Tosa hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Tosa er en stor, molossoid race med kraftig bygning og roligt sind, og det stiller særlige krav til, hvordan du planlægger dyrlægebesøg. Som hvalp bør din Tosa ses ved 8, 12 og 16 uger, hvor vækst, bid, hjerte, parasitter og adfærd gennemgås. Herefter giver et unghundetjek ved 6, 12 og 18 måneder god værdi, fordi vækstkurven så kan kontrolleres, led og muskler vurderes, og foder/aktivitetsplan justeres. Voksne hunde ses typisk én gang årligt, mens store racer, som ældes hurtigere, med fordel kan få halvårlige sundhedstjek fra 6–7-årsalderen.

Ved de regelmæssige kontroller kigger dyrlægen på kropsvægt og body condition score, tænder og tandkød, ører og hud, poter og negle, samt bevægeapparatet. For en Tosa giver det mening at etablere baseline-blodprøver og urinprøve omkring 12–18 måneder, så man senere kan opdage små afvigelser tidligt. Er hunden meget aktiv, eller er der tidligere haft halthed, kan et ortopædisk status-tjek og eventuelt led-røntgen efter dyrlægens vurdering hjælpe med at forebygge overbelastning.

Tosaen er typisk tålmodig, men også vagtsom og lidt reserveret over for fremmede. Derfor er det klogt at træne klinikrutiner hjemme: stå pænt på vægt, lade sig håndtere på poter, ører og mund, og, når det giver mening, at bære en mundkurv, som er positivt indlært. En skridsikker måtte, nogle ekstra gode godbidder og rolig, konsekvent håndtering gør en stor forskel i klinikken.

I Danmark er der særlige lovkrav for Tosa. Har du en lovligt holdt Tosa, skal du altid følge gældende regler, herunder lineføring og mundkurv i offentligt rum – også ved transport til og fra dyrlægen. Det øger sikkerheden for alle og giver hunden en mere forudsigelig ramme.

Vacciner beskytter mod alvorlige sygdomme, og for en stor race som Tosa gælder de samme faglige retningslinjer som for andre hunde. Kernevaccination (DHP: hundesyge, hepatitis/adenovirus og parvovirus) gives som grundserie ved ca. 8, 12 og 16 uger, fordi moderantistoffer ellers kan forstyrre immunresponsen. Derpå følger en booster ved 12 måneders alder, og herefter typisk hvert tredje år for DHP, afhængigt af produkt og dyrlægens vurdering.

Kennelhoste-vaccination (parainfluenza +/- Bordetella bronchiseptica) anbefales årligt, hvis din Tosa går på træningshold, på pension eller ofte møder mange hunde. Leptospirose forekommer i Danmark; her gives to doser med 3–4 ugers mellemrum og derefter årligt, især hvis hunden færdes i vådområder, drikker af pytter eller bor bynært med gnaveraktivitet. Rabies er ikke påkrævet for hunde, der kun opholder sig i Danmark, men er lovpligtig ved rejse – første dosis kan gives fra 12 uger, og gyldighed samt boostere afhænger af fabrikat og rejsemål.

Nogle ejere overvejer antistoftiter for DHP som beslutningsstøtte mellem boostere; tal med dyrlægen, fordi laboratoriemetode og klinisk kontekst har betydning. Bemærk, at vaccinevolumen er standardiseret og ikke vægtbaseret – din Tosa får altså samme dosis som en mindre hund.

Efter vaccination er let træthed, ømhed på stiksted og nedsat appetit i 24–48 timer almindeligt. Hold rolig aktivitet det første døgn, og kontakt dyrlægen straks ved kraftig hævelse, nældefeber, opkast eller vejrtrækningsbesvær. Planlæg gerne vacciner sammen med det årlige sundhedstjek, så I samtidig kan gennemgå parasitstrategi og kost, når hunden alligevel er i klinikken.

En gennemtænkt forebyggelsesplan reducerer risikoen for både akutte og kroniske problemer. Flåter er udbredte i Danmark, og store, kortpelsede hunde som Tosa er lette at gennemtjekke, men har stadig behov for beskyttelse. Systemiske midler (isoxazoliner) gives typisk hver 1–3. måned; alternativer er halsbånd eller topikale produkter – vælg i samråd med dyrlægen, især hvis der findes neurologisk sygehistorie i familien. Lopper ses sjældnere hos velholdte familiehunde, men kan bryde ud om sommeren og ved kontakt til andre hunde.

Fransk hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) findes i dele af Danmark; smitte sker via snegle. Bor eller færdes din Tosa i risikoområder, kan en forebyggelses- eller teststrategi være relevant. Rutinemæssig ormekur anbefales ikke uden påvist infektion, men en fæcesprofil 1–2 gange årligt er fornuftig. Rejser I til udlandet, kan der være krav om ormekur mod rævens dværgbændelorm – planlæg med dyrlægen.

