Tibetansk Spaniel - Allergi og intolerance: Komplet guide

Tibetansk Spaniel er ikke hypoallergen, og racen fælder moderat året rundt. Den dobbelte pels består af en blød underuld og dækhår i mellem-længde, hvilket betyder, at hudskæl og spytbårne allergener kan sætte sig i hjemmemiljøet. Ingen hund er helt allergifri, men du kan reducere allergenmængden betydeligt med målrettet pleje og god hygiejne.

Som lille selskabshund, der elsker at holde udkig fra højder og bløde møbler, vil en “Tibbie” ofte opholde sig tæt på mennesker og tekstiler. Det forstærker kontakten med allergener. Indfør derfor regler for sofa og soveværelse, så du får allergenfrie zoner, og gør kurv eller hule ekstra attraktiv med et blødt, vaskbart tæppe.

Børst pelsen 2–3 gange om ugen med en blød slicker eller kam, så løse hår fjernes, før de ender i huset. Bad hver 4.–6. uge, eller efter aftale med dyrlægen, med en mild, parfumefri shampoo, der ikke udtørrer huden. Overbadning kan forværre kløe, så balancen er vigtig. Tør hunden grundigt, især i krave, hale og faner bag på benene, hvor den tibetanske spaniel ofte har ekstra pels.

Støvsug med HEPA-filter, luft ud dagligt, og vask hundens liggeunderlag ved mindst 60 °C. En mikrofiberklud over pelsen efter gåtur kan fjerne pollen og støv. Hvis et familiemedlem er allergisk, kan en luftrenser i stue og soveværelse, samt et konsekvent rengøringsskema, gøre en stor forskel.

Husk, at temperamentet er kvikt og følsomt. Gør plejen positiv, med ro, belønning og korte sessioner, så hunden samarbejder, og du får rutiner, der holder allergener nede uden stress.

Allergi hos den tibetanske spaniel viser sig oftest som kløe, rødme, tilbagevendende ørebetændelse, pote-gnavning og perioder med hudinfektion. Racen er ikke kendt for usædvanligt høj forekomst sammenlignet med andre små selskabshunde, men atopi (miljøallergi) og fødevareallergi forekommer. En systematisk, rolig tilgang virker bedst, fordi tibbier er følsomme og læser ejerens stemning.

Start med grundig basispleje. Skyl eller aftør poter og bug efter hver tur, især i pollensæsonen, så allergener ikke samler sig i pelsen. Tjek ører 1–2 gange ugentligt; varm, fugtig øregang, der er håret, kan blive et ideelt miljø for gær. Lær hunden stationstræning (stå/sid roligt på måtte), så pelspleje og ørerens bliver en forudsigelig rutine med hyppige, små belønninger.

Hold parasitkontrol helårligt. Selv én loppelarve kan udløse kraftig allergisk reaktion (FAD), og i en lille hund på 4–7 kg kan selv moderat kløe hurtigt blive til selvtraume. Klip huden fri omkring hotspots, og søg dyrlæge, hvis kløen ikke brydes inden for 24–48 timer.

Arbejd med trigger-styring. Vurdér om symptomerne er sæsonbetingede (pollen), eller om de er året rundt (husstøvmider, skimmel, fødevarer). Før en simpel dagbog med dato, vejr, fodring, kløe-score og evt. medicin. Det hjælper dyrlægen med at skelne mellem atopi, kontaktreaktion og fødevareproblematik.

Stress og understimulering kan forværre slikkeri og kløe. Den tibetanske spaniel er kvik og legesyg, men tåler ikke lange løbeture. Brug i stedet næsearbejde, problemløsningslege og korte, daglige gåture på 30–60 minutter. Mental aktivering sænker stresshormoner, hvilket kan dæmpe kløedrivet og forebygge sekundære hudinfektioner.

Fødevareallergi hos hund skyldes typisk protein-komponenter (hyppigst okse, kylling eller mejeriprotein), mens korn sjældnere er hovedårsagen. Hos den tibetanske spaniel ser man det især som vedvarende kløe, øreproblemer og blød afføring, der ikke følger sæson. Den eneste pålidelige test er en kontrolleret eliminationsdiæt.

Planen er enkel, men kræver konsekvens. I 8–12 uger fodres der udelukkende med enten en dyrlægeanbefalet hydrolyseret diæt eller en nøje udvalgt “novel” proteinkilde, som hunden aldrig har fået før (f.eks. and, hjort eller hest) med én kulhydratkilde (f.eks. kartoffel eller sød kartoffel). Ingen godbidder, smagsatte tyggeben, tandpasta med kyllingsmag eller rester. Medicin i kapsler/tabletter bør være uden smagsstoffer; spørg din dyrlæge, så der vælges egnede alternativer. Bedring kan komme efter 3–4 uger, men først ved 8–12 uger kan du vurdere resultatet. Derefter provokeres med den tidligere foderkilde i 1–2 uger, for at bekræfte diagnosen.

