Schapendoes socialiseringsprogram: Fra hvalp til voksen

Schapendoes er en kvik, livlig hyrdehund med stor lyst til at samarbejde, og dens sociale fundament lægges i et par relativt korte, men afgørende perioder. Forståelse for tidsvinduerne gør dit program målrettet og effektivt.

3–5 uger hos opdrætter: Hvalpene begynder at orientere sig mod omverdenen. Korte, rolige møder med venlige mennesker, nye lyde og underlag, samt mild håndtering, sætter en positiv ramme. For en langpelset race som Schapendoes er tidlig, blid berøring af ører, poter og hale ekstra vigtig, da den senere får brug for regelmæssig pelspleje.

5–12 uger (primær socialiseringsfase): Når hvalpen flytter hjem omkring 8 uger, er vinduet vidt åbent. Planlæg hyppige, kontrollerede møder med forskellige typer mennesker (børn under opsyn, ældre med stok, personer med kasket/briller), og eksponér hvalpen for almindelige hverdagslyde (støvsuger, opvaskemaskine, trafik) med god afstand og rige belønninger. Schapendoes er årvågen af natur, så hold intensiteten lav og varigheden kort, så oplevelserne forbliver trygge og sjove.

12–16 uger (første frygtperiode): Du kan opleve, at hvalpen pludselig bliver forsigtig overfor ting, den tidligere ignorerede. Skru ned for sværhedsgraden, øg afstanden, og brug "treat and retreat" (kast en godbid bag hunden, så den selv vælger at nærme sig igen). Undgå at presse.

5–6 måneder (overgang): Tænderne skiftes, energien er høj, og impulskontrollen er endnu umoden. For en livlig Schapendoes er strukturerede pauser og rotræning essentielt.

6–14 måneder (unghund): Anden frygtperiode kan forekomme. Genbesøg kendte miljøer, og vedligehold træning af indkald og gå pænt. Brug line/longline for at styre den medfødte trang til at reagere på bevægelse (cykler, løbere, vildt).

2–3 år (modning): Socialisering stopper ikke ved 16 uger. For at bevare racens venlige, samarbejdende væsen skal du fortsætte med varierede, positive oplevelser, som matcher den voksnes behov for både mental stimulering og forudsigelighed.

For en Schapendoes, der er årvågen og social, er kvaliteten af eksponering vigtigere end mængden. Tænk i kategorier, og byg erfaringerne op som små, succesfulde mikrodoser.

Mennesker: Introducér hvalpen til rolige, høflige voksne af forskellig kropsbygning, gangart og påklædning. Planlæg korte møder med børn, hvor de lærer at tilbyde hånden for snus, klappe blidt på skuldre/bryst og trække sig, når hunden vender hovedet væk.

Miljøer: Besøg parkeringspladser på afstand, stille fortove, landlige stier, og senere mere travle områder. Brug bilen som base – åben bagklap, giv godbidder, og kør hjem, før hvalpen bliver træt. For racens lange pels er eksponering for glatte gulve, riste og forskellige underlag vigtig, så den går ubesværet alle steder.

Lyde: Introducér optagelser af fyrværkeri, torden og bylyde ved lav volumen 2–5 minutter ad gangen, altid parret med noget rart. Variér placering i hjemmet, så lydene ikke bliver bundet til ét rum.

Dyr: Mød venlige, vaccinerede hunde med passende legestil. Match din Schapendoes med jævnaldrende eller sikre voksne, der leger med bue, pauser og selvkontrol. Vildt og husdyr ses på afstand; undgå at trigge hyrde- og jagtadfærd, som kan være selvforstærkende.

Håndtering: Træn frivillig pelspleje fra dag ét. Lær en simpel "start/stop"-adfærd (f.eks. at hunden tilbyder hage i håndfladen), og hold børstning kort og belønnet. Øv sele på/af, bilbur, transportkasse og mundkurvstræning som tryghedsværktøj – alt sammen forbereder til dyrlæge- og trimmebesøg.

Alenetid og hvile: En social Schapendoes kan have svært ved at koble af. Indfør små, planlagte alene-stunder, tyggeting og "på tæppet"-træning, så ro bliver en vane og ikke en undtagelse.

Selv med et godt program vil en livlig Schapendoes møde bump på vejen. Nøglen er tidlig indsats, blid træning og klog management.

Overarousal og gøen: Racen er årvågen og kan let kommentere på lyde og bevægelser. Indfør "se – beløn for ro" (Look At That): Når cyklen ses på afstand, marker rolig adfærd med en godbid. Øg gradvist sværhedsgraden, men hold altid under hundens reaktionstærskel. Træn "på tæppet" med rolig vejrtrækning og tyggeaktiviteter efter ture, så nervesystemet lander.

