Tosa's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

En Tosa-hvalp er en storvoksende hund, der skal vokse langsomt og jævnt for at beskytte knogler og led. Vælg derfor altid et komplet “large/giant breed puppy”-foder, som er formuleret efter FEDIAF/AAFCO til vækst hos store racer. Det vigtigste er kontrolleret energiindtag, korrekt mineralbalance og tilstrækkelige omega-3-fedtsyrer til hjerne- og ledudvikling. Undgå at give løse kalktilskud eller hjemmelavede mineralblandinger, da overforsyning af calcium kan øge risikoen for skeletlidelser. Sigt mod en calcium/fosfor-ratio på cirka 1,2–1,4:1 og et calciumindhold omkring 2,5–4,0 g pr. 1.000 kcal (typisk 3 g/1.000 kcal som praksismål).

Energi: Brug huld (Body Condition Score) og vækstkurver frem for “mest muligt i skålen”. Som tommelfingerregel kan du bruge ca. 2,0 x RER (resting energy requirement) i 2–3-månedersalderen, 1,6–1,8 x RER i 4–8-månedersalderen og 1,4–1,6 x RER fra 9 måneder og op til 18–24 måneder, hvor en Tosa først er fuldt udvokset. Hold BCS på 4–5/9; du skal let kunne mærke ribbenene uden synligt fedtlag, og hvalpen må ikke være rund om maven.

Makronæringsstoffer: Et godt hvalpefoder til store racer ligger typisk på 26–28 % protein og 12–16 % fedt i tørstof, med moderat energitæthed. Kig efter DHA (fra fiskeolie) på ca. 0,2–0,4 % i tørstof, samt E-vitamin og naturlige antioxidanter. En blanding af præbiotika (fx FOS/MOS) og let fermenterbare fibre understøtter en stabil mave-tarmfunktion, når kroppen vokser.

Fodringshyppighed: 3–4 måltider dagligt frem til 5–6 måneder, derefter 2–3 måltider til omkring 12 måneder. Små, hyppige måltider hjælper desuden med at reducere risikoen for mavekneb og understøtter en jævn energiforsyning. Begræns godbidder til maks. 10 % af de daglige kalorier, helst 5 % for at undgå ubalance i mineraler under vækst.

Overgange og monitorering: Skift foder gradvist over 7–10 dage for at undgå diarré. Vej hvalpen ugentligt, noter vægt og BCS, og tilpas mængden efter udviklingen. En Tosa er tålmodig og rolig, men tung; netop derfor er det afgørende, at væksten er kontrolleret, så leddene ikke overbelastes tidligt.

Som voksen er Tosaen stor, muskuløs og vagtsom, men ofte moderat aktiv i hverdagen. Ernæringen skal derfor balancere muskelvedligehold, ledstøtte og vægtkontrol. De fleste trives på et fuldfoder med 24–28 % protein og 12–16 % fedt i tørstof, en blanding af opløselige og uopløselige fibre (3–5 %) samt en dokumenteret kilde til omega-3.

Kalorier: Beregn udgangspunktet med RER = 70 x (kropsvægt i kg)^0,75. En 60 kg Tosa har RER omkring 1.510 kcal. Ved lav til moderat aktivitet bruges typisk 1,2–1,6 x RER, altså ca. 1.800–2.400 kcal/dag. Justér efter BCS og aktivitetsniveau. Eksempel: Hvis foderet indeholder 3.800 kcal/kg, svarer 2.200 kcal/dag til cirka 580 g foder (2.200 / 3.800 x 1.000). Brug en digital køkkenvægt for præcision.

Led og hjerte: For at beskytte led anbefales EPA+DHA på 50–75 mg/kg kropsvægt dagligt (fra fiskeolie), samt funktionelle ingredienser som glucosamin (500–1.000 mg/dag) og chondroitin (200–400 mg/dag). L-carnitin (50–100 mg/dag) kan hjælpe med fedtforbrænding og muskelstofskifte, især hvis vægten tenderer opad. Vælg gerne foder med dokumenteret taurinindhold eller tilskud (fx 300–500 mg/dag), særligt hvis du fodrer med kornfrie eller eksotiske proteinkilder, for at minimere risiko for ernæringsbetinget hjertesygdom.

Praktiske rutiner: Fodr 2 daglige måltider, og undgå storfodring før og efter hård aktivitet. Sørg for fri adgang til frisk vand. Tosaens rolige temperament betyder, at den sjældent “beder” om mere, men hold øje med taljen; overvægt er en reel risiko for gigantracer og belaster både led og kredsløb.

Kvalitetskriterier: Vælg producenter, der dokumenterer “complete & balanced” efter FEDIAF/AAFCO, gerne med fodringsforsøg, tydeligt deklareret råvarekvalitet og fordøjelighed på mindst 82–85 %.

Seniorfasen indtræder typisk ved 6–7 års alderen for en Tosa. Metabolismen kan falde 10–20 %, og muskelmassen bliver mere sårbar. Målet er at bevare slank, stærk muskulatur, støtte led og kognition, og samtidig skåne organer efter behov.

Makronæringsstoffer: Vælg et senior- eller “joint support”-foder med højkvalitets protein på 26–30 % i tørstof; det er en myte, at ældre hunde generelt bør have meget lavt protein. Kvaliteten (aminosyreprofil og fordøjelighed) er vigtigere end mængden alene. Fedt kan ligge moderat (10–14 %), mens fibre ofte hæves en smule (5–7 %) for mæthed og tarmfunktion. Til kognition kan en kombination af omega-3 (højt EPA/DHA), antioxidanter (E-vitamin, C-vitamin, lutein, polyfenoler) og eventuelt MCT-olie i beskedne mængder være relevant.

