Wetterhoun - Ansvarlig avl og genetik

Wetterhoun er en robust, middelstor til stor vandhund fra Friesland, udviklet som alsidig jagt- og vagthund i vådområder. Avl mod racens standard handler ikke kun om udseende, men om funktion: en stærk, kompakt krop, god knoglekraft uden at være tung, og en tæt, kruset, vandafvisende pels med naturlig olie, der beskytter i koldt vand. Acceptable farver er som udgangspunkt sort eller brun, enten ensfarvet eller i sort/hvid eller brun/hvid med ticking eller roaning. Hovedet er tørt og kraftfuldt, øjnene ovale og mørke til farven harmonerende, ørerne middelstore, hængende og beklædt med kruset pels. Biddet skal være saksebid, og haleføringen er karakteristisk ringformet over krydset.
Temperamentet er centralt for avlskvalitet. Wetterhoun skal være loyal, intelligent og godmodig, men også vagtsom uden unødig skarphed. Den må ikke være nervøs, lydfølsom eller aggressiv, og den skal have en naturlig arbejdsvilje i og omkring vand. Bevægelserne skal være frie og jordvindende, med god rækkevidde og fraskub, hvilket vidner om sund konstruktion i skulder, albue, knæ og hofte.
I Danmark bør avlsdyr som minimum være FCI-stambogsførte og opfylde Dansk Kennel Klubs avlsanbefalinger. En praktisk tilgang er at lade avlsemner gennemgå en struktureret temperamentvurdering, fx via mentalbeskrivelse eller racerelevante brugsprøver, der dokumenterer vandglæde, næsearbejde og samarbejdsevne. Udprægede ekstremer i type – for stor knoglekraft, for stram eller for løs krus, overdreven pelsmængde eller ringe brystdybde – går ud over funktion og bør sorteres fra. Husk, at en velfungerende Wetterhoun også skal kunne leve et aktivt familieliv; derfor skal både sundhed, funktion og stabilt, omgængeligt væsen vægte højere end udstillingsresultater alene.

Wetterhoun er en sjælden race med relativt lille avlsbase, hvilket gør proaktiv genetisk forvaltning afgørende. Målet er at bevare racens særpræg og arbejdsegenskaber, samtidig med at man mindsker indavl og undgår flaskehalse. Et centralt værktøj er indavlskoefficienten (COI). Stræb efter en 5–10 generationers COI, der ligger så lavt som praktisk muligt – ofte under 6–8 % i 10 generationer – og undgå parringer, hvor kombineret COI stiger markant over racens gennemsnit. Brug stambogsværktøjer fra DKK og racens specialklub samt internationale databaser fra den hollandske specialklub til at vurdere slægtskab og slægtskabsgrad (kinship) mellem kandidater.
Undgå “popular sire”-effekten, hvor enkelte hanner dominerer genpuljen. Sæt loft over afkom pr. han, især i en lille population, og vent med at gentage kombinationer, til du har sundheds- og temperamentdata på de første afkom. Hvor avlsindeks (EBV) for HD/ED findes, bør kombinationen give et forventet indeks over racens gennemsnit. Import af nyt genetisk materiale – fx fra Holland – kan være værdifuldt, men kræver samme sundheds- og temperamentsmæssige standarder.
Farvegenetikken i racen (B-lokus for brun/sort, S-lokus for hvid spotting og roaning) skal forvaltes med omtanke. Avl på farve må aldrig ske på bekostning af sundhed, temperament eller funktionel pels. Linjeavl kan bruges moderat for at fastholde ønskede egenskaber, men den skal afbalanceres af outcross inden for racen for at bevare heterozygositeten. Overvej at indsamle og analysere DNA-brede diversitetsdata (fx via anerkendte paneler) for at kortlægge racens variation, identificere bærere af kendte varianter og planlægge parringer, der minimerer risiko for at parre to bærere af samme recessive mutation.

