Schapendoes som arbejdshund

Schapendoes er en hollandsk hyrdehund, udviklet til at arbejde i de flade polderlandskaber, på heder og i mosen, hvor letfodet smidighed og udholdenhed var vigtigere end rå styrke. Som en klassisk “loose‑eyed” hyrdehund, der ikke låser fårene med et intenst blik, arbejdede den i en bred bue, brugte kroppen og en glad, fjederlet trav til at samle og drive flokken roligt frem. Dens lange, bølgede dobbeltpels beskyttede mod vind, regn og vegetation, og den fyldige fanepels på ben og bug fungerede som naturlig afløber for vand og snavs.

Racen blev valgt for årvågenhed, samarbejdsvilje og selvstændig dømmekraft. Den skulle kunne veksle mellem at tage egne initiativer på afstand af hyrden og at reagere præcist på fløjtesignaler og korte verbale kommandoer. Samtidig skulle den være venlig i stalden og på gårdspladsen, fordi den levede tæt på familien og andre dyr. Det er den balance, der stadig præger temperamentet i dag: årvågen, venlig og livlig, uden at være skarp.

I FCI’s gruppe 1 (hyrde- og kvæghunde) hører Schapendoes til blandt de middelstore arbejdere: hanner 43–50 cm, tæver 40–47 cm, typisk 14–16 kg. Historisk arbejdede den med mindre fåreflokke over lange distancer, ofte i skiftende og vanskeligt terræn. Den blev også brugt som gårdens altmulighund – til at holde vagt, hente og bære lette genstande og som følgesvend for børn. At racen i dag er relativt sjælden i Danmark (popularitet ca. #135; omkring 55 nye oprettelser årligt) ændrer ikke på, at de bedste Schapendoes stadig rummer et naturligt anlæg for hyrdearbejde, tempo- og retningskontrol samt en robusthed, der gør dem vejrbestandige og klar til en arbejdsdag i felten.

Selv om fårehold ikke længere er hverdag for de fleste, kan en Schapendoes stadig udfylde meningsfulde arbejdsroller i det moderne samfund. Den mest oplagte er fortsat hyrdning på mindre besætninger eller som hobbyhyrdehund, hvor racens naturlige “gathering”-stil og pæne flanke‑bevægelser gør den velegnet til at flytte dyr roligt og uden unødig stress. Hvor Border Collien ofte arbejder med et intenst “eye”, arbejder Schapendoes mere med krop og bevægelse, hvilket mange får reagerer trygt på.

Racen trives også i næsebaserede opgaver. Nose Work, mantrailing og sporarbejde aktiverer dens årvågenhed og udholdenhed, uden at belaste led og muskler unødigt. Enkelte Schapendoes er anvendt i frivillig eftersøgning (SAR) og i civile detektionsopgaver, f.eks. skimmel- eller skadedyrsdetektion, hvor den venlige fremtoning og samarbejdsviljen er en fordel i bymiljøer.

Som sportslig arbejdshund gør Schapendoes sig bemærket i agility, rally og lydighed (LP). Den livlige, fjederlette bevægelse giver tempo, og størrelsen (typisk 14–16 kg) er et godt kompromis mellem hurtighed og robusthed. Hoopers og treibball kan være fremragende “hyrdeerstatninger”, når adgang til får er begrænset. Også tricktræning og dog parkour giver sikkerhed og kropskontrol, som overføres til andre opgaver.

På den sociale front ser man Schapendoes som besøgshund, læsehund på skoler og som støttehund for personer, der har brug for blid motivation i hverdagen. Den er sjældent skarp, den aflæser mennesker fint, og den lange pels gør den “kælen” at røre ved, hvilket kan sænke stress hos borgeren. Til gengæld kræver pels og motion planlægning, hvis hunden skal fungere i bynære arbejdsmiljøer, hvor den hurtigt kan samle snavs og burrer. Med 1–2 timers daglig motion og målrettet mental træning kan en Schapendoes have et fuldt, alsidigt arbejdsliv, også i byen.

En Schapendoes lærer hurtigst, når du kombinerer tydelig struktur, høj forstærkningsfrekvens og leg. Racen er samarbejdsvillig, men også selvstændig; den trives, når den får lov at tænke, og når kriterier bliver introduceret i små, succesrige trin. Klikkertræning fungerer fremragende, fordi den gør det let at markere præcision på afstand.

• Grundlæggende kontrol
• Kald/indkald: Træn dagligt i korte sekvenser, start i let miljø, og betal med høj værdi. Introducér en nødindkaldslyd (fløjte), der altid belønnes overdådigt.
• Afstands-stop: Lær “dæk”, “stå” og “bliv” på afstand. Brug targetmåtte som anker, der gradvist fjernes. I hyrdning og nose work er et sikkert stop en livline.
• Flanker og retning: Indfør venstre/højre på en keglebane, før du overfører til får eller til treibball. Træn i buebevægelser for at undgå at skære bagflokken.
• Impulskontrol: Leg “bytte-ud” og “værsgo/afslut” for at bygge en troværdig tænd/sluk-knap, så hunden kan gå fra høj arousal til ro på signal.

Næsearbejde og indikationskæde
Til nose work og spor bygger du en ren søgeadfærd før mål-lugten. Arbejd i følgende trin: 1) søgemønster (kasser/baner), 2) mål-lugt på lav intensitet, 3) fast frys-indikation (næsen ved kilde), 4) varierende højder og forstyrrelser, 5) generalisering til nye steder og køretøjer. For mantrailing: lær linehåndtering, korrekt start-ritual, og en tydelig belønning ved fund (f.eks. legetøj, udbetalt ved figuranten).