Kalorier: Start med 1,1–1,3 x RER og justér efter BCS og muskelcondition. For en 60 kg Tosa kan det være 1.670–1.960 kcal/dag. Del gerne i 2–3 mindre måltider for at aflaste maven og stabilisere energi.

Led og mobilitet: Øg fokus på EPA+DHA (nær den høje ende af 50–75 mg/kg/dag), og fortsæt med glucosamin/chondroitin. Tilsætning af grønlæbet musling, kollagenpeptider eller UC-II kan overvejes, hvis hunden responderer klinisk. Hold vægten tæt på idealet; selv 5–7 % vægttab kan give markant bedre gangfunktion ved artrose.

Skånsomhed og særlige hensyn: Vurder natrium og fosfor i samråd med dyrlægen, hvis der opstår tegn på hjerte- eller nyrepåvirkning. Supplér gerne med tandvenlige tyg, der er godkendt for plakreduktion, da mundhygiejne påvirker livskvalitet og foderoptag. Husk, at en ældre Tosa stadig er tålmodig og vagtsom; fornuftig ernæring hjælper den med at bevare sin rolige styrke uden unødig tyngde.

Mavedrejning (GDV) er en kendt risiko hos store, dybbrystede racer. Reducér risikoen ved at fodre 2–3 mindre måltider dagligt, undgå voldsom aktivitet 60 min før og efter fodring, brug gerne slow-feed-skåle, og undgå store mængder luftslugning. Hævede skåle anbefales generelt ikke, da de i visse studier har været forbundet med øget GDV-risiko. Tal med dyrlægen om profylaktisk gastropeksi, hvis din Tosa er i højrisiko.

Fødevareoverfølsomhed forekommer. Symptomer kan være kløe, øreproblemer eller maveuro. En korrekt gennemført elimineringsdiæt (8–12 uger) med hydrolyseret eller novel proteinkilde er guldstandarden; efterfølgende provokation bekræfter diagnosen. Vælg derefter et vedligeholdelsesfoder med samme tolererede proteinkilde.

Mavetarm-følsomhed: Se efter foder med moderate fedtniveauer, letfordøjelige proteiner, præbiotika (FOS/MOS), psyllium og evt. probiotika med dokumentation. Introducér nye fødevarer langsomt.

Hjerte og muskel: Vælg foder fra producenter, der publicerer ernæringsdata og har veterinær ernæringsfaglighed in-house. Vær kritisk over for “BEG”-diæter (boutique, eksotiske proteiner, kornfri) uden dokumentation. Sørg for tilstrækkelig taurin og omega-3.

Hjemmelavet og råfodring: Tosaer kan godt trives på hjemmeformulerede rationer, men de skal udarbejdes af en veterinær ernæringsekspert for korrekt energi, aminosyrer og mineraler – især Ca:P. Rå diæter medfører også en hygiejnerisiko i hjemmet. Hvis du vælger råfodring, så brug dybfrost, stram hygiejne, og sikre, fuldt balancerede opskrifter.

Hydrering og varme: Giv fri adgang til friskt vand, især efter træning og i varmt vejr. Elektrolytter er sjældent nødvendige hos raske hunde, hvis de får fuldfoder.

Praktiske eksempler (tilpas altid efter din hunds BCS, aktivitetsniveau og foderets energitæthed):

– Hvalp (5 måneder, 30 kg, large-breed puppy-foder på 3.800 kcal/kg): Start omkring 1,6–1,7 x RER ≈ 1.600–1.700 kcal/dag, fordelt på 3 måltider. Det svarer til cirka 420–450 g/dag (140–150 g pr. måltid). Justér ugentligt efter vækst og BCS.
– Voksen (60 kg, moderat aktiv, 3.800 kcal/kg): 2.000–2.300 kcal/dag, delt i 2 måltider. Det svarer til ca. 530–605 g/dag (265–300 g pr. måltid). Inkludér fiskeolie, så samlet EPA+DHA når 50–75 mg/kg.
– Senior (60 kg, rolig, 3.600 kcal/kg): 1.700–1.900 kcal/dag, evt. delt i 3 mindre måltider for mavekomfort. Det svarer til ca. 470–530 g/dag.

Planlægning og monitorering: Brug altid vægt og målebånd. Notér ugentligt BCS (4–5/9 som mål) og muskelcondition. Justér med 5–10 % ad gangen, og evaluer over 2–3 uger. Sørg for 7–10 dages fodertransition ved skift. Begræns godbidder til maks. 10 % af kalorierne; vælg magre, funktionelle snacks (fx tørret fiskeskind eller tandrensende godbidder med dokumenteret effekt).

Indkøb og opbevaring: Vælg foder med klar angivelse af kalorieindhold, fordøjelighed og råvarekilder. Opbevar tørfoder lufttæt, mørkt og køligt, og brug det inden for 4–6 uger efter åbning. Hæld ikke hele posen over i en beholder uden at beholde originalposen som inderpose; den beskytter mod ilt og lys og rummer batchinfo. Brug en køkkenvægt, ikke decilitermål; pelletstørrelse og densitet varierer.

Hvornår du bør kontakte dyrlægen: Ved pludseligt vægttab/vægtøgning, vedvarende diarré/opkast (>24–48 t), udtalt sløvhed, ændret drikkelyst, eller hvis du overvejer specialdiæter (nyre, hjerte, allergi). En Tosa er stoisk og tålmodig; subtile tegn kan gemme sig, så hellere en tidlig faglig vurdering end at vente.