Senioromsorg for Ruhåret Hønsehund: Ældre hunds behov

Ruhåret Hønsehund (TRH) er en stor, robust stående jagthund med stor arbejdsglæde, men også denne alsidige atlet bliver senior. For de fleste TRH’er regnes 7–8 år som begyndende seniortid, mens egentligt geriatri ofte indtræder omkring 10–11 år. Alderdomstegn viser sig sjældent på én gang, men kommer snigende, og racens hårdførhed betyder, at den ofte skjuler ubehag, hvorfor ejeren skal være opmærksom på subtile signaler. Klassiske tidlige tegn er længere restitution efter jagt og lange ture, stivhed i bagparten ved opstart, langsommere tempo på de sidste kilometer, samt let nedsat hoppe- og springevne. Mange ejere bemærker grånende skæg og øjenbryn, mere tør pels og øget fældning, selvom den rug, vejrbestandige pels stadig beskytter godt.
Hørelsen kan aftage, hvilket viser sig ved, at hunden reagerer dårligere på kald i medvind eller på større afstand. Synet kan svækkes, især i dæmpet lys, og begyndende katarakt kan give mere tøven på trapper og modvilje mod mørke rum. Kognitivt kan en TRH blive mere rastløs om aftenen, sove mere om dagen, glemme rutiner eller stirre ud i luften—tegn, der kan pege på kognitiv dysfunktion. Vægtsvingninger er almindelige: nogle bliver rundere, når aktivitetsniveauet falder, andre taber muskelmasse over lænden og lårene.
Tandsundheden forværres ofte uden tydelige klager; dårlig ånde, savlen og selektiv appetit kan være de eneste tegn. Ved bevægelse kan du se kortere skridtlængde, bredere stand og "kanin-hop" på trapper—alle mulige markører for hofte- og lændesmerter. Endelig kan seniorer blive mere kuldskære eller varmefølsomme, drikke oftere og have vanskeligere ved at holde urin, især efter lange lure. At registrere disse små ændringer tidligt, og reagere på dem, giver de bedste muligheder for at bevare funktion og glæde hos en aldrende TRH.

Når din TRH bliver senior, bør foderstrategien justeres, så vægten holdes slank, musklerne bevares, og led samt kognition understøttes. Start typisk med 10–20 % lavere energimængde end i de voksne, aktive år, men bevar et højt indhold af letfordøjeligt, animalsk protein af god kvalitet, så muskelmassen ikke forsvinder. Mange seniorfoderblandinger tilbyder mindst 25 % råprotein (tørstofbasis) og moderat fedt, kombineret med antioxidanter (E-vitamin, C-vitamin, lutein), L-carnitin og MCT fra kokos, som kan støtte hjernens energiudnyttelse.
For leddene er marint omega-3 (EPA/DHA) veldokumenteret. Vælg et dækningsniveau på ca. 100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag, efter aftale med dyrlægen, især hvis hunden samtidigt får smertestillende. Glucosamin, chondroitin, grøn-læbet musling og UC-II kan forsøges som supplerende ledstøtte, selvom effekten varierer individuelt. Opløselige fibre og præbiotika kan forbedre mave-tarm komforten, mens et moderat fiberindhold bidrager til mæthed hos den aktivitetsreducerede hund.
TRH er en dybbrystet race, hvorfor forebyggelse af mavedrejning (GDV) også i seniorårene er relevant: fordel dagsrationen på 2–3 små måltider, brug evt. slowfeeder, og undgå vilde løbeture en time før og efter fodring. Vælg godbidder med lav energitæthed, og hold dem under 10 % af dagskalorierne. Tyggeben bør være sikre og tilpasset tandsættet—VOHC-godkendte produkter gavner samtidig tandsundheden. Hold øje med tørst og urinmængde; ændringer kan indikere nyre- eller hormonelle problemer, som kræver blod- og urinprøver, før man ændrer fosfor- eller natriumindholdet i foderet. Har din TRH fødevareoverfølsomhed, kan en dyrlægekontrolleret eliminationsdiæt med hydrolyseret eller novel protein være nødvendig.
Afslutningsvis, vej foderet på vægt, evaluer Body Condition Score hver måned, og justér 5–10 % ad gangen, så din TRH ligger stabilt i BCS 4–5/9.

