Tosa hundesport og aktiviteter: Find jeres passion

Tosaen er en stor, kraftfuld og afbalanceret race, som trives med rolige, målrettede aktiviteter, der fremmer samarbejde og neutralitet. Dens temperament – frygtløs, tålmodig og vagtsom – gør den velegnet til sportsgrene, hvor fokus ligger på kontrol, problemløsning og kropsbevidsthed frem for eksplosiv fart. Af den grund er næsearbejde i mange former et oplagt valg. Nose work og mantrailing udnytter Tosaens fine lugtesans, skaber mental træthed uden høj fysisk belastning, og kan trænes både hjemme og på hold. Sporarbjde i naturen er ligeledes et hit, fordi det kombinerer roligt terrænarbejde med selvstændighed under styring.
Rally-lydighed og klassisk lydighed passer også godt til racen, når man bygger øvelserne op med korte sekvenser, tydelig belønningshistorik og klare kriterier. Tosaen er ofte samarbejdsvillig, men kan være økonomisk med sin energi; derfor giver præcise, forudsigelige træningspas bedst udbytte. Tricktræning og shaping-øvelser kan med fordel indgå som variation og mental fitness.
For den fysiske side er lav-impact aktiviteter centrale. Svømning i kontrollerede rammer er skånsomt for led og sener, men mange mastifftyper er ikke naturlige svømmere; brug redningsvest og progressiv tilvænning. Kropskontrol og styrketræning – fx balancepuder, kontrollerede bakkeøvelser, sit-to-stand og lave cavaletti – styrker stabilitet og forebygger overbelastning. Kort canicross i køligt vejr kan være en mulighed for velkonditionerede individer, men hold distancerne moderate og tempoet kontrolleret. Treibball (boldflytning) er en lav-intensiv leg, der skærper retningssignaler, og som kan dyrkes uden hård belastning.
Sportsgrene med høj mekanisk påvirkning eller konfliktrisiko, som fuld agility, lure coursing eller beskyttelsesarbejde, er generelt mindre egnede for en tung race som Tosa. Hvis man alligevel arbejder med elementer herfra, bør det ske selektivt og teknikfokuseret, med lave højder og lange pauser. Kort sagt, vælg sportsgrene, hvor Tosaens ro, styrke og koncentration bliver en fordel, og hvor dens led og termoregulering respekteres.

Start med fundamentet: socialisering til miljøer, overflader, lyde og håndtering, men i et tempo, der bevarer ro og kontrol. Tosaen modnes sent, og vækstpladerne lukker ofte først omkring 18–24 måneder; undgå derfor højimpact spring, skarpe stop og lange løbeture i unghundeperioden. Fokusér i stedet på kontakt, løs line, på-plads-position, sikker indkald, slip/aflevering og robust belønningsrutine. Indlær tidligt frivillig håndtering (cooperative care): mål hjerterytme i hvile, tjek tænder og poter, og træn mundkurv positivt – ikke fordi Tosaen er farlig, men fordi stor hund og vagtsomhed kræver ekstra ansvarlighed i kliniske og offentlige situationer.
Udstyr bør være funktionelt og skånsomt: en veltilpasset Y-sele til træk- og næsearbejde, samt et bredt, polstret halsbånd til hverdag. Brug en 3–5 meters line til spor og nose work udendørs, og korte sessioner indendørs med forstyrrelser, der gradvist øges. Planlæg træningen i små blokke: 3–5 minutter arbejde, 2 minutters pause, 4–6 gentagelser. Byg kriterierne trinvis, og afslut, mens hunden stadig har overskud.
Introducer næsearbejde helt enkelt hjemme: gem godbidder i tomme toiletruller eller kasser, marker søgeområdet, og giv et klart startsignal. I sporarbejde kan du begynde med korte, lige spor i græs med hver fodkontakt belagt med små foderstykker. For kropskontrol: lav 6–8 lave cavaletti med 60–80 cm mellemrum, i skridt og med fokus på jævn rytme. Afslut altid med nedtrapning og ro.
Vær opmærksom på varme; tunge, kortpelsede molosser kan hurtigt overophede. Træn i kølige tidsrum, hav vand ved hånden, og planlæg hviledage, så muskulatur og sener kan adaptere.