Vælg portionsstørrelse efter idealvægt. En voksen tibetansk spaniel på 5 kg har typisk brug for cirka 250–330 kcal pr. dag, afhængigt af aktivitetsniveau og kastrationsstatus. Hold godbidder under 10 % af de daglige kalorier. Tjek emballagen for fodermængder, og vej foderet med køkkenvægt, så vægten holdes stabil – overvægt forværrer inflammation.

Under diæten kan du støtte hudbarrieren med omega-3-fedtsyrer. En samlet dosis på 50–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag er ofte anvendt ved hudproblemer; drøft præparat og dosis med dyrlægen, da fiskeolie også tilfører kalorier. Vælg produkter med renhedscertifikat. Et dagligt hudtilskud med biotin, zink og B-vitaminer kan være nyttigt, hvis kosten er fuldfoder.

Når en udløsende fødevare er identificeret, vælges et langtidsfoder, der undgår netop den proteinkilde. Notér ingredienserne, og lær at læse fodermærkater kritisk, da mange “kyllingefrie” produkter stadig kan indeholde fjerkræfedt eller “animalske biprodukter”.

Miljøet er en stor driver for kløe og irritationsreaktioner. Pollen fra birk, græs og bynke topper i forår og sensommer, mens husstøvmider og skimmelsvampe giver helårsproblemer i lejligheder med tæpper og høj luftfugtighed. Den tibetanske spaniel trives indendørs, men dens vane med at ligge i vindueskarme og på sofaer øger kontakten med tekstiler, der binder allergener.

Skab en allergi-smart bolig. Vask hundens sengetøj ugentligt ved 60 °C, og brug syntetiske fyld frem for dun. Støvsug 2–3 gange om ugen med HEPA-filter, og overvej at fjerne væg-til-væg tæpper i rum, hvor hunden opholder sig mest. Hold luftfugtigheden omkring 40–50 %, og luft ud dagligt, så boligen ikke bliver for tør eller for fugtig.

Efter gåture i pollenperioder kan en hurtig skylning af poter og bug med lunkent vand, eller aftørring med mikrofiberklud, sænke mængden af allergener markant. Brug eventuelt en skånsom, klorhexidin- eller havremelsbaseret shampoo efter dyrlægens anvisning ved tendens til sekundære infektioner. Undgå parfume, røg, stegeos og kraftige rengøringsmidler i nærheden af hunden, da irritanter kan trigge kløe og hoste.

Skift plastikfodre- og vandskåle ud med rustfrit stål eller keramik, som kan vaskes i opvaskemaskine ved høj temperatur. Tjek legetøj og seler for uld, latex eller gummi, hvis du mistænker kontaktreaktion. Brug sele i stedet for halsbånd ved hudproblemer på halsen, så friktion reduceres.

En fast rytme med rolige hvilesteder hjælper den kvikke, vagtsomme “tibbie” med at finde ro, hvilket mindsker stressrelateret slikkeri. Placér kurven væk fra radiatorer og træk, og giv udsyn fra en vaskbar pude, hvis den elsker at sidde højt.

Når basispleje og triggerstyring ikke er nok, vil dyrlægen lægge en medicinsk plan. Udredning inkluderer ofte hudskrab og cytologi for at identificere bakterier/gær, otoskopi ved øreproblemer, samt udelukkelse af parasitter. Ved mistanke om atopi kan der laves intradermal test eller blodtest, som bruges til at formulere en individuel allergenspecifik immunterapi (ASIT).

Symptomlindring skræddersys til hund og sæson. Moderne kløestyring omfatter bl.a. oclacitinib (Apoquel) og monoklonale antistoffer mod IL-31 (lokivetmab/Cytopoint), som virker hurtigt hos mange hunde. Korte kurer med kortikosteroid kan være relevante ved akutte opblussen, men bør bruges forsigtigt og under tæt kontrol. Antihistaminer kan hjælpe enkelte hunde, især i kombination med omega-3. Topiske midler – medicinske shampooer, kløedæmpende mousse og antiseptiske skyl – kan indgå som vedligehold.

Ørebetændelse håndteres med ørerens og reseptpligtige øredråber efter dyrkning/cytologi. Gentagne episoder kræver langsigtet strategi, fordi øregangen ellers bliver kronisk forandret. Ved sekundære hudinfektioner gives målrettet antibiotika eller svampemidler, kun når det er nødvendigt og efter diagnosticering.

Immunterapi (ASIT) er den eneste behandling, der kan ændre sygdommens forløb ved atopi. Den fremstilles ud fra testresultater og gives som injektioner eller oralt. Effekten ses ofte efter 4–12 måneder, og succesraten er god hos mange små selskabshunde, herunder tibetanske spaniels.

Husk de racerelevante helbredspunkter. Tibetansk spaniel kan være disponeret for øjenproblemer såsom progressiv retinal atrofi (PRA). Ved øjenkløe eller rødme bør øjnene undersøges, før der anvendes kortikosteroidholdige præparater, da visse midler kan forværre skjulte øjensygdomme. Racen kan også have patellaluksation; begræns derfor selvslikkeri og spring, når kløen topper, og brug skridsikre underlag, så led belastes mindst muligt under sygdomsopblussen.

Alle lægemidler og doser fastsættes af dyrlægen, der kender din hunds vægt, alder og sygehistorik.