Tibetansk Terrier og motion: Skab den perfekte motionsrutine

Den tibetanske terrier er en mediumstor selskabshund med rødder i Tibets klostre, hvor den fungerede som vagthund, ledsager og adræt hjælper i det kuperede terræn. På trods af navnet er den ikke en terrier i klassisk forstand, men en intelligent, følsom og kærlig familiehund, der trives med daglig aktivitet og samvær. Med en skulderhøjde omkring 35–41 cm og en vægt på 8–14 kg har racen typisk energi til en times motion om dagen, men kvaliteten af aktiviteten er vigtigere end ren mængde. Kombinér derfor moderat fysisk aktivitet med mentalt arbejde, fordi hjernen bliver lige så træt som kroppen.
En god daglig struktur er 2–3 kortere sessioner frem for én lang. For eksempel kan du planlægge en rolig morgentur på 20–30 minutter, en eftermiddags- eller aftentur på 20 minutter med snuspauser, og 10–15 minutters hjemmetræning eller næsearbejde. På dage med ekstra overskud kan du lægge en længere naturtur ind, forudsat at du gradvist har opbygget kondition.
Racen er følsom og knytter sig tæt til familien, hvorfor træning bør være mild, konsekvent og belønningsbaseret. Stram disciplin eller hård leg kan virke hæmmende, mens leg, tricks og næselege udløser glæde og samarbejde. Den lange, dobbelte pels beskytter i kulde og vind, men kan varme om sommeren. Vælg derfor terræn og tidspunkt med omtanke, og giv rigeligt med drikkepauser i varmen.
Selv om den tibetanske terrier er en selskabshund (FCI gruppe 9), er den naturligt adræt, sikker på poterne og glad for at klatre over rødder, sten og små forhindringer. Variation i underlag og omgivelser giver sund, alsidig belastning og forhindrer kedsomhed, samtidig med at det styrker poter, sener og koordination.

Hvalp (8 uger – ca. 12 måneder): Led og vækstzoner er sårbare under opvæksten, hvorfor motion skal være kort, hyppig og lav-impact. Brug tommelfingerreglen 5 minutter kontrolleret bevægelse pr. måned af hvalpens alder, 2–3 gange dagligt, og suppler med rolig socialisering og næselege. Undgå trapper, glatte gulve, gentagne hop og lange løbeture. Gåture på blødt underlag, små balanceøvelser på jordnært niveau og miljøtræning på sikre steder er perfekte.
Unge voksne (12–24 måneder): Når dyrlægen bekræfter, at vækstzonerne er lukkede, kan du gradvist øge varighed og intensitet. Indfør let intervalgang (skiftevis rask gang og rolig gang), korte bakker, snusepauser, målrettet styrke- og kropskontrol (f.eks. lave cavalettier og platform-arbejde), samt introduktion til begyndende agility-fundament uden spring i fuld højde. Hold sessionerne varierede og afslut altid med nedtrapning.
Voksne (2–7 år): De fleste trives med 45–60 minutters daglig aktivitet fordelt over dagen, kombineret med 10–15 minutters mental stimulering. Planlæg ugentlige ture i naturen med ujævnt underlag for at vedligeholde styrke, koordination og selvtillid. Undgå monotone, høj-impact-aktiviteter som endeløs boldkast, der kan overbelaste led og nakke.
Seniorer (7+ år): Tilpas belastningen til eventuelle ømme led og ændret syn eller hørelse. Vælg blødt underlag, flere korte ture, grundig opvarmning og langsom nedtrapning. Næsearbejde, problemløsning og rolige styrkeøvelser på lav højde holder hjernen skarp og kroppen smidig. Varmt og fugtigt vejr kan være krævende for den lange pels, så gå tidligt eller sent, og hold pauser i skyggen. Konsultér dyrlægen, hvis du ser stivhed, halthed eller tegn på overanstrengelse.

