Polsk Støver - Ansvarlig avl og genetik

Polsk Støver er en stor, robust spionhund med funktionel bygning, udviklet til vedholdende arbejde i krævende terræn. Vægten ligger typisk mellem 25 og 32 kg, med en proportioneret, muskuløs krop, dyb brystkasse og stærk lænd, der giver udholdenhed og stabilitet i sporet. Hovedet er tørt og ædelt, næsepartiet langt med bred næse og store, velpigmenterede næsebor, som understøtter den fremragende lugtesans. Ørerne er relativt lange og hængende, liggende tæt til kinden, hvilket er klassisk for drivende hunde. Øjnene er venlige og mørke, med et roligt og årvågent udtryk.

Pelsen er dobbelt og lang i forhold til funktion, med dækhår, der beskytter mod vejr og krat, og en tæt underuld, der isolerer. Plejen bør være grundig ukentlig, gerne oftere i fældeperioder, for at undgå filtre og sikre en sund hud. Farvevariationer følger FCI’s standard for racen, og skal understrege racetypen uden at kompromittere funktion.

Bevægelsen er jordvindende og elastisk, med god dækning og driv. En korrekt bygget Polsk Støver skal kunne arbejde roligt og stabilt over tid, uden at miste tempo eller koncentration. Temperamentet er roligt og venligt i hjemmet, men målrettet, selvstændigt og vedholdende under jagt. Racen er kendt for tydelig stemmeføring i arbejde, hvilket er ønskeligt i skoven, men kræver styring i hverdagen.

Avlsdyr bør demonstrere racens funktionelle egenskaber gennem relevante brugs- eller sporprøver, eller veldokumenteret praksis i deres stamtræ. Samtidig bør de være socialt velfungerende i moderne omgivelser, da racen i Danmark ofte lever som familiehund med aktivitetsbehov på op til en time dagligt kombineret med mentalt næsearbejde.

For Polsk Støver er den vigtigste genetiske udfordring i Danmark en meget lille avlsbase og lav forekomst af kuld. Det øger risikoen for flaskehalse, popular-sire-effekt og stigende indavlsgrad over få generationer. Derfor bør hver parring planlægges med aktiv styring af diversitet: fastsæt et mål for indavlskoefficient (COI) – eksempelvis under 6,25 % over 10 generationer – og tilstræb en COI, der er lavere end racens aktuelle median i den relevante population.

Arbejd med stamtavleanalyse over mindst 5–10 generationer, og vurder både AVK (forfædres variation) og founder-repræsentation, så grundlæggerlinjer ikke forsvinder. Undgå, at enkeltstående hanner får uforholdsmæssigt mange afkom i en lille population; i praksis betyder det moderat brug af populære hanner og bevidst fordeling af avlsbrug på flere ubeslægtede individer. Øg effektiv populationsstørrelse ved at samarbejde internationalt, importere nye linjer eller anvende frossen sæd fra genetisk relevante, sundhedstestede hanner.

Balancér selektion for funktion og sundhed med bevarelse af genetisk variation. Over-selektion på eksteriør eller en enkelt præstationsegenskab kan utilsigtet reducere diversiteten og forværre recessive problemer. Brug sundhedsdata og, hvor muligt, estimerede avlsværdier (EBV) for HD/ED eller andre målbare træk. Genomiske værktøjer (f.eks. SNP-baserede diversitetsprofiler) kan give indblik i heterozygositet og DLA/MHC-variation; det kan bruges strategisk til at parre hunde, der supplerer hinandens immunprofil.

Generationstid og indgreb i populationsdynamik betyder også noget: lad unge hunde modne fysisk og mentalt, og prioriter avl på voksne dyr, der har dokumenteret sundhed og temperament over tid. Det reducerer risikoen for at sprede skjulte dispositioner og understøtter racens solide levetid på 13–14 år.

Selv om Polsk Støver ikke er kendt for specifikke, udbredte racelidelser, er systematiske sundhedstests afgørende for at bevare en sund, arbejdskapabel bestand. Som stor, dybbrystet spionhund anbefales følgende basisprogram i samarbejde med DKK og racens specialklub:

Ortopædi: Røntgen for hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (ED) ved 12–24 måneders alder, aflæst officielt. Prioritér parringer, hvor begge forældre har sunde statusser, og brug populationsdata til at undgå negative kombinationer.

Øjne: Øjenlysning hos øjenpaneldyrlæge før første avl og derefter periodisk (f.eks. hvert 1.–2. år), for at skærme mod arvelige øjensygdomme som PRA eller katarakt. Ved familielinjer med mistanke om øjenproblemer, test årligt.

Endokrinologi: Thyroidea-screening (T4, fT4, TSH og eventuelt TgAA) kan være relevant hos voksne avlsdyr, særligt hvis der ses vægtudsving, pelsforandringer eller nedsat energi uden anden forklaring.

