West Highland White Terrier - Allergi og intolerance: Komplet guide

West Highland White Terrier bliver ofte omtalt som hypoallergen, fordi den fælder relativt lidt, og fordi den hårde, dobbeltlagte terrierpels holder på skælpartiklerne, indtil de fjernes ved pleje. Det betyder typisk mindre allergenbelastning i hjemmet sammenlignet med mange andre racer. Hypoallergen er dog ikke det samme som allergifri; alle hunde producerer allergener via hud, spyt og urin, og følsomme personer kan stadig reagere. For Westien handler nøglen om konsekvent pels- og miljøpleje, så mængden af udskilte allergener holdes nede.
Racens pels består af et hårdt dækhår og en tæt underuld. For at bibeholde den funktionelle struktur, som både beskytter huden og reducerer løse hår, er håndstripping hver 6–8. uge ideelt. Klipning kan gøre pelsen blødere og mere absorberende, hvilket for nogle Westier kan øge hudfugt og kløe. Ugentlig børstning og regelmæssig badning med en mild, hundespecifik shampoo hjælper, når der skylles grundigt og pelsen tørres ordentligt, så underulden ikke forbliver fugtig.
Det er vigtigt at skelne mellem menneskers allergi over for hunde og hundens egne allergier. Westien er nemlig overrepræsenteret for atopisk dermatitis og foderrelateret intolerance, hvilket kan give rødme, kløe, ørerbetændelse og tilbagevendende hudinfektioner. Den helt hvide pels gør hudforandringer lette at opdage, men den afslører også tåre- og spytfarvninger, hvis hunden slikker sig meget. Takket være racens beskedne størrelse er den samlede allergenmængde i hjemmet ofte lavere end fra større racer, men den praktiske forskel afhænger i høj grad af, hvor godt du håndterer pelspleje, rengøring og hundens underliggende hudsundhed. Med en proaktiv plan kan de fleste familier minimere gener, både for menneskers allergier og for Westiens egne hudproblemer.

Effektiv håndtering af Westiens allergier kræver en trinvis, konsekvent strategi, hvor du både reducerer eksponering, plejer hudbarrieren og forebygger opblussen. Start med at registrere symptomer i en kløedagbog (0–10 skala), og noter sæson, foder, gåture, vejr og rengøring. Typiske tegn er poteslikken, rødme i armhuler og lyske, ansigtsgnubben, tilbagevendende ørerbetændelser og tynd pels på poter/mave. Kløe ved haleroden kan pege mod loppeallergi.
Parasitudryddelse står først. Brug et moderne, isoxazolin-baseret loppe-/flåtmiddel året rundt, også hvis du sjældent ser lopper. En enkelt loppebid kan trigge uger af kløe hos en allergisk hund.
Hud- og pelspleje bør være ugentlig og målrettet. Bad med en skånsom, men effektiv shampoo, gerne med kløestillende og antiseptiske egenskaber (f.eks. chlorhexidin eller kombinationer ved gærproblemer), og lad produktet have 5–10 minutters kontakttid, før du skyller grundigt. Afslut med en balsam/leave-in med ceramider for at styrke hudbarrieren. Tør pelsen helt, helst med kølig luft, da fugtig underuld fremmer gærvækst. Håndstrip pelsen hver 6–8. uge, så døde hår fjernes uden at blødgøre dækhåret unødigt.
Ører renses 1 gang ugentligt med en tørrende ørerens, særligt hvis hunden har tendens til otitis. Efter gåture skylles og tørres poter for at fjerne pollen og salt, og en barrierevoks kan beskytte trædepuderne.
Tilpas motionen (op til cirka 1 time dagligt) til dage og tidspunkter med lavt pollenniveau. På dage med høj belastning flyttes fokus til mental aktivering indendørs: næselege, problemløsningslege og korte træningspas. Ved konsekvent hverdagsstyring falder antallet og sværhedsgraden af opblussen typisk markant.

Mange Westier med kløe har foderrelateret overfølsomhed. Den sikreste diagnosemetode er en stram eliminationsdiæt i 8–12 uger. Vælg enten et veterinært hydrolyseret foder (proteiner spaltet til så små fragmenter, at immunforsvaret sjældent genkender dem) eller et velvalgt novel-protein-foder (f.eks. vildt/kanin, hvis hunden aldrig har fået disse før). Under forsøget må hunden kun få det valgte foder og vand – ingen andre godbidder, tyggeben, smagsatte mediciner eller madrester. Når kløen er klart forbedret, udføres en provokation med den tidligere kost for at bekræfte diagnosen.
Tørfoder kan indeholde lagermider, som hos følsomme hunde provokerer symptomer, uanset proteinindholdet. Reducér risikoen ved at købe mindre poser, opbevare foder lufttæt og køligt, bruge indholdet inden 4–6 uger, og eventuelt fryse portioner i 48–72 timer. Vådfoder er sjældent belastet af lagermider, men skal håndteres hygiejnisk.
Under eliminationsdiæt kan du bage små godbidder af det valgte foder eller bruge tilladte grøntsager, som gulerodsstave. Læs altid ingredienslister omhyggeligt, og husk at smagsatte tabletter og tandplejepinde ofte indeholder kylling eller okse. Skift midlertidigt til ikke-smagsatte lægemidler efter aftale med dyrlægen.
Omega-3-fedtsyrer (EPA+DHA) kan dæmpe inflammation og understøtte hudbarrieren; en praktisk rettesnor er 50–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag, med gradvis optrapning og kontrol for maveuro. Vælg produkter af dokumenteret kvalitet, og supplér eventuelt med E-vitamin efter dyrlægens råd. Klinisk dokumenterede probiotika kan stabilisere tarm-hud-aksen og reducere kløe hos nogle hunde.
Hold portionsstørrelserne passende for en lille, kompakt terrier (7–10 kg), og lad godbidder udgøre højst 10 % af dagens energi. Brug skåle af rustfrit stål, rengør dem varmt/med opvaskemaskine, og undgå plastik, som kan irritere hud og læber.

