Schapendoes og andre kæledyr: Harmonisk samliv

Schapendoes er en livlig, venlig og årvågen hyrdehund fra Holland, som typisk vejer 14–16 kg og måler 40–50 cm i skulderhøjde. Med sin lange, dobbelte pels og foretrukket farveskala fra blågrå til sort, er den et iøjnefaldende familiemedlem. Racen tilhører FCI’s gruppe for hyrde- og kvæghunde, og har et naturligt fokus på bevægelse, hvilket er nøglen, når man planlægger samliv med andre dyr. Schapendoes er ikke hypoallergen, kræver ugentlig pelspleje, og har et aktivitetsbehov på 1–2 timers daglig motion, hvilket, sammen med mental stimulering, er afgørende for et harmonisk hjem.

Når en Schapendoes skal bo med andre kæledyr, bør man først se på racens adfærdspakke: den er socialt indstillet, lettrænelig og legesyg, men også bevægelsesfølsom. Det betyder, at hurtigt løbende dyr, som katte eller smådyr, kan trigge hyrde- eller jagtadfærd. Indkøringen bliver bedst, hvis man arbejder struktureret og gradvist.

Forbered hjemmet, før første møde. Opret sikre zoner og tydelige afgrænsninger med barnegrinde og døre, så alle dyr har flugtveje og hvilepladser. Placer ressourcer – madskåle, vand, tyggeben, kradsetræer og kattebakke – adskilt, så konkurrencen dæmpes. Lav en introduktionsplan i tre faser: 1) Duft- og lyddesensibilisering gennem bytte af tæpper og sele/bur, 2) Visuel kontakt bag barriere med korte sessioner, hvor ro bliver belønnet, 3) Kontrolleret møde på snor eller langline, hvor hunden får opgaver som “plads” og “forlad det”.

Hold sessionerne korte og succesfulde, og afslut, før der opstår spænding. Prioritér daglige dekompressionsruter, som snusegåture og næsearbejde, så hunden får tilstrækkelig mental aflastning. Da Schapendoes ofte lever 12–15 år, bør man tænke langsigtet: ensartede rutiner, forebyggende sundhedstjek og klar træningsterminologi gør hverdagen forudsigelig for alle. Racen er moderat populær i Danmark, hvilket gør det relativt nemt at finde erfarne opdrættere og trænere, som kan rådgive om flerarts-husholdninger.

De fleste Schapendoes kan leve fredeligt med katte, hvis introduktionen sker gradvist og med fokus på ro. Hundens bevægelsesfølsomhed kan udløse forfølgelse, når katten spurter, men netop fordi racen er samarbejdsvillig, kan man træne stærke alternativadfærd.

Start med duftbytte, hvor hund og kat skiftevis får tæpper og køjer, så de vænner sig til hinandens lugt. Fortsæt med visuel kontakt over barnegrind, mens du fodrer begge med godbidder for at skabe en positiv association. Lær hunden et sikkert “plads”-signal på en måtte, og beløn intensivt for at kigge på katten og derefter frivilligt vende fokus tilbage til føreren. Når I går uden barriere, hold hunden i en let slæbeline indendørs, så du, uden skældud, kan stoppe en optrappende chase.

Katten skal altid kunne komme væk: skab vertikale ruter med hylder og kradsetræer, og sørg for, at kattebakken er utilgængelig for hunden, både af hensyn til ro og hygiejne. Placer kattens mad i højden, så der ikke opstår ressourcekonflikter.

Hold øje med kropssprog. Hos hunden indikerer fast stirren, lav kropsholdning og stiv hale, at arousal stiger. Hos katten er knyttede knurhår, piskende hale og flade ører faresignaler. Afbryd tidligt med et venligt “tak”, lok hunden væk til en godbidspredning, og øg afstanden.

Tidslinjen kan være alt fra 2 uger til 3 måneder, afhængigt af kat og hund. Undgå straf, da det kan knytte negative følelser til katten. Giv i stedet daglige outlets for hundens behov: næsearbejde, apportlege og struktureret leg, så spænding ikke bygger sig op. Ved vedvarende jagtlyst, kan mundkurvstræning og rådgivning fra adfærdsbehandler være en tryg midlertidig løsning.

En Schapendoes trives ofte godt med artsfæller, forudsat at sammensætningen er gennemtænkt. Match energiniveau, temperament og alder, så leg ikke tipper over i overstimulering. Overvej introduktion på neutralt område med parallelgang, hvor hundene går side om side med passende afstand, før de får korte snusepauser. Brug langliner, så du kan regulere uden at skabe spænding.

Hjemme etablerer du klare regler, før konflikt opstår: separate fodringer, kontrolleret adgang til tyggeben, og ro-skemaer med faste hvileperioder. En Schapendoes er livlig og kan agere “lege-orkestrator”. Lær derfor et afbrydersignal, som “fri” eller “tak”, og indfør korte legeintervaller (fx 60–90 sekunder) efterfulgt af køl ned på hver sin måtte. Leg skal være gensidig; afbryd, hvis én hund bliver presset.

