Rafeiro do Alentejo vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Rafeiro do Alentejo er en stor, rolig og selvsikker husdyrvogter fra Portugals Alentejo, og som molosser (FCI gruppe 2, bjergtype) har den en tæt, dobbelt pels og solid kropsmasse, der giver god kuldetolerance. Alligevel er den ikke en arktisk race. Våd kulde, hård vind og isende regn kan hurtigt nedkøle selv en robust Rafeiro, særligt hvis pelsen bliver gennemblødt.

Hold øje med tegn på nedkøling: rysten, stiv gang, at hunden løfter poterne, uvilje mod at bevæge sig, pibelyde, bleg eller rødlig hud på ører/halen, og mathed. Ved fremadskridende kulde kan hunden blive desorienteret og meget stille. Forfrysninger rammer typisk ører, hale og poter. Hypotermi viser sig som kraftige rystelser, langsom puls og træg reaktion – her kræves hurtig, kontrolleret opvarmning og kontakt til dyrlæge.

Din Rafeiros kuldetolerance afhænger af flere faktorer: alder (hvalpe og seniorer bliver hurtigere kolde), kropssammensætning (for slank = mindre isolering, for tung = større belastning af led på glatte underlag), pelstilstand (filtring reducerer isolering), sundhed (særligt led- og stofskifteproblemer), samt akklimatisering. En tør, velplejet underuld isolerer langt bedre end en våd eller sammenfiltret pels.

Brug praktiske tommelfingerregler for turens længde, justeret for vind og fugt: omkring 30–45 minutter ved ned til -5 °C for en voksen, veltilpasset hund i bevægelse; 15–30 minutter ved -10 °C; under -15 °C primært korte tissepauser og mental aktivering indendørs. Husk, at fugtig sne og blæst kan gøre -2 °C føles langt koldere. Giv altid hunden mulighed for at vælge læ, og afbryd udendørsophold, hvis du ser de mindste tegn på ubehag.

Rafeiro do Alentejo bærer sin pels som hovedbeskyttelse, men målrettet vinterudstyr øger komforten markant i dansk vintervejr. Vælg en vand- og vindtæt hundejakke uden foring til mildt, vådt vejr, og en letforet model til blæst og frost. Jakken skal dække brystet og bugen, hvor en dyb brystkasse ellers eksponeres for kulde og sjap. Undgå meget tyk polstring ved aktiv motion – overophedning og kondens gør pelsen våd og kold.

Poteudstyr er ofte vigtigere end jakken. Kvalitetsstøvler beskytter mod is, skarpe skorper og vejsalt. Test pasform i ro og træn gradvist, så hunden går naturligt. Alternativt kan en god potesalve/barriere hjælpe, men den beskytter ikke mod skæring eller hårdt salt.

Sikkerhed i mørket er afgørende for en stor, mørkfarvet molosser. Brug LED-lys og reflekser på både halsbånd, sele og jakke. En robust, Y-formet sele fordeler trækket over brystet og giver frie skuldre, hvilket er skånsomt for en tung hund. En 2–3 meter line med godt greb er praktisk på glatte fortove.

Medbring en lille vinter-kit: mikrofiberhåndklæde, ekstra potesalve, sammenklappelig skål med lunkent vand, og et par reservestøvler. Til hjemmet er kæledyrssikkert tømiddel (baseret på f.eks. CMA eller propylenglykol) at foretrække frem for natriumchlorid, der irriterer poter. Endelig er en GPS-tracker et klogt supplement for en selvstændig, vagtsom race, der i snevejr kan forsvinde fra synsfeltet, når sikten er dårlig.

Rafeiro do Alentejo er rolig og økonomisk i sine bevægelser, men den har brug for daglig, stabil aktivering for at undgå rastløshed og overvægt. Prioritér lav- til moderatintens aktivitet med solidt fodfæste: skovstier, plørefrie grusveje og marker med fast sne. Undgå blankis og hårdt frysende ujævnheder, der øger risikoen for fiberskader og korsbåndsproblemer.

Opvarmning er vigtig for en tung hund i kulde. Start med 5–10 minutters rolig gang og duftarbejde, før tempoet øges. Hold intervallerne korte i frost, og læg pauser ind, hvor du tjekker poter og fuger mellem trædepuder. Afslut med 5 minutters nedkøling i roligt tempo, og tør bryst, bug og poter, når I kommer hjem.

