Sankt Bernhardshund specialdiæter og ernæringsråd

Sankt Bernhardshunden er stor, blid og ofte følsom i hud og mave. Allergi kan vise sig som kløe, røde poter/ører, tilbagevendende ørebetændelser, tåreflåd, samt mave-tarm-symptomer som blød afføring og luft i maven. Den mest pålidelige vej til diagnose er en elimineringsdiæt i 8–12 uger, hvor hunden fodres med enten et hydrolyseret fuldfoder eller et nøje udvalgt novel-proteinfoder (fx and, hest, kanin eller vildt) kombineret med én kulhydratkilde (fx kartoffel eller tapioka). I perioden må der ikke gives andet end det valgte foder: ingen smagsatte piller, tyggeben, bordrester eller tilfældige godbidder. Vælg godbidder, der matcher proteinkilden i diæten, eller brug selve foderet som belønning. Efter 8–12 uger kan man lave en kontrolleret provokation ved at genintroducere tidligere proteiner for at bekræfte, hvad der udløser symptomer. Hydrolyseret foder er ofte førstevalg ved mistanke om foderallergi, fordi proteinerne er nedbrudt til så små fragmenter, at immunforsvaret sjældnere reagerer. ”Kornfri” er ikke det samme som allergivenligt; reaktioner skyldes typisk animalske proteiner. Vælg derfor et foder med én tydelig, afgrænset proteinkilde og så få botaniske ingredienser som muligt. For en race med risiko for maveudvidelse-tarmomdrejning (GDV) er det desuden klogt at undgå meget fedtrige, energitætte måltider, især i én stor portion. Foder produceret af virksomheder, der følger AAFCO/FEDIAF-standarder og kan dokumentere ernæringsfaglig ekspertise (WSAVA-principper), er at foretrække. Til hud- og pelsstøtte kan et fiskebaseret foder med dokumenteret indhold af EPA/DHA være gavnligt, og et velvalgt probiotikum kan stabilisere tarmfloraen under en elimineringsdiæt. Arbejd tæt med dyrlægen for at sikre korrekt plan, opfølgning og provokation.

Sankt Bernhardshunden bærer let for meget, hvilket belaster hofter og albuer og kan forværre tidlig slidgigt. Målet er en kropskonditionsscore (BCS) på 4–5/9: ribbenene skal kunne mærkes let, taljen skal anes ovenfra, og buglinjen må gerne være svagt optrukken. Energiforbruget er lavt til moderat for en så stor, ofte kastreret familiehund. Som tommelfingerregel ligger det daglige kaloriebehov typisk omkring 1.800–2.700 kcal for en voksen Sankt Bernhard på 70–90 kg, men variationen er stor; lad altid BCS og ugentlig vejning styre fodermængden. Vælg et fuldfoder til store/gigantiske racer med højere proteinindhold og moderat fedt samt god fiberprofil for mæthed. Fodr efter gram, ikke kopper, og brug køkkenvægt for præcision. Del dagens ration i 2–3 måltider for at mindske GDV-risiko og fremme mæthed. Godbidder må maksimalt udgøre 10 % af dagens kalorier; vælg kaloriefattige alternativer som tørret torskeskind, grøntsagsstave (fx gulerod i moderate mængder) eller brug en del af dagsrationen som belønning. Slowfeeders og aktivitetsfoderautomater forlænger spisetiden og kan reducere forslugning. Ved vægttab sigtes mod 1–2 % af kropsvægten per uge; fald hurtigere end det kan øge risikoen for muskeltab. Justér kalorier gradvist (5–10 % ad gangen) og kontroller vægten hver 1–2 uge. Hvalpe og unghunde skal ikke ”spises slanke”; i stedet sikres kontrolleret vækst med stort-race-hvalpefoder, korrekt calcium/fosfor-forhold og faste måltider. Vær ekstra opmærksom efter kastration/sterilisation, hvor energibehovet ofte falder 10–20 %. Bevægelse er vigtig, men hold intensiteten moderat og jævn; tunge, eksplosive aktiviteter umiddelbart før/efter fodring øger risikoen for GDV og bør undgås.

