Pelspleje for Steirische Rauhhaarbracke: Komplet plejevejledning

Steirische Rauhhaarbracke har en funktionel, ru dobbeltpels med tæt underuld og en hård, vandafvisende dækpels. Den beskytter effektivt mod vejr og krat, men kræver en målrettet rutine, så strukturen bevares, og huden holdes sund. Sigt efter korte, hyppige sessioner: 5–10 minutter de fleste dage, og en grundigere gennemgang 1–2 gange om ugen. Efter hver tur i skov og mark, især i sæsonen for græsfrø og burrer, gennemgås ben, bryst, armhuler, lyske, skæg og faner på bagparten med fingrene eller en bredtandet kam. Tag affald væk med det samme, så det ikke gnides ind i pelsen.
Brug en blød naturbørste eller en gummihandske til at løsne overfladesnavs og løse hår. Følg op med en kam med grove tænder på de steder, der typisk filtrer: bag ørerne, i bukserne, under halsen og i armhulerne. Huden skal altid kunne ånde; mærker du begynnende tovdannelse, løsnes den forsigtigt med fingrene og en smule udredningsspray, før du kammer. Undgå at klippe filt for tæt på huden, da det øger risikoen for rifter og ødelægger pelsens beskyttelse.
Bad kun efter behov, typisk hver 6.–8. uge eller når hunden lugter tydeligt eller er meget beskidt. For hyppige bade, især med stærke shampooer, kan fjerne de naturlige olier og gøre pelsen blød og mat, hvilket øger risikoen for filtrer og våd hunde-lugt. Skyl altid grundigt og tør med håndklæde, gerne efterfulgt af kold luft fra en blower, så fugt ikke bliver i underulden.
Hængeørerne kræver ugentlig kontrol, og ofte oftere i jagt- og badesæsoner. Rens ydre øregang med en mild ørerens efter behov, og tør ørerne efter svømning. Tjek poter og trædepuder dagligt, især om vinteren ved vejsalt, og klip kløer, så de netop ikke rører jorden. En balanceret kost med tilstrækkelige omega‑3/6, god hydrering og rigelig motion understøtter en sund hudbarriere og en skinnende, men stadig ru, pels.

Racens ru pels er skabt til at blive håndtrimmet (handstripping), ikke klippet. Handstripping fjerner færdigmodne dækhår fra hårsækken, så nye stærke, vandafvisende hår kan vokse frem, mens underulden bevares kontrolleret. Klipning vil derimod flosse hårspidserne, gøre pelsen blød og vatagtig, øge fældning og lugt, samt nedsætte pelsens vejrbestandighed. Planlæg derfor 2–4 handstripping‑sessioner årligt, afhængigt af pelsens vækst og din hunds aktivitetsniveau. En jævnlig ”rulletrimning” hver 8.–12. uge, hvor man løbende fjerner de længste, modne dækhår, holder pelsen i konstant arbejdsform.
Søg en groomer med dokumenteret erfaring i ru jagthunde. Vær tydelig: ”Kun handstripping, ingen klipning eller tyndningssaks på dækpelsen.” Ansigtet på en Steirische Rauhhaarbracke holdes naturligt; skæg og bryn beskytter i terræn, men må gerne formes let, så øjnene er fri, og skægget ikke samler for meget fugt og foderrester. Indersider af ører og poter kan trimmes nænsomt for hygiejne, men uden at barbere huden hårdt.
Unge hunde får først fuld voksenpels omkring 8–12 måneder. Begynd med korte, positive ”introduktions‑strips” med fingrene eller en meget mild strippingkniv, når du kan trække enkelte hår uden modstand. Målet er, at hunden lærer at stå afslappet på bord eller måtte, at blive berørt over hele kroppen, og at forbinde plejen med ro og belønning. Professionelle sessioner bør være rolige, uden hård fiksering og uden varme bade før trimning, da varme blødgør hårsækkene og gør stripping ubehagelig.
Mellem professionelle besøg holder du pelsen ved lige med ugentlig rulletrim: 10–15 minutter med pudesten eller fingre over skuldre, ryg og lår, hvor hårene modnes først. Kontakt dyrlæge eller erfaren groomer, hvis pelsen ændrer sig markant efter sygdom, kastration eller hudproblemer; hormonelle skift kan gøre pelsen blødere, og plejeplanen kan skulle justeres.

• Det rigtige udstyr gør en stor forskel, både for resultatet og for hundens komfort.
• Strippingkniv (grov og fin) eller pudesten: Til at fjerne modne dækhår under rulletrimning og ved store trim. Brug let greb, læg kniven parallelt med pelsretningen, og træk med korte, kontrollerede bevægelser. Håret skal slippe uden at hive i huden.
• Coat‑king/trimrager og underuldsrager: Bruges sparsomt og med let hånd for at tynde underuld under fældning. Overbrug kan give tynd pels og hudirritation. Kombinér altid med håndtrim af dækhårene.
• Børster: En naturbørste til daglig finish og en blød slicker til nænsom udredning i problemzoner. Afslut med en kam for at sikre, at intet filtrer gemmer sig tæt på huden.
• Detangler/udredningsspray: Vælg en let formel uden silikone‑opbygning, så ruheden bevares. En dråbe vegetabilsk olie kan løsne burrer skånsomt i skæg og bukser.
• Ørerens: Mild, alkoholfri opløsning med pH tæt på hudens, ideelt med skånsomme syrer (f.eks. mælkesyre) til at holde øremiljøet balanceret. Bomuldspads, ikke vatpinde dybt i øret.
• Shampoo: En mild hundeshampoo til ru pels, uden tunge balsamstoffer. Undgå menneskeshampoo. Balsam bruges kun punktvis til udredning, aldrig i hele pelsen, da den blødgør for meget.
• Tørring: Håndklæder med god sugeevne og eventuelt en blower på kold/lunken luft. Høj varme kan udtørre hud og blødgøre hårstråene uønsket.
• Potepleje: Saks med afrundet spids til let trimming mellem trædepuder, potevoks til før/efter saltede veje, samt en potevasker til grus og salt.
• Sikkerhed og praktisk: Skridsikker måtte, non‑slip groomingbord eller et lavt bord, klosaks/kværn med skarpe blade, flåtfjerner, samt godbidder i små, tørre bidder til rotræning.
  Køb kvalitet, vedligehold værktøjerne, og arbejd altid på ren, tør pels for bedst greb og mindst ubehag.

