Schapendoes - Allergi og intolerance: Komplet guide

Schapendoes er ikke en hypoallergen race, og det skyldes primært, at allergener ikke kommer fra pelsen i sig selv, men fra hundens skæl (dander), spyt og urin. Den lange, dobbelte pels kan imidlertid bære og afgive flere allergener til hjemmet, især når underulden fælder sæsonvist. Sammenlignet med kortpelsede racer vil en Schapendoes ofte fungere som en “allergen-samler”, fordi hårene binder pollen og støv udefra, som siden fordeles i boligen.

Racen er middelstor (hanner 43–50 cm, tæver 40–47 cm, ca. 14–16 kg) med en rig, bølget dækpels og blød underuld. Pelsen fælder moderat året rundt, men kan have perioder med øget fældning. Ugentlig pelspleje er anbefalet som standard, men i allergihjem kan øget frekvens være nødvendig for at reducere ophobning af skæl, støvmider og udefrakommende pollen. Regelmæssig udredning af filter og knuder er også vigtig, fordi filt holder på fugt og mikroorganismer, der kan irritere huden og øge lugt og allergenbelastning.

Selv om Schapendoes ikke er hypoallergen, kan mange allergiske mennesker alligevel leve godt med racen, hvis de arbejder struktureret med forebyggelse. Bade med en mild, hudbarriere-venlig shampoo hver 4.–6. uge kan sænke mængden af skæl og pollen i pelsen. For hyppig vask udtørrer dog huden, så balance og produktvalg er afgørende. En HEPA-luftrenser i de rum, hvor hunden opholder sig mest, hyppig støvsugning med HEPA-filter og vask af hundens tekstiler ved 60 °C reducerer eksponeringen markant.

Temperamentsmæssigt er Schapendoes årvågen, venlig og livlig. Den trives med 1–2 timers daglig aktivitet, ofte udendørs i parker og skov. Det øger kontakt med sæsonpollen, som efterfølgende kan bringes ind i hjemmet. Etabler derfor gode rutiner efter ture – aftørring, udredning og eventuelt kort skyl af poter og bug – for at minimere indendørs allergenmængde.

Allergier hos Schapendoes viser sig oftest som hud- og øreproblemer: kløe (især poter, lyske, armhuler og omkring øjne/mund), rødme, tilbagevendende ørebetændelser, hotspots og hyppig slikken eller gnubben. Den lange pels kan skjule tidlige tegn, så systematisk tjek under pelsplejen er vigtigt. Notér også sæsonmønstre – forværres kløen i forår/sommer, peger det mod atopi (pollen), mens helårskløe ofte involverer støvmider eller foderrelaterede årsager.

En effektiv strategi begynder med en grundig dyrlægevurdering. Dyrlægen vil typisk udelukke andre årsager (fx parasitter) med hudskrab, tapeprøver og cytologi, sikre konsekvent loppeforebyggelse og vurdere behovet for en eliminationsdiæt. Mange hunde har multifaktorielle problemer, hvor både miljø og foder spiller ind. For Schapendoes, der lever aktivt udendørs, er kombinationen af polleneksponering og fugtig, isolerende pels en hyppig trigger for hudirritation og sekundære infektioner.

Daglig management fokuserer på hudbarrieren: skånsom pelspleje, regelmæssige bade med shampoo, der indeholder fugtgivere og barrierestøttende ingredienser (fx ceramider), samt målrettet ørerens for at forebygge otitis. Efter skovture kan en hurtig aftørring eller skylling af poter og bug fjerne betydelige mængder pollen og jord. Hold neglene korte, så kløe ikke resulterer i hudafskrabninger og infektion.

Før en “kløe-dagbog”: registrér foder, godbidder, aktivitetsniveau, vejr/pollenindeks og kløeskala 0–10. Det skaber overblik og hjælper dyrlægen med at skræddersy planen. Vær disciplineret med loppekontrol året rundt; loppeallergi er en almindelig forværrende faktor, selv hos hunde uden synlige lopper. Til sidst, planlæg faste kontroller, da langhårede racer kan udvikle skjulte hotspots i underpelsen, der kræver hurtig behandling.

Fødevareallergi og -intolerance kan give vedvarende kløe, tilbagevendende ørebetændelser og mave-tarm tegn (luft, blød afføring). Hos Schapendoes ses de samme mønstre som i andre racer, og korrekt diætstyring er central. Den diagnostiske guldstandard er en eliminationsdiæt i 6–8 uger, efterfulgt af en kontrolleret provokation. To praktiske veje findes:

1) Novel protein: Vælg en enkelt, for hunden ny proteinkilde (fx and, hest, vildt, kanin eller insekt) og en enkelt kulhydratkilde (fx kartoffel).
2) Hydrolyseret diæt: Protein er nedbrudt til så små fragmenter, at immunsystemet sjældent genkender dem som allergener.

Nøglen er absolut konsekvens. I prøveperioden må hunden kun få den valgte diæt og vand. Ingen bordrester, tyggeben, smagsatte mediciner eller tilfældige godbidder. Brug i stedet godbidder lavet af den samme proteinkilde som diæten, eller bag små “træningsgodbidder” af dåsefoder fra diæten.

