder bør kun ske i samarbejde med en veterinær ernæringsfaglig, så vitamin- og mineralbalancen bliver korrekt.

Sådan finder du den rette mængde: 1) Vej din Picard, 2) find energitætheden på posen (kcal pr. 100 g), 3) beregn et udgangspunkt, og 4) justér efter huld. Som tommelfingerregel bruger en 25–30 kg voksen Picard med moderat aktivitet ofte 1.200–1.500 kcal/dag. Ved en energitæthed på 380–420 kcal/100 g svarer det groft til 290–395 g pr. dag, fordelt på 2–3 måltider. Brug køkkenvægt – målebægre er unøjagtige.

Eksempel, voksen 27 kg: ca. 1.350 kcal/dag → 330–355 g tørfoder (ved 400–380 kcal/100 g), fordelt på to måltider à 165–180 g. Eksempel, hvalp 12 kg (4 mdr.): 800–1.000 kcal/dag → 200–260 g (ved 400–380 kcal/100 g), fordelt på tre måltider; forvent gradvist stigende mængde de næste måneder, men hold huld slankt. Eksempel, senior 25 kg lavere aktivitet: 1.050–1.200 kcal/dag → 250–320 g (ved 420–380 kcal/100 g), evt. fordelt på tre mindre måltider.

Overgange mellem fodre laves over 5–7 dage: dag 1–2 25 % nyt, 3–4 50 %, 5–6 75 %, dag 7 100 %. Hold godbidder under 10 % af kalorierne, og vælg proteinrige, fedtforsigtige alternativer. Opbevar foder i originalposen i en tætsluttende beholder, væk fra varme og lys, og brug posen inden for 4–6 uger efter åbning for optimal friskhed. Tjek udløbsdato og batchnummer. Tilskud holdes enkle: omega-3 fra fiskeolie og evt. ledstøtte er typisk mest relevante; undgå multivitamin oven på komplet foder, medmindre dyrlægen anbefaler det. Brug en huldskala (BCS) hver måned, og justér 5–10 % ad gangen. Ved pludselige ændringer i appetit, vægt eller afføring, kontakt dyrlægen – ernæring og helbred går hånd i hånd.