Kropskontrol og skadesforebyggelse
En middelstor, livlig hund har gavn af systematisk styrke- og proprioceptionstræning. Indfør 2–3 korte pas ugentligt med balancepuder, lave bomme, bakkeøvelser, vægtforskydning og diagonalløft. Varm altid op i 8–10 minutter og køl ned med snuse- og strækøvelser, især efter agility, hyrdning eller intensiv leg. Hold pelsen kortere omkring poter, haser og lysken, så snavs og burrer ikke giver hudirritation. Tjek poter, øjne og ører efter hver arbejdsdag, og skyl salt og mudder ud af pelsen, når det er nødvendigt.

Miljø- og lydtræning
Hvis hunden skal arbejde i byen, så habituér til underlag (glatte gulve, riste, trapper), lyde (tog, byggepladser) og håndtering (sele, potetørring, briller/lys). Træn korte, positive møder med fremmede, men bevar hundens ret til afstand; kvalitet slår kvantitet.

Mini-plan for hyrdestart
Uge 1–2: lydighedsanker (indkald, stop, venstre/højre på kegler).
Uge 3–4: kontrolleret møde med rolige får bag hegn; beløn ro og bue.
Uge 5–6: korte sessioner i lille fold med erfaren instruktør; fokus på at holde afstand og flytte fårene langsomt.
Uge 7+: øg afstand og sværhed, indfør fløjtesignaler, og lær hunden at parkere (ligge roligt), mens andre arbejder.

Belønning og motivation
Varier belønning mellem mad, trækleg og adgang til arbejde. For mange Schapendoes er selve opgaven den største forstærker; hold derfor korte pauser, så du kan “betale” med at få lov at arbejde igen. Afslut træningen, mens hunden stadig er sulten på mere; det bygger vedvarende engagement.

I Danmark kan du certificere og afprøve en arbejdende Schapendoes i flere officielle systemer. Under Dansk Kennel Klub (DKK) findes lydighedsprøver (LP1–LP3/Elite), Rally (Begynder, Øvet, Ekspert, Champion), Agility (klasse 1–3) og Nose Work (NW1–NW3). Schapendoes klarer sig ofte flot i rally og NW, hvor samarbejde, selvstændighed og næsearbejde vejer tungt.

Til hyrdning anvender flere lande FCI’s program med NHAT (Natural Herding Aptitude Test), HWT og IHT 1–3. Mulighederne i Danmark udvikler sig løbende; mange træner hos private fåreholdere eller klubber, der tilbyder hyrdekurser for andre racer end Border Collie. Start med en anerkendt instruktør, der kender racens mere rummelige, kroppsstyrede arbejdsstil.

Uden for DKK tilbyder DcH landsdækkende programmer i spor, rundering og “B/C”-lydighed, og DRF/andre redningshundeforeninger har egne prøve- og godkendelsesforløb for eftersøgning. Treibball, hoopers og tricks har typisk klub- eller foreningscertifikater, der er glimrende milepæle til at strukturere træningen.

Sundhedskrav og etisk forberedelse er vigtige før konkurrence eller tungere arbejde. For en middelstor race som Schapendoes anbefales HD‑røntgen (hofter), gerne også AD (albuer), samt regelmæssig øjenundersøgelse (ECVO), da enkelte linjer internationalt har registreret PRA/katarakt. En generel helbredskontrol, passende vægt, kortklippede kløer og en pels uden filtre er ikke blot pænt – det er arbejdssikkerhed. Husk desuden at sikre transport og hvile: en skridsikker bilboks, vand, skygge og mulighed for at tørre pelsen, hvis vejret er vådt eller koldt.

Schapendoes kan være både en glimrende arbejdshund og en fremragende familiehund, hvis dens behov mødes struktureret. Som familiehund er den venlig, sjov og social, ofte god med børn, og den knytter sig tæt til sin flok. Som arbejdshund er den vedholdende, let på tå og hurtig til at lære mønstre. Det afgørende er balance: en Schapendoes, der mangler opgaver, kan blive rastløs, gøende og opfindsom på den besværlige måde.

Motion og mental stimulering er derfor ikke forhandling. Planlæg 1–2 timers alsidig aktivitet dagligt: rask trav/løb, frileg med kontrollerede makkere, næsearbejde og korte, skarpe træningspas. Lær samtidig hunden en off‑switch i hjemmet – en fast plads, tyggeben og ro‑signaler – så den kan falde ned mellem opgaver. I en lejlighed kan racen trives, hvis daglig struktur og kvalitetsmotion er på plads; i et hus med have må haven ikke blive en erstatning for træning.

Pelsen kræver ugentlig vedligehold: gennemred i lag, skil filtre ad med fingre/kam, og hold poter, ører og underlinje kortere, hvis hunden arbejder meget ude. Den lange pels er ikke allergivenlig, og den fælder moderat; accepter pels i hjemmet, hvis du vælger racen. Efter arbejde i regn og vand bliver pelsen tung; tør og hold hunden varm, så den ikke bliver nedkølet. Racen er ikke kendt for særlige fødevareallergier, men enkelte hunde kan reagere på specifikke proteinkilder; justér foder i samråd med dyrlægen ved kløe eller maveuro.

Vælg opdrætter med omtanke, hvis målet er arbejde. Spørg til sundhedstests (HD, øjne), forældrelinjers arbejdsevne, nervefasthed og gødeadfærd. Kuldstørrelserne ligger ofte på 4–6 hvalpe; reserver i god tid, og prioriter miljøstærk socialisering fra dag ét. Den rette Schapendoes kan være en trofast makker i 12–15 år – på jobbet og i sofaen.