Steirische Rauhhaarbracke fælder moderat året rundt, med spidsbelastning i forår og efterår, hvor underulden skiftes. I disse perioder kan du øge frekvensen af rulletrimning til hver uge og supplere med en underuldsrager 1–2 gange ugentligt. Arbejd i små sektioner, hold huden stram med den frie hånd, og tag pauser. Efter endt rulletrim børstes pelsen igennem, og du kontrollerer, at huden ikke er rød eller irriteret.
Sommer: Græsaks (rævehale) og flåter er hovedfjender. Tjek mellem tæer, i armhuler, lyske, bag ørerne og i skægget. Skyl støv og pollen af med lunkent vand uden shampoo efter ture i højt græs, så hudbarrieren skånes. Brug forebyggelse mod flåter efter dyrlægens anvisning. Ved bad i saltvand eller sø, skylles pelsen i ferskvand, og ørerne tørres grundigt.
Efterår: Øg fokus på underulden, da kolde, fugtige dage ellers kan give en våd, tung pels. En let rulletrimning, kombineret med tørring på kold luft efter våde ture, forebygger svamp og ”våd hunde”-lugt.
Vinter: Pelsen er naturligt vejrbestandig, men ved dansk sjap og salt skal poter skylles efter hver tur. Potevoks før tur, og let trim mellem trædepuder, mindsker is- og saltklumper. Tør hele hunden godt, især mave og armhuler. En vind- og vandafvisende dækken kan være praktisk ved stillestående kulde, selv om racen generelt trives uden. Undgå varme bade, som udtørrer huden i fyringssæsonen.
Forår: Massivt pelsskifte er normalen. Planlæg en større handstripping‑session, så den nye dækpels kan komme frem. Tilpas fodringen, så energi- og fedtsyrebehov dækkes, og vær opmærksom på sæsonbetinget kløe. Hvis hunden klør sig mere end forventet, eller du ser skæl og rødme, konsulter dyrlæge tidligt.

Filtre bag ørerne og i bukserne: Massér lidt udredningsspray eller et par dråber olie ind i filtens overflade, lad det virke 2–3 minutter, og split så forsigtigt filtens kanter med fingrene, før du bruger en kam. Undgå at trække hårdt fra huden, og arbejd i små bidder.
Dårlig lugt: Ofte stammer lugt fra fugt i underuld eller fra ørerne. Tør pelsen helt efter våde ture, og rens ørerne korrekt. Ved vedvarende lugt trods god tørring, tjek for hot spots eller gærinfektioner hos dyrlægen.
Blød, ”uldnet” pels: Er pelsen blevet blød efter klipning eller mange varme bade, skal du tilbage til konsekvent handstripping/rulletrim og minimere shampoo. Det kan tage 1–2 pelssæsoner at genopbygge hårdheden.
Græsfrø og burrer: Træn din hund i at acceptere kropsscanning efter hver tur. Brug olie i skæg, hvor burrer sætter sig. Ved græsfrø i øje, øre eller næse, søg dyrlæge straks.
Hudirritation/kløe: Tjek for parasitter, overvej mildere shampoo, og forkort badekadencen. Et omega‑3‑tilskud (EPA/DHA) kan dæmpe tørhed. Ved rødme, våd hud eller sår, pauser du alt undtagen skånsom tørring, og kontakter dyrlæge.
Ører: Hængeører disponerer for fugt. Rens ydre øre ugentligt, og altid efter svømning. Brug ikke vatpinde dybt. Lugter øret sødt/surt, eller ryster hunden på hovedet, kræves dyrlægetjek.
Trædepuder: Sprækker fra salt og kulde forebygges med potevoks. Klip håret mellem puderne let, så der ikke dannes isklumper.
Træning til pleje: Indfør en fast rutine på en skridsikker måtte. Brug korte sessioner, rolig berøring, og beløn ro. Lær signaler som ”stå” og ”fri”, så hunden ved, hvornår der arbejdes.
Når du er i tvivl: Steirische Rauhhaarbracke har, som jagthund, robust pels, men få, vedvarende problemer er ”normale”. Ved pludseligt hårtab i totter, varm, rød hud, meget skæl, eller hvis hunden beskytter områder ved berøring, skal dyrlæge inddrages. En årlig helbreds- og hudstatus, gerne i fældningsperioden, hjælper med at finjustere plejeplanen og holde pelsen funktionel, tør og modstandsdygtig.