Tibetansk Spaniel udviklingsmilestones: Fra hvalp til senior

Den tibetanske spaniel er en lille, kvik selskabshund med stor personlighed. Hvalpefasen, fra fødsel til cirka 6 måneder, er afgørende for sund vækst, tryghed og gode vaner. De første 8 uger foregår normalt hos opdrætteren, hvor hvalpen lærer basale hunde- og artskompetencer fra mor og søskende. Fra 8–16 uger begynder den kritiske socialiseringsperiode, hvor din hvalp skal møde verden i små, positive doser: rolige mennesker i alle aldre, forskellige underlag, lyde, transportmidler og korte besøg hos dyrlægen, så klinikken forbindes med godbidder og tryg håndtering.

Som lille race vokser tibetanske spaniels hurtigt, men skelet og led er stadig sårbare. Brug tommelfingerreglen om højst 5 minutters struktureret gåtur pr. måned hvalpen er gammel, to gange dagligt, og prioriter mental aktivering frem for kilometer. Start blidt med alene-hjemmetræning for at forebygge separationsstress, da racen er selskabsglad og gerne vil være tæt på sine mennesker. Indlær navnerespons, kontaktøvelser og ro på måtte, og brug leg, korte lydtræningsprogrammer og næselege til at kanalisere energien.

Gør pelspleje til et hyggeligt ritual: børst 2–3 gange om ugen, især bag ørerne og i bukserne, hvor underulden kan filtre. Væn hvalpen til tandbørstning, kloklip og at få tjekket ører og øjne, så fremtidig pleje bliver let. Fodr et kvalitets hvalpefoder til små racer, 3–4 måltider dagligt, og hold idealvægten – overvægt belaster knæene. Planlæg vaccinationer ved ca. 8, 12 og 16 uger, ormekur efter dyrlægens anvisning og registrering/ID-mærkning.

Hold øje med tegn på løse knæskaller (patellaluksation), som kan vise sig ved at hvalpen kortvarigt hopper et skridt over, og få et baseline-øjencheck. Progressive retinal atrofi (PRA) udvikler sig senere, men tidlig dialog med opdrætter og dyrlæge om øjenundersøgelser, er klogt.

Fra cirka 6 til 12–18 måneder træder den tibetanske spaniel ind i “teenagefasen”. Her kan hormoner, mod og usikkerhed svinge, og du kan opleve en anden frygtperiode. Fasthold rutiner, vær tålmodig, og beløn ønsket adfærd konsekvent. Racen er opmærksom og selvsikker, og dens naturlige vagtsomhed kan føre til gøen. Lær et venligt “tak”-signal og giv et alternativ, for eksempel “på plads” på en måtte, når nogen passerer vinduerne. Træn rolig vindueskiggeri i kontrollerede intervaller, og brug gardiner/film, hvis udsynet trigger for meget gøen.

Byg videre på grundfærdigheder: indkald, lineføring, “lad være”, bytteleg og selvkontrol. Næsearbejde, spor og små problemløsningsopgaver passer perfekt til en kvik tibetansk spaniel, der elsker at bruge hovedet. Hold den daglige fysiske aktivitet til op til 1 time, tilpasset individet, og undgå gentagne høje hop og glatte gulve for at skåne knæene.

Skift gradvist til voksenfoder omkring 10–12 måneder, afhængigt af vækstkurven, og hold øje med kropskonditionen. Begræns godbidder til cirka 10 % af den daglige energimængde. Etabler varige plejerutiner: ugentlig til to ugentlige børstninger, tandbørstning mindst 3–4 gange om ugen, samt ører og øjne tjekket.

Sundhedsmæssigt er et årligt helbredstjek fornuftigt allerede nu. Tal med dyrlægen om optimal timing for kastration/sterilisation, hvis relevant, baseret på adfærd, sundhed og livsstil. Få vurderet patella-status ved klinisk undersøgelse, og bed om en objektiv plan for vægtkontrol. Fortsæt med tryghedsøvelser hos dyrlægen – stå på vægt, vise tænder, røre poter – så “cooperative care” bliver hverdag.

Fra cirka 12–18 måneder er den tibetanske spaniel typisk voksen: stabil, lærenem og stadig legesyg. Som lille, aktiv selskabshund trives den med forudsigelige rutiner, men også med kloge udfordringer. Sigt mod 45–60 minutters daglig motion fordelt på gåture, leg og mental aktivering. Racen er kendt for at holde overblik fra højder – giv sikre, skridsikre perches i hjemmet, så behovet opfyldes uden unødige hop op og ned.

Træning bør være positiv og belønningsbaseret; tibetanske spaniels er intelligente og kan være selvstændige i deres beslutninger. Tricktræning, næsearbejde, små rally- eller lydighedsbaner og søgelege i lejligheden eller haven er oplagte. Arbejd med pålidelig indkaldelse i sikre omgivelser, og lær et robust “gå på din plads”, så hunden kan finde ro, når der er gæster eller aktivitet i hjemmet.

