Steirische Rauhhaarbracke og motion: Skab den perfekte motionsrutine

Steirische Rauhhaarbracke er en mellemstor, robust støver på 15–18 kg, udviklet i de østrigske alper til krævende terræn og langvarig eftersøgning af vildt. Som FCI gruppe 6-hund (støvere og schweisshunde) er den bygget til udholdenhed, næsearbejde og selvstændigt sporarbejde. Det afspejles tydeligt i dens daglige motionsbehov: Den trives med 90–120 minutters varieret fysisk aktivitet dagligt, suppleret af målrettet mental stimulering på 20–30 minutter. For mange hunde i denne race vil 1,5–2,5 timer fordelt over dagen være ideelt, hvoraf en betydelig del gerne må være snuse- og sporbaseret.

Kernen i en god motionsrutine er at støtte racens naturlige drifter. Langsomme, strukturerede snuseture, hvor hunden får tid til at “læse” omgivelserne, er mindst lige så vigtige som hurtig løb. Planlæg derfor både dekompressionssnuseture i roligt tempo og mere dynamiske passager, for eksempel korte intervaller i joggetempo eller kuperede vandreture. Én til to ugentlige sporøvelser (fx 300–800 meter, med alderen og erfaringen gradvist længere) tilfredsstiller næsearbejdet og giver mentalt velvære, som ofte reducerer rastløshed, gøen og træk i snoren.

Racen har en strid, vejrbestandig pels og god kuldetolerance, men kan være varmereguleringsmæssigt udfordret i sommervarme. Tilpas derfor intensitet og underlag efter temperatur. Da jagtinstinktet er udtalt, er lineføring, brug af langline og pålidelig indkaldstræning centrale elementer i al motion. Indendørs er den typisk rolig, hvis den er tilpas stimuleret; uden tilstrækkelig aktivitet bliver den omstillingsparat energi dog let til frustration. Ekstra fokus på næsearbejde, kropskontrol og samarbejdsøvelser gør ikke blot hverdagen lettere, men styrker også båndet mellem hund og fører.

Selv om racen generelt er sund, kan gentagen højimpact-belastning over tid øge risikoen for ledproblemer. Prioritér derfor opvarmning, varierede underlag, gradvis progression og faste hviledage. En slank, velmusklet krop er nøglen til holdbarhed i denne arbejdsvillige støver.

Hvalp (8 uger–6 måneder): Led og vækstzoner er sårbare, og hjernen er i intensiv læring. Brug tommelfingerreglen 5 minutters kontrolleret bevægelse pr. måned den er (op til 30–40 minutter dagligt fordelt i korte bidder), og undgå langvarig løb, trapperæs og hop. Fokusér på miljøtræning, korte snuseture i nye omgivelser, leg med bløde retningsskift, simple target- og belønningsøvelser samt helt korte spor (30–100 meter) med store belønninger.

Unghund (6–18 måneder): Byg gradvist udholdenhed på skånsom vis. Fortsæt med spor på 100–300 meter med få knæk, og øg længden langsomt. Introducér langline (10–15 meter) til sikker frihed, og træn indkald og selvkontrol i fristende miljøer. Højimpact-aktiviteter og cykling ved siden af cykel bør vente til mindst 12–18 måneder, når vækstzonerne er lukkede. Styrketræning kan bestå af kontrolleret bakkevandring, lave cavaletti (3–5 cm) og statisk kropskontrol (sit-stå-dæk over korte intervaller).

Voksen (18 måneder–7 år): Nu kan du realisere racens potentiale. Planlæg 90–120 minutter dagligt, fordelt på en længere tur med sekvenser af tempo (for eksempel 10 minutters snuseopvarmning, 3 x 5 minutters let jog med 3 minutter gang mellem, og rolig afjog), og en kortere tur med næsearbejde. Læg 2–3 spor- eller mantrailingpas om ugen og 2–3 korte indendørs træningspas á 5–8 minutter. Variér underlag og ruter for at mindske ensidig belastning.

Senior (7+ år): Bevar daglig aktivitet, men sænk intensiteten. Tænk 45–90 minutter fordelt over 2–3 ture, med fokus på snusetempo, bløde underlag og skånsomme bakker. Inde: ledvenlige styrkeøvelser, lette puslespil og korte spor. Opvarmning/køl-af er ekstra vigtig, ligesom hyppigere helbredstjek. Vandarbejde og hydroterapi er glimrende, hvis hunden trives i vand.

På tværs af aldre gælder: én hviledag pr. uge uden hård belastning, gradvise stigninger (maksimalt 10–15 % pr. uge) og fokus på kropssprog for at fange tidlige tegn på overbelastning.

Selv en udholdende jagthund kan få væsentlig stimulation indendørs, når aktiviteterne er designet til næsen og hjernen. Det gavner især hverdage med dårligt vejr, eller når du ønsker at dæmpe arousal efter en aktiv dag.

– Snusemåtte og foderpuzzle: Fordel en del af dagens ration i snusemåtte, rullepølse af håndklæder eller varierende puzzles. Skift mellem sværhedsgrader, så hunden får succes, men også udfordres.

– Box-søg: Placer 6–10 kasser i stuen. Læg en godbid i én kasse, og lad hunden systematisk afsøge. Øg sværhedsgraden med tomme kasser, duftbeholdere og flere rum. Marker fund med et fast “frys-signal” (for eksempel at hunden sætter sig ved fund).

– Target- og impulskontrol: Træn næsetarget på hånden, pote-target på måtte og “bliv”/“vær så god”-lege. Det finpudser samarbejdet og styrker lydighed i jagttændte situationer.

