Tibetansk Spaniel - Ansvarlig avl og genetik

Tibetansk Spaniel er en lille, kvik selskabshund med et årvågent udtryk og en naturlig værdighed. Racen stammer fra Tibet, men er udviklet og konsolideret som moderne race i Storbritannien, og den hører i dag til FCI’s gruppe 9 (selskabshunde). Den ideelle højde ligger omkring 25 cm for begge køn, og vægten typisk mellem 4 og 7 kg. Levetiden er ofte 12–15 år, når sundhed og trivsel prioriteres i avlen.

Racens pels er en middel-længde dobbeltpels, der kræver ugentlig, gerne hyppigere, gennembørstning for at holde dækhårene luftige og underulden fri for filt. Alle farver og farvekombinationer er tilladt, hvorfor farve sjældent bør være styrende for avlsvalg. Underpelsen ændrer sig med årstiden, og fældeperioder kræver mere vedligehold.

Hovedet skal være let kuppelformet med moderat næselængde, så luftvejene fungerer uden besvær. Øjnene er mørke, udtryksfulde og hverken for store eller for udsatte. Kroppen er en anelse længere end høj, med god substans uden at virke tung. Bevægelserne er frie og lette. Ekstreme træk – meget korte næser, overdrevent store øjne eller for tung krop – er uønskede, da de kan kompromittere sundheden.

Temperamentet er selvsikkert, kvikt og legesygt, med en naturlig vagtsomhed uden skarphed. Tibetansk Spaniel trives glimrende i lejlighed, så længe den får daglig aktivitet, op til ca. 1 time fordelt på gåture og mental stimulering. Racen er ikke hypoallergen. Den elsker at have overblik fra høje steder i hjemmet, og tætte bånd til familien er vigtige – langvarig alenetid bør undgås. I Danmark er racen moderat udbredt (omtrent #68 med et trecifret årligt antal oprettelser), hvilket giver gode muligheder for at vælge sunde linjer på tværs af opdrættere.

Ansvarlig avl på Tibetansk Spaniel begynder med en bevidst strategi for genetisk variation. Målet er at bevare racetypen og temperamentet, samtidig med at man holder sundhedsrisici nede. Brug indavlskoefficient (COI) over mindst 5–10 generationer som styringsværktøj, og sigt mod at holde COI moderat – gerne under ca. 6,25 % – for at mindske risikoen for recessive sygdomme og inavlsdepression. Et lavt COI er ikke i sig selv en garanti for sundhed, men det er en vigtig del af helhedsbilledet.

Undgå “popular sire”-effekten, hvor én hanhund bruges meget bredt og hurtigt dominerer genpuljen. Det øger slægtskabsgraden i populationen og kan skjule recessive problemer, som først ses i næste generation. Spred avlen på flere egnede hanhunde, og overvej lejlighedsvis at benytte internationale linjer, når de kan tilføre dokumenteret sundhed og varians, uden at gå på kompromis med racetypen.

Nogle helbredsudfordringer har kendte nedarvningsmønstre. Progressive Retinal Atrophy (PRA) er en arvelig øjensygdom, hvor DNA-tests for racerelevante varianter findes. Bærere kan i nogle tilfælde indgå i avl med en DNA-fri partner, så afkom ikke bliver afficeret; dette kræver åbenhed og planlægning. Patellaluksation (PL) er derimod komplekst og polygenetisk; her hjælper stram selektion på klinisk frie hunde (PL 0/0) og vægt på slægtninges status. Vælg fornuftig kropsbygning, stærke knæ og korrekt bevægelse.

Vægt også temperament genetisk: avl på stabile, sociale og moderat vagtsomme individer mindsker risiko for overdreven gøen og stress. Farvegenetik må aldrig vægtes højere end sundhed og mentalitet. Helheden – slægtskabsanalyse, sundhedsdata, mentalitet og eksteriør – bør danne grundlaget for hvert enkelt parringsovervejelse.

Et racetilpasset sundhedsprogram bør indgå som minimumskrav før parring. For Tibetansk Spaniel er følgende elementer centrale:

Øjne: En aktuel øjenundersøgelse hos øjendyrlæge (ECVO) anbefales inden avl og gerne årligt hos avlsaktive hunde. Dette kan afsløre tidlige tegn på PRA, katarakt og andre øjenlidelser. Derudover bør man benytte tilgængelige DNA-tests for racerelevante PRA-varianter, så parringer planlægges, uden at afficerede hvalpe kan opstå.

Patellaluksation: En officiel patellaundersøgelse (typisk fra 12–18 måneder) med registreret grad anbefales. Stræb efter PL 0/0; undgå at parre to hunde med bemærkninger, og vær ekstra konservativ, hvis der i linjerne ses gentagne tilfælde.

