Steirische Rauhhaarbracke vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Steirische Rauhhaarbracke, også kendt som Styriansk Ruhåret Bjergblodhund, er avlet til arbejde i de østrigske alper. Den er middelstor (typisk 15–18 kg), tilhører FCI gruppe 6 (støver- og schweisshunde), og bærer en tæt, ru dobbeltpels i rød til hvedefarvet tone, ofte med en lille hvid brystplet. Levetiden ligger omkring 12–14 år. Racen er hårdfør og arbejdsivrig, men kulde påvirker stadig fysiologien, og det kræver omtanke at holde den varm, tør og funktionsdygtig gennem vinteren.

Den ru dækhårspels og den tætte underuld isolerer effektivt, når pelsen er tør og luftig. Bliver pelsen våd eller sammenpresset, reduceres isoleringen markant, og vindafkøling forstærker varmetabet. De hængende ører afkøles hurtigt og kan fastholde fugt, hvorfor både kuldepåvirkning og øreirritationer let opstår efter sne- og sludture. Bug, lyske og poter er yderligere kuldeudsatte zoner, da pelsdækningen her er tyndere.

Hold øje med tidlige tegn på nedkøling: skælven, spændt kropsholdning, at hunden løfter poter hyppigt, søger læ, bliver stille eller piber, samt at ører og potepuder føles kolde eller bliver blege. Ved mere udtalt kuldepåvirkning ses sløvhed, ukoordinerede bevægelser og langsommere reaktioner. Afbryd altid aktiviteten, hvis sådanne signaler viser sig, og varm hunden skånsomt op i læ og tør pelsens overflade.

Som tommelfingerregel tåler en sund, veltrænet Steirische Rauhhaarbracke moderat kulde ved aktivt arbejde, men risikoen stiger under -5 °C, og især under -10 °C eller ved fugt og kraftig vind. Hvalpe, seniorer, tynde hunde og hunde på pause fra jagtsæsonen er mere sårbare. Justér varighed og intensitet, læg flere korte pas ind, og sørg for højværdifoder og rigelig væske, da vinterluft dehydrerer. Racens selvstændige jagtlyst gør, at den ofte “glemmer” at søge varme, så det er ejerens opgave at dosere pauser og læ.

Selv om den ru dobbeltpels yder god basisbeskyttelse, gavner målrettet vinterudstyr Steirische Rauhhaarbracken i skiftende, våde nordiske forhold. Vælg et vind- og vandtæt, åndbart dækken, der dækker bryst og bug uden at begrænse skulderfriheden. Til aktiv jagt eller intensiv træning rækker ofte et let, vandafvisende lag, mens rolige gåture og pauser kræver et isoleret dækken med fleece- eller uldforing. Tjek, at foret ikke suger vand, og at fugt kan ventileres ud; ellers risikerer du at “pakke kulden inde”.

Poterne fortjener særlig opmærksomhed. Beskyttende potesalver med voks skaber en barriere mod vejsalt og slud, mens hundesko er uundværlige på isede underlag eller ved tilbagevendende sprækker. Hunden skal vænnes roligt til sko: start inde, beløn korte sekvenser, og kontroller pasformen, så negle og “ulvekløer” ikke trykkes. Vælg fleksibel sål med godt greb, og medbring en reservesko.

Racen har stærk næse og selvstændig drift. En godt tilpasset Y-sele, en robust langline (10–15 m) og en reflekterende, neonfarvet vest øger sikkerheden og synligheden i mørket. Et LED-halsbånd og en GPS-tracker kan være forskellen på et trygt sporarbejde og en stresset eftersøgning, når sne dæmper lyde og dufte ændrer sig. En fløjte eller en lille klokke på selen hjælper dig med at holde auditiv kontakt.

Medbring altid mikrofiberhåndklæde eller tørredækken til hurtig aftørring af bug og ben efter pauser eller før bilkørsel. En skridsikker måtte i bilen, isoleret liggeunderlag og en termoflaske med lunkent vand gør pauserne mere behagelige. Husk, at for meget tøj under høj intensitet kan overophede; klæd hellere i lag, og tjek jævnligt for fugt under dækkenet.

Racen har et stort arbejdsbehov og trives, når den får struktureret vintermotion, der kombinerer næse, krop og hjerne. Start hver tur med 5–10 minutters blid opvarmning: lineføring i roligt tempo, slalom mellem træer, små vendinger, bakkeøvelser og korte target-berøringer. Det øger blodgennemstrømningen, smører led og forbereder sener til glat føre.

Vælg underlag med omtanke. Skovstier med fast sne giver greb, mens sort is og hårdskorpet sne øger risiko for fiberskader og små snit. Del motionen op i 2–3 kortere pas frem for én lang, hvis temperaturen falder under -5 °C eller vinden tager til. Som rettesnor kan en veltrænet voksen hund arbejde moderat i 30–45 minutter omkring frysepunktet, men under -10 °C bør pas ofte begrænses til 15–25 minutter, afhængigt af vind og fugt.

