Steirische Rauhhaarbracke hundesport og aktiviteter: Find jeres passion

Steirische Rauhhaarbracke er en østrigsk, mellemstor drivende scenthound på ca. 15–18 kg, udviklet i Steiermark til sporarbejde i udfordrende terræn. Racen ligger i FCI gruppe 6 (Drivende jagthunde og beslægtede racer), og den bærer en tæt, ru dobbeltpels i nuancer fra rød til hvede. Levetiden ligger typisk på 12–14 år. Den er ikke hypoallergen, og plejen er moderat: ugentlig børstning, samt ekstra fokus i fældeperioder. Temperamentet er venligt og stabilt i familien, men samtidig selvstændigt, udholdende og meget næsedrevet. Derfor trives racen bedst med daglig, målrettet aktivering – både fysisk og mentalt.

Med sin stærke lugtesans og store udholdenhed er vildtspor (schweiss) og sporarbejde den mest oplagte disciplin. Vildtspor tilfredsstiller racens naturlige drift og giver et klart samarbejde mellem hund og fører via line, sele og et realistisk formål. Spor kan varieres i længde, alder, underlag og med knæk for gradvist at øge sværhedsgraden. I Danmark kan du arbejde mod sporprøver gennem jagtforeninger og relevante klubber.

Nose Work (duftdiskrimination på specifikke dufte) er ligeledes fremragende. Her får hunden lov at arbejde selvstændigt i søg i rum, på udendørsarealer og på køretøjer, mens føreren lærer at læse hundens søgeadfærd og markeringer. Det er fleksibelt, byegnet og kræver begrænset udstyr.

Mantrailing (menneskespor) er endnu en stærk mulighed. Den udnytter racens evne til at følge individuel fært over længere stræk med forstyrrelser. Træningen kan starte med korte, lige spor med frisk fært og gradvist udvikles til længere, urbaniserede trails med retningsskift. Her er det dog vigtigt med social træning og kontrol af arousal, da motivationen kan løbe af med en ivrig næsehund.

Canicross og trailløb giver kondition, kernestyrke og fælles flow. En godt tilpasset Y-sele, et hoftebælte til føreren og en elastisk line gør løbet sikkert og behageligt. Hold tempoet moderat, og vælg skånsomme underlag. Cykling/bikejöring kan fungere i rolige tempi, men racens størrelse og selvstændighed kræver omhyggelig styrbarhed.

Som krydstræning er agility og/eller hoopers nyttigt for kropsbevidsthed, smidighed og samarbejde. Steireren kan være mere selvstændig end en typisk hyrdehund, så hold pas kortere, sjove og belønningsrige. Rally lydighed kan bygge kontakt, præcision og ro – en fordel i alle sportsgrene. Svømning er skånsomt for led og ryg og kan bruges året rundt i kontrollerede rammer. Racen er generelt komfortabel i vand, men den ru pels tørrer ikke øjeblikkeligt, så grundig aftørring forebygger hudirritation.

Til hverdagsaktivering er spor i have, søgefelter, foderpuzzles og simple “find det”-lege oplagte. For en sjælden, arbejdsstærk race, der trives bedst i et aktivt hjem med have eller landlige omgivelser, er varieret næsearbejde den sikre vej til en tilfreds og velafbalanceret hund.

Start med en base af samarbejde og kontrol, så næsedriften kan få lov at udfolde sig sikkert. Træn belønningsbaseret, og brug gerne næsearbejde som selve belønningen: et kort søg som payoff efter rolig adfærd eller kontakt. Et solidt indkald (gerne med fløjte), et stop-signal og ro på måtte er fundamentale for alle efterfølgende aktiviteter.

Linjehåndtering er et nøglepunkt for en Steirische Rauhhaarbracke. Lær hunden at arbejde i en 5–10 meters sporline uden at trække ukontrolleret: beløn løs line, og introducer klare ritualer for “arbejde” versus “fri gåtur”. En Y-sele til spor og en anden sele eller halsbånd til hverdag hjælper hunden med at skelne konteksten.

