Volpino Italiano - Ansvarlig avl og genetik

Volpino Italiano er en lille, kvadratisk spidshund fra Italien, FCI gruppe 5, der kombinerer livlighed med et kompakt, harmonisk bygget eksteriør. Idealmålet er hanner 27-30 cm og tæver 25-28 cm i skulderhøjde, med en sund vægt omkring 4-5 kg. Helhedsindtrykket er en let, men ikke spinkel hund med tør muskulatur, solid knoglebygning og tydelig kønsprægning.

Hovedet er kileformet med moderat stop, tør læberand og velpigmenteret sort næse og øjenrande – også hos røde hunde. Øjnene er middelstore, let mandelformede og mørke, med et vågent, venligt udtryk. Ørerne er små, trekantede, opretstående og velansatte, hvilket understøtter det karakteristiske spidshundeudtryk. Biddet er helst saksebid med fuldt tandsæt; tangbid accepteres, men bør ikke fremelskes.

Kroppen er næsten kvadratisk i proportion, med lige overlinje, kort, fast lænd og dyb, men ikke bred brystkasse. Haleansættelsen er høj, halen bæres tæt rullet over ryggen, gerne dobbeltkrøl uden at ligge fladt ned. Bevægelsen er fri, energisk og parallel, med godt forbenføring og effektivt fraskub – overdreven prance eller snævring under kroppen er uønsket.

Pelsen er lang, rigelig og stående fra kroppen med tydelig krave/skæg omkring hals og forbryst. Dækpelsen er lige og elastisk; underulden er fin og tæt uden at give en vatagtig, ulden tekstur. Farverne er ensfarvet hvid eller ensfarvet rød. Pletter, tan-aftegninger, brindle, merle og fortyndinger er ikke racetypiske. Trimning begrænses til hygiejne og potter.

Temperamentet er kærligt, energisk og loyalt, med naturlig opmærksomhed uden nervøsitet eller skarphed. En Volpino skal være selskabelig, nysgerrig og modig i en lille pakke. I avlen prioriteres sund helhed, korrekt størrelse, stærk pigmentering, sund bevægelse og stabilt sind. Ekstremt små individer, for blød pels, mangelfuld haleansættelse, lyse øjne, dårlig pigment eller sky adfærd regnes som alvorlige fejl, der ikke bør gentages i avlen.

Volpino Italiano er en relativt sjælden race (få årlige oprettelser), og fornuftig håndtering af genetisk diversitet er derfor afgørende. Målet er at bevare racetypen, samtidig med at man minimerer indavl og undgår flaskehalse. Start med at beregne indavlskoefficient (COI) over så mange generationer som muligt; praktisk arbejdes ofte med mindst 5-10 generationer. Som tommelfingerregel tilstræbes en COI under 6,25 % for planlagte kombinationer, og man bør være tilbageholdende med parringer, der forventes at give afkom over 12,5 %.

Undgå “popular sire”-effekten, hvor én hanhund får uforholdsmæssigt stor genetisk indflydelse. Sæt frivillige loft over afkom pr. han (f.eks. maksimalt 3-5 % af en årgangs registreringer, eller et begrænset antal kuld fordelt over flere år), og spred brugen af avlshanner geografisk og tidsmæssigt. Brug gerne udenlandsk blod, hvor det er sundhedsfagligt og racetypisk forsvarligt, for at sænke gennemsnitlig slægtskab.

Vægtlæg polygen sundhed og adfærd. Ekstreme udvalg for meget stor pelsfylde, mikrostørrelse eller særlige detaljer i hovedet kan uforvarende øge forekomsten af uønskede recessive varianter og funktionelle problemer. Saml data om søskende og halvsøskende; avlsværdi ligger ofte i familien, ikke kun i individet.

Farvegenetik skal håndteres nøgternt. Racens anerkendte farver er ensfarvet hvid og rød; undgå at selektere snævert for nuance på bekostning af diversitet. Merle og fortyndede farver er ikke ønskede. Sikr solid pigmentering omkring øjne, læber og næse for korrekt udtryk. Ved dominante hvide linjer eller linjer med kendt pigmentproblematik, kan BAER-høretest overvejes som ekstra sikkerhed, især hvis der ses blå øjne eller hvid pigmentering omkring ører/maske i stamtavlen.

Overvej at anvende genetiske paneltests til at kortlægge bærerstatus for kendte, racebrede varianter. Brug resultaterne præcist, ikke panisk: bærere kan udmærket indgå i avl med en fri partner, så diversiteten bevares og risiko for syge hvalpe undgås.

Volpino Italiano har ikke veldokumenterede, race-specifikke sygdomme med høj forekomst, men ansvarlige opdrættere følger et struktureret sundhedsprogram, der tager højde for kendte småhunds- og spidshundeproblematikker. Nedenfor et anbefalet minimums- og udvidet program før avl.

• Minimum før parring:
• Klinisk sundhedstjek inkl. hjertestetoskopi, vejrtrækning, tandstatus, knæ, bevægelsesanalyse og vægtvurdering. Undervægt og overvægt skal korrigeres før parring.
• Patellaluksation (PL) status hos begge forældre, undersøgt af erfaren dyrlæge; kun PL 0/0 eller velovervejede kombinationer med lav risiko bør bruges.
• ECVO-øjenundersøgelse inden for 12 måneder før parring for at screene for arvelige øjenlidelser (PRA, katarakt, distichiasis m.fl.).
• Opdateret vaccinations- og ormeprogram, inkl. titer-testning hvor relevant.

