Tosa - Hjernegymnastik for din hund

Som molosserace i FCI gruppe 2, er Tosaen en intelligent, tænksom og tålmodig kraftpakke. Den lærer ikke som en hurtig border collie, men den forstår sammenhænge, når træningen er rolig, retfærdig og konsekvent. Nøglen til god læring er korte, men fokuserede sessioner, hvor du arbejder med én færdighed ad gangen, og hvor kriterierne er helt tydelige.

Brug gerne belønningsbaseret træning med markørord eller klikker, fordi det hjælper Tosaen med at afkode, præcis hvad der gav belønning. Hold repetitionerne lave, 3–5 vellykkede gentagelser ad gangen, og læg pauser ind, så hunden ikke kører op i arousal. Tosaen er vagtsom og selvstændig, så neutralitetstræning – rolig adfærd i nærheden af fremmede, hunde og nye miljøer – bør være en fast del af hjernegymnastikken.

• Byg fundamentet omkring:
• Kontakt og frivillig opmærksomhed.
• Impulskontrol, f.eks. “værsgo” ved madskål, dør- og bilrutiner.
• Kropskontrol og kropsbevidsthed på sikre underlag.
• Samarbejdende håndtering, f.eks. hagehold og pote-target til pleje.

Arbejder du med klare start- og stop-signaler, mindsker du frustration. Lær en start-knap-adfærd, f.eks. at hunden sætter næsen i din hånd, hvorefter øvelsen begynder, og at den kan afbryde igen ved at løfte hovedet væk. Det giver Tosaen medbestemmelse, som øger tryghed, læring og koncentration.

Planlæg 2–3 mentale mikropas om dagen á 5–8 minutter. Varm altid stille op med kontakt- og søgeøvelser, og slut af med en rolig dekomprimeringstur. Fordi Tosaen er stor og tung, bør øvelserne være lav-impact, især hos unghunde, hvor vækstzoner stadig er åbne.

Puslespil og udfordringer skal matche Tosaens størrelse, bidstyrke og rolige tempo. Vælg derfor robuste XL-produkter, der kan tåle hårde kæber, og som har en stabil base, så de ikke glider. Tænk i tre niveauer: let aktivering til at starte hjernen, moderat sværhedsgrad til fordybelse, og “hard mode” til regnvejrsdage med ekstra tid.

Begynd med foderlege, som samtidig forebygger slugeadfærd. En snusemåtte, en slowfeeder eller en fyldt KONG (tørfoder blandet med lidt vådfoder, frosset i 2–3 lag) giver rolig beskæftigelse uden hop og skub. Fordi store hunde har risiko for mavedrejning, bør du fordele dagens ration på 2–3 måltider, undgå vilde lege en time før og efter fodring, og holde puslespil på gulvniveau.

• Udbyg sværhedsgraden med:
• Skuffepuslespil, hvor skuffer skal trækkes ud med pote-target.
• Flap- og sliderbrætter, hvor hunden lærer at skifte strategi.
• Hjemmelavet “paphotel” med rør, æggebakker og sammenkrøllet papir.

Læg en plan for progression: gør det først let, så hunden lykkes hurtigt, hæv derefter kun ét kriterium ad gangen (flere trin, strammere låg, mindre duft). Sæt en timer på 6–8 minutter, og hold en pause, før frustrationen topper. Ser du stive bevægelser eller vokalisering, skal du sænke sværhedsgraden.

Tosaen er tålmodig, men kan blive ressourcefast, hvis puslespil bruges uden struktur. Arbejd derfor med byttelege og frivillig afstand: sig “tak”, giv en højere belønning for at forlade brættet, og lad hunden komme tilbage på signal. Det lærer den, at samarbejde betaler sig, og at du ikke “stjæler” værdier. Afslut altid med et enkelt søg i græsset, så arousal lander roligt.

Duftarbejde er skræddersyet til en stor, rolig race som Tosaen: det er lavt belastende, stærkt mentalt stimulerende, og det styrker selvtilliden. Næsen arbejder, når kroppen hviler, hvilket er ideelt for tunge hunde og for varme dage, hvor man ikke bør motionere hårdt.

Start med enkle godbidsøg. Smid 5–10 godbidder i kort græs, giv signalet “søg”, og stå stille, mens hunden arbejder. Øg gradvist sværhedsgraden ved at sprede ud i længere græs, på grus og i blade. Når søg er etableret, kan du introducere måldufte som birk, anis eller nellike (Nose Work). Læg duften i en ventileret beholder, marker find med et roligt “dygtig”, og betal med en værdifuld belønning.

