Træningsguide til Segugio Italiano: Metoder, der virker

Segugio Italiano er en italiensk duftsporhund i FCI gruppe 6, medium af bygning (ca. 48–58 cm og 18–28 kg), med to pelsvarianter – glathåret og ruhåret – og farverne fawn i nuancer eller black and tan. Racen er venlig, intelligent og behagesyg, men også næsedrevet og udholdende, hvilket påvirker, hvordan grundlæggende lydighed læres mest effektivt.

Start træningen tidligt, og hold sessionerne korte, sjove og belønningsbaserede. Fokusér på de fire fundamenter: kontakt, indkald, gå pænt i snor og ro på plads. Byg først en stærk “navn betyder kig på mig”-refleks, som, når du siger hundens navn, straks belønnes med godbid eller leg. Brug en let sele og en 3–5 meters line indendørs og i haven, så du kan guide uden at skabe konflikt.

Indkald læres bedst i to trin: 1) orienteringssignal, fx fløjte med to korte toner, som, når hunden vender hovedet, belønnes; 2) fuldt indkald, hvor hunden kommer helt ind og sætter sig foran eller ved siden. Træn “ping-pong”-indkald mellem to personer, og betal med jackpot i svære miljøer.

Gå pænt i snor er lettere, hvis snusning bruges som forstærker. Lær en løs-snor-position, og giv “fri og snus” som belønning, når linen hænger. Indfør “lad være” og “slip” med bytte for bytte-metoden, så du kan styre fundne dufte, uden at kvæle hundens nysgerrighed.

Afslut hver session med ro: en “på tæppe”-øvelse, hvor hunden, når den lægger sig på en måtte, får tyggeaktivitet. Det giver en pålidelig off-switch, som, hos en udholdende jagthund, forebygger overstimulering i hverdagen.

Som klassisk støver er Segugio Italiano skabt til sporarbejde over lange afstande. Den er arbejdsivrig, vedholdende og belønnes stærkt af duft. Det betyder, at din træningsplan bør indbygge styret snusning og egentligt næsearbejde, så du, i stedet for at bekæmpe instinktet, kan kanalisere det. Planlæg 90–120 minutters daglig motion fordelt på to til tre pas, hvor mindst ét pas indeholder målrettet snusearbejde.

Indfør et klart “arbejdssignal”, der markerer, at sporarbejde er tilladt: tag en specifik sporsele på, sig “spor”, og peg på startfært. Når arbejdet er slut, tages selen af, og du markerer “færdig”. Denne kontekstafgrænsning hjælper hunden til at forstå, hvornår den skal være i jagtmodus, og hvornår den skal kunne gå roligt i bymiljø.

Baying/gøen er en del af racens historiske kommunikation. Lær både “giv lyd” og “stille”, så du kan sætte på signal og tage af igen. Fang et enkelt “vuf”, sæt ord på, og forstærk derefter pausen i lyden med rolig ros og godbid. Øv i stigende sværhedsgrad, så du, i møder med andre hunde eller spændende dufte, kan bede om stilhed og få det.

Brug terræn- og kropskontroltræning: bløde bakker, korte intervaller i skovbund, samt enkle cavaletti-linjer, der styrker core og beskytter led. Off-lead bør kun foregå i helt indhegnede områder eller med langline og GPS-tracker, da byttedriften, som kan trigges af harer og råvildt, ellers kan overtage. Afslut racetilpassede pas med dekompression – 10 minutters fri snus i line – der sænker arousal og fremmer læring.

Segugio Italiano responderer fremragende på varieret forstærkning, der matcher opgaven. Brug bløde, duftende godbidder til finmotoriske øvelser, leg og jagtlege til tempo, samt social forstærkning (ros, kontakt) til ro- og fokusarbejde. Anvend Premack-princippet: ønsket adfærd giver adgang til noget endnu mere ønskværdigt – ofte at få lov at snuse, søge eller følge et kort spor.

Arbejd med belønningsskalaer: ranger dine belønninger fra 1 til 5, så du, når miljøet er svært, kan betale med “5’ere” (fx leverpølse-jackpot eller frisætning til et planlagt spor). Indfør variabel forstærkning, når adfærden er sikker, men hold nyindlærte færdigheder på kontinuerlig forstærkning, så kriterierne forbliver tydelige.