Pelsplejen er relativt let, men konsekvent: børst mindst ugentligt, oftere i fældeperioder, og bad efter behov hver 6.–8. uge. Hold faner og bukser fri for filtre, og trimm let poterne for at undgå glid. Fortsæt daglig tandpleje – små racer er disponerede for tandsten og parodontitis – og få professionel tandrensning efter dyrlægens anbefaling.

Planlæg årlige helbredstjek inkl. vægt, tænder, knæ og øjne. PRA viser sig typisk gradvist; vær opmærksom på nedsat syn i dæmpet lys, usikkerhed på ukendte steder eller ændret adfærd ved skumring. Tal med dyrlægen og eventuelt racens opdrættermiljø om relevante øjenundersøgelser og tilgængelige DNA-tests i linjerne. Vægtkontrol er en hjørnesten – en tibetansk spaniel på 4–7 kg tåler ikke mange ekstra kalorier.

Omkring 7–10 år går mange tibetanske spaniels ind i midtlivet. Metabolismen falder, og selv en smule overvægt kan belaste led og knæ. Revurdér foderet: skift eventuelt til et moderat energitæt voksen- eller seniorfoder, og justér portioner ned med 10–15 % ved tendens til vægtøgning. Tilskud med omega-3 (EPA/DHA) kan støtte led og hud; øvrige kosttilskud bør drøftes med dyrlægen.

Aktivitet forbliver vigtig, men fordel den i kortere, hyppigere ture med opvarmning og nedtrapning. Undgå gentagne spring til og fra sofa og vindueskarme – brug ramper og skridsikre trin for at beskytte knæene. Fortsæt mental stimulering: snusemåtter, targettræning, enkle problemløsningsopgaver og korte tricksessioner holder hjernen skarp og dæmper kedsomhedsgøen.

Book helbredstjek hver 6.–12. måned. Ud over standardkontrol af patella, tænder og vægt kan blodprøver give et nyttigt baselinebillede af organfunktion. Øjnene bør vurderes regelmæssigt; tidlige tegn på PRA eller andre aldersrelaterede forandringer er ofte subtile. Læg mærke til nedsat lyst til at gå på trapper, stivhed efter hvile eller modvilje mod at hoppe – det kan være tegn på smerter.

Pels og hud kan ændre struktur i midalderen. Børst jævnligt, hold øje med tørre områder, og kontakt dyrlægen ved kløe eller hotspots. Fortsæt konsekvent tandpleje; mange små hunde har gavn af professionel tandrensning med jævne mellemrum. Miljøtilpasninger som skridsikre tæpper, god belysning ved trapper og rolige hvilesteder gavner komforten, samtidig med at du bevarer plads til racens elskede udkigsposter – blot gjort sikre.

Fra cirka 10 år og opefter betegnes mange tibetanske spaniels som seniorer, selv om racen ofte lever 12–15 år. Overgangen handler om at bevare livskvalitet gennem skånsom aktivitet, forudsigelige rutiner og god smertehåndtering. Planlæg helbredstjek hver 6. måned, inkl. vægt, tandstatus, ledvurdering og øjenundersøgelse. Spørg til smertevurdering og muligheder for fysioterapi, massage eller anden skånsom støtte, hvis bevægeligheden ændrer sig.

Tilpas hverdagen: flere, kortere gåture med rig mulighed for at snuse, og masser af næselege hjemme. Hvis din hund kan lide vand, kan rolig svømning med redningsvest være gavnlig; ellers er blide balanceøvelser på skridsikre underlag et fint alternativ. Sørg for skridsikkerhed i hjemmet, let adgang til yndlingspladser via ramper, og en ortopædisk seng placeret trækfrit.

Syn og hørelse kan aftage. Indfør håndsignaler sideløbende med verbale signaler, brug natlys i gangarealer, og hold indretningen stabil for at støtte en hund med aftagende orientering. Ved begyndende kognitiv svækkelse kan faste rutiner, ro, korte træningspas og berigelse reduceret i sværhedsgrad hjælpe. Vær opmærksom på ændret drikkelyst, hoste, ændret appetit eller inkontinens, og søg dyrlæge ved forandringer.

Tandpleje forbliver central – daglig børstning og evt. tandrensninger efter behov. Foder kan med fordel være letfordøjeligt og energitilpasset, eventuelt med joint- eller hjerneunderstøttende formuleringer efter dyrlægens anbefaling. Afslutningsvis: hold fast i det, racen elsker – nærvær, udsigtsposter og blid leg – og støt din senior med tålmodighed og varme, så de gyldne år bliver gode.