Schapendoes hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Schapendoes er en mediumstor, hollandsk hyrdehund, kendt for et livligt temperament, stor venlighed og en lang, dobbelt pels, der kan skjule småskader og hudirritation. Netop derfor er faste dyrlægebesøg, kombineret med hjemmeobservation, nøglen til at holde din Schapendoes sund og velfungerende. For hvalpe anbefales et sundhedstjek ved ankomst i hjemmet og i forbindelse med vaccinationsprogrammet (typisk ved ca. 8, 12 og 16 uger). Et unghundetjek omkring 6–8 måneder er nyttigt til at gennemgå tandskifte, vækst og adfærdsudvikling. Voksne hunde ses som udgangspunkt årligt, mens seniorer fra ca. 7–8 års alderen bør vurderes hver 6.–12. måned med fokus på tidlig opsporing af aldersrelaterede forandringer. Under et rutinetjek vurderer dyrlægen vægt og kropskondition, hjerte og lunger, tænder og tandkød, øjne og ører samt hud og pels – særligt bag ørerne, i armhuler, lyske og mellem tæerne, hvor filtre let opstår. Led og bevægeapparat gennemgås med henblik på halthed eller ømhed, som aktive, livlige Schapendoes kan udvikle ved overbelastning. For racen er det desuden praktisk at drøfte pelspleje og ørepleje, da en tæt pels kan holde på fugt og snavs, og fordi hårede øregange hos enkelte individer kan disponere for ørevoks og irritation. Mange dyrlæger anbefaler et basis-blodprofil og urinprøve i 1–2-års alderen, så du har referenceværdier, hvis hunden senere bliver syg. Schapendoes er ofte glad og nysgerrig, men en klinik kan stadig være overvældende; træn håndtering hjemme (tjek af tænder, poter og ører), og medbring gerne yndlingsgodbidder og et skridsikkert underlag til undersøgelsesbordet. Et velforberedt besøg reducerer stress, giver mere præcise fund og styrker samarbejdet mellem dig, din hund og dyrlægen.

Et målrettet vaccinationsprogram beskytter din Schapendoes mod alvorlige sygdomme, særligt i de første leveår, hvor immunforsvaret er under opbygning. Kerneset i Danmark er DHP: hundesyge (distemper), smitsom leverbetændelse/adenovirus og parvovirus. Hvalpe vaccineres typisk ved 8, 12 og 16 uger, efterfulgt af en revaccination omkring 12 måneder. Herefter gives DHP ofte hvert tredje år, mens leptospirose – som findes i visse miljøer – som regel gives årligt afhængigt af risikoprofil og lokale anbefalinger. Mange Schapendoes er aktive i træningsmiljøer, på hold og til stævner. Det øger kontakten til andre hunde, hvorfor vaccination mod kennelhoste (parainfluenza og/eller Bordetella bronchiseptica) ofte er relevant. Kennelhoste kan ikke altid forhindres fuldstændigt, men vaccination reducerer typisk sygdommens sværhedsgrad. Rejser du udenlands, er rabiesvaccination og EU-kæledyrspas påkrævet. Bemærk, at rabies har karens (typisk 21 dage fra vaccination til gyldighed), og at enkelte lande stiller yderligere krav, f.eks. behandling mod rævens dværgbændelorm før indrejse eller hjemrejse. Drøft rejseplaner i god tid med dyrlægen, så tidsplanen for vaccinationer og eventuelle blodprøver passer. Titer-testning (antistofmåling) kan i nogle tilfælde anvendes som alternativ til visse boostere, men bør afklares i forhold til rejsemål, stævnekrav og klinikkens retningslinjer. Hvalpens vaccinationsbesøg er også en oplagt ramme for socialisering til klinikmiljøet: korte, positive besøg, rolige håndteringsøvelser, godbidder og pauser. Når en Schapendoes lærer, at dyrlægen forbindes med tryghed og forudsigelighed, bliver fremtidige besøg smidigere – og undersøgelser mere pålidelige.

Forebyggelse er en investering i et langt og aktivt hundeliv. For en langpelset race som Schapendoes er parasitkontrol og hud-/pelspleje særligt centrale. Flåter er udbredte i Danmark fra tidligt forår til sen efterår; en godkendt forebyggelse (spot-on, tablet eller halsbånd) mindsker risikoen for bid og flåtborne infektioner som anaplasmose og borreliose. Den lange pels betyder, at flåter kan gemme sig – gennemgå derfor pelsen dagligt i sæsonen, især på hovedet, under halsen, i armhuler og lyske. Loppeforebyggelse kan være aktuelt hele året i hjem med flere dyr eller ved kendt smittepres. Indvoldsorm håndteres bedst risikobaseret: medbring en frisk afføringsprøve til dyrlægen 1–2 gange årligt, og behandl målrettet ved fund. Ved rejse sydpå kan særlige strategier mod hjerteorm, sandfluer (leishmaniose) og stikfluer blive relevante. Tænderne kræver opmærksomhed. Daglig eller mindst 3–4 gange ugentlig tandbørstning er dokumenteret som den mest effektive metode mod plak og tandsten. Supplér med veterinært godkendte tandsnacks eller gel efter aftale. Ørerne bør inspiceres ugentligt; hold øje med rødme, lugt og kløe. Undgå rutinemæssig plukning af ørehår, medmindre dyrlægen specifikt anbefaler det, da plukning kan irritere huden. Kløer klippes jævnligt, og håret mellem trædepuderne trimmes efter behov, så skidt og fugt ikke samler sig. Pelsen bør børstes grundigt 2–3 gange om ugen og altid efter våde, mudrede ture; filtre fjernes i opløbet for at forhindre hot spots og hudinfektion. Ernæringsmæssigt trives de fleste Schapendoes på et fuldfoder af høj kvalitet. Hold øje med kropskonditionen; stræb efter BCS 4–5/9. Racen er aktiv og har brug for 1–2 timers daglig motion og mental stimulering, men undgå gentagne hårde hop og glatte underlag – særligt hos hvalpe og unghunde – for at skåne led og sener. Tal med dyrlægen om eventuelle ledtilskud ved høj belastning eller tidlige tegn på stivhed.

