Schapendoes vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Schapendoes er en mellemstor, hollandsk hyrdehund med lang, dobbelt pels, der isolerer overraskende godt, når den er tør. Men pelsen suger vand, og i blæst eller slud mister selv en tæt underuld hurtigt sin varmeevne. Racen er livlig og årvågen, og mange individer “arbejder” sig igennem kulden uden at klage, hvilket kan maskere, at de faktisk fryser.

Som tommelfingerregel klarer en sund, voksen Schapendoes korte ture ned til omkring –5 °C uden frakke, hvis pelsen er tør, og I holder jer i læ. Ved vådt og blæsende vejr kan hunden blive kold allerede ved 0–5 °C, og nedenfor –10 °C bør udetid begrænses til 10–15 minutter ad gangen med pauser indendørs. Hvalpe, seniorer, slanke hunde eller hunde i lav kondition har brug for ekstra beskyttelse og hyppigere, kortere ture.

Hold øje med tidlige tegn på kuldestress: skælven, stiv eller “hoppende” gang, løftede poter, piben, at søge at vende om, langsommere respons eller et mat udtryk. Efter turen er kolde armhuler og lyske, rødme på trædepuder og blege ørekanter faresignaler. Snesamlinger i pels og mellem tæerne køler også kraftigt.

Energiomsætningen ændrer sig om vinteren. Er din Schapendoes meget ude, kan den have brug for lidt flere kalorier; er aktivitetsniveauet lavere, stiger risikoen for vægtøgning. Vej hunden hver anden uge, og justér foderet gradvist. Tilbyd lunkent vand før og efter turen, da mange hunde drikker mindre, når det er koldt. Endelig, akklimatisér over 1–2 uger, hvor I gradvis øger tid og intensitet udendørs, så pels, hud og poter når at tilpasse sig sæsonens udfordringer.

Det rette udstyr gør en stor forskel for en langpelset Schapendoes. Start med en let, vand- og vindtæt frakke som yderlag til våde og blæsende dage. Vælg en model, der dækker bryst og bug, beskytter lænden, og som ikke komprimerer underulden unødigt. En Y-formet sele under frakken giver fri skulderbevægelse og mindsker gnidning i armhulen. I dyb sne eller sjap kan en heldragt med ben være praktisk, men vær opmærksom på pasform omkring haser og albuer, så pelsen ikke filtrer.

Tørring er afgørende. Hav mikrofiberhåndklæder og gerne et tørredækken klar ved døren, og brug en hundeblåser på lav varme til at få underulden helt tør efter våde ture. Undgå varm føn direkte mod huden, da det kan udtørre og irritere.

Potebeskyttelse kan være alt fra potesalve til sko. En bivoks- eller sheasmørbaseret salve lægges på før turen som barriere mod salt og fugt. Ved meget saltede fortove er fleksible, godt tilpassede sko med skridsikker sål at foretrække. Træn brugen gradvist, så hunden går naturligt.

Pelsplejeværktøj til vinteren bør omfatte en kam med grove tænder, en blød karte og eventuelt en pelsløsner-spray. Red i lag, nedefra og op, især bag ørerne, i bukserne og i armhulerne, hvor sne og is let klumper. Klip forsigtigt hygiejnehår og lidt mellem trædepuderne for at forebygge isklumper, men undgå at barbere.

Sikkerheden i mørket er central. Refleks på frakke og sele, et LED-halsbånd og en tydelig ID-mærkning gør jer synlige. Hjemme gør skridsikre måtter ved indgangen, en skyllebalje til poter og en krog til at hænge vådt udstyr hverdagen lettere og reducerer fugt i hjemmet.

Schapendoes har brug for 1–2 timers daglig aktivitet, også om vinteren, men fordelingen betyder alt. Del dagen op i 2–3 kortere udeture med fokus på kvalitet fremfor distance. Start hver tur med 5–10 minutters opvarmning i snor: rolig gang, snus, blide sidebøjninger og et par skridt baglæns for at vække kernemuskulaturen. Undgå pludselige sprint og voldsomme kast i glat føre, da skulder og håndrod let overbelastes.

Vælg underlag med omtanke. Gå i sne, grus og sjap frem for blank is, og brug selv skridsikre sko, så du kan gå stabilt med løs line. På frie arealer kan du lave korte spor, søgeøvelser eller apport med bløde dummyer, men sæt klare pauser, og stop, før hunden bliver gennemkold. Er det bidende koldt, så lav “sniffaris” i kvarteret og læg resten af dagens aktivering indendørs.