• Udvidede/linjeafhængige tiltag:
• DNA-paneltest (f.eks. prcd-PRA, PLL, DM, vWD) for at identificere bærerstatus; brug kun resultater målrettet, og undgå bærer x bærer-kombinationer for samme variant.
• BAER-høretest ved linjer med kendt pigmentrelateret døvhed eller ved uregelmæssig pigmentering/øjenfarve.
• Røntgen ved mistanke om Legg-Calvé-Perthes eller ved forekomst i nær familie; systematisk hofteledsscoring er sjældent påkrævet i toy-racer, men halthed skal altid udredes.
• Thyroideaprofil (T4, TSH) hos voksne avlsdyr ved klinisk indikation; ikke rutine, medmindre klubben anbefaler det.
• Reproduktionssikkerhed: Brucella canis-test før international parring eller ved brug af importeret sæd; progesteron-styring for optimal parringstidspunkt; overvej CHV-1 (canine herpes) vaccination i større kenneler eller ved øget smitterisiko.

Drægtighed og fødsel kræver planlægning. Volpino har typisk kuldstørrelse på 4-6 hvalpe og klarer normalt fødsler ukompliceret, men beredskab for kejsersnit skal være på plads. Ernæring skal være arts- og størrelsestilpasset; undgå calciumtilskud uden dyrlægeråd for at forebygge eklampsi. Registrér og del sundhedsresultater i racens databaser og klub, så fællesskabet får mere robust viden over tid.

Etisk avl handler om at sætte hundens velfærd først, både hos avlsdyr og afkom. For Volpino Italiano betyder det at fastholde racens kærlige, energiske og loyale natur, samtidig med at man bevarer funktionel sundhed og racetype.

Alder og belastning: Tæver bør være fysisk og mentalt modne ved første kuld, typisk tidligst 18-24 måneder, og senest omkring 6 år ved første kuld. Planlæg højst 3-4 kuld pr. tæve over et helt liv, med passende pauser mellem kuld, så kroppen når at restituere. Hanner kan anvendes fra ca. 15-18 måneder, når sundhedstests og temperament er dokumenteret stabile.

Temperament og socialisering: Avl kun på stabile, venlige og trygge individer. Overdreven skyhed, nervøsitet eller aggressivitet er diskvalificerende adfærdsmæssigt. Invester i systematisk miljøtræning og socialisering af hvalpe fra 3.-12. uge, så racens naturlige samarbejdsvillighed og lydhørhed får optimale betingelser.

Funktion frem for mode: Undgå selektion for ekstremt lille størrelse (“teacup”) eller overdreven pelsmængde, der hæmmer termoregulering og pelspleje. Hold dig til standardens 4-5 kg og korrekt proportion. Farvejagt, sjældne markeringer eller ikke-standardiserede farver må aldrig trumfe sundhed og diversitet.

Transparens og ansvar: Del åbent sundhedsdata, COI, stamtavleoplysninger og eventuelle kendte problemer i linjer. Indgå skriftlige, klare købsaftaler med sundhedsgarantier, tilbagekøbs-/omplaceringsklausul og tydelig forventningsafstemning om pelspleje, motion (30-45 minutter dagligt) og mental aktivering. Registrér hvalpe korrekt, mikrochip, vacciner og sundhedsundersøg dem før afrejse. Tilbyd livslang sparring til købere.

Opdrætterens pligt rækker videre end salget. Følg op på afkom, indsamle helbreds- og adfærdsdata, og vær villig til at justere avlsplaner, hvis mønstre af uønskede træk opstår. Etisk avl er en langsigtet indsats, der beskytter racens fremtid.

Det bedste avlsmatch er et, der kombinerer sundhed, temperament, racetype og genetisk afstand. Start med klare avlsmål for tæven/hanhunden: Hvilke styrker vil du fastholde, og hvilke svagheder skal forbedres? Vurder derefter potentielle partnere objektivt.

Sundhed først: Kræv dokumentation for aktuelle sundhedstests (PL-status, ECVO-øjne, relevante DNA-resultater, vaccinationsstatus). Undersøg helbred hos søskende og tidligere afkom; gentagne problemer i familien vejer tungt. Udeluk partnere med kendt skyhed, lydfølsomhed eller aggressivitet.

Bygning og funktion: Gennemgå exteriør kritisk. Prioritér korrekt størrelse, solid knoglebygning, høj haleansættelse med sikker bæring, mørke øjne og pigment, korrekt saksebid og typisk hoved. Bevægelse skal være jordvindende, parallel og ubesværet. Undgå at fordoble samme fejl – har tæven lav haleansættelse, så vælg en han med dokumenteret stærk top- og hale.

Stamtavle og COI: Brug stambogsdatabaser og COI-beregning over 5-10 generationer. Tilstræb lavere end racens gennemsnit og gerne under 6,25 %, uden at gå på kompromis med sundhed og type. Overvej også gennemsnitligt slægtskab/kinship, hvis tilgængeligt. Internationalt samarbejde kan give genetiske gevinster; sørg for korrekt import-/eksportdokumentation og brucellatest ved grænseoverskridende parringer eller sædimport.

Praktik og kontrakt: Aftal parringstype (naturlig, insemination), antal forsøg, betalingsvilkår, omparring ved tom tæve, ejerskab af frosset sæd og fordeling af omkostninger. Planlæg progesteronforløb, rejselogistik og et roligt, sikkert parringsmiljø. Efter parring følges tæven med ultralyd dag 28-30 og passende fodrings- og motionsregime. Evaluér kuldet nøgternt, dokumentér resultater og lad dem informere næste avlscyklus.

Et gennemtænkt partnervalg er nøglen til sunde, racetypiske hvalpe, der lever lange, aktive liv på 14-16 år – præcis som Volpinoen er skabt til.