West Highland White Terrier og motion: Skab den perfekte motionsrutine

West Highland White Terrier, eller “Westie”, er en lille, robust terrier med et stort drive. Som klassisk jordhund er den bygget til korte, energiske indsatser, snusende søg og kvik problemløsning, ikke til maratonløb. De fleste Westies trives med 45–60 minutters samlet motion om dagen, fordelt på flere sessioner, kombineret med målrettet mental stimulering. Målet er en glad, mentalt tilfredsstillet hund, der får brugt næse, hjerne og krop uden at blive overkørt.

Strukturér dagen i 2–3 gåture: én hovedtur på 30–40 minutter i moderat tempo med rige snusepauser, og 1–2 korte ture på 10–15 minutter til toilet, løsne muskler og træne små øvelser. Supplér med 10–20 minutters mental aktivering i hjemmet, f.eks. nose work, problemløsningslegetøj eller let tricktræning. Kvalitet vægter højere end distance; en “snuse-safari” trætter en Westie langt mere end monoton trav.

Husk racens stærke byttedrift. Løse katte, egern og fugle kan udløse jagtadfærd, og indkaldet er sjældent 100 % sikkert hos terriere. Brug derfor en god Y-sele og en 3–10 meters line i åbne områder, indtil indkald, stop-signal og kontakt er velindlært. Westiens kompakte krop tåler en del, men deres små led har godt af varieret, blødt underlag og moderate tempi frem for gentagen, hård asfalt.

Westien er samtidig en social, underholdende følgesvend, som ofte bor i lejlighed. Det er intet problem, når man prioriterer daglige ture, målrettet hjernetræning og korte legepas. En ensartet, velbalanceret rutine reducerer rastløshed, forebygger overvægt og hjælper med at kanalisere terrierenergien på en konstruktiv måde.

Hvalp (8 uger–12 måneder). Westie-hvalpe er nysgerrige og modige, men deres vækstzoner er sårbare. Brug tommelfingerreglen: højst cirka 5 minutters struktureret gåtur pr. måned af hvalpens alder, 2–3 gange dagligt, plus masser af fri snusetid. Fokusér på korte, gode oplevelser: nye underlag, lyde, roligt møde med mennesker og hunde, små indkald, byttelege med tydelig start/stop og selvkontrol. Undgå trapper, spring ned fra sofa og bil, lange cykelture og gentagen boldkast. Ved tegn på træthed, halthed eller modvilje, stoppes aktiviteten straks.

Ung/voksen (1–7 år). Når leddene er modne, kan du gradvist øge intensiteten. En typisk uge kan bestå af 4–5 rolige til moderate gåture, 1–2 pulspas med korte intervaller (f.eks. 6 x 20–30 sekunder hurtig trav eller let løb på blødt underlag med 60 sekunders pause), og 2 styrkepas. Styrken bygges bedst med kontrollerede øvelser: cavaletti i lav højde, bakke-arbejde i skrånende terræn, kontrollerede bakkeøvelser baglæns op på et lavt trin, samt kernestabilitet på skridsikre puder. Hold mindst én hviledag om ugen. Westien er ikke en distance-løber; hold løbeture korte og teknisk rene, og prioriter snusearbejde, problemløsning og træningslege.

Senior (8+ år). Ældre Westies bevarer ofte lysten til aktivitet, men restitutionen tager længere tid. Del motionen i flere, kortere ture på fladt eller blødt underlag, og erstat spring med næsearbejde, shaping og rolige balanceøvelser. Vær opmærksom på racens disposition for pulmonal fibrose; hoste, hurtigt åndenød ved beskeden anstrengelse eller nedsat udholdenhed kræver dyrlægetjek og mere skånsomme aktivitetsformer. Let opvarmning i 5–10 minutter og afkøling i samme længde reducerer risikoen for skader. Et varmt dækken i koldt, fugtigt vejr kan være en fordel for stive muskler.

Westien er skarp og arbejdsivrig, så mental aktivering er nøglen til en harmonisk hverdag – især i lejlighed og på regnvejrsdage. Tænk i næse, hjerne og krop, og hold øvelserne korte, sjove og belønnende.