Allergiske Westier reagerer ofte på både indendørs og udendørs allergener. Indendørs er husstøvmider, lagermider og skimmelsvampe de hyppigste; udendørs er det især pollen og skimmelsvampe. En målrettet miljøkontrol kan sænke kløetærsklen, så færre triggere udløser symptomer.
Hold hjemmet rent med en støvsuger med HEPA-filter 2–3 gange om ugen, og supplér gerne med en luftrenser med ægte HEPA i rum, hvor hunden opholder sig mest. Vask hundens sengetøj ugentligt ved 60 °C, tør helt, og skift mellem to sæt, så fugt ikke ophobes. En hævet seng med vaskbart betræk reducerer støvkontakt. Hold luftfugtigheden omkring 40–50 %, udluft kort og effektivt, og udbedr fugtskader straks for at forebygge skimmelsvamp.
Vælg parfume- og farvestoffri rengørings- og vaskemidler, og undgå duftlys, røg og aerosoler. Rygning og brænderøg kan forværre luftveje og hud hos følsomme hunde.
I pollensæsonen planlægges gåture, når niveauet er lavest, ofte efter regn eller tidligt på dagen. Hold græsset kort i haven, og skyl poter, bug og ben let efter turen for at fjerne pollen, især når hunden har pels tæt på jorden. Hold bilens ventilationssystem på recirkulation under kørsler i højsæson.
Opbevar foder i lufttætte beholdere, helst originale poser i en tønde, og undgå at blande nyt og gammelt foder. Rengør foderskovle og beholdere jævnligt. Disse tiltag, kombineret med god pelspleje, reducerer den samlede allergenbelastning og hjælper Westien med at holde sig komfortabel året rundt.

Når miljø og kost er optimeret, men kløen består, bør du sammen med dyrlægen lægge en medicinsk plan. En systematisk udredning omfatter ofte hudskrab for parasitter, cytologi fra hud/ører for bakterier og gær (Staphylococcus pseudintermedius, Malassezia), eventuelle dyrkninger ved gentagne infektioner samt en eliminationsdiæt for at udelukke foderallergi. Ved mistanke om miljøallergi kan der laves intradermal test eller serologisk IgE-test for at skræddersy allergenspecifik immunterapi (ASIT).
Mod kløe anvendes hyppigt oclacitinib (Apoquel) med hurtig indsættende effekt og lokivetmab (Cytopoint) som injektion, der neutraliserer IL‑31 og virker 4–8 uger. Begge kan kombineres med hudpleje og er velegnede til langtidsstyring. Kortikosteroider kan være nødvendige ved svære opblussen, men bruges kortvarigt pga. bivirkninger. Cyclosporin (Atopica) er et steroidbesparende alternativ ved kronisk atopi, men kræver tålmodighed i opstartsfasen. Antihistaminer har variabel effekt hos hunde, men kan støtte milde tilfælde eller ved sæsonpræget kløe.
Sekundære infektioner skal aktivt behandles: milde tilfælde ofte topikalt (chlorhexidin/miconazol-shampoo, antiseptiske skum/servietter), svære med systemiske antibiotika eller svampemidler baseret på dyrkning og resistens. Til ører anvendes øredråber med kombinationer af antiinflammatorisk, antibakteriel og antimykotisk effekt, og der følges op med regelmæssig rens.
ASIT er den eneste behandling, der kan ændre sygdommens forløb, og ca. 60–75 % opnår signifikant bedring over 6–12 måneder. Den er sikker til langtidsbrug og særligt relevant for unge Westier med vedvarende atopi.
Vær opmærksom på raceprædispositioner: Westier kan udvikle idiopatisk pulmonal fibrose med tør hoste og motionsintolerance, som ikke er en allergi. Forveksles hoste med ”allergi”, overses behandlingsbehovet. Koordiner altid behandlingsplanen med din dyrlæge, og planlæg kontroller hver 3.–6. måned med kløeskema og hudstatus.