– Kropskontrol/proprioception: Brug balancepuder, sammenrullede tæpper eller lave cavaletti til kontrollerede overgange (sit–stå–dæk) og vægtoverførsel. 3–5 minutter ad gangen er rigeligt for kvalitet.

– Shaping og tricks: Lær hunden at hente tøfler, åbne/lukke skuffer (sikret), placere snuden i en kegle eller “parkere” på en måtte. Træning i små mikropas på 3–7 minutter udmatter mentalt uden at overkøre.

– Rolige næseritualer: Lav et fast “duft-spa” efter aftenture: lavendel- eller kamillete på en snuseklud (meget svag duft), langtrukken tyggeaktivitet og derefter ro.

Planlæg 2–4 korte indendørs pas om dagen på travle dage. Variér aktiviteterne over ugen, og hold en “legetøjsrotation”, så nyhedsværdien bevares. Husk, at kvalitet trumfer kvantitet; stop mens hunden er engageret, så motivationen stiger til næste pas.

Steirische Rauhhaarbracke blomstrer, når den får bruge næsen og kroppen i naturen. Vælg aktiviteter, som matcher dens styrker: spor, udholdenhed og terrænsikkerhed.

– Sportræning og schweiss: Start med friske spor på 200–400 meter i let kuperet skov, et par knæk og en stor belønning i enden. Øg gradvist sværhedsgrad med længere liggetid, flere knæk og varierende underlag. Brug en velsiddende Y-sele og 6–10 meters sporline.

– Mantrailing: At søge efter en “forsvunden” person er ekstremt tilfredsstillende næsearbejde. Korte, succesfulde spor med tydelige opsamlinger giver samarbejde og træthed på den gode måde.

– Langline-vandring og bjælde: Racens jagtlyst kræver sikkerhed. En 10–15 meters langline giver frihed til at snuse, mens en lille bjælde eller refleksvest øger synlighed. Et GPS-halsbånd kan være en ekstra sikkerhed på store arealer.

– Løb og canicross: Når hunden er fuldt udvokset, kan 1–3 pas om ugen à 20–40 minutter være fremragende. Indbyg opvarmning (10 minutter gang/snuse), korte intervaller og afjog. Skift mellem skovstier, grus og græs for at skåne poter og led.

– Cykling og bikejoring: Kun for fysisk modne hunde og med gradvis opbygning. Hold passene korte i starten (10–15 minutter), brug god sele og dæmp tempo i varme perioder.

– Svømning: Mange trives i vand, og pelsen beskytter moderat. Svømning er ledvenlig kondition; skyl efter saltvand/snavs, og tør ører omhyggeligt for at forebygge otitis.

– Strukturér ugen: For eksempel mandag snusetur + indkaldstræning, onsdag mantrailing, fredag canicross med intervaller, lørdag langtur i nyt område og søndag rolig dekompressionsgåtur. Indlæg mindst én restitutionsdag uden høj belastning.

Afslut altid ture med 5–10 minutters afjog og lette bevægeøvelser. Tjek poter for rifter og fremmedlegemer, gennemgå pelsen for flåter, og tilbyd vand og ro. Med den rytme kan racens udholdenhed bruges konstruktivt, uden at kroppen slides.

Sikkerhed begynder med planlægning. Steirische Rauhhaarbracke er selvstændig og næsedrevet, og den kan forfølge spor langt. Brug derfor langline de fleste steder, og træn indkald med høj forstærkning i kontrollerede omgivelser. Respektér lokale snorregler og vildthensyn, og undgå løse ture nær veje eller under vildtets sårbare perioder.

Opvarmning og nedkøling er obligatorisk: 10 minutter rolig snusegang før arbejde, og 5–10 minutters afjog plus lette stræk/ledmobilisering efter. På varme dage planlægges turene til tidlig morgen eller sen aften, vælg skyggefulde ruter, og medbring vand. Stop aktiviteten ved tegn på overophedning (kraftig hæsgen, glasagtigt blik, desorientering, mørkerøde gummer). Om vinteren beskytter racens stride pels godt, men poter kan skades af is og salt; brug potevoks eller booties efter behov.

Fodring omkring motion påvirker mave og præstation. Giv hovedmåltider mindst 60 minutter før hård aktivitet, eller vent 15–30 minutter efter aktivitet med at fodre, så maven falder til ro. Det reducerer risikoen for mavekneb og ubehag. Hold hunden slank (Body Condition Score 4–5/9); hver ekstra kilo belaster led og sener.

Forebyg overbelastning med variation og dosering. Øg samlet ugentlig mængde med højst 10–15 %, og skift mellem snusepas, styrke, udholdenhed og teknik. Notér træningen, så du kan spotte mønstre i træthed eller småskader. Hvis hunden halter, sakker markant bagud, piber ved berøring, mister lysten til at hoppe ind i bilen, eller hvis halen “hænger” usædvanligt, skal du hvile og kontakte dyrlæge/fysioterapeut.

Ører og hud kræver opmærksomhed. Hængende ører kan give fugt og otitis efter svømning; tør ydre øre musling, og brug skånsom ørerens efter behov. Efter skovture tjekkes for flåter, og pelsen gennemgås for små sår. Slutteligt, investér i godt udstyr: velsiddende Y-sele, polstret line, refleks/lys, samt eventuelt GPS til store naturområder. En gennemført sikkerhedsstandard gør, at du trygt kan udnytte racens imponerende arbejdskapacitet.