Tandpleje er central for store hunde, fordi tyggekraft og plakbelastning er stor. Daglig tandbørstning er guldstandarden; suppler eventuelt med dokumenterede tyggeprodukter. Negle bør holdes korte for at skåne led.

For at beskytte led og minimere skader bør Tosa-hvalpe fodres med stor-race-hvalpefoder med korrekt calcium/fosfor-forhold, og aktivitet skal være kontrolleret, så glatte gulve, stejle trapper og hårde stop-start-lege begrænses. Hold voksenhunden på en body condition score på 4–5/9, fordi overvægt øger risikoen for korsbåndsskader og ledsygdom. Omega-3 fra fisk, og eventuelt grønlæbet muslingeekstrakt, kan efter dyrlægens vurdering støtte ledfunktionen.

Mavedrejning (GDV) er en velkendt risiko hos store, dybbrystede hunde. Forebyg med 2–3 mindre måltider dagligt, undgå voldsom aktivitet 60 minutter før og efter fodring, brug gerne langsom-skål, og giv ro omkring måltiderne. Tal med dyrlægen om profylaktisk gastropexi i forbindelse med neutralisation, hvis det er relevant. Endelig tåler store, mørke hunde varme dårligere – planlæg motion tidligt eller sent på dagen om sommeren, og tilbyd altid skygge og frisk vand.

Selv den bedst planlagte hverdag kan rumme akutte situationer. For en Tosa er de vigtigste røde flag: tegn på mavedrejning (pludselig oppustet mave, rastløshed, savlen, forgæves opkastforsøg, smerte og blegt tandkød), kraftig halthed eller pludselig bagbenssvigt (mulig korsbåndsruptur), hedeslag (hurtig vejrtrækning, sløvhed, kollaps, varm og tør snude), akutte allergiske reaktioner (hævelser i hoved/hals, nældefeber, opkast), blødning uden kendt sår (kan ses ved hjerteorm), forgiftning samt dybe bidsår.

Ved akutte symptomer bør du kontakte dyrlægen med det samme, og, hvis det er muligt, ringe inden ankomst, så klinikken kan forberede sig. Store hunde kræver logistik: hav et robust tæppe eller en sammenklappelig båre i bilen, en korrekt tilpasset mundkurv og et ikke-glidende underlag. Løft aldrig en tung hund alene – brug en løfteslynge (et håndklæde under bryst og bagpart), og vær opmærksom på din egen sikkerhed.

Giv ikke menneskemedicin uden dyrlægens udtrykkelige anvisning. Skyl friske sår med lunkent saltvand, læg trykforbinding ved blødning, og hold hunden varm og i ro. Ved hedeslag start køling med lunkent vand og luftcirkulation, ikke isbad.

Det er klogt at kende nærmeste døgnåbne dyrehospital, have telefonnumre lagret, og at have en forsikring, der dækker akut behandling og avanceret kirurgi – noget, der kan blive relevant for store racer. Lav en kort, skriftlig akutplan, der hænger på køleskabet, så alle i husstanden ved, hvad der skal gøres, når minutterne tæller.

Tosaen er ofte stoisk og viser ikke smerte tydeligt. Derfor er systematisk hjemmemonitorering en stor fordel. Notér vægt månedligt (brug klinikkens vægt eller en industriel platformvægt), og vurder body condition score med dyrlægens skema. Hold også øje med muskelmasse over lænd og lår, fordi tab her kan være et tidligt tegn på led- eller smerteproblemer.

Før en kort sundhedsdagbog: appetit, energiniveau, søvnmønster, afføring (konsistens, hyppighed, eventuelt slim/blod) og vandladning. Mål hundens hvilende respirationsfrekvens i søvn 2–3 gange om ugen (normal er typisk under 30 pr. minut) og notér tallet; en stigende trend kan indikere smerte, luftvejs- eller hjertesygdom. Tjek tænderne ugentligt for rødme, belægninger og dårligt ånde.

Gå jævnligt en “kropsscanning” igennem med hænderne: søg efter varme, hævelse, ømhed, flåter, skrammer og nye knuder. Brug 1-2-3-reglen for knuder: er den større end 1 cm, til stede i mere end 1 måned, eller vokser den i løbet af 1 måned, bør den vurderes af en dyrlæge. Hold ørerne tørre og rene, især efter regn og bad, og trim negle, før de rører gulvet.

Planlæg halvårlige seniortjek fra 6–7 år, med blod- og urinprøver, blodtryk og skræddersyet fokus på led, hjerte og stofskifte. Tal med dyrlægen om det bedste tidspunkt for neutralisation, fordi timing kan påvirke led og stofskifte hos store racer. Endelig, fordi Tosa er vagtsom, er løbende træning i håndtering – mundkurv, kropsholdning og ro på klinikmåtten – en vigtig del af sundhedsovervågningen. Jo mere forudsigeligt besøgene føles, jo mere præcise undersøgelser kan dyrlægen foretage, og jo hurtigere opdages små forandringer.