Visse tilstande hos Sankt Bernhardshund kan kræve målrettet diæt. Ved mave-tarm-irritation eller tidligere pancreatitis bruges ofte letfordøjelige, moderat til lavfedt-diæter for at stabilisere afføring og aflaste bugspytkirtlen. Ved bekræftet foderallergi eller svær atopisk dermatit er hydrolyserede fuldfoderdiæter ofte mest effektive, fordi de minimerer immunresponsen. Rasens størrelse og brystdybde giver en forhøjet risiko for maveudvidelse-tarmomdrejning (GDV). Ernæringsmæssigt kan risikoen afbødes ved at dele dagsrationen i 2–3 måltider, undgå én stor portion, undgå meget fedtrige måltider og hurtig forslugning, samt ved at fodre fra gulvhøjde (hævede skåle frarådes som udgangspunkt). Undgå tung fysisk aktivitet 60 minutter før og 120 minutter efter fodring. Kend alarmsymptomerne: oppustet, hård bug, rastløshed, savlen, gentagne forgæves opkastninger – søg akut dyrlæge. For hjertet er dilateret kardiomyopati (DCM) rapporteret i racen. Vælg fodre fra producenter med solid ernæringsforskning og lang historik, gerne med korn og uden store mængder bælgfrugter/eksotiske ingredienser som primære komponenter. Tal med dyrlægen om behov for måling af fuldblodstaurin ved mistanke om hjertesygdom; tilskud af taurin og L-carnitin overvejes kun efter vurdering. Ved epilepsi kan MCT-baserede diæter eller supplementer (medium chain triglycerides) støtte anfaldskontrol hos nogle hunde; introducer langsomt og i samråd med dyrlægen. Ved slidgigt kan diæter med højt indhold af marine omega-3 (EPA/DHA) og eventuelt tilskud af glukosamin/ kondroitin lindre. Endelig bør øjenproblemer som entropion og katarakt håndteres kirurgisk/oftalmologisk; ernæring kan understøtte generel sundhed, men afhjælper ikke mekaniske øjenfejl. Overordnet gælder: vælg fuldfoder, der opfylder AAFCO/FEDIAF, og brug dyrlægetilsyn ved alle medicinske diæter.

”Naturlig” fodring spænder fra skånsomt forarbejdede fuldfoderprodukter til hjemmelavede kogte eller rå diæter. For en gigantisk race som Sankt Bernhardshund er præcis ernæringsbalance kritisk. Uden en fuld opskrift udviklet af en veterinær ernæringsekspert er det svært at ramme korrekt energi, aminosyrer, fedtsyrer, vitaminer og især mineraler. Hvalpe og unghunde er særligt sårbare over for forkert calcium/fosfor-forhold (mål ca. 1,1–1,5:1 og 2,5–4,0 g calcium pr. 1.000 kcal), da ubalance kan udløse vækstforstyrrelser og senere ledsygdom. Hvis hjemmelavet er ønsket, bør du: 1) få en skræddersyet, dokumenteret opskrift; 2) anvende et komplet vitamin/mineral-premix designet til hjemmelavet hundemad; 3) veje alle ingredienser nøjagtigt og følge planlagte kontrolvejninger og blodprøver. Rå fodring indebærer smitterisiko (Salmonella, Campylobacter) for hund og husstand, samt risiko for tandfrakturer og obstruktion ved ben. Hvis man alligevel vælger råt, bør man anvende kommercielle, fuldbalancerede produkter fra seriøse producenter med dokumenteret patogenkontrol, streng kølehygiejne og undgå vægtbærende knogler. Sankt Bernhardshunde har også en øget GDV-risiko; store, fedtrige råmåltider og meget store ben kan øge risikoen for gastrisk ubehag. Et kompromis kan være skånsomt forarbejdede, fuldbalancerede produkter (fx koldpressede, lufttørrede eller vådfoder), men stadig under FEDIAF/AAFCO-rammer og fra virksomheder med ernæringsfaglig kompetence. Uanset tilgang bør måltider fordeles over dagen, energitætheden holdes moderat, og vægten monitoreres tæt. Naturlig fodring kan fungere glimrende, når den er fuldt ernæringsdokumenteret og udført med hygiejne og racens særlige behov for øje.

Kosttilskud kan være nyttige, men bør vælges målrettet og med dyrlægerådgivning. 1) Omega-3 fra fisk (EPA/DHA) har den bedste dokumentation for antiinflammatorisk effekt på hud og led; sigt efter samlet 75–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt dagligt, fordelt over måltider. 2) Ledstøtte: glukosamin 15–30 mg/kg og kondroitinsulfat 10–15 mg/kg dagligt kan forsøges i 8–12 uger; fortsæt ved effekt. Grønlæbet muslingeekstrakt kan supplere (følg produktets evidens og doseringsvejledning; typisk 20–50 mg/kg af aktivt ekstrakt). 3) Probiotika kan stabilisere mave/tarm, især under foderskifte eller antibiotikaforløb; vælg produkter med deklareret stamme og mindst 1–5 mia. CFU dagligt til en gigantisk hund. 4) Taurin og L-carnitin anvendes kun efter måling/diagnose ved hjertesygdom; typisk 500–1.500 mg taurin pr. dag til store hunde, mens L-carnitin-dosering fastsættes af dyrlægen. 5) MCT-olie ved epilepsi bør indføres gradvist og kun efter samråd med dyrlægen for at undgå mavekneb og uønskede vægtændringer. 6) Multivitamin/mineral er kun nødvendigt, hvis kosten ikke er fuldbalanceret (fx hjemmelavet); ekstra calcium uden plan kan forstyrre mineralbalancen markant hos hvalpe. 7) Fiber (psyllium) kan hjælpe ved løs afføring, men øg langsomt og undgå store mængder i én portion for ikke at øge risikoen for gas og ubehag i en GDV-prædisponeret race. Undgå urtekombinationer uden dokumentation, især hvis hunden får medicin. Vælg altid produkter med batchtest, kvalitetskontrol og tydelig deklaration, og evaluer effekt og tolerance efter 4–8 uger.