Bevægelsestriggere: Brug 5–10 meters longline og Y-sele ved træning nær joggere, børn på løbehjul og fugle. Træn alternativ adfærd (kontakt, sideværts bevægelse, target til hånd), og beløn for at vælge dig fremfor at forfølge. Undgå straf – følsomme hyrdehunde lærer bedst gennem forudsigelighed og belønning.

Mundlig leg og nipping: Unge Schapendoes kan bruge munden i ophidselse. Afbryd venligt, skift til tyggelegetøj, og beløn for fire poter i jorden. Lær "bytte for godbid" i stedet for at hive legetøjet ud af munden.

Frygt og usikkerhed: Ved opsøgende gæster kan "treat and retreat" med faste regler (gæsten kaster godbidder, undgår at læne sig ind) gøre underværker. Først når hunden selv tager initiativ, kan gæsten tilbyde en kort klap.

Håndteringsintolerans: Pelsfiltre og våde områder kan gøre berøring ubehagelig og udløse modstand. Hold pelsen fri for knuder, tør efter regn, og brug gradvis tilvænning med mange mikropauser. Film korte sessioner for at spotte subtile stresssignaler (slikke, gabe, vende hovedet).

Efter hvalpefasen handler socialisering om vedligehold, variation og balance mellem aktivitet og restitution. En voksen Schapendoes trives med 1–2 timers daglig motion fordelt på gåture, leg og mentalt arbejde.

Ugentlig variation: Planlæg en "nyhed pr. uge" – en ny rute, et nyt underlag, et roligt butiksbesøg, eller en venlig hundeven. Hold kriterierne realistiske, og afslut, mens hunden stadig er tryg og interesseret.

Træningsklasser og aktiviteter: Racens intelligens og samarbejdsvilje gør den velegnet til rally, tricks, hoopers, spor og nose work. Disse discipliner giver kontrolleret eksponering for miljøskift og lyde, samtidig med at fokus rettes mod føreren. Næsearbejde er særligt beroligende og kan bruges forebyggende mod overarousal.

Veterinær- og plejeritualer: Lav "glade besøg" hos dyrlægen, hvor hunden blot får godbidder på vægten og går igen. Vedligehold frivillig pleje med korte, hyppige sessioner, og lær et fast "færdigt"-signal, der markerer pausen.

Sociale rammer: Kvalitet over kvantitet i hundelege. Søg efter venlige, kompatible legekammerater, og giv pauser. Schapendoes læser kropssprog fint, men kan som livlig unghund blive for ivrig; pauser hjælper med selvkontrol.

Hjerne og hvile: Indfør daglige lugtepauser på ture, simple problemløsninger hjemme og målrettede roperioder. En turdagsbog kan hjælpe med at dosere – for meget, for ofte kan give mere gøen. En god tommelfingerregel er skiftevis aktiv og passiv tid gennem dagen.

Et gennemtænkt socialiseringsprogram forebygger de problemer, som oftest ses hos årvågne, livlige hyrdehunde: overdreven gøen, jagt på bevægelige ting, uro ved håndtering og separationsudfordringer.

Støj og fyrværkeri: Fortsæt lydtræning allerede i foråret, så nytår ikke kommer som en overraskelse. Par altid lyde med noget rart, og planlæg trygge rutiner (gardiner for, baggrundsstøj, tyggeting). Tal med dyrlægen om hjælpemidler i god tid, hvis din hund viser ægte lydangst.

Hegn/gade-miljø: Undgå at lade hunden patruljere langs hegn – det kan opbygge gøen og reaktivitet. Brug visuel afskærmning, og tilbyd søgelege i haven, som giver en anden opgave at løse.

Separation og ro: Træn alene-hjemme i små trin fra start, også selv om nogen oftest er hjemme. En Schapendoes knytter sig stærkt til familien, så planlagt frakobling, tyggeaktiviteter og trygge rutiner er forebyggende.

Gåture og udstyr: Brug Y-sele for fri skulderbevægelse og bedre komfort. Træn frivillig påtagning, så udstyret ikke bliver en kamp. Indfør belønningsbaseret gå-pænt fra dag ét – det betaler sig i unghundens power-fase.

Sundhed og komfort: Selvom racen ikke har mange racespecifikke problemer, er forebyggelse vigtig for adfærd. Hold idealvægten, pléj pelsen ugentligt, og tjek ører og hud efter svømmeture og regn. Ubehag forstærker let håndterings- og adfærdsproblemer.

Professionel hjælp: Søg en uddannet adfærdsrådgiver ved vedvarende frygt, voksendøgn-gøen eller ressourceforsvar. Jo tidligere, jo lettere at vende udviklingen.