Når fundamentet er stabilt, kan du forberede Tosaen til stævner i fx nose work, rally-lydighed eller spor. Start med et sundhedstjek hos dyrlægen, gerne inkl. ortopædisk screening (hofter/albuer), hjertevurdering efter behov og en drøftelse af mave/tarm-risiko (oppustethed). En forebyggende gastropexi kan være relevant at diskutere hos store, dybbrystede racer, hvis træningsmængden og rejseniveauet stiger.
Lav en 8–12 ugers plan med periodisering: 1) Basefase med teknik, kontakt og lav intensitet, 2) Byggefase med flere kæder af øvelser og lette forstyrrelser, 3) Topningsfase med konkurrencesimulering og ringrutiner, og 4) Deload-uge før stævne. Indbyg to ugentlige styrkepas (10–15 minutter) med kontrollerede bevægelser: sit-to-stand, stå-sit-stå, bakning 3–5 meter, sidebevægelser rundt om kegle, samt lave cavaletti 2–3 serier. Hav også en fast opvarmnings- og nedtrapningsprotokol: 3 min skridt, 3 min let trav/tempo-øvelser, 4 min mobilitet og targetarbejde; efter indsats 5–10 min rolig skridt og stræk i bevægelse.
Træn ringneutralitet systematisk. Tosaen er naturligt vagtsom; lær den at være følelsesmæssigt neutral tæt på andre hunde: kigge-øvelser (Look At That), belønningszoner, og sikre afstandsstrategier med handlerens kropsposition. Et fast ind- og ud-af-ringen-ritual reducerer arousalspidser. Øv belønningsforsinkelse, så hunden kan holde kæder på 30–60 sekunder uden at falde i energi.
Logistik betyder meget for store hunde: støttende transportkasse, skridsikre underlag, vand, skygge og mulighed for at ligge udstrakt. Hav en ernæringsplan, hvor stævnemåltider ligger 3–4 timer før indsats for at mindske maverisiko, og tilbyd små mængder vand hyppigt. Evaluer hver træning med simple nøgletal: indsats, fokus, puls/vejrtrækning og restitutionstid.

I Danmark udbyder både foreninger og private centre aktiviteter som rally, lydighed, nose work, spor og mantrailing. Se efter klubber under DCH (Danmarks civile Hundeførerforening), lokale DKK-kredse og specialiserede næsearbejdsnetværk. Private træningshaller giver mulighed for kontrollerede forstyrrelser og godt underlag, og hundesvømmehaller/fysioterapiklinikker kan hjælpe med skånsom konditionstræning og genoptræning. Vælg instruktører, der arbejder belønningsbaseret, har erfaring med store molosser, og som prioriterer afstandsstyring og sikkerhed.
Før du melder til et hold, spørg ind til gruppe størrelse, pladsforhold, parkeringslogistik og hundeafstande. For en vagtsom race er det vigtigt, at træneren planlægger ind- og udgangsflow og kan skabe skærmede zoner. Til næsearbejde er små hold og tydelig turstruktur en fordel. Til spor og mantrailing bør instruktøren kunne tilpasse terræn og spor-længde til en tung hund, der skal passes på i ujævnt underlag.
Bemærk, at Tosa er omfattet af racelovgivning i flere lande, herunder Danmark. Tjek altid gældende regler, inden du planlægger træning, optræden eller transport over grænser. Har du en hund, der ligner Tosa i type eller er en lovlig blanding, gælder de samme træningsprincipper, men du bør fortsat sikre dokumentation og forsikringer. Uanset race/type er ansvarlig håndtering, veldokumenteret ejerskab og forsikring en forudsætning for at være velkommen i klubregi.
Endelig er faciliteter som skovområder med brede stier, sikre industrikvarterer uden myldrende trafik (til aftenmantrailing) og indhegnede baner praktiske. Brug skridsikre måtter, især i haller, og medbring eget udstyr: kegler, targets, liner i forskellige længder og højt værdisatte belønninger.

Tænk udvikling i livsfaser. Unge Tosaer arbejder bedst i korte, præcise sessioner med stor belønningsfrekvens og enkel kriteriestyring. Voksne hunde kan bæres af mere kædede øvelser og konkurrencesimulering, mens seniorer fortsat kan have stor glæde af næsearbejde, rally på lavt niveau og skånsom styrke/mobilitet. Justér intensitet, varighed og underlag efter årstid; planlæg højere belastning i kølige måneder, og fokuser på teknik og nose work, når det er varmt.
Udbyg titler og mål trinvist. I nose work kan du øge antal kilder, højder og forstyrrelser, mens du fastholder søgekvalitet og ro. I rally kan du avancere fra begynderklasse til viderekomne ved at sikre stabile positioner og præcise skift, inden tempoet øges. I spor kan du øge længde, knæk og underlag varsomt. Løft kun en variabel ad gangen, så hunden lykkes.
Tværgående træning forebygger monotoni og skader: to teknikdage, to næsedage og en styrkedag per uge fungerer godt for mange. Indbyg mindst to restitutionsdage med lette gåture og snusepauser. Monitorér vægt og kondition løbende; en slank Tosa præsterer bedre og belaster kroppen mindre. Arbejd med mental velvære: forudsigelige rutiner, stille zoner ved stævner og et fast afslutningsritual. Brug data: registrér hvilepuls, restitutionstid, RPE (oplevet indsats) og trivsel, så du kan justere planen tidligt.
Når ambitionerne vokser, kan samarbejde med en hundefysioterapeut fintune styrkeprogrammet, og en adfærdsrådgiver kan hjælpe med neutralitetstræning tæt på andre hunde. Hold fokus på glæde og kvalitet i arbejdet; en Tosa, der frivilligt tilbyder adfærd, er den bedste indikator på, at træningen er etisk, sikker og bæredygtig på lang sigt.