Wetterhoun udviklingsmilestones: Fra hvalp til senior

Wetterhoun er en sjælden, hollandsk vandhund fra Friesland, placeret i FCI gruppe 8 (apporterende jagthunde, sweisshunde og vandhunde). Som stor race, med hanner omkring 58–59 cm og tæver omkring 55 cm, vokser den hurtigt i de første måneder. Hvalpe fødes med en tæt, krøllet, vandafvisende pels, og de er fra naturen loyale, intelligente og godmodige, men, som ofte ses hos vandhunde, lidt reserverede over for fremmede. Derfor, bør socialiseringen begynde systematisk fra 8–16 uger.

Fra hjemkomsten, planlæg korte, positive oplevelser: møder med rolige mennesker i forskellige aldre, lyde i byen, bilkørsel, håndtering af poter, ører og mund. Introducer vand som leg i lavt, sikkert vand, når vejret er varmt, så hvalpen forbinder vand med tryghed. Prioritér kaldesignal, kontaktøvelser og bytteleg; det giver dig senere kontrol omkring vand og vildt.

Som stor race er ledvækst sårbar. Vælg foder beregnet til store hvalpe (balanceret calcium/fosfor), og undgå trapper, hop og glatte gulve. Hold hvalpen slank, da overvægt øger risikoen for ledproblemer. Korte træningspas (3–5 minutter), flere gange dagligt, er ideelle for at bygge vaner uden at overbelaste krop eller hjerne.

Pelsplejen er enkel, men konsekvent: luft tør pels efter regn og bad, red let med kam eller fingre ugentligt, og undgå hård børstning, som kan kruse pelsen. Rengør ørerne skånsomt, især efter vandleg, for at forebygge ørebetændelse. Tænk også på alene-hjemme-træning, allerede fra uge 10–12, i sekvenser på få minutter, så hvalpen lærer at finde ro. Planlæg første dyrlægetjek straks efter overtagelse, gennemfør vaccinationsprogrammet, og lav en forebyggelsesplan for parasitter. Vær opmærksom på, at kuldstørrelser ofte er moderate (typisk 5–7), hvorfor god opdrætterprægning har stor betydning for en stabil start.

Fra cirka 5–6 måneder og op til 18 måneder, går Wetterhoun ind i en ungdomsfase, hvor hormoner, nysgerrighed og selvstændighed spidser til. Du kan opleve selektiv hørelse, mere vagtsomhed over for fremmede og en stærkere trang til at følge næsen. Det er normalt, og med tålmodighed, struktur og høj belønningsfrekvens, får du en mere stabil hund på den anden side.

Motionen kan gradvist øges, men hold fortsat fokus på lav-impact aktiviteter: varierende skovbund, bløde underlag, kontrolleret apportering og korte svømmeture i lunt vand. Brug 10–15 meter langline ved vand og i vildtrige områder, så du kan belønne indkald mange gange uden at miste sikkerheden. Introducer næsearbejde (spor, personssøg) og problemløsningslege; de tilfredsstiller racens arbejdsglæde og intelligente natur.

Unghunde kan blive mundfikserede eller destruktive; giv daglige tyggeressourcer og ro-træning i bur eller på tæppe. Styrk impulskontrol gennem enkle øvelser som “værsgo”/“vent” ved foder og døre. Fortsæt målrettet socialisering: korte, kontrollerede møder med gæster, miljøtræning i nye rammer, og beløn rolig adfærd. Vær opmærksom på, at tæver oftest får første løbetid mellem 8–14 måneder; hanner kan blive mere markørende. Tal med dyrlægen om neutralisering; hos store racer, giver det ofte mening at vente til 18–24 måneder af hensyn til led og hormonel modning.

Hold ører rene efter svømning, og tør pelsen grundigt for at forebygge hot spots. Træn bil- og bådvante færdigheder, hvis du skal jage eller sejle: ind- og udstigning på signal, ro i fartøj og sikkert sittedæk, så hunden kan fungere stabilt i vandnære miljøer.

Omkring 2–3 års alderen, falder Wetterhoun typisk til ro mentalt. Nu er fundamentet lagt, og du kan forfine samarbejdet. Racen er en alsidig vandhund med gode evner i apportering fra vand, sporarbejde, mantrailing og som aktiv familiehund. Samtidig, er den naturligt vagtsom og loyal, hvilket gør den til en glimrende gård- og hjemmekammerat, når den guides venligt og konsekvent.