Timing er afgørende. Markér korrekt adfærd med klikker eller et præcist “dygtig”, og lever belønningen, mens hunden stadig udfører adfærden. Pauser er også belønning: 30–60 sekunders rolig snusen mellem sæt runder hjernen, hvilket, hos en duftdrevet hund, ofte giver bedre kvalitet i næste gentagelse.

Skab forventning på de svære ting. For indkald kan du opbygge en “super-belønning” ved, at 8 ud af 10 gange i træning afsluttes med noget stort – fx 10 sekunders godbidregn og derefter frisætning. Til rotræning kan du omvendt bruge langsomme tyggesnacks på måtte, så hunden, der let tænder på dufte, lærer at koble af.

Den hyppigste udfordring hos Segugio Italiano er distraktioner fra dufte. Løsningen er management og gradvis eksponering. Start på stor afstand af vildtrige områder, træn check-ins (spontane blikke mod dig), og beløn med adgang til at snuse i 5–10 sekunder. Vend i modvind, så du forudser, hvornår næsen fanger noget spændende, og kan sætte en opgave ind før det sker.

Indkaldssvigt håndteres med to signaler: et hverdagsindkald og et nødsignal. Nødsignalet – fx tre fløjt – trænes altid med kæmpe belønning og bruges kun, når du mener det. Kombinér med langline på 10–15 meter, så succesraten forbliver høj, mens I generaliserer fra have til park til skov.

Snortræk erstattes med struktur: Y-sele, tofæstepoint eller to-linersystem, mikro-stands, når linen strammes, og øjeblikkelig frisætning til snus, når linen hænger. Indfør “gå”- og “fri”-signaler, så hunden ved, hvornår der forventes fokus, og hvornår den må være turist.

Stemmebrug/baying kan eskalere ved understimulering. Forebyg med daglige problemløsningsopgaver, næselege og rotræning. Lær “stille” systematisk, og undgå at skælde ud, hvilket, hos jagthunde, ofte øger arousal. Ensomhed og destruktivitet reduceres med gradvis alenetid, berigelse (fodersøg, slikkemåtter) og faste rutiner.

Tænk sikkerhed og sundhed ind i træningen: tjek hængeører efter vådt vejr, klip kløer regelmæssigt, varm op 5 minutter før spor og løb, og nedtrap 5 minutter efter. Hold vægten slank, da ekstra kilo, hos en udholdende løber, øger belastning på led og sener.

Når fundamentet er på plads, trives Segugio Italiano med mere krævende næse- og samarbejdsopgaver. Til sporarbejde: start med korte, lige spor på 30–50 meter med synlig opstart, én vinkel og en genstand i enden. Øg gradvist længde, alder på sporet og antal vinkler. Indfør krydsspor og “tap-outs”, så hunden lærer at genoptage efter forstyrrelser. Markér en fast “fundet”-adfærd – fx sit ved genstand – som, når den bliver konsekvent, giver tydelig kommunikation.

Nosework/ID-søg kan struktureres med en målduft (fx te), hvor hunden, når den finder kilden, holder næsen i kilde 1–2 sekunder for belønning. Træn i forskellige miljøer, så du generaliserer fra stue til garage til udendørs.

Avanceret lydighed inkluderer fløjtesignaler på afstand, retningsskift under løb, samt “på tæppe” med varighed og distraktioner. Indfør impulskontrollege som “It’s Your Choice” og 1-2-3-indkald, der, hos næsedrevne hunde, skaber rolige beslutninger i høj arousal.

Til de meget aktive kan canicross være ideelt, når hunden er fuldt udvokset (typisk 18+ måneder). Brug passende træksele, korte intervalpas i starten, og prioriter underlag, der skåner led. Kombinér fysiske udfordringer med mentalt arbejde samme dag, men i adskilte pas, så fokus forbliver skarpt i begge.

Afslut hver uge med en “prøvedag”, hvor du tester færdigheder under kontrollerede forstyrrelser, noterer data (tid, fejl, kriterier), og justerer planen. Det er sådan, du, med en målrettet støver som Segugio, sikrer stabil fremgang og vedvarende arbejdsglæde.