Luftveje og mundhule: Selvom racen ikke er udtalt brachycephal, bør næseborenes åbenhed, næselængde og vejrtrækning vurderes klinisk. Tandsæt og bid skal være funktionelt; små racer kan have tendens til tandtrængsel og parodontose, hvorfor et sundt tandsæt er en avlsmæssig fordel.

Generel helbredsvurdering: Gennemfør helbredstjek med auskultation af hjerte, ortopædisk vurdering af bevægeapparat, vægt/body condition score og blodprøver efter dyrlægens anvisning. Ved import/parringer på tværs af lande, test for Brucella canis som sikkerhedsforanstaltning. Vaccinationer og parasitprofylakse skal være opdaterede.

Reproduktion: Tæver bør være fysisk og mentalt modne, typisk tidligst ved 2 år, og have passende interval mellem kuld. Kejsersnit ses ikke hyppigt i racen, men avl bør altid tilstræbe naturlige, ukomplicerede fødsler. Dokumentér drægtighed, fødsel og neonatal trivsel, så data kan bruges i fremtidige avlsbeslutninger.

Etikken i avl handler om at sætte hundens velfærd først – før titler, mode og økonomi. For Tibetansk Spaniel betyder det, at sundhed, temperament og funktion skal prioriteres, og at ekstreme træk fravælges. Transparens er nøgleordet: del åbent sundhedsresultater, DNA-status og familiehistorik med kolleger og hvalpekøbere.

Mentalt skal avlsdyr være trygge, sociale og tilpasningsdygtige. Undgå avl på hunde med udtalt frygt, stress eller aggressivitet. Racens naturlige vagtsomhed skal være balanceret; overdreven gøen eller ressourceforsvar er uønsket. Etisk avl indebærer også at matche racen med de rette hjem – Tibetansk Spaniel trives i lejlighed, men kræver daglig nærvær, motion og mental stimulering.

Fastlæg klare rammer: tæver bør ikke have for mange kuld (ofte maks. 3–4 i et helt liv), og der skal være pauser mellem drægtigheder, så krop og sind kan restituere. Hanhundes brug bør begrænses, for at undgå popular-sire-effekt og for at beskytte racens genetiske bredde. Ældre avlsdyr skal pensioneres i god tid, mens de stadig er sunde og kan leve et langt, komfortabelt familieliv.

Etisk ansvar rækker ind i hvalpenes første måneder: planlæg præget socialisering i opdræt (lydtræning, håndtering, rolige miljøskift), valg af foder af god kvalitet og tidlig sundhedskontrol. Indfør altid tilbagekøbsklausul eller livslang støtte til hvalpekøbere, så ingen hunde ender i klemme. Kvalitet i avl måles ikke kun på championater, men på robuste, glade familiekammerater, som fungerer i hverdagen.

At vælge den rette partner til din Tibetanske Spaniel kræver en systematisk tilgang. Start med målsætningen: Hvad skal forbedres eller bevares – sundhed, temperament, bevægelser, konstruktion eller type? Lav en ærlig SWOT-profil af avlsdyret, og søg en partner, der komplementerer svaghederne, uden at indføre nye risici.

Kontrollér altid sundhedsdata: ECVO-øjenskema (aktuelt og godkendt), patellastatus, DNA-resultater for PRA samt generelt helbredstjek. Par aldrig to bærere af samme recessive sygdom, og undgå parring mellem individer med bemærkninger i samme svaghedsområde (fx knæ). Gennemgå stamtavlen 5–10 generationer tilbage, beregn COI og se på slægteskab i praksis – ikke kun på papiret. Vægt også søskende- og afkomsdata, da det ofte er mere forudsigende end enkeltindividets status.

Vurder eksteriør funktionelt: fri vejrtrækning, moderat næselængde, korrekt øjenform, stærke bevægelser og passende substans. Undgå ekstrem miniatyrisering; en vægt på 4–7 kg er racetypisk og funktionel. Pelsens kvalitet og vedligeholdelsesbehov skal være realistisk for fremtidige hjem. Farve er underordnet – sundhed og mentalitet går forud for kosmetik.

Til sidst bør temperamentet være afgørende. Vælg rolige, nysgerrige, menneskeglade individer, som kan balancere racens vagtsomhed uden at blive lydfølsomme eller gøende. Mød begge forældre, når det er muligt, eller se dem i hverdagssituationer og på udstilling/træning. Dokumentér parringens rationale skriftligt, så både du og dine samarbejdspartnere kan lære af resultaterne – uanset om de blev, som I håbede, eller ej.