Alderdomstegn
En Shar Pei betragtes typisk som senior fra 7–8-årsalderen, hvilket passer til racens moderate levetid på 8–12 år. De første tegn viser sig ofte subtilt: langsommere tempo på gåture, stivhed efter hvile, tøven ved trapper samt mindre lyst til at hoppe op i bilen. Det skyldes dels aldersbetingede forandringer i led og sener, dels eventuelle tidlige tegn på albueledsdysplasi eller osteochondrose, som er overrepræsenteret i racen. Mange ejere bemærker også kropskompositionen ændre sig, hvor muskelmassen på bagparten mindskes, mens vægten enten sniger sig opad, eller apptitten falder.
Shar Pei’ens karakteristiske hudfolder kræver ekstra opmærksomhed i seniorårene. Seborré, pyoderma og cutaneous mucinosis (små væskefyldte blærer i huden) kan tiltager, fordi hudbarrieren svækkes med alderen. Tegn er bl.a. kløe, rødme, fedtet pels, pigmentforandringer og ubehagelig lugt. Øjenproblemer kan ligeledes forværres: entropion kan være korrigeret tidligere i livet, men ar og løs hud kan stadig give irritation. Hold øje med tegn på glaukom (rødt, smertefuldt øje, tåreflåd, skyhed for lys, evt. pludselig synsnedsættelse).
Endokrine ændringer ses ikke sjældent: ved hypothyreose er typiske tegn træthed, kuldesøgen, vægtøgning, tør hud og hårtab, især langs flanker og halerod. Drikker og tisser hunden mere, kan det være et faresignal om nyrepåvirkning – hos Shar Pei særligt i forlængelse af Shar-Pei Fever (FSF), der kan lede til amyloidose. FSF viser sig som pludselige febertoppe (ofte over 40 °C), smerter, og hævede haser.
Adfærdsmæssigt kan en ellers uafhængig og rolig Shar Pei blive mere lydfølsom, virke forvirret i velkendte omgivelser eller ændre søvnmønster. Kognitive forandringer viser sig som rastløshed om natten, glemte rutiner eller nedsat tolerance over for andre hunde. Varer ændringerne mere end 1–2 uger, eller opstår de akut, bør dyrlægen kontaktes.
Ernæringstilpasning
Målet for den ældre Shar Pei er en slank kropsform (BCS 4–5/9) og stabil muskelmasse. Start med at veje og vurdere BCS månedligt, og justér fodermængden i små trin på 5–10 %. Et tommelfingeroverslag er at beregne hvileenergiforbrug (RER = 70 × kg^0,75) og multiplicere med 1,2–1,4 for en rolig senior. For en Shar Pei på 22 kg giver det ca. 850–1.000 kcal/dag, afhængigt af aktivitetsniveau og stofskifte.
Protein skal være af høj biologisk kvalitet for at bevare muskelmassen. Mange seniorhunde trives på foder med moderat-højt animalsk protein og kontrolleret fedt. Har din Shar Pei tegn på nyrepåvirkning (f.eks. efter gentagne FSF-episoder), tilpasses protein og fosfor i samråd med dyrlægen, og sodium holdes moderat. Omega-3-fedtsyrer (EPA+DHA) understøtter både led og hud; en praktisk dosis er omkring 100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag, givet sammen med måltidet for bedre optagelse.
For ledstøtte kan tilskud som glucosamin (ca. 30 mg/kg/dag) og chondroitin (ca. 15 mg/kg/dag) være relevante, ofte kombineret med grønlæbet musling. Hud- og pelspleje indefra gavnes af balanceret omega-6:omega-3-ratio, zink og biotin. Da Shar Pei har tendens til hud- og øreproblemer, kan et hydrolyseret eller limited-ingredient foder være en effektiv eliminationsstrategi i 6–8 uger ved tilbagevendende kløe, hot spots eller otitis.
Kostfibre (2–5 % råfiber) kan stabilisere afføringen og støtte tarmfloraen; suppler eventuelt med et dokumenteret probiotikum. Del den daglige ration i 2–3 måltider for jævn energi og mindre mavebelastning, og hold godbidder under 10 % af dagskalorierne. Vælg godbidder med lavt fedtindhold for at skåne hud og bugspytkirtel, og brug tyggeprodukter med dokumenteret tandplejeeffekt. Sørg for fri adgang til frisk vand, og vær ekstra opmærksom i varme perioder, hvor Shar Pei let bliver varme.
Sundhedsovervågning
Planlæg seniortjek hos dyrlægen hver 6. måned. Et grundigt besøg omfatter anamnese og klinisk undersøgelse, kropsvægt/BCS, tandstatus, hud- og øregennemgang samt ledvurdering. Blodprøver (hæmatologi, biokemi inkl. lever- og nyretal, SDMA) og urinanalyse med protein/kreatinin-ratio (UPC) er centrale hos Shar Pei, fordi FSF kan føre til amyloidaflejring i nyrerne. Mål blodtryk, da hypertension både kan følge med nyresygdom og påvirke øjne og hjerne.