Sigt efter op til 2 timers daglig aktivitet, fordelt mellem fysisk motion og mental stimulering. Variér ugerne med en blanding af svømning, længere skovture, næsearbejde og teknisk lydighed. Arbejd særligt med stærkt indkald, stopfløjte og byttekontrol omkring vand; glæden ved at svømme kan trumfe alt, hvis træningen ikke er gennemtænkt. Mange Wetterhouns trives i hjem med have, men en aktiv lejlighedshusholdning kan fungere, hvis du dækker behovet for motion og hjernearbejde.

Pels- og ørepleje, ugentligt, er fortsat standard: gennemgå pelsen med fingrene for filtre, skyl rent vand ud efter svømning, og tør grundigt. Bad kun ved behov, med mild shampoo, så du bevarer pelsens naturlige olie. Tjek kløer og tænder månedligt; indfør tandbørstning og evt. tandvenlige tyg.

Hold kropsvægt i et huld på 4–5/9. Et kvalitetsfoder til voksne, eventuelt suppleret med omega-3 (EPA/DHA) til hud og led, er en god base. Overvej helbredsundersøgelser som HD/ED-røntgen før avl, og få årlige helbredstjek hos dyrlægen. Med faste rutiner, venlig konsekvens og rige arbejdsmuligheder, forbliver den voksne Wetterhoun afbalanceret, samarbejdsvillig og holdbar.

Når hunden passerer cirka 6–8 år, begynder den midaldrende fase. Energiniveauet er ofte stadig højt, men restitutionen kan tage lidt længere tid. Justér fodermængde og træningsplan, så vægten holdes stabil, og musklerne bevares. Bevar varierende, lav-impact aktiviteter: svømning i lunt vand, bakke- og skovbundsarbejde, samt korte tekniske træningspas, der udfordrer hjernen uden at slide på leddene.

Planlæg årlige helbredstjek, inklusive tandstatus, hjerte- og ledvurdering. Vær opmærksom på tidlige tegn på slidgigt: stivhed efter hvile, tøven ved trapper, nedsat lyst til at springe. Tidlig indsats med vægtkontrol, skræddersyet motion, fysioterapi og eventuelt tilskud (fx grønlæbet musling, omega-3) kan hjælpe. Efter vandtræning, tør pelsen grundigt, og hold hunden varm, så du undgår hudirritation og stivhed.

Som stor race, kan Wetterhoun teoretisk være disponeret for maveproblemer som oppustethed/mavedrejning (GDV). Forebyg med rolige forhold omkring fodring, flere små måltider, undgå voldsom leg lige før og efter mad, og brug evt. slowfeeder. Fokuser på ører og hud: midaldrende vandhunde får lettere ørebetændelser og fugtdermatitis, hvis ører og pels forbliver fugtige.

Mentalt, har racen fortsat brug for mål og mening. Fortsæt næsearbejde, let apportering og problemløsning, men giv længere pauser mellem de hårde dage. Hvis hunden har en tydelig vagtsomhed, træn gæste- og dørhåndtering, så adfærden forbliver høflig. Kort sagt, fasthold kvaliteten i de ting, der virker, og trim de områder, hvor alderen begynder at mærkes.

De fleste Wetterhouns bliver 10–15 år. Overgangen til senior starter ofte omkring 8–9 år. Her handler hverdagen om komfort, forebyggelse og stadig meningsfuld aktivitet. Skift eventuelt til seniorfoder med moderat energi, højere fiber og dokumenteret ledstøtte, hvis huld eller fordøjelse kalder på det. Planlæg halvårlige dyrlægetjek, inkl. blodprøver, tandstatus og ledvurdering, så ændringer fanges tidligt.

Motionen bør være hyppig og moderat: flere korte ture frem for få lange, blid svømning i lunt vand, og daglige stræk- og kropskontroløvelser på skridsikre underlag. Brug sele med godt bryststykke, så nakke og ryg skånes. Overvej ortopædisk hundeseng og ramper til bil og sofa, og læg tæpper på glatte gulve. Hold neglene kortere; mange seniorer slider dem mindre naturligt.

Sansetab kan snige sig ind: hørelse og syn kan blive svagere. Brug tydelige håndtegn og kraftigere dufte i træningen, hold ruterne velkendte, og sæt lys ved havegang og trin. Ved kulde, brug dækken, og begræns kolde svømmeture; tør altid grundigt. Fortsæt hjernegymnastik: enkle spor, snusemåtter og træning af små tricks, der styrker selvtillid og kropskontrol.

Hold øje med knuder i huden, ændret drikkelyst, ufrivillig urin, nattesværmeri eller pludselige adfærdsændringer; søg dyrlæge tidligt. Tal åbent om smertehåndtering og livskvalitet, så du kan justere i tide. Med blid konsekvens, forudsigelighed og stadig plads til racens vandglæde i sikre rammer, kan en senior-Wetterhoun have mange gode, aktive år.