Welsh Springer Spaniel specialdiæter og ernæringsråd

Mange spaniels har følsom hud og ører, og Welsh Springer Spaniel er ingen undtagelse. Kløe, tilbagevendende ørebetændelser, rødme mellem tæer, blød mave eller kronisk diarré kan pege på foderrelateret overfølsomhed. Det er vigtigt at skelne mellem miljøbetinget atopisk dermatitis og egentlig foderallergi, men begge grupper kan have gavn af et målrettet foder med høj biologisk værdi og antiinflammatoriske næringsstoffer. Vælg et komplet og balanceret foder (FEDIAF-kompatibelt), produceret af en fabrikant med dokumenteret kvalitetskontrol og ernæringsekspertise. Til mistanke om foderallergi er førstevalg typisk: 1) Hydrolyseret proteindiæt, hvor proteinerne er spaltet til så små fragmenter, at immunforsvaret ikke genkender dem, eller 2) Novel-protein-diæt med én ny proteinkilde (f.eks. and, hest, hjort eller kanin) og én kulhydratkilde (f.eks. ris eller kartoffel). Gennemfør en eliminationsdiæt stringent i 8–12 uger, uden andre fødeemner, tyggeben, smagsatte tilskud eller godbidder. Mange tyggetabletter mod lopper/orm er smagsatte og kan forstyrre testen; spørg din dyrlæge om alternativer. Efter symptomfrihed udføres en kontrolleret provokation med mistænkte ingredienser for at identificere udløsere. For Welsh Springer Spaniels med tendens til øreproblemer og tør hud kan et foder med forhøjet omega-3 (EPA/DHA), et balanceret omega-6:omega-3-forhold på cirka 5:1–7:1, samt tilsat biotin, E-vitamin, A-vitamin, zink og kobber i sikre mængder støtte hudbarrieren. Vælg moderate fiber-niveauer (2–5 %) for rolig mave, og undgå meget fedtrige snacks, der kan trigge mave/bugspytkirtelproblemer. Kornfri diæter er ikke nødvendigvis bedre ved allergi; det afgørende er den specifikke proteinkilde og produktets kvalitet. Da sammenhængen mellem kornfri foder og hjertesygdom er kompleks og ikke endeligt afklaret, bør du prioritere dokumenteret ernæring og tydelig deklaration frem for trendord. Et aktivt jagthundegen hos racen betyder desuden, at proteinkvalitet (kød/fisk som primære proteinkilder) er vigtig for muskelvedligehold, uden at gå på kompromis med fordøjelighed.

Welsh Springer Spanielen er en medium, atletisk jagthund, der typisk kræver mere end to timers daglig motion. Det giver et højere energibehov end gennemsnittet, men samtidig en risiko for overspisning i stille perioder. Sigt efter en kropskonditionsscore (BCS) på 4–5/9, hvor ribben kan mærkes let, taljen ses oppefra, og buglinjen er let optrukket fra siden. En tommelfingerregel er at beregne hvileenergiforbrug (RER) som 70 × (kropsvægt^0,75). For en veltrænet han på 18 kg giver det cirka 610 kcal/dag i hvile. Multiplicer med en aktivitetsfaktor: 1,4–1,6 ved normal aktivitet, 1,6–2,5 ved meget aktiv/arbejdende hund. Det vil ofte lande mellem 1.000 og 1.500 kcal/dag, afhængig af sæson, kastrationsstatus og træningsmængde. Vælg et fuldfoder med 24–30 % protein og 12–20 % fedt (tørstof) til aktive dage, så muskler og udholdenhed støttes. Til vægtkontrol eller lavaktivitetsperioder kan et foder med højere protein, lavere fedt og let forhøjet fiber (f.eks. 7–12 % råfiber, produktafhængigt) øge mæthed. Brug køkkenvægt til at måle foder i gram, justér i små trin på 5–10 % hver 2. uge ud fra vægtkurve og BCS. Fordel dagration i 2–3 måltider for jævn energi, og giv den største portion efter længere træningspas for at minimere ubehag under aktivitet. Hold godbidder under 10 % af dagens energi, og vælg magre alternativer (tørret kylling/kanin, gulerodsskiver) eller træn med en del af den daglige foderportion. Vand er ydeevnebrændstof: tilbyd altid frisk vand, og overvej at opbløde tørfoder let eller supplere med vådfoder på varme dage for at støtte hydrering. Et langsom-skålsystem kan dæmpe ivrig spisning. Vær opmærksom på, at dentaltyg og tyggeben kan være kalorie- og fedtrige; indregn dem i dagsbudgettet for at undgå skjulte kalorier.