Træn navnedifferentiering, så hver hund reagerer på sit navn, og lær “bytte” og “forlad det” for at forebygge ressourceforsvar. Dør-, gæste- og postaktiviteter løsnes med “en ad gangen”-rutiner, da racen kan være årvågen og hurtigt give hals.

Sundhed spiller ind på adfærd. Smerter fra led kan forværre irritabilitet. Selvom racen er overordnet sund, er det klogt, at tjekke hofter og øjne efter behov, og at holde pelsen filtrationsfri, da filter og hudirritation kan gøre hunden mindre tolerant. Sørg for 1–2 timers daglig motion, kombineret med mental stimulering – fx spor og søg – så overskydende energi ikke bliver rettet mod den anden hund.

Ved køn og alder kan to samtidigt unge hunde være en krævende kombination. Overvej aldersforskel og planlagte pauser, så begge kan få alenetid med føreren, hvilket mindsker jalousi og stress.

Småkæledyr – som kaniner, marsvin, hamstre, fugle og høns – kræver skærpet management med en Schapendoes. Racens bevægelsesfølsomhed og hyrdeadfærd kan, selv hos milde individer, tippe over i jagt, når mindre dyr bevæger sig uforudsigeligt. Derfor gælder tommelfingerreglen: ingen direkte kontakt og altid opsyn, også selvom det “plejer at gå”.

Indret miljøet med solide, aflåselige bure/volierer, gerne med dobbeltbarriere (bur plus barnegrind eller dør). Placer smådyrenes område i et separat rum, hvor hunden kun må komme ind i kontrollerede træningspas. Træn “se, men ikke røre” på afstand: når smådyret bevæger sig, markerer du hundens rolige blik med et “dygtig”, og belønner væk fra buret. Brug måttetarget, så hunden lærer at parkere sig og forblive i ro over tid.

Planlæg smådyrenes friløb, når hunden er ude at gå, eller er bag sikker barriere. Undgå, at hunden “patruljerer” foran buret – placer en uigennemsigtig plade i synshøjde, hvis det er nødvendigt. Overvej mundkurvstræning til de situationer, hvor du alligevel skal være i samme rum.

Giv hunden legitime outlets for drift: næsearbejde, spor, apportering og kontrolleret leg med flirt pole efter klare regler (start/stop-signal og slip på cue). Når impulskontrollen styrkes, falder interessen ofte.

For husstande med høns, er en sikker hønsegård med tag og forhøjet net essentiel. Undgå fri færdsel sammen. Selv en veltrænet Schapendoes bør ikke have ubemandet adgang til smådyr. Hold pelsen velplejet og ørerne rene, da ubehag kan sænke tolerancegrænsen i træningssituationer, og husk, at korte, hyppige sessioner giver størst fremgang.

Konflikter opstår typisk i overgange: ved døre, omkring ressourcer eller når arousal stiger. Lær at læse tidlige signaler. Hos Schapendoes ses ofte fast stirren, “frys”, stiv hale og lav, stille fremdrift, når hyrdeinstinktet aktiveres. Hos katte ses flade ører og piskende hale, hos smådyr uro og skjuleadfærd. Afbryd tidligt og venligt: kald hunden væk, scatter et par godbidder, og skab fysisk afstand med barriere. Undgå skældud, da det øger spænding og kan skabe negative associationer til det andet dyr.

Arbejd systematisk med desensibilisering og modbetingning: identificér en triggerafstand, hvor hunden kan forblive rolig, præsenter den anden art på eller under denne tærskel, og beløn alt roligt, frivilligt fokus tilbage til dig. Opbyg varighed på “plads” og “bliv”, og indsæt regelmæssige pauser. Vurder fremgang med en logbog over hændelser, afstande og varighed.

Sundhedsvinklen må ikke overses. Tjek for ørebetændelse, hudirritation fra filtre i den lange pels, øjenproblemer og tegn på ledømhed. Smerte reducerer tolerancetærsklen og kan forklare pludselige sammenstød. Selvom Schapendoes ikke har mange racespecifikke problemer, bør hofter og øjne overvåges efter dyrlægens anbefaling, og vægten holdes slank.

Opskaler støtten, hvis der forekommer dybe knurr, bidemærker, vedvarende jagt eller genrettet aggression. Kontakt en uddannet adfærdsrådgiver, gerne i samarbejde med dyrlæge, for at skræddersy en plan og vurdere, om kortvarig medicinsk støtte er indiceret.

Stabil hverdag med 1–2 timers motion, mental aktivering og forudsigelige rutiner, kombineret med gennemtænkt miljøstyring, er fundamentet for et fredeligt flerarts-hjem med en Schapendoes.