Steirische Rauhhaarbracke socialiseringsprogram: Fra hvalp til voksen

Steirische Rauhhaarbracke er en robust, mellemstor østerrigsk jagthund fra FCI gruppe 6 (Drivende jagthunde og beslægtede racer). Racen er skabt til sporarbejde og hårdt terræn, den er selvstændig, målrettet og har høj jagtdrift. Netop derfor er tidlig og målrettet socialisering afgørende, så hunden bliver både driftssikker og familievenlig.

Den første, og vigtigste, socialiseringsperiode løber ca. fra 3 til 16 uger. I denne fase danner hvalpen varige associationsmønstre. For en Rauhhaarbracke betyder det, at du systematisk skal bygge positive erfaringer med mennesker i alle aldre og udseender, hunde med forskellige kropssprog, by- og landmiljøer, køreture, dyrlægehåndtering samt lyde og underlag. Fordi racen er lugtfikseret og let “låser” på spor, bør der tidligt trænes kontakt og frivillig afbrydelse af snusen på signal.

Planlæg korte, trygge eksponeringer på 1–5 minutter, med rigelig belønning og pauser. Introducér gradvist jagtrelaterede lyde (optagelser af skud og hundekobbel), startende ved meget lav styrke og stor afstand. Arbejd også med kropshåndtering: ører, poter, skæg/ru pels, mund og hale. Det forebygger kamp ved pleje og dyrlægebesøg.

Fra 6–9 måneder opstår en normal, kortvarig frygtperiode, hvor hunden kan reagere på kendte ting. Sænk sværhedsgraden, undgå pres, og beløn rolig nysgerrighed. En anden sensitiv fase kan komme omkring 12–14 måneder. Rauhhaarbracken modnes ofte først sent mentalt, 24–30 måneder, så fortsat, rolig socialisering er nødvendig langt ind i unghundealderen.

Praktisk ramme: En sikker have med høj, solidt hegn, kontrollerede møder på lang line, og daglige miljørunder i varierende terræn (grus, skovbund, trapper, glatte gulve). Tidlig indlæring af navnerespons, fløjteindkald og “se på mig”-kontakt er fundamentet, der skal vedligeholdes hele livet.

For en Steirische Rauhhaarbracke er kvalitet vigtigere end kvantitet. Positive oplevelser er dem, hvor hunden forbliver under sin stresstærskel, og hvor nysgerrighed, leg og belønning styrer læringen. Brug en enkel struktur: forberedelse, eksponering, belønning, evaluering.

Mennesker og dyr: Introducér rolige, venlige voksne, børn under instruktion, personer med hatte, stave, solbriller og refleksveste. Lad hunden selv vælge kontakt, og beløn frivillige tilnærmelser. Gode, afstemte hundemøder med neutrale, velfungerende hunde er vigtige, men undgå store hundeparker i starten. Træn neutralitet tæt på heste, kvæg og får på sikker afstand; beløn øjenkontakt med dig frem for stirren på dyrene.

Miljø og lyde: Byg gradvist fortrolighed med byrum, togstationer, cyklister, barnevogne, byggepladslyde og glatte gulve. Spil lavt optagelser af skud, hundetrut og jagthorn, mens du fodrer roligt. Øg lydniveau og nærhed over uger, ikke dage. Kør korte bilture, der altid ender i noget rart – en snusetur eller et tyggeben i bilen – for at forebygge køresyge og stress.

Håndtering og pleje: Den ru dobbeltpels kræver jævnlig børstning og tjek for burrer og småskrammer efter terræn. Træn “cooperative care”: hunden markerer frivillighed ved at placere hage i din hånd, hvorefter du tjekker ører, poter og tænder. Klip negle med én negl pr. session i starten, stop før ubehag. Øretjek er særlig relevant for hængende ører, som kan blive varme og fugtige.

Træningsfundament: Indkald på fløjte, lineføring i sele, bytteregler for genstande, ”bliv”, ro-træning på måtte og sikker transport i bur. Brug næsearbejde – korte godbidsspor og enkle personspor – som mental berigelse. Det taler til racens stærke lugtinteresse, uden at piske jagtdriften ukontrolleret op.

Racens typiske udfordringer er høj jagtdrift, selvstændighed, stemmebrug under spor og selektiv hørelse i duftstærke miljøer. Med en plan kan du forebygge, at det bliver til problemer.

Indkald og orientering: Træn “orienteringsrefleks” fra dag ét. Gå i roligt område på 10–15 m lang line, skift retning, og beløn hver gang hunden spontant vender blikket mod dig. Tilføj fløjte som tydeligt indkaldssignal, altid fulgt af topbelønning (f.eks. kogt kylling). Brug dobbelt belønning ved succes: godbid + kort frigivelse til snus.

Jagt- og sporstyring: Lær to klart adskilte signaler: “arbejd” (tilladt spor) og “fri/snuse” (hverdags-snusen). Når hunden selv tænder på vildtduft, afbryd roligt med indlært “let’s go”-cue, gå få skridt væk, beløn, og giv straks en lovlig opgave (mini-godbidsspor i græs). Det reducerer frustration, fordi du tilbyder et relevant alternativ.