Opbyg næsearbejdet gradvist. Start med korte, friske spor på blødt underlag med tydelig fært, og brug rige belønninger i enden (foder eller favoritlegetøj). I Nose Work begynder du med simple skjul i kendte rum, og du markerer succes med høj værdi for at opbygge selvtillid og søgemotivation. Hold pas korte (3–8 minutter), og stop mens hunden stadig er engageret.

Racen kan være reserveret over for fremmede, men sjældent aggressiv. Systematisk, positiv socialisering – miljøer, lyde, grej og håndtering – gør hunden mere robust i konkurrencesituationer. Arbejd på frivillig håndtering af ører, poter og pels, da skovtræning medfører hyppige eftersyn for burrer og småskrammer.

Daglig motion bør typisk ligge på 90–120 minutter fordelt mellem gåture, frie snusepauser og målrettet træning. Til unge hunde undgår du længere, monotone løbeture og cykling, indtil vækstzonerne er lukkede (ofte 12–18 måneder). Ernæringsmæssigt trives de fleste på et kvalitetsfoder med moderat til højt proteinindhold; hold huld omkring 4–5/9. Den ru pels kræver ugentlig børstning, især efter spor i krat. Tjek ører regelmæssigt, da hængende ører kan holde på fugt efter regn eller svømning. Klip kløer jævnligt, og brug potevoks ved hårde underlag eller frost.

Definér et klart mål, før du planlægger. Det kan være Nose Work klasse 1, Rally Begynder eller en sporprøve (fx 400–600 m spor med et bestemt antal knæk og en given alder). Lav en periodiseret plan: 2–3 uger basetræning, 4–6 uger opbygning, 1–2 uger topning, efterfulgt af en roligere uge. Registrér fremgang i en logbog med kriterier, underlag, vind og temperatur.

Udstyrspakken bør omfatte: velsiddende Y-sele, 5–10 m sporline, ID-mærket halsbånd, eventuel GPS-tracker til sikkerhed i terræn, refleks/lys til mørke, vand og skål, samt højt værdisatte godbidder. Ved løb bruges et løbebælte med shockline. Til Nose Work kræves duftkilder og beholdere, der kan sikre ren træningshygiejne.

Træningsdesignet skal spille ind i racens selvstændighed. Brug frivillige adfærdskæder og valg: giv hunden søgetilladelse, beløn målrettet og afslut med en rutine for “færdigt arbejde”, så arousal kommer ned. I sporarbejde øger du langsomt spor-længde og -alder, indfører knæk, krydsende fært og underlagskift. I Nose Work varierer du højder, kildeantal og forstyrrelser, men holder kriterierne klare, så hunden oplever høj succesrate. I rally og lydighedspladsen bryder du øvelserne ned og belønner kontakt og rolig respons, før du samler kæderne.

Konkurrencedagen kræver struktur. Varm op 10–15 minutter med løs line, snusepauser, nogle enkle positioner og kropskontrol (cavaletti, snoninger). Sørg for toiletmulighed og skygge/varmejakke afhængigt af vejr. Efter præstationen køler du ned med rolig gang, vand og eventuelt let massage.

Sundhedsmæssigt er racen uden kendte, race-specifikke problemer, men som mellemstor, aktiv jagthund bør du være opmærksom på hofter og albuer, poter, ører og flåtbid. Et årligt sundhedstjek, tandpleje og målrettet skadeforebyggelse (core-øvelser, gradvis belastning, hviledage) er klogt. Respekter lovgivning og etik: indhent tilladelse til spor i naturen, og overhold lokale snorregler, især i ynglesæsonen.

For at finde rette miljø til en Steirische Rauhhaarbracke, der er sjælden i Danmark, kan du begynde i Dansk Kennel Klub-regi. DKK’s kredse og specialklubber tilbyder Nose Work, rally, agility og sporrelaterede aktiviteter. Spørg efter instruktører med erfaring i næsearbejde og selvstændige racer, så træningsstilen matcher hundens profil.

Danmarks Jægerforbund samt lokale jagtforeninger arrangerer ofte sportræning og introduktion til schweissarbejde. Selvom racen ikke er en registreret schweisshund i dansk forstand, kan dens kompetencer fint udfoldes i klubregi og på åbne sporprøver/kurser, hvor regler tillader det. Private mantrailing-netværk findes i de større byer, og nogle redningshundeforeninger holder åbne introduktionsdage til sportstrailing – vær opmærksom på, at egentlig redningshundeuddannelse kræver stort tidsmæssigt engagement.

