Rafeiro do Alentejo specialdiæter og ernæringsråd

Rafeiro do Alentejo er en stor, robust vagthund med roligt temperament, og netop den rolige adfærd kan maskere tidlige tegn på foderrelaterede problemer. Fødevareallergi og -intolerance er ikke dokumenteret som racetypisk, men som hos andre store racer kan kløe, øreirritation, blød afføring, flatulens eller tilbagevendende hot spots pege på, at maden ikke tolereres optimalt. Her er en systematisk tilgang nødvendig. Start, i samarbejde med dyrlægen, med en elimineringsdiæt i 8–12 uger. Vælg enten et fuldt hydrolyseret foder fra en veterinærserie eller et begrænset ingrediensfoder (LID) med én ny proteinkilde (fx and, hest eller kanin) og én kulhydratkilde (fx sød kartoffel). Undgå alt andet – også tyggeben og godbidder – der ikke er diætkompatibelt, da selv små afvigelser kan forpurre testen. Efter symptomfrihed udføres en kontrolleret provokation med den mistænkte proteinkilde for at bekræfte diagnosen.
Læs deklarationen kritisk: vælg klare råvarer, undgå uigennemsigtige samlebetegnelser, og vær opmærksom på krydskontamination, som kan forekomme i nogle fabrikker. Kig efter dokumenteret fordøjelighed, stabil omega-3-profil (EPA/DHA) samt tilstrækkeligt indhold af zink og B-vitaminer, der støtter hud og pels. For en pelsrig og stor race som Rafeiroen, vil et moderat fedtniveau med balancerede omega-3:omega-6-forhold ofte dæmpe hudirritation.
Grain-free er ikke automatisk allergivenligt; mange hunde reagerer på animalsk protein snarere end korn. Vælg derfor strategi efter data, ikke trends. Probiotika og prebiotika kan støtte tarmbarrieren og reducere kløe hos enkelte hunde, men bør ses som supplement til – ikke erstatning for – en korrekt diæt. Dokumentér symptomer uge for uge, så du og dyrlægen kan justere sikkert og målrettet.

Som storvokset, rolig vagthund har Rafeiro do Alentejo let ved at tage på, hvis energitilførslen ikke matcher aktivitetsniveauet. Målet er en kropskonditionsscore (BCS) på 4–5/9: talje set oppefra, let abdominal indtræk fra siden, og ribben der kan mærkes uden at presses frem. Start, med en ærlig baseline: vej hunden hver uge på samme tid og før logbog.
Energibehov kan estimeres: RER = 70 × (kropsvægt i kg^0,75). En kastreret, voksen Rafeiro ligger ofte på 1,2–1,4 × RER ved vedligehold, lavere ved vægttab (ca. 0,8–1,0 × RER). Eksempel: En 45 kg Rafeiro har RER ≈ 1.216 kcal/dag; vedligehold 1.460–1.700 kcal; vægttab 970–1.200 kcal. Fordel energi i 2–3 måltider og undgå fri fodring. Hold godbidder under 10 % af dagens kalorier; vælg proteinrige, fedtfattige alternativer eller mål tørfoderet op og brug lidt af ration som belønning.
Vælg et fuldfoder til store racer med høj proteinandel for at bevare muskelmasse og moderat energi pr. gram (fx 3,2–3,6 kcal/g for tørfoder). Kostfibre og funktionelle fibre (psyllium, roefibre) øger mæthed. Brug digital køkkenvægt frem for målebæger, og indfør slow-feeder-skål for at forlænge spisetiden og reducere risiko for overspisning.
Motioner dagligt med rolig, men konsekvent aktivitet: lange gåture i varieret terræn, kontrolleret træk og bakkeøvelser styrker bagparten uden hop. Undgå intensiv leg umiddelbart før og efter fodring for at minimere risiko for mavedrejning. For ældre eller allerede overvægtige hunde kan et veterinært vægtkontrolfoder med høj protein, øget fiber og L-carnitin gøre vægttabet mere skånsomt for led og muskulatur.

Selv om Rafeiro do Alentejo ikke er kendt for særlige racetypiske sygdomme, deler den som stor race nogle ernæringsrelevante risikopunkter, hvor medicinske diæter kan være afgørende.
Hvalpevækst: Vælg et large-breed hvalpefoder til mindst 18–24 måneders alder. Sigt efter korrekt calcium- og fosforstyring (Ca:P omkring 1,1–1,5:1 og samlet calcium typisk 2,5–4,5 g/1.000 kcal). Undgå kalciumtilskud og hjemmemix uden fagligt recept. For hurtig vækst øger risikoen for udviklingsbetingede ortopædiske lidelser.
Mavetarm: Ved tilbagevendende diarré eller blød afføring kan et letfordøjeligt foder med moderat fedt, ris/sød kartoffel, æg eller fjerkræprotein samt tilsat pre- og probiotika stabilisere tarmen. Har hunden haft pancreatitis, bør fedt begrænses betydeligt; dyrlægen kan ordinere et lavfedt terapeutisk foder.
Mavedrejning (GDV): Store, dybbrøstede hunde har øget risiko. Fodr 2–3 mindre måltider, brug slow-feeder, undgå voldsom aktivitet en time før og to timer efter måltider, og undlad at hæve skålen, medmindre dyrlægen udtrykkeligt anbefaler det. Luftslugning reduceres med rolige spisevaner og passende pille- eller kroketstørrelse.
Led og væv: Ved begyndende stivhed kan diæter med dokumenteret mængde af EPA/DHA, antioxidanter og joint building blocks lindre. Vægten er dog den vigtigste enkeltfaktor for at aflaste hofter og albuer.
Nyrer/urinveje: Ved diagnosticeret nyresygdom anvendes veterinær nyrediæt med fosforrestriktion og justeret protein af høj kvalitet; ved struvitproblemer kan urin-pH-styrende diæter hjælpe.
Hjerte og kornfrie trends: Vælg producenter, der arbejder efter WSAVA’s ernæringsprincipper, og undgå eksotiske proteiner og hjemmeblandinger uden dokumentation, medmindre der er medicinsk grundlag og faglig opskrift.