Stemmebrug og arousal: Hvis hunden gøer på spor, så træn ro på måtte og næselege, der kræver stille arbejde (f.eks. frossen slikkemåtte). Beløn rolig vejrtrækning og nedregulering. Indfør en ”snuse-pause” på turen: 2 minutter, hvor intet kræves, kun stille snus, før I går videre.

Møder med smådyr og katte: Brug management. Indendørs line og babygitter i starten. Forstærk rolig adfærd på afstand, og træn “lad-vær” med tydelig bytteregel. Forvent måneder, ikke uger, før stabilt resultat.

Lydtræning/jagtrelaterede lyde: Start med 30–40 dB optagelser af skud, parret med roligt tyggeben. Øg 5 dB pr. uge, mens du monitorerer kropssprog. Reagerer hunden, reducerer du straks intensitet og øger afstanden.

Sikkerhed: Lang line i stærk duft, sele med front-clip for bedre kontrol, og dobbelt fastgørelse i nye områder. Elektroniske halsbånd er ulovlige i Danmark, så fokuser på forstærkningsbaseret træning og management.

Socialisering slutter ikke ved 16 uger. For en Steirische Rauhhaarbracke, der mentalt modnes sent, er en vedvarende, struktureret indsats nøglen til en stabil voksenhund.

Unghund (6–18 måneder): Fasthold ugentlige “miljødage”, hvor du besøger nye steder i kontrolleret tempo: parkeringshuse, havne, små bymiljøer, skove med forskellig bund. Vedligehold dyrlæge- og plejehåndtering som små, succesfulde mikrosessioner. Arbejd med ro ved bil, ind- og udstigning samt ventetid i bur.

Voksen (18+ måneder): Byg vedligeholdelsesrutiner. To–tre kvalitetspas om ugen med næsearbejde er ideelt: schweissspor, mantrailing eller Nose Work. Det giver træthed uden overophedning. Fysisk kræver racen 90–120 minutters daglig motion, gerne fordelt, plus 20–30 minutters mental stimulering. Skift mellem frie snuseture på lang line og struktureret træning (lineføring, plads, positioner).

Sociale rammer: Udvælg få, stabile hundevenner frem for store, vilde legegrupper. Træn høflige forbipassager, så hunden kan passere andre hunde uden kontakt. Introducér kontrollerede møder med jagtudstyr og terræn, også uden at der arbejdes, så miljøet ikke altid forudsiger høj arousal.

Hjemmeadfærd: Indfør daglige “off-switch”-rutiner – ro på måtte efter tur, tyggeben i kurven, eller target på tæppe, mens familien spiser. Træn alene-hjemme gradvist, 1–2 minutter ad gangen, med kameraopfølgning. Skab en klar struktur: ud, træning, ro, søvn. En stabil døgnrytme forebygger stress og lydsensitivitet.

Sundhed og vedligehold: Tjek ører efter våde eller mudrede ture, tør forsigtigt. Gennemgå poter og trædepuder for rifter. Hold pelsen fri for burrer, og brug flåtbeskyttelse i sæson. Vægtkontrol er vigtig, da ekstra kilo belaster led under krævende terrænarbejde.

Forebyggelse begynder med forventningsafstemning: Rauhhaarbracken er en sjælden, arbejdsorienteret duftjæger. Den trives bedst i aktive hjem, gerne med adgang til natur og en sikker have. Med klare rammer og berigelse er racen en loyal, robust ledsager.

Indkald og hegn: Et pålideligt fløjteindkald og et sikkert hegn (min. 1,6–1,8 m), eventuelt med rodfast bund, er din forsikring mod strejfen. Brug GPS-halsbånd som ekstra sikkerhed på ture i ukendt terræn.

Barrierer og frustration: Træn rolige forbipassager og “se på det – se tilbage”-legen for at undgå gøen ved hegn og i vinduer. Dæk udsigtspartier, hvis hunden holder vagt.

Ressourcer og håndtering: Indfør bytteregler tidligt, så hunden glad afleverer fund (typisk for en sporhund at samle ting op). Fortsæt cooperative care, så ører og poter kan undersøges uden kamp. Muzzle-træning kan være klogt for sikkerhed ved vildtskader eller ved høje smerter.

Støj og skud: Hold vedlige på lydtræningen året rundt. Lyt til hundens signaler, og planlæg aftrapning før nytår. Brug beroligende snuseaktiviteter og tyg til at nedregulere.

Transport og hvile: Gør bilen til et “spa-rum”: skygge, ventilation og en veltilpasset transportkasse med skridsikkert underlag. Indfør faste hvilezoner i hjemmet, hvor hunden ikke forstyrres.

Træningsetik: Brug belønningsbaseret metode, korte sessioner og klare kriterier. Undgå straf og hårde hjælpemidler, der kan udløse usikkerhed eller øge stemmebrug.

Opfølgning: Lav halvårlige tjek af træningsmål: indkaldskvalitet, ro i hjemmet, håndteringstolerance og neutralitet omkring dyr. Justér planen efter hundens alder, sæson og aktivitetsniveau.