Visse tilstande hos Welsh Springer Spaniel kan kræve medicinske diæter ordineret af dyrlægen. Ved dokumenteret foderallergi er hydrolyserede eller aminosyrediæter ofte førstevalg. Ved kronisk mave-/tarmfølsomhed kan letfordøjelige GI-diæter med moderat fedt, ris/kartoffel som lette kulhydrater, tilsat præbiotika (FOS/MOS) og evt. probiotika stabilisere tarmen. Spaniels kan udvikle pancreatitis, især efter meget fedtholdige rester; her er en lavfedtdiæt essentiel, og godbidder skal være særligt magre. Ved urinvejssten bruges specifikke diæter til henholdsvis struvit (opløsning via kontrolleret mineralindhold og urin-pH) og calciumoxalat (forebyggelse via urinfortynding og justeret mineralprofil). Nyresygdom kræver lavere fosfor og tilpasset protein; leversygdom kan kræve letfordøjeligt protein, justeret kobber og høj energi-densitet. Til hunde med ledproblemer eller begyndende stivhed kan terapeutiske diæter med højt indhold af EPA/DHA, antioxidanter og tilsatte lednæringsstoffer være nyttige sammen med korrekt træning. Entropion (indadkrængede øjenlåg) er en øjenlidelse, der behandles kirurgisk; ernæring kan ikke rette lidelsen, men et foder rigt på protein, omega-3 og antioxidanter kan støtte sårheling og dæmpe inflammation i forløbet. Husk, at medicinske diæter skal bruges efter diagnose og under opfølgning, da forkert diætvalg kan forværre en tilstand. Overgange til ny diæt bør som udgangspunkt ske gradvist over 5–7 dage for at skåne maven, undtagen når dyrlægen anbefaler andet (f.eks. ved eliminationsdiæt). For den aktive Welsh Springer bør man samtidig sikre tilstrækkeligt kalorieindtag via portionsstørrelse eller måltidsfrekvens, så kropsvægten holdes stabil, selv når fedtindholdet i diæten er lavt.

En del ejere ønsker friskfoder, hjemmelavet eller rå fodring til deres Welsh Springer Spaniel. Det kan fungere, hvis det er korrekt balanceret, men ubalancerede opskrifter kan føre til mangler i calcium, jod, kobber, D-vitamin m.m., eller omvendt toksiske overskud. Udgangspunktet bør være en recept formuleret af en veterinær ernæringsekspert med reference til FEDIAF-standarder. For en aktiv, voksen hund er målet typisk 24–30 % protein og 15–25 % fedt på tørstofbasis, samt et moderat kulhydratindhold for at understøtte udholdenhed, uden at maven belastes. I praksis planlægges efter energi: beregn dagligt behov (ofte 1.000–1.500 kcal for en 16–20 kg aktiv Welsh Springer), og lad opskriftens energitæthed afgøre gram pr. dag. Hjemmelavet, skånsomt tilberedt mad kan have energitæthed omkring 1,0–1,5 kcal/g; rå blandinger varierer bredt. Justér mængden i små trin efter BCS og præstation. Sigt efter Ca:P-forhold omkring 1,2–1,4:1; rene kød-/organrations uden korrekt kalktilskud giver farlig calcium/mangel og sekundær hyperparathyreoidisme. Inkludér 5–10 % lever/organ i opskriften, men undgå store mængder lever over tid pga. A-vitamin. Fisk 1–2 gange ugentligt kan bidrage med EPA/DHA, men rå fisk og råt kød medfører smitterisiko (Salmonella, Campylobacter, Listeria), som er særligt problematisk i hjem med børn, ældre eller immunsvækkede. God hygiejne, separat håndtering og frysning reducerer, men eliminerer ikke, risiko. Af sikkerhedsgrunde frarådes rå ben pga. tandskader, forstoppelse og perforationsrisiko; vælg i stedet tandbørstning dagligt og godkendte dentaltyg. En kombinationsmodel, hvor højkvalitets tør- eller vådfoder udgør basen, og der suppleres med friske komponenter (fx lidt kogt fisk, grønt, yoghurt) i kontrollerede mængder, kan være en praktisk og sikker mellemvej, så længe den samlede ration forbliver komplet og balanceret.

Tilskud kan være nyttige, når de bruges målrettet og sikkert. Omega-3 fra fiskeolie (EPA/DHA) kan dæmpe hud- og ledinflammation, støtte pels og restitution. Et dagligt niveau på ca. 40–100 mg/kg kropsvægt af EPA+DHA samlet er ofte passende, hvor de højere doser bruges ved led/kløe efter aftale med dyrlæge. Vælg rensede produkter til hunde, og tilfør E-vitamin i passende mængde ved længerevarende høje doser af fiskeolie. Til led kan glucosamin (ca. 15–30 mg/kg/dag) og chondroitin (ca. 3–15 mg/kg/dag) eller grønlæbet musling (ca. 20 mg/kg/dag som pulver, produktafhængigt) over 6–8 uger være værd at afprøve, særligt for en aktiv jagthund, der belaster hofter og albuer. Probiotika med dokumenterede hundestammer i 1–5 mia. CFU/dag kan stabilisere maven ved foderskifte, stress eller efter antibiotika. Opløselige fibre som loppefrøskaller/psyllium kan hjælpe ved skiftende afføring (typisk 0,5–1 tsk per 10 kg kropsvægt 1–2 gange dagligt, opblødt og sammen med rigeligt vand). Multivitaminer er normalt unødvendige på et fuldfoder og kan i værste fald forrykke mineralbalancen. Undgå at kombinere mange produkter med overlappende ingredienser (fx flere ledtilskud), da det øger risikoen for overdosering uden ekstra effekt. Vælg tilskud fra producenter, der offentliggør batchtests for renhed og indhold, og tilpas planen til hundens aktuelle behov: pelsfældning, sæson, træningsmængde og eventuelle diagnoser. Husk, at tilskud understøtter, men ikke kan erstatte, et korrekt sammensat foder og en klog trænings- og hvileplan for racens høje aktivitetsniveau.