Et proaktivt sundhedsprogram er nøglen til et langt og godt seniorliv for TRH. Planlæg halvårlige seniortjek, hvor dyrlægen gennemgår vægt, Body og Muscle Condition Score, bevægelsesapparat, tænder, hud/pels, ører og øjne. En basispakke bør inkludere hæmatologi, biokemi, total T4, urinanalyse med evt. urinprotein/kreatinin-ratio, samt blodtryk. Ved mistanke om smerte eller halthed er en ortopædisk undersøgelse med bevægelsesvideo fra hjemmet, ledundersøgelse og eventuelt røntgen/ultralyd hensigtsmæssig.
Racespecifikt fortjener hofteledsdysplasi opmærksomhed, da slidgigt kan accelerere i seniorårene. Tidlig smertestyring, vægtkontrol og fysioterapi (styrke, balance, core-øvelser) mindsker progression. Øjne bør vurderes årligt; TRH kan udvikle katarakt og entropion, som giver irritation, tåreflåd og lysfølsomhed. Ved entropion kan kirurgi overvejes; ved katarakt afgør en øjenspecialist, om operation er realistisk.
Von Willebrand’s disease (vWD) er rapporteret i racen; informer dyrlægen før planlagte indgreb som tandrens, biopsier eller kirurgi. For hunde med kendt eller mistænkt blødningsdefekt kan koagulationstests og vWF-måling udføres præoperativt, og visse lægemidler (f.eks. acetylsalicylsyre) bør undgås uden dyrlægens udtrykkelige instruktion.
Parasitter og flåtbårne sygdomme er relevante for den udendørs TRH; hold en helårsforebyggelse kørende, og kontroller pelsen efter ture i krat og hede. Vaccinationsprogrammet tilpasses livsstil og helbred. Ved nedsat præstation, hoste, kollaps eller uregelmæssig puls kan et hjertetjek med auskultation, EKG og evt. ekkokardiografi være på sin plads.
Hjemme kan du hver måned lave et hurtigt senior-tjek: mærk efter knuder, mål omkreds af lår for muskelstatus, tjek poter og negle, noter appetit, drikkelyst, afføring og aktivitetsglæde. Brug en smerte-/mobilitetsskala og optag korte videoer ved gang, trav og rejs/sæt dig, så ændringer opdages tidligt.

En aldrende TRH trives, når hjemmet og hverdagen indrettes til skånsom, men meningsfuld aktivitet. Start med bevægelse: varm op 5–10 minutter med rolig lineføring og cirkler, og afslut med nedkøling og let udspænding. Skift lange, hårde ture ud med hyppigere, kortere gåture på bløde underlag, og læg fokus på næsearbejde, spor og problemløsning, som tilfredsstiller jagtinstinktet uden at overbelaste. Vandarbejde kan være skånsomt, hvis hunden kan lide det, men hold sessioner korte, og tør ører og pels grundigt bagefter.
Indendørs forebygger du glid og stød med skridsikre løbere på glatte gulve, ramper eller trinbrætter til sofa og bil, samt en solid, ortopædisk madras (tykkelse 8–12 cm) med støttekanter til hoved og skuldre. Placér sengen væk fra træk, og giv let adgang til vand, især om natten. Brug en velsiddende Y-sele og et kort, grebsikkert linehåndtag for bedre kontrol og tryghed på ujævnt terræn. Neglene klippes oftere, da lavere friktion og mindre slitage i seniorlivet hurtigt giver for lange negle, som kan forværre gangmønsteret.
Sansetab kompenseres med tydeligere signaler: lær håndtegn, brug lyskilder i mørke rum og natlys på gangveje, og hold indretningen stabil, så mentale kort ikke forvirres. Til hunde med syns- eller høretab kan en let vibrerende halsrem hjælpe til kontakttræning—træn altid positivt, og undgå chokbaserede hjælpemidler.
Termisk komfort er vigtigt: et let dækken til stillestående vinterdage og skygge/kølemåtte om sommeren. Pelsplejen intensiveres let i seniorårene med ugentlig gennembørstning, kontrollér for knuder, hudforandringer og små sår efter krat. Ørerne rengøres forsigtigt efter våde aktiviteter. Endelig kan blid massage, varmeomslag over lænden og korte balanceøvelser på blødt underlag øge komfort, proprioception og velvære.

At bevare en høj livskvalitet handler om at måle det, der betyder noget for netop en TRH: at være smertefri nok til at bevæge sig naturligt, at få brugt næse og hjerne, at være tæt på familien, og at kunne deltage i et moderat udendørsliv. Brug gerne HHHHHMM-skemaet (Hurt, Hunger, Hydration, Hygiene, Happiness, Mobility, More good days than bad) som ramme. Giv hver kategori 0–10 point ugentligt, og før en simpel dagbog over appetit, søvn, lyst til at gå tur, engagement i næselege, samt evnen til at rejse/sætte sig uden hjælp.
Smertestyring er en proces: NSAID i korrekt dosis, kombineret med vægtkontrol, omega-3 og fysioterapi, kan ofte give markant bedre mobilitet. Ved vedvarende ubehag kan dyrlægen tilføje gabapentin, amantadin eller injektionsbehandlinger, og ikke-farmakologiske indsatser som akupunktur og laser kan være nyttige. Sæt konkrete, racerelaterede mål, f.eks. “15 minutter spor to gange om ugen uden halthed dagen efter” eller “gå de daglige tre korte runder med logrende hale.”
For jagtaktive familier er en værdig pensionering vigtig: reducer terrænkrav, vælg blødere biotoper, flere pauser og kortere såter, eller skift til trænings- og prøvefrie naturekspeditioner. Når score for smerte og mobilitet falder trods behandling, appetitten svigter, eller gode dage ikke længere klart overgår dårlige, bør samtalen om palliation og, til sidst, aflivning tages i ro og respekt. Planlæg i god tid, så hele familien kender tegnene og beslutningslinjen, og så hunden får en stille, tryg afslutning.
En systematisk, varm tilgang—målt, justeret og delt med dyrlægen—er den bedste garanti for, at din ældre Ruhåret Hønsehund får flest mulige gode, meningsfulde dage.