Til kondition og skånsom styrke kan du søge hundesvømmecentre og fysioklinikker, der tilbyder bassinsvømning, vandløbebånd og genoptræningsprogrammer – også nyttigt som forebyggelse. Indhegnede hundeskove giver mulighed for kontrolleret friløb og snusepauser; vælg tidspunkter med lav forstyrrelse for at fastholde kontakt. Til canicross er lokale løbeklubber med hundehold en god indgang, og mange trailløb tillader hund i snor ved særlige starts.

Når du vurderer en klub, så kig efter: små, overskuelige hold; gennemsigtighed i træningsmetoder; sikkerhedsfokus (varme/kulde, pauser, underlag); adgang til varierede miljøer; samt konstruktiv feedback. En prøvetime er ideel. Fordi racen er sjælden, kan netværk i udlandet – fx østrigske opdrættere og brugere – give værdifuld sparring om sporstrategier og udstyr.

Husk udstyr til sikkerhed i naturen: synlige dækner i jagtsæsonen, klokke i tæt krat og GPS-tracker i større områder. Tjek din ansvarsforsikring, og overvej udvidet dækning, hvis I løber eller cykler i skov og kuperet terræn.

Når fundamentet er på plads, kan I planlægge en langsigtet rejse gennem forskellige sportsgrene. I Nose Work kan I udvikle jer fra begynderklassen til højere niveauer med flere kilder, højere gemmer og større forstyrrelser. I rally bevæger I jer fra Begynder til Øvet/Ekspert, hvor præcision og rolig kontakt bliver afgørende. I sporarbejde kan I øge spor-længde, alder, antal knæk og kompleksitet i terræn – fra blødt skovbund til blandet underlag med krydsfært.

Integrér krydstræning 2–3 gange ugentligt: core og balance (puder, low-impact cavaletti), korte bakkeintervaller for bagparten, og svømning for skånsom kondition. Hold sessioner på 10–15 minutter, kvalitet over kvantitet. En periodiseret årsplan kan lægges op omkring årstider og jagtsæson: forår til base og teknik, sommer til tidlige morgenpas pga. varme og insekter, efterår med topning til prøver og længere spor, vinter med vedligehold, styrke og indendørs søg.

Steirische Rauhhaarbracke er robust, men respekter restitution. Planlæg 1–2 ugentlige hviledage uden struktureret træning – blot rolige gåture og snusepauser. Varm op 10–15 minutter før belastning, og køl tilsvarende ned. Fokusér på poter: potevoks før grus, skyl/inspektion efter skov, og hold kløer korte for god fodstilling. Den ru pels fanger burrer; børst efter ture, og tør hunden grundigt efter svømning eller regn for at forebygge hotspots.

For unge hunde gælder, at lange, ensformige løb eller cykelture venter til skeletmodning. For seniorer (7+ år) sænker du intensitet, men bevarer næsearbejde og blide styrkeøvelser; tilskud som omega-3 kan understøtte led, og regelmæssige seniortjek hos dyrlægen er kloge.

Ernæring kan justeres efter aktivitetsniveau: moderat-høj protein (ca. 24–30 %) og fedt (12–20 %) til den aktive hund, men styret af kropshuld og performance. Sørg for vand og elektrolytter i varme perioder, og træn kølestrategier (skygge, kølemåtte). Vær opmærksom på følsomheder – ingen kendte, racespecifikke fødevareallergier, men individuelle reaktioner kan forekomme; ændr ét parameter ad gangen, hvis du tester nyt foder.

Sæt målbare milepæle, som I kan fejre: et stabilt 300 m spor med to knæk og 30 minutters alder; en 2-minutters NW-søg med sikker markering; 5 km roligt canicross uden overtræk. Brug video til selvkritik – især i næsearbejde, hvor små signaler fra hunden er lette at overse. Endelig, dyrk ejerens kompetencer via kurser, webinarer og sparring i netværk; det løfter jeres teamwork og gør træningen endnu sjovere.