Til spor kan du bruge en 10 meters line og en komfortabel sele. Træk en kort slæbeduft med en tepose eller lidt leverpostej på en svamp, læg et 20–30 meter langt spor med 2–3 bløde knæk, og lad sporet ligge 10 minutter, før du går på. Gå bagved, hold linen løs, og lad Tosaen selvstændigt afsøge. Ros blidt, når den arbejder i sporkernen, og hjælp kun, hvis den taber sporet helt.

Indendørs kan du gemme små beholdere med duft i forskellige højder – gulv, bryst og næsehøjde – så hunden lærer at søge i lag. Skift ét parameter ad gangen: højde, mængde duft, vind og forstyrrelser. Afslut altid med et nemt fund, fordi succes til sidst fastholder motivationen.

Sikkerhed først: undgå overophedning, giv pauser og vand, og træn i skridsikre miljøer. Har du en unghund, skal spor være korte og lette, så der ikke opstår kompensationer i bevægemønsteret. Arbejder du struktureret, vil du opleve en mere afbalanceret, træt og tilfreds Tosa.

Problemløsning skaber kognitiv fleksibilitet, hvilket er særligt værdifuldt for en stor, tålmodig og vagtsom race som Tosaen. Øvelserne udvikler evnen til at skifte strategi, udholde ventetid, og arbejde roligt under let pres.

Shaping er et godt udgangspunkt. Stil en lav kasse på et skridsikkert gulv, og beløn først blot for at kigge på kassen, derefter for et skridt hen imod den, for at røre den med pote, og til sidst for at stå med forpoterne på. Brug 3-forsøgsreglen: lykkes det ikke inden tre forsøg, gør du kriteriet lettere. På den måde undgår du at opbygge frustration.

• Målrettet problemløsning kan også være:
• Barrierer, hvor godbidden er på den anden side af et babygitter, og hunden skal gå udenom.
• Snoretræk, hvor en snor åbner en skuffe, når hunden tager i den med munden.
• Objekt-diskrimination: “vælg rød” blandt tre klodser, som skifter placering.

Indfør kontrolpunkter: en “vent”-adfærd før hver udfordring, et “værsgo” som frigivelse, og et “færdig”, der betyder, at øvelsen er slut. Det giver Tosaen rammer, som den trives i, og gør læringen forudsigelig.

Cooperative care hører også til problemløsning. Lær hagehold på et håndklæde, pote- og krops-targets, og gradvis mundkurvtræning, så pleje og dyrlæge bliver rutiner, der sker med hundens frivillige deltagelse. Tosaen har kraftig bygning, så god håndtering er både sikkerhed og hjernegymnastik.

Vær opmærksom på underlag og leddenes sikkerhed. Arbejd på gummi eller tæppe, undgå spring, og hold sessionerne korte, især hos unghunde. Kombinér problemløsningsdage med restitutionsdage med duftlege og rolige gåture, så du rammer den rette balance.

Kreativ træning holder motivationen høj hos en intelligent, men eftertænksom Tosa. Når du varierer øvelser, redskaber og omgivelser, får du en hund, der kan generalisere læring og forblive rolig i nye situationer.

Byg et trickrepertoire, som er skånsomt for led og ryg: næsetarget til hånd og målskive, pote på target, “buk”, langsom “spin” på stort underlag, “plads” på platform, og bagpartskontrol med bagpoterne op på en lav skammel. Arbejd i korte kæder: to lette øvelser, én svær, og slut med en let igen. Det holder flowet, og forhindrer at Tosaen låser fast i én strategi.

Cavaletti i lav højde er glimrende hjernegymnastik for kropsbevidstheden. Læg 4–6 bomme med 60–80 cm mellemrum, sæt højden til rundt kakkelknæ-niveau, og gå i skridt med rolig rytme. Justér afstand efter din hunds skridtlængde, og hold 2–3 korte passager ad gangen. Kombinér med balanceøvelser på en stor, stabil ballepude, hvor hunden blot står stille, trækker vejret roligt, og tager få kontrollerede vægtskift.

Canine parkour i hverdagen er guld værd: gå op på en lav bænk, rundt om et træ, mellem to stolper, eller med forpoterne op på en sten. Vælg altid stabile, skridsikre overflader, og undgå spring ned fra højde. Brug miljømål som “op”, “rundt” og “på”, så hunden ved, hvornår en opgave starter og slutter.

Giv Tosaen små ansvarsopgaver i hjemmet: bær en blød posttaske, læg legetøj i kassen, eller luk en skabslåge med næsen. Den slags “arbejde” tilfredsstiller racens værdighed og ro, og giver mental træthed uden at piske energien op. Husk, at det er samarbejdet, der er målet, ikke perfektionen.