Udnyt racens næse: læg korte, vindstille spor i skov eller have, skjul genstande i sneen, og træn præcision frem for fart. Apportering med bløde dummyer, rally-øvelser på pløret grus og kontrolleret bakke- eller trækøvelser i sele kan varieres efter føre. Overvej canicross på snefri stier eller skitouring i snor, men byg langsomt op, så poter og ryg når at vænne sig. Til indendørs dage er snusemåtter, shaping, platform-arbejde og et hundeløbebånd med lav hældning gode alternativer.

Afslut altid med nedkøling i 5–10 minutter, hvor tempoet sænkes gradvist. Tilbyd lunkent vand og tør bug og poter. Justér energitildelingen 5–15 % op i kolde perioder med høj aktivitet, og brug små energiportioner før/under længere pas for at undgå at løbe “flad”. Stop aktiviteten, hvis hunden halter, mister fokus, hyperventilerer, eller hvis poterne løftes hyppigt – det er tidlige advarsler i kulde.

Poterne er Steirische Rauhhaarbrackens arbejdsredskab, og vinteren stiller skrappe krav til hud, kløer og pels mellem trædepuderne. Trim forsigtigt overskydende pels mellem puderne, så sne og is ikke klumper. Hold kløerne korte, inklusive ulvekløer, for at mindske vrid og neglebrud på glatte flader. Indfør en fast rutine: tjek poter før tur, forbered, og genopbygg huden efter tur.

Før turen påføres en barriere af bivoks- eller lanolinbaseret potesalve; den reducerer vandoptag og beskytter mod salt. Ved hårdt føre eller kendte problemområder, brug sko med fleksibel sål og velcrolukning. Træn tilvænning gradvist: 30–60 sekunder indenfor med belønning, flere korte sessioner dagligt, før du går længere ude. Kontroller skoene jævnligt for gnavesår og fugt.

Efter turen skylles poter og bug i lunkent vand for at fjerne salt og smeltekemikalier. Dup helt tørre – især mellem tæerne – og påfør en plejende salve med fedtstoffer, der genopretter hudbarrieren. Har der dannet sig isklumper, så opløs dem i lunkent vand frem for at trække dem fri. Undgå varm luftblæser direkte på poterne, da det kan udtørre huden.

Vælg ruter med færre kemikalier, når det er muligt, og undgå groft vejsalt og skarpe iskanter. Ved små rifter kan du rense kortvarigt med fortyndet klorhexidin (0,05 %) og holde området tørt; ved hævelse, halthed, blødning eller vedvarende smerte, kontakt dyrlægen. Regelmæssig, blid potemassage øger blodcirkulationen og fremmer heling, og antiskrid-sokker kan hjælpe indendørs, hvis gulve er glatte.

En gennemtænkt indendørs base hjælper hunden med at restituere og holde varmen. Anskaf en ortopædisk madras med trykaflastende skum, placeret trækfrit og væk fra døre og kolde gulve. Et tykt tæppe eller et tørredækken efter hver våd tur forhindrer afkøling, og et skridsikkert underlag mindsker risikoen for overbelastning på glatte gulve. En indetemperatur omkring 18–21 °C og moderat luftfugtighed (40–50 %) er ofte ideel for hud og luftveje.

Hold pelsen funktionel: børst 1–2 gange ugentligt med en strigle, der løfter underulden uden at ødelægge dækhårets struktur. Bad sjældent, og kun ved behov, da for hyppig vask udtørrer hud og pels. Efter sne- eller sludture tørres ører og øregange forsigtigt udefra, og du kan forebygge fugt ved at lade ørerne “lufte” i et par minutter i lun stue. Tjek regelmæssigt for rødme og lugt, da hængende ører i fugtigt vintervejr lettere får irritationer.

Mental og fysisk ro skabes gennem korte, hyppige træningspas: duftsøg i stuen, problemløsningslege, targets, ro-træning på tæppe og kontrollerede stræk- og kropsbevidsthedsøvelser. Det dækker racens behov for opgaver, når vejret begrænser udetid, og modvirker vokalisering og rastløshed.

Tilpas fodringen til aktivitetsniveauet. Mange bracke’er kræver 5–15 % flere kalorier i kolde perioder, men vej hunden hver 2.–4. uge og sigt efter en kropskonditionsscore 4–5/9. Der er ingen veldokumenterede race-specifikke fødevareallergier, men individuelle reaktioner kan forekomme; introducér ændringer gradvist, og tilbyd altid frisk, gerne lunkent, drikkevand. Placér liggepladsen sikkert i forhold til brændeovn og radiatorer, og efterlad aldrig hunden i en kold bil uden opsyn, da temperaturen kan falde hurtigt.