Naturlig fodring – rå eller hjemmelavet – kan fungere for en Rafeiro do Alentejo, men kun hvis den er komplet og balanceret. Ubalancer i calcium, fosfor, jod, kobber og zink er udbredte i ikke-formulerede opskrifter og kan give alvorlige knogle- og stofskifteproblemer, især hos hvalpe og unge hunde.
Hvis du vælger hjemmelavet, så få en dyrlæge med efteruddannelse i klinisk ernæring til at beregne en opskrift baseret på hundens vægt, BCS, aktivitetsniveau og sundhed. Som tommelfingerregel kan en aktiv voksen Rafeiro på ca. 45 kg have et energibehov på 1.500–1.700 kcal/dag. Det svarer omtrent til 430–530 g tørfoder ved 3,5 kcal/g eller 1,1–1,5 kg hjemmelavet fugtig mad ved ca. 1,1–1,4 kcal/g – afhængigt af opskrift.
Råfodring (BARF) kræver særlig hygiejne og risikostyring. Frysning reducerer parasitter, men fjerner ikke bakterier; hold råt kød adskilt fra køkkenflader, og håndtér skåle omhyggeligt. Undgå hårde, knogletætte ben, der kan give tandfrakturer eller forstoppelse; vælg i stedet sikre tyggeemner eller VOHC-godkendte dentalprodukter. Rafeiroens kraftige kæber kan give hårde belastninger – sikkerhed kommer først.
Makrofordeling bør ikke kopieres blindt fra generiske skemaer. Mange store, rolige hunde trives på moderat fedt og tilstrækkeligt protein (fx samlet 25–30 % af energien fra protein, 25–35 % fra fedt og resten fra komplekse kulhydrater og fibre), men mikronæringsbalancen er nøglen. Brug et fuldt vitamin-mineral-premix, hvis opskriften kræver det, og dokumentér tolerans med afføringskvalitet, energi og BCS.
Uanset tilgang: Indfør foderskift langsomt over 7–10 dage, mål rationer præcist, og evaluer efter 2–4 uger, om justering er nødvendig.

Kosttilskud kan målrette støtte, men bør altid vurderes op imod kostens kvalitet og hundens helbred.
Omega-3 (EPA+DHA): Ved ledstøtte og hudproblemer sigtes ofte mod ca. 100 mg kombineret EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag (fx 4.500 mg til en 45 kg hund), med gradvis optitrering. Giv evt. E-vitamin som antioxidantbeskyttelse (omkring 5–10 IE pr. 10 kg/dag). Hold øje med mavefølsomhed og kalorier fra olier.
Ledkomplekser: Glucosamin ca. 30 mg/kg og chondroitin ca. 15 mg/kg kropsvægt pr. dag er udbredte doser; grønlæbet musling (GLM) 20–50 mg/kg kan supplere med lipidmediatorer. Undenatureret kollagen type II (UC-II) anvendes typisk omkring 10 mg/dag til store hunde. Effekter ses ofte efter 4–8 uger.
Probiotika/præbiotika: Vælg stammer dokumenteret til hund (fx Enterococcus faecium NCIMB 10415) i en styrke på 1–5 mia. CFU/dag, kombineret med FOS/MOS eller psyllium for at støtte tarmbarriere og afføringskonsistens.
L-carnitin: 30–50 mg/kg/dag kan hjælpe fedtmetabolismen under vægttab og støtte hjerte/muskel, især hos lavaktive, store hunde.
Hud og pels: Biotin, zink og omega-3 i balancerede mængder kan forbedre pelsens kvalitet; vælg helst diæter, der allerede leverer dokumenterede niveauer, for at undgå overdosering.
Hvad du typisk bør undgå: Ekstra calcium til hvalpe og unge hunde, da det kan forstyrre vækstplader; urtesupplementer med blodfortyndende effekt uden dyrlægeråd; overdreven jod fra tangprodukter, der kan påvirke skjoldbruskkirtlen.
Kvalitetssikring: Vælg produkter med tredjepartstest, tydelig dosisangivelse pr. kg hund og batchnummer. Dokumentér respons i en logbog (kløeskala, gangfunktion, afføring), og justér i samråd med dyrlægen.