Den tibetanske terrier er lærenem, nysgerrig og elsker at bruge næsen, hvilket gør den velegnet til indendørs aktivering, især på regnfulde dage eller i varmebølger. Prioritér korte, sjove sessioner med høj belønningsfrekvens, så motivationen forbliver i top.
Næsearbejde: Læg godbidder i en snusemåtte, under plastikbægre (skallespelet), i paprør eller i en hjemmelavet “duftbane” gennem boligen. Start let, og øg gradvist sværhedsgraden ved at lade duftkilden ligge i en lukket beholder med små lufthuller.
Problemløsningslege: Fyld en slikkemåtte eller en foderpuzzle for at sænke tempoet og skabe mental træthed. Varier med frossen fyldning for længere varighed, men hold øje med mængden af kalorier.
Tricks og kropskontrol: Træn target-arbejde (næse- eller pote-target), snur rundt, buk, bakke et par skridt og parkér pote på en lav platform. Brug skridsikkert underlag, og hold spring helt lave.
Imitations- og rotræning: Lær hunden et “på tæppe”-signal, hvor den lægger sig på et bestemt underlag. Det er uvurderligt til nedkøling efter aktivitet og hjælper den følsomme tibetanske terrier med at finde ro.
Selvstændig aktivering: Giv tyg, der passer til hundens tænder, eller en fyldt aktivitetslegeting, som kan håndteres uden voldsom rusken. Undgå meget hård trækleg, da voldsomt rusk kan belaste nakke og – hos genetisk disponerede hunde – øjne. Afslut hver session med et par minutters stræk og stille kontakt, så puls og arousal falder.

Varierede oplevelser ude giver både fysisk og mental tilfredsstillelse til den tibetanske terrier. Planlæg ture, der balancerer snusefrihed med strukturerede øvelser.
Byvandring med formål: Øv pænt lineførerskab, stop-sit ved kantsten og korte kontaktøvelser ved forstyrrelser. Indlæg snusezoner, hvor hunden får lov at undersøge omgivelserne i sit eget tempo.
Naturstier og skov: Ujævnt underlag styrker core, poter og balance. Brug en 5–10 meters long-line, hvis indkaldet ikke er stabilt, og træn sikre, kontrollerede klatreture over lave træstammer og sten.
Strand og eng: Våd sandbund giver moderat modstand; gå korte intervaller for at undgå overbelastning. Skyl pels og poter efter saltvand og sand for at forebygge hudirritation og filt.
Leg og sport: Apport kan være fint i små doser med bløde legetøj og lange pauser. Overvej let canicross (rask gang/jog) på blødt underlag, når hunden er udvokset, eller begyndende rally og nose work, som passer racens følsomme, samarbejdende natur. Agility kan være et hit, men prioriter teknik og lav højde frem for fart og store hop.
Socialisering og hundemøder: Den tibetanske terrier er typisk venlig, men følsom. Vælg rolige legekammerater i matcher størrelser og temperament, og undgå kaotiske hundeparker. Korte, gode møder er bedre end lange, overstimulerende sessioner.
Sikkerhed og komfort: Brug en godt tilpasset Y-sele, refleks/LED i mørke og vandpauser på varme dage. Tjek pelsen for burrer og tjek poterne for småskrammer efter turen.

Sikker motion begynder med det rette udstyr og en plan, der tager højde for racens fysiske og mentale særpræg. Vælg en Y-formet sele, der fordeler trykket over brystet, og en line, der giver dæmpning ved pludselige stop. Undgå gentagne ryk i halsbånd, som kan belaste nakke og ryg.
Vejr og underlag: Den lange, dobbelte pels isolerer, men kan blive varm om sommeren. Gå i kølige timer, søg skygge, og medbring vand. Om vinteren kan sneklumper sætte sig i poterne; brug potevoks og klip hårene mellem trædepuderne. Vælg skridsikre underlag for at forebygge forstuvninger.
Progressiv belastning: Øg varighed eller intensitet med ca. 10 % om ugen, og indlæg mindst én let dag. Opvarm 5–10 minutter med rolig gang og blød zigzag, og afslut med nedtrapning. Hold øje med tegn på overanstrengelse: ændret gang, overdrevent gispen, modvilje mod at fortsætte, stivhed næste dag eller nedsat appetit.
Racens øjenhelbred: Tibetanske terriere kan være disponeret for Progressive Retinal Atrophy (PRA) og primær linseluksation (PLL). Gå i godt lys, undgå voldsom rusken i legetøj, og vær ekstra opmærksom i tusmørke, hvor nedsat syn kan gøre terrænet usikkert. Planlæg regelmæssige øjenkontroller hos dyrlægen.
Led og muskler: Vælg aktiviteter med kontrolleret retning og tempo. Undgå mange trappeture, høje hop og skarpe vendinger på glatte underlag. Indfør stabilitetsøvelser lavt og sikkert for at støtte knæ og hofter.
Ernæring og vægt: Hold idealvægten, fordi overvægt øger risikoen for ledproblemer. Justér foderportioner de dage, hvor kalorieforbruget er lavt, og brug en del af dagsrationen som belønninger under træning.
Afslut hver aktivitet med rosignal og en kort plejerutine: red underuld, check poter, ører og øjne, og registrér små ændringer i adfærd eller bevægelse.