Hjerte: Klinisk auskultation ved hvert helbredstjek; ved bilyde eller familiær historik, suppler med ekkokardiografi hos kardiolog.

Ører og hud: Hængende ører kan disponere for otitis externa. Dokumentér stabil øre- og hudsundhed, og udeluk kroniske, tilbagevendende problemer fra avl, hvor de udgør en belastning.

Mave-tarm: Dyb brystkasse kan øge risikoen for mavedrejning (GVD). Avlsetisk kan man fravælge kombinationer, hvor nære slægtninge har haft GVD. Rådgiv hvalpekøbere om fodringsrutiner og aktivitetsvinduer, der mindsker risikoen.

Reproduktion: Brucella canis-test før international parring, sædanalyse af hanner, progesteronmåling hos tæver for optimal timing. Generelle helbredstjek, tandstatus og korrekt bid dokumenteres.

Supplerende DNA-paneler kan overvejes raceuafhængigt gennem velrenommerede laboratorier, men bør anvendes klogt og i dialog med racens klub for at undgå fejltolkninger.

Etisk avl på Polsk Støver handler om mere end tests og stamtavler; det handler om velfærd, ærlighed og langsigtet ansvar for racens fremtid. Tæver bør først parres, når de er fysisk og mentalt modne, typisk tidligst ved 2-årsalderen, og have passende pauser mellem kuld. Antal kuld pr. tæve bør holdes moderat, så moderen bevarer kondition og trivsel. Fødsler og opvækstforhold skal være rolige, rene og trygge, med tidlig, kontrolleret socialisering, lydtilvænning og berigelse, der passer til en selvstændig, spororienteret race.

Transparens er central: del åbent sundhedsresultater, avlsmål og eventuelle kendte problemer i linjen. En klar købsaftale med sundhedsoplysninger, fortrydelses-/tilbagekøbsklausul og livslang support til hvalpekøbere øger tilliden og racens omdømme. Undlad at avle på dyr med udtalt angst, aggressivitet eller udtalte lydfølsomheder; en jagtlig stemme er ønskelig i skoven, men nervøsitet eller vedvarende stress i hjemmet er uforeneligt med god velfærd.

Undgå overdrevne eksteriørtræk, der ikke tjener funktion, f.eks. overdreven pelsmængde, som kan hæmme bevægelse og pleje. Funktionsdygtighed, sundhed og racetypisk temperament vejer tungere end kortsigtede udstillingsresultater. I en meget lille dansk population skal man aktivt modvirke popular-sire-effekten, planlægge på tværs af landegrænser og tænke i mangeårige avlsplaner frem for enkeltkulds-løsninger.

Sæt realistiske forventninger til hvalpekøbere: racen trives med daglig motion op til en time kombineret med næsearbejde, spor og rotræning. Match hvalpe til hjem, der forstår jagtlyst, stemmebrug og behov for mental stimulering. Etisk avl betyder også at sige nej, når kombinationen, timingen eller hjemmet ikke er rigtigt.

Det optimale match for en Polsk Støver bygger på komplementaritet, dokumenteret sundhed og kontrolleret slægtskab. Start med at definere målet for parringen: styrke næse/koldspor, bevægelser, mental ro, pelskvalitet eller lydforvaltning. Vurder forældredyrene i praksis – gerne via brugs- eller sporprøver – og i hverdagssituationer, så du ser både jagtlig drift og familievenlighed.

Lav en stamtavleanalyse over 5–10 generationer og beregn COI og AVK for den planlagte kombination. Sigt mod en COI under din fastsatte grænse, og undgå kendte kombinationer, der tidligere har givet problemer. Brug sundhedsdata aktivt: kombiner kun HD/ED-sunde hunde og prioriter øjenlyste, stabile individer. Overvej thyroidstatus på voksne hunde, og respekter advarselslamper fra slægtninge (f.eks. GVD-historik eller kroniske øreproblemer).

I en lille dansk population er internationalt samarbejde ofte nødvendigt. Når du udvælger en udenlandsk han, bed om fuld dokumentation: officielle sundhedsresultater, stambog, eventuelle DNA-tests, brugs-/udstillingsmeritter og semenrapport ved sædlevering. Planlæg logistik i god tid: progesteronprofiler, told-/veterinærdokumenter og FCI-/DKK-registrering. Vurder også praktiske og adfærdsmæssige aspekter: størrelse og bygning skal være kompatible med tæven, og hanhundens temperament må ikke forstærke uønskede træk som nervøsitet eller overdrevet lyd.

Tænk langsigtet: vælg en partner, der bidrager til racens genetiske variation. Det kan indebære at prioritere en lidt mindre kendt, men sund og racetypisk han frem for endnu et kuld efter en populær han. Dokumentér dine valg, følg afkommets udvikling, og justér strategien baseret på data – ikke mavefornemmelser.