Som stor race har Rafeiroen en vis risiko for maveudspiling/opustethed (GDV). Planlæg måltiderne med god margin: ingen hård leg eller løb 60 minutter før og 90 minutter efter fodring. Del gerne den daglige ration i 2–3 mindre måltider og brug foderaktivering (snusemåtter, langsom-skåle), der belaster kroppen minimalt, men trætter mentalt.

Indendørs kan du kompensere for korte ture: stille balancetræning på skridsikre underlag, kropskontroløvelser (target, bakke, sideforflytning) og næsearbejde (gemsler i papkasser, teposer i beholdere). 10–15 minutters fokuseret mental stimulering svarer ofte til en længere gåtur for en mentalt moden, rolig vogterrace. Husk, at hvalpe og unghunde skal skånes for hop og glatte gulve – byg styrke med kontrollerede, korte sessioner.

Poterne er første linje mod vinterens udfordringer. En Rafeiro do Alentejo har store, stærke poter, men vægten og underlagets tilstand gør vedligeholdelse afgørende. Trim forsigtigt den lange pels mellem trædepuderne, så der ikke dannes isklumper. Børst sne ud af "svømmehuden" mellem tæerne direkte efter turen – lunkent vand i bruser eller en balje er skånsomt og fjerner også salt.

Påfør potesalve 5–10 minutter før turen, så den når at danne barriere, og igen efter turen for at holde huden elastisk. Hvis din hund ofte får rifter, så test lette vinterstøvler på de mest udsatte ruter. Tjek neglelængde hver 2.–3. uge; sne slider mindre end asfalt, så negle bliver ofte for lange om vinteren, hvilket ændrer belastningen på tæerne.

Hold øje med rødme, sprækker og ømhed i tåfurerne. Mild irritation kan klares med skylleservice i lunkent vand og tør forsigtigt – undgå varmluft tæt på huden. Skift rute, hvis der bruges aggressivt vejsalt i området. Hjemme kan du udlægge en skridsikker måtte ved døren og have et håndklæde klar, så hunden ikke glider på glatte gulve, når poterne er våde.

Endelig er det klogt at lære et "pote-tjek"-signal. Beløn roligt, mens du systematisk mærker igennem trædepuder, klofalske og mellem tæerne. Det gør det lettere at opdage småskader tidligt og styrker samarbejdet med en selvstændig race, der sætter pris på forudsigelig håndtering.

En stor, kraftfuld race som Rafeiro do Alentejo bruger meget tid på at hvile og observere. Gør hjemmet vintervenligt med et trækfrit sovested og en tyk, ortopædisk madras, der aflaster hofter og albuer. Placér sengen væk fra døre og kolde vinduer, og læg et vaskbart tæppe ovenpå, som kan skiftes, når pelsen er våd.

Hold stuetemperaturen moderat og luftfugtigheden omkring 40–50 %, så hud og pels ikke udtørrer. Børst 2–3 gange ugentligt med en underuldsrager og en blød børste for at fjerne løse hår og forbedre isoleringen. Klip aldrig pelsen kort om vinteren – den dobbeltlagede struktur er hundens naturlige termostat. Bad kun ved behov, og tør helt igennem før udgang.

Vand er lige så vigtigt i kulde som i varme. Tilbyd friskt, tempereret vand; sne erstatter ikke væskeindtag og kan irritere maven. Overvej et lille fodertilskud af omega-3 (EPA/DHA) i samråd med dyrlægen for at støtte hud og led i tør vinterluft. Justér kalorier efter aktivitetsniveau: hunde, der er meget ude, kan have brug for 5–15 % mere energi, mens mest indeboende hunde ofte skal holde samme eller lidt lavere mængde for at undgå vintervægt.

Husk sikkerhed: opbevar frostvæske utilgængeligt (ethylene glycol er stærkt giftigt), tør våd pels for at undgå nedkøling, og sikr skridsikre løbere på glatte gulve for at beskytte hofter og knæ. Giv den vagtsomme Rafeiro rolige observationspunkter indendørs – et par faste pladser reducerer stress, når vintergæster kommer og går.