Selv om Wetterhoun generelt anses for robust, bør avlsprogrammer bygge på dokumenteret sundhed. Følgende anbefalinger er racerelevante i Skandinavien:
Hofte- og albueled: Røntgen for HD og ED med officiel aflæsning (DKK/FCI). Prioritér A/B-hofter og lave ED-grader, og anvend HD-indeks, hvor tilgængeligt, til at forbedre den genetiske trend. Gentag ikke kombinationer, der giver et uforholdsmæssigt højt antal afkom med ledproblemer.
Øjne: ECVO-øjenundersøgelse før første parring og regelmæssigt derefter (årligt til midt-i-ældres år), for at screene for arvelige katarakter, PRA, distichiasis m.m. Kun fri- eller ansvarligt matchede bærerstatusser bør indgå i avl.
Neurologi/epilepsi: Der findes ingen enkel test for idiopatisk epilepsi. Vægt derfor stamtavledata, pålidelig afkomsopfølgning og åbenhed fra opdrættere om eventuelle tilfælde i linjen. Undgå tæt slægtede parringer, hvis der findes kendte tilfælde.
Ører og hud: Den vandafvisende, krusede pels og hængeører disponerer for otitis externa og hot spots hos hunde, der bader ofte. Kliniske øre- og hudproblemer er primært miljøbetingede, men vedvarende, behandlingskrævende tilstande bør føre til avlsmæssig forsigtighed.
DNA-paneler: Et bredt DNA-panel kan bruges til at afdække bærerstatus for kendte varianter på tværs af racer og kortlægge genetisk diversitet. Beslutninger bør dog forankres i racens specialklubanbefalinger, så man undgår at sortere for aggressivt på varianter uden dokumenteret klinisk betydning i racen.
Generel avlsklargøring: Tandsæt (saksebid), normal testikelstatus hos hanner, baseline-blodprofil for avlstæver, herunder skjoldbruskkirtel ved behov. Infektionssikkerhed er vigtig: Brucella canis-test før parring – især ved import/eksport – samt dokumenteret vaccine- og ormeprogram. For tæver anbefales reproduktionsstatusvurdering og progesteronbaseret parringsplan. For hanner kan sædkvalitetstest og nedfrysning overvejes i sjældne linjer.

Ansvarlig avl af Wetterhoun starter og slutter med hundens velfærd. Avlsdyr skal være fysisk og mentalt egnede, og parringer gennemføres kun, hvis der er et klart formål: at bevare eller forbedre sundhed, temperament og funktion. Respekter aldersgrænser: tæver bør som udgangspunkt ikke få første kuld før modenhed (ofte ≥24 måneder) og ikke avles hyppigt eller i tæt rækkefølge; hanner bør være færdigundersøgte, før de tilbydes til avl. Sæt etisk loft over antal afkom per han for at beskytte genbredden.
Transparens er et nøgleprincip. Del sundhedsresultater, afkomsdata og eventuelle problemer åbent med hvalpekøbere, medopdrættere og specialklub. Brug skriftlige kontrakter, der dækker sundhedsgaranti, tilbagekøbs-/omplaceringsklausul og forventninger til træning og pasning. Forpligt dig til livslang støtte til dine hvalpe.
Miljø og prægning er en del af avlsansvaret. Drægtige tæver skal have trygge, rolige rammer, korrekt ernæring og passende motion. Hvalpe skal socialiseres systematisk i de første 8 uger, med kontrollerede nye lyde, underlag, håndtering, korte køreture og introduktion til vand på hundens præmisser. Undgå at selektere på eksteriøre ekstremer eller trends. Vælg i stedet funktionelt korrekte, sunde og mentalt stabile hunde, der trives med aktivt familieliv og jagt-/vandarbejde.
Endelig bør økonomi aldrig være primær drivkraft. Sjældenhed må ikke misbruges til at hæve priser eller lempe krav. Hvis ikke en planlagt parring forbedrer racen, er det etisk korrekt at lade være og vente på en bedre kombination.

Det optimale match for en Wetterhoun baseres på en helhedsvurdering: sundhed, temperament, brugsegenskaber, eksteriør og genetisk afstand. Start med en ærlig SWOT-profil af din hund (styrker, svagheder, muligheder, trusler). Matcher herefter med en partner, der komplementerer svaghederne uden at kompromittere styrkerne. Har tæven begrænset brystdybde og middel bevægelse, så vælg en han med dokumenteret korrekt front, god skulderfrihed og stærk overlinje. Har hannen tendens til reserveret væsen, så vælg en tæve med dokumenteret social robusthed og stabil nerver.
Brug data aktivt. Sammenlign HD/ED-resultater, øjenattester, eventuelle DNA-profiler og mentale beskrivelser. Gennemgå søskende og halvsøskende – de fortæller ofte mere om avlsværdi end individet alene. Undersøg afkom fra tidligere kombinationer på begge sider. Anvend COI/kinship-beregninger over 5–10 generationer, og prioriter lavere slægtskab, især i sjældne linjer. Mindsk popular-sire-effekten ved at bruge flere forskellige, veldokumenterede hanner over tid.
Funktionstests er særligt relevante for en vandhund. Søg partnere med dokumenteret vandglæde, næse og samarbejdsevne, og vurder pelsens funktion: den skal være tæt, kruset og vandafvisende uden at filte. Overvej praktiske forhold som geografi, logistik, kontraktvilkår og infektionssikkerhed (brucella-test, sundhedscertifikat). Planlæg fødselstermin i forhold til klima og aktivitet, da vand- og kuldeeksponering kræver fornuftig management.
Inddrag racens specialklub og erfarne mentorer. De kan foreslå egnede kombinationer, advare mod risikofyldte slægtskaber og hjælpe med at læse stamtavler i dybden. Vær villig til at importere eller bruge frossen sæd, når det gavner diversiteten, men hold altid fast i samme sundheds- og temperamentskrav som ved lokale parringer.