Indendørs kan en livlig, venlig og årvågen Schapendoes få brugt hovedet med næsearbejde, problemløsningslegetøj, shaping af små tricks og platformstræning. Balancetræning på en måtte eller pude styrker kropskontrol uden hårde stød. Fem til ti minutters fokuseret mentaltræning kan trætte lige så meget som en kort gåtur.

Afslut altid med et par minutters rolig gang og grundig aftørring. Red pelsen igennem, og sørg for, at underulden er helt tør – fugt, der kapsles inde, kan udløse hot spots. Planlæg ugens træning, så højintense aktiviteter (fx løb ved cykel på frostfrie dage) ligger adskilt af restitutionsdage med roligere indhold. Husk, at racens sociale sind trives med samarbejde; korte, sjove træningspas styrker jeres relation, samtidig med at de opfylder hundens behov for meningsfuld “arbejde”.

Poterne er første kontakt med vinteren, og god forberedelse forebygger de fleste problemer. Trim håret let mellem trædepuderne, så det ligger i plan med puderne, men lad 2–3 mm sidde som naturlig beskyttelse. For meget trimning øger risikoen for revner og kuldechok. Hold neglene korte, også ulvekløerne, så poten kan sætte ordentligt af uden at glide.

Potesalve er en enkel vane med stor effekt. Massér et tyndt lag ind 5–10 minutter før turen, så det når at danne en hydrofob film. Efter turen skylles poter og bug i lunkent vand for at fjerne salt og småsten; dup tør, og læg et nyt, tyndt lag salve for at genskabe hudbarrieren. Ved meget saltede veje eller ved allerede ømme puder er hundesko den bedste løsning. Vælg bløde, fleksible såler, høj manchet og velcro, der ikke griber ind i pelsen, og træn brugen gradvist over 1–2 uger.

Undgå at hunden slikker vejsalt af pelsen; indtaget kan give maveirritation. Brug hundevenligt tømiddel derhjemme, og tør spild af frostvæske op med det samme – selv små mængder er giftige. Tjek poter efter hver tur for rødme mellem tæerne, små snitsår, revner eller misfarvning af pelsen (tegn på slik). Let irritation kan lindres med koldt saltvand eller klorhexidin 0,05 %. Ved vedvarende hævelse, halthed eller pus skal dyrlægen kontaktes.

Husk også forebyggelse af isklumper. En smule pelsløsner-spray i “bukserne” og mellem tæerne før snevejr, plus hyppige, korte pauser til at fjerne sne, gør turen mere behagelig for en langpelset Schapendoes.

Når kulden bider, skal hjemmet arbejde for jer. Etabler en fast “tørrezone” ved indgangen: skridsikre måtter, en lav balje til poter, mikrofiberhåndklæder, tørredækken og en krog til seletøj og frakker. Følg en enkel rutine efter hver våd tur: skyl – dup – red – tør – red igen. En hundeblåser på lav varme og moderat luftfugtighed (40–55 %) hjælper pelsen med at tørre uden at udtørre huden. En affugter i bryggerset kan gøre underværker i fugtige perioder og forebygge hot spots.

Skab en lun, men ikke overophedet hvileplads væk fra træk. En fast, ortopædisk madras aflaster led – især for seniorer – og et let tæppe giver valgfrihed. Hold god afstand til brændeovn, radiator og varmepuster, og brug altid gitter ved åbne varmekilder.

Pelspleje må gerne op i kadence om vinteren. Hvor racen normalt kan klare sig med ugentlig soignering, har mange Schapendoes gavn af 2–3 grundige gennembørstninger om ugen i den våde sæson, plus en hurtig gennemredning efter våde ture. Tjek ører, armhuler og bag ørerne for fugt og filt, og klip kun det nødvendige for at bevare pelsens naturlige beskyttelse.

Kost og væske fortjener opmærksomhed. Justér fodermængden 5–10 % op eller ned efter faktisk aktivitet, og hold øje med taljen. Omega-3-fedtsyrer kan støtte hudbarrieren, og lunkent drikkevand øger ofte indtaget. Hold fast i parasit- og tandsundhedsplanen – lopper trives i opvarmede hjem, og tandsten tager ikke vinterpause.

Endelig, husk sindet. En venlig, samarbejdende Schapendoes blomstrer med daglige, korte træningspas, tyggeaktiviteter og sociale pauser sammen med familien. Det dæmper rastløshed og gør stille vinterdage til en kilde til trivsel.