Øjne bør vurderes årligt af dyrlæge – gerne med tonometri for at screene for glaukom. Søg akut ved røde, smertefulde øjne eller pludselig synsændring. Hold også øje med arvæv eller tilbagevendende indadvendte øjenlåg (entropion), som kan kræve justering af tidligere kirurgi. Ørerne er snævre hos Shar Pei, og kroniske infektioner kan opstå; få en cytologi ved tilbagevendende rysten, lugt eller smerte, og undgå at “overrense” uden vejledning.
Hudproblemer kræver systematik: hudskrab for demodex ved vedvarende skæl/kløe, cytologi for at identificere bakterier eller gær (Malassezia), og målrettet terapi for seborré og pyoderma. Dokumentér flare-ups med fotos, så effekten af foderændringer eller behandling kan vurderes. Led og bevægelse overvåges med ganganalyse, smertevurdering og eventuelt røntgen for albueledsdysplasi/OCD. Fysioterapi, kontrolleret træning og vægtstyring er hjørnesten i smertebehandling.
FSF kræver en beredskabsplan: hav et digitalt termometer hjemme, mål temperatur ved pludselig sløvhed, og kontakt dyrlægen ved >39,4 °C, hævede haser eller stærke mavesmerter. Nogle hunde får kolkicin forebyggende mod amyloidose – det er receptpligtigt og kræver løbende monitorering af lever- og nyretal. Giv aldrig human smertestillende medicin; brug kun dyrlægeordinerede præparater.
Forebyggelse er vigtig: hold vaccinationer og parasitkontrol ajour, da hud- og øreproblemer forværres af lopper og mider. Planlæg tandrens efter behov, da mundsmerter markant reducerer livskvaliteten hos seniorhunde.
Komfort forbedringer
Tilpas hjemmemiljøet, så den ældre Shar Pei kan bevæge sig sikkert og hvile uden smerter. En fast, ortopædisk memory foam-madras med støttekanter aflaster albuer og skuldre, som ofte er belastede. Læg skridsikre løbere på glatte gulve, og brug ramper ved sofa, seng og bil, så hop og stød minimeres. En Y-formet sele fordeler trykket mere skånsomt end et halsbånd, og korte, rolige ture på blødt underlag er bedre end én lang, hård tur.
Racen kan have det varmt i sommersæsonen. Hold indeklimaet køligt, sørg for skygge, og undgå de varmeste timer. Luftfugtighed på 40–60 % kan gavne hudbarrieren; sørg samtidig for god ventilation, så folder holdes tørre. Hudfolderne bør efterses dagligt: tør skånsomt efter fugt og aktivitet, og brug ved tendens til pyoderma en klorhexidinserviet 2–3 gange om ugen, efter aftale med dyrlægen. Bad hver 4.–6. uge med en mild, fugtgivende eller antiseborréisk shampoo, efterfulgt af balsam, og tør grundigt – især i folder. Ører renses kun efter anvisning, da overdreven rensning kan irritere.
Mental stimulering er lige så vigtig: snuserunder, foderpuzzle, simple næselege og blid træning holder den uafhængige, men loyale Shar Pei engageret. Inddel den daglige motion i 2–3 korte sekvenser, der samlet matcher op til racens normale behov på cirka en time, men tilpasset dagsformen. Vandtræning kan være skånsom, men Shar Pei er ikke naturlige svømmere; brug altid svømmevest, og skyl/tør huden grundigt bagefter for at forebygge hudinfektioner.
Livskvalitetsvurdering
En systematisk vurdering hjælper dig med at træffe gode beslutninger i tide. Brug gerne HHHHHMM-modellen (Hurt, Hunger, Hydration, Hygiene, Happiness, Mobility, More good days than bad) ugentligt. Giv hver kategori 0–10 point, og før journal over udviklingen. Faldende score over flere uger, tiltagende smerte eller gentagne akutte episoder (f.eks. FSF) er signaler om, at behandlingsplanen skal justeres.
Smertebehandling er central for livskvaliteten. Tegn på smerte kan være ændret gang, stivhed, vokalisering, irritabilitet ved berøring, og at hunden isolerer sig. Multimodal smertebehandling kan omfatte vægtkontrol, fysioterapi, ledtilskud, akupunktur og dyrlægeordineret medicin. Giv aldrig menneskemedicin som ibuprofen eller paracetamol, da det er farligt for hunde. Sikr god tand- og hudhygiejne, da kronisk ubehag herfra ofte undervurderes.
Planlæg fremadrettet: aftal med dyrlægen, hvad næste skridt er, hvis nyretal stiger, eller øjentrykket forværres. Tal om realistiske mål – vil I fokusere på komfort, mobilitet eller hudro? Indfør små tilpasninger i hverdagen: lettere adgang til haven, hyppigere, kortere ture, og roligere socialt tempo. Overvej inkontinensunderlag og skånsom klipning af pels på udsatte steder for at lette rengøring.
Den sidste fase kræver mod og kærlighed. Brug “flere gode dage end dårlige” som pejlemærke, og inddrag hele familien i beslutningerne. En værdig afsked planlægges bedst, mens hunden stadig har det nogenlunde, så logistik og ønsker er på plads. Med en Shar Pei’s naturlige værdighed og ro kan du, med rettidig omhu, sikre et trygt og kærligt seniorliv.