• - Nose work light: Læg 8–12 duftgodbidder i forskellige rum eller i en snusemåtte, og lad hunden søge i 3–5 runder. Variér sværhedsgraden med højde, gemmesteder og duftbeholdere med små huller.
• Problemløsningsspil: Fodergåder, muffin-bakke med bolde, håndklæde-ruller og flade papkasser giver naturlig udfordring uden hop.
• Tricktræning: Lær target (næse på hånden), spin til begge sider, buk, pote, og “på plads”. 3–5 repetitioner ad gangen, pauser imellem, og afslut mens hunden er motiveret.
• Proprioception og stabilitet: Gå over lave cavaletti-stænger, stå med forpoterne på en skammel, lave kontrollerede “sit-stand”-skift og vægtskift på skridsikre puder. Det styrker bagpart og knæ, hvilket er relevant for en race med tendens til patellaluksation.
• Rolige trækkelege med regler: Brug et blødt legetøj, indfør cue til “tag” og “slip”, og hold sekvenserne korte. Det bygger samarbejde, impulskontrol og selvtillid.

Indendørs bør du sikre underlaget. Glatte gulve øger risikoen for at glide og belaste knæ og hofter. Brug tæpper eller skridsikre måtter i træningsområdet, og undgå højintens hop og hurtige vendinger. Afslut gerne med tyg i 5–10 minutter på et passende, blødt tyggeben; det sænker arousal og giver ro uden at overbelaste kæben hos unge hunde.

Udendørs kommer Westiens terrierhjerte til sin ret. Variation er din bedste ven: nye ruter, forskelligt underlag og meningsfulde opgaver holder motivationen høj og adfærden fokuseret.

• - Snuse-drevne gåture: Giv hunden “fri snus” i 5–10 minutter i starten af turen for at sænke arousal, og indfør derefter korte træningslommer med kontakt, fodslag og indkald.
• Long line-lege: Brug 5–10 meters line på eng, i skov eller på stranden. Træn sikre indkald (3–5 gentagelser), stop-signal og “gå pænt”, uden at give slip på sikkerheden.
• Spor og færtsøg: Træk en kort godbidsspor-rute i græsset eller læg et personspor. Westiens næsearbejde er naturtalent, som trætter uden at slide.
• Bakke- og sandtræning: Korte passager i blødt sand eller op ad en mild bakke bygger bagparten skånsomt. Hold pauser og undgå lange, tunge stræk.
• Urban agility: Bænke til “op og ned”, lave kantsten, gangbroer og trapper i roligt tempo giver selvtillid og kropskontrol. Hold springhøjden lav, og gå ned ad trapper i snor med støtte.
• Sikker vandleg: Nogle Westies kan lide vand, andre ikke. Hvis din hund nyder svømning, så brug redningsvest, vælg stille vand, og hold sessioner korte for at undgå kulde og udmattelse.

Mange Westies elsker at grave. Skab et “tilladt gravehjørne” i haven eller en gravkasse med sand/jord, hvor du gemmer legetøj og godbidder. Det kanaliserer instinktet og beskytter blomsterbedene. Boldkast kan være sjovt, men terriere kan let køre sig selv for højt op; byt hellere til søgelege, zigzag-gåture og problemløsning, som giver kvalitet frem for kvantitet.

Overvej hundesport, der passer til racen: rally-lydighed, hoopers, nose work/NW og begynder-agility med lave højder. Træn teknisk pænt, hold korte pas, og prioriter sikkerhed over fart.

Sikkerhed starter med udstyr og plan. Brug en veltilpasset Y-sele, som aflaster hals og luftveje, og en solid line på 2–3 meter til hverdag; til træning i åbne områder er en 5–10 meters long line ideel. Undgå fleksliner, som kan give ryk og brændmærker. ID-mærkning og opdaterede kontaktoplysninger er et must for en jagtglad terrier.

Tilpas efter vejr. Westiens grove, hvide dobbeltpels beskytter moderat mod kulde og regn, men i summervarme bør du gå i skygge, undgå middagssol og medbringe vand. Lys pels og lyserøde områder kan blive solfølsomme; brug hundesikker solcreme på snude og ørespidser ved stærk sol.

Beskyt leddene: hold neglene korte, undgå gentagne høje hop, og brug skridsikre underlag indendørs. Ved tegn på patellaluksation (pludselig “bunny hop”, kortvarig haltefrihed efter et lille hop), skru ned og kontakt dyrlægen. Unge hunde med Legg-Calvé-Perthes kan få tiltagende bagbenssmerter; undgå spring og hård træning, og søg udredning. Craniomandibulær osteopati kan give kæbesmerter hos hvalpe; vælg blødere tyg og korte træningspas. Racen har øget risiko for pulmonal fibrose; hoste, hvæsen, hurtig vejrtrækning og træthed kræver ro, køligt miljø og dyrlægetjek.

Afslut altid med 5–10 minutters afkøling i snor og let stræk/massage, og planlæg ugentlige restitutionsdage. Brug hypoallergene belønninger, hvis din Westie har foderrelaterede allergier, så maven ikke belastes i forbindelse med træning.