Når symptomerne falder, kan man provokere med én ingrediens ad gangen for at identificere synderen. Reagerer hunden, vender man tilbage til den tolererede kost. Nogle Schapendoes trives på en langsigtet novel-protein- eller hydrolyseret diæt, særligt hvis de samtidig har atopi, hvor en stabil mave-tarm funktion kan dæmpe den samlede inflammationsbyrde.

Tjek foderdeklarationer nøje; mange kommercielle produkter indeholder skjulte proteiner, æg eller mejerikomponenter. Overvej også krydsreaktioner (fx okse og mælk). Tilskud kan understøtte hudbarrieren: omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) i en dokumenteret mængde, E-vitamin i moderate doser og probiotika med evidens for hud/mave-tarm (stammer som L. rhamnosus eller L. plantarum). Introducér ét tilskud ad gangen, og evaluér effekten over 4–6 uger.

Hjemmelavede diæter kan være en løsning ved komplekse allergier, men bør altid formuleres i samarbejde med en veterinær ernæringsekspert, så calcium, essentielle aminosyrer, fedtsyrer og mikronæringsstoffer balanceres korrekt. Endelig, vægtkontrol er væsentlig; overdreven vægt belaster huden, forværrer inflammation og nedsætter bevægelysten hos en i øvrigt livlig hyrdehund.

Miljøallergener omfatter pollen, husstøvmider og skimmelsvampesporer. Schapendoes’ lange, luftige pels fanger let disse partikler, og racens aktive udeliv øger eksponeringen. Et effektivt miljøprogram reducerer den samlede allergenbelastning og aflaster både hud og luftveje.

Indendørs: Brug HEPA-luftrenser i stue og soveværelse, og støvsug gulve og polstrede møbler 2–3 gange om ugen med HEPA-filter. Vask hundens tæpper, betræk og legetøj af stof ved 60 °C ugentligt for at dræbe støvmider. Vælg kurve og fyld af syntetiske materialer frem for dun/uld. Hold luftfugtigheden under 50 % for at hæmme støvmiders vækst, og udluft dagligt for at reducere indendørs forureningsgraden.

Udendørs: Planlæg de længste ture, når pollenindekset er lavest (ofte morgen/formiddag efter regn). Undgå at slå igennem højt græs i højsæsoner, og skyl poter og bug med lunkent vand efter turen. En hurtig “pels-børstning ved døren” reducerer mængden af pollen, der bæres ind. Tør pels og hud grundigt, især efter regn og svømning, da fugt i underulden fremmer svampevækst og hudirritation.

Grooming-miljø: Hold værktøj rent. Vask børster/kamme jævnligt, så de ikke spreder allergener eller mikrober. Overvej en højtydende føn/blæser med god filtrering, når underuld løsnes i fældeperioder. For følsomme hunde kan korte, funktionelle klip omkring poter, lyske og bag ørerne hjælpe luftcirkulationen og mindske hudproblemer, uden at ødelægge racens naturlige silhuet.

Transport og rejse: Skift/vaske bilovertræk ofte, brug kabinefilter af høj kvalitet, og medbring eget sengelinned ved ophold ude, så eksponering for fremmede allergener og rengøringsmidler begrænses.

Medicin og målrettede behandlinger vælges ud fra sværhedsgrad, sæsonvariation og eventuelle sekundære infektioner. Grundpillerne er: kontrol af kløe/inflammation, håndtering af infektioner, hudbarrierestøtte og langsigtet desensibilisering, når det er muligt.

Akut kløekontrol kan omfatte kortvarig brug af kortikosteroider, men på længere sigt foretrækkes mere målrettede midler for at minimere bivirkninger. Moderne behandlinger inkluderer oclacitinib (Apoquel), der dæmper kløesignaler, og lokivetmab (Cytopoint), et monoklonalt antistof, der binder IL‑31, et centralt kløecytokin. Begge kan give hurtig lindring og er velegnede til atopi hos mange hunde. Antihistaminer kan have varierende effekt, men tåles ofte godt og kan indgå som led i en multimodal plan.

Sekundære hud- og øreinfektioner er hyppige hos langhårede racer med allergi. Dyrlægen kan ordinere topikale eller systemiske antibiotika/antimykotika baseret på cytologi og dyrkning. Ører behandles typisk med kombinationspræparater, der både mindsker inflammation og bekæmper mikrober.

Hudbarrieren styrkes med medicinske shampooer (fx klorhexidin + fugt/ceramider) og leave-on produkter, der reducerer mikrobiel belastning og bevarer fugt. En fast bade- og plejeplan integreres med miljø- og kosttiltag for at reducere behovet for systemiske lægemidler.

For vedvarende atopi er allergen-specifik immunterapi (ASIT) den mest årsagsrettede mulighed. Efter intradermal test eller serumtest fremstilles en individuel vaccine, der gives over måneder/år med sigte på varig tolerance. Effekten ses ofte efter 6–12 måneder, og mange hunde kan reducere anden medicin betydeligt.

Opfølgning er afgørende. Aftal kontrolbesøg 2–4 gange årligt, gerne omkring forventede sæsoner, så planen kan justeres. For en Schapendoes, hvis pels let skjuler læsioner, er tidlig indsats nøglen til at undgå udbredte hotspots og kroniske øreproblemer.