Selv velpassede hunde kan få brug for akut hjælp. Kend faresignalerne, og reager hurtigt. Søg straks dyrlæge ved vejrtrækningsbesvær, blålige slimhinder, kollaps, svære sår, kramper, vedvarende opkastninger/diarré (særligt hvis der er blod), mistanke om fremmedlegeme, pludselig, voldsom halthed eller stærke smerter, som ikke lindres. Lange, tætte pelser kan maskere problemer; tjek derfor huden grundigt, hvis din Schapendoes slikker et område intenst eller lugter sødligt/fugtigt – det kan være et hot spot, der hurtigt kræver behandling. Om sommeren er varmerelaterede problemer en reel risiko for en langpelset, livlig hund. Tegn omfatter kraftig gispen, rastløshed, sløvhed, savlen og desorientering. Køl skånsomt med skygge, ventilator og lunkent vand på bug/lyske, og kør til dyrlægen. Forgiftninger er en klassiker: druer/rosiner, xylitol (i sukkerfri produkter), chokolade, løg/hvidløg, visse smertestillende til mennesker og havekemi er farlige – ring straks til dyrlægen, hvis indtag mistænkes. Flåtbårne infektioner kan give feber, træthed og skiftende halthed; søg vurdering ved sådanne symptomer, især i flåtsæsonen. Mavetildrejning (oppustet mave, rastløshed, forgæves opkastningsforsøg) er mindre almindelig hos Schapendoes end hos meget dybbrystede racer, men er altid en livstruende nødsituation. Hav et lille førstehjælpskit hjemme: flåtfjerner, saltvandsampuller, gazebind, selvsiddende bandage, saks, pincet, termometer, engangshandsker og klorhexidin til hud (0,05%). Brug ikke human medicin uden dyrlægens anvisning. Opbevar klinikkens akutnummer i telefonen, og noter din hunds vægt og seneste medicin, så du kan give præcise oplysninger. Ved transport af en hund med smerter kan en blød improviseret muse (f.eks. gaze) beskytte både hund og menneske – men kun hvis vejrtrækningen er uproblematisk.

Systematisk overvågning i hverdagen gør en stor forskel. Vej din Schapendoes månedligt, og før en enkel logbog over vægt, appetit, aktivitetsniveau, drikkevaner og afføringskvalitet. Fotografer små knuder eller hudforandringer med dato, så ændringer over tid opdages. Hold øje med gang og rejsemønster; tidlige tegn på ubehag er at tøve på trapper, springe mindre villigt, stivne efter hvile eller slikke ved et bestemt led. For tænder gælder, at dårlig ånde, tandkødsrødme og tyggebesvær kræver handling. Hos en langpelset Schapendoes er pelspleje i praksis også sundhedsovervågning: gennem børstningen mærker du let hud, lymfeknuder, muskler og eventuelle ømheder. Fra 7–8 års alderen er et årligt seniorsundhedstjek med blodprøver, urinprøve og blodtryk fornuftigt; det kan afsløre skjult nyre-/leverpåvirkning, stofskifteforandringer eller begyndende slid. Øjne kan screenes periodisk, især hvis du bemærker nedsat mørkesyn eller uklare linser. Overvej at få fastsat ortopædisk status (gangvurdering, muskelbalance) hos den aktive hund, så træning kan tilpasses. Hvis du planlægger avl, er sundhedsscreening af hofter/albuer (HD/AD) samt øjenundersøgelser efter gældende avlsanbefalinger et ansvarligt minimum. Mentalt har Schapendoes brug for daglig opgaveløsning: næsearbejde, hyrdelignende leg, lydighed eller tricks hjælper med at forebygge stressrelateret adfærd, som i sidste ende også belaster helbredet. Husk, at 1–2 timers daglig motion bør varieres: kombiner gang, friløb, kontrolleret leg og restitutionsdage. Endelig er identifikation og dataopdatering vigtige: sørg for chipregistrering, korrekt ejerinfo i registret og, ved rejser, et gyldigt EU-pas og rabiesstatus. Når du løbende måler, noterer og følger op, fanger du ændringer tidligt, og dyrlægen kan rådgive præcist.