Wetterhoun vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Wetterhoun er bygget til det våde og barske, og den karakteristiske, tætte krøllepels med naturlige olier giver en vis kulde- og vandafvisning. Det betyder dog ikke, at den er immun over for kulde. Vind, fugt, varighed ude og hundens individuelle forhold – alder, kropskondition og akklimatisering – er afgørende for, hvordan netop din Wetterhoun reagerer. Som stor vandhund med en robust fysik tåler racen typisk korte ophold i frost, men kuldebelastningen stiger markant, når pelsen er gennemblødt, og når det blæser.
Vær opmærksom på tidlige tegn på kuldestress: skælven, spændt kropsholdning, løftede poter, en krummet ryg, langsommere tempo, piben eller uvillighed til at gå fremad. Bliver hunden desorienteret eller sløv, er det alarmsignaler for begyndende hypotermi. Forfrysninger ses oftest på ørespidser, potepuder og haletip – små, kolde og blege områder, der senere bliver røde eller mørke og ømme.
Som tommelfingerregel klarer de fleste sunde, voksne Wetterhouns korte ture ved 0 til minus 5 grader, hvis de holdes i bevægelse og forbliver tørre. Længere ophold i frost kræver dækken og hyppige pauser, mens hvalpe, seniorer og slankere individer bør skånes under frysepunktet. Vådt og blæsende vejr er hårdere end tør kulde, så forkort turene her. Efter udeliv i koldt vejr, skal hunden tørres grundigt, især i armhuler, lyske, under brystet og rundt om ørerne, hvor kulde kan bide sig fast.
Husk, at kuldetolerance også formes af træning og erfaring. Opbyg perioden udendørs gradvist hen over efteråret, så kredsløb, poter og pelsplejerutiner følger med. Og fordi Wetterhoun er intelligent og loyal, læser den let din adfærd: bevar ro, planlæg realistisk, og indlæg sikre pauser, så hunden lærer, at vinterture er trygge og forudsigelige.

Det rette udstyr gør den største forskel på kolde dage. En Wetterhoun har en naturligt vandafvisende pels, men i våd blæst og ved længere ophold ude er et let, vindtæt og vandtæt dækken med åndbarhed en klar fordel. Vælg en model, der dækker bryst, bug og lænd, uden at gnave i armhulerne eller forstyrre skulderfriheden. Til stillesiddende faser eller bilpauser kan et letforet dækken skærme mod varmetab.
Poterne kræver særlig beskyttelse mod salt, is og skarpe gruskanter. Kvalitetsstøvler med fleksibel sål, god friktion og sikker lukning omkring mellemfoden forebygger både skader og isklumper. Indfør støvlerne gradvist indendørs med korte sessions og belønning, så hunden går naturligt. Alternativt kan en god potebalsam med voksbasis påføres inden turen for at danne en beskyttende film.
Refleks og lys er vinterens must-have. Brug refleksdækken eller -sele kombineret med LED-halsbånd, så din sorte eller brun-hvide Wetterhoun er synlig i tusmørke. Vælg gerne en Y-sele, der fordeler trykket og ikke filtrer krøllerne unødigt, og supplér med en line, der har godt greb i frost.
Tør- og varmeudstyr hører med i pakken. Et par store mikrofiberhåndklæder og en blæser eller føn på kold-lunken indstilling hjælper med at fjerne fugt hurtigt fra den tætte pels, uden at udtørre den. Undgå hyppige shampoo-bade om vinteren, da de naturlige olier beskytter mod kulde; skyl i stedet salt og snavs af med lunkent vand, og brug en skånsom, oliebevarende hundeshampoo efter behov. Til ørerne er en mild øreskyl med tørrende egenskaber nyttig efter våde ture. Sørg desuden for ID-tegn og opdateret mikrochip – vintermørket øger risikoen for, at hunde forsvinder, hvis de bliver forskrækkede.

Wetterhoun er en arbejdsglad, intelligent vandhund, der trives med op til to timers daglig aktivitet. Om vinteren handler det om at dosere klogt, så kroppen holdes varm og sindet stimuleres. Del dagens motion i 2–3 kortere pas, gerne med aktiv opvarmning de første 5–10 minutter – rask gang, zigzag, små bakker eller kontrollerede bakkeøvelser i snesjap styrker kernemuskler og kredsløb. Afslut altid med roligere tempo for at undgå, at en varm hund står stille i kulden.
Vælg underlag med omtanke. Fast sne giver greb, men is kræver pigsåler på dine sko og evt. potesko til hunden. Undgå vilde retningsskift på glatte flader, da store racer kan overbelaste skuldre og knæ. Brug line omkring veje og ved vand – som vandhund kan Wetterhoun være fristet til at søge mod søer, der kan være dækket af farlig is.
Byt kolde, lange vandlege ud med næsearbejde og spor. Kortere spor i skovbryn, godbidssøg i dybe snedrender, søg på felter med nedfaldsblade og simple apportopgaver med bløde dummyer er perfekte vinteraktiviteter. Canicross i moderat tempo eller vandreture med let kløv på sikre stier kan også fungere, forudsat at hunden er trænet op, og at temperaturen ikke er ekstremt lav.
Mentaltræning er et stærkt supplement, når dagene er korte: targetarbejde, selvkontrol, dirigering, små problemløsningsopgaver og tricks trætter overraskende meget, uden at hunden bliver kold. For en loyal, godmodig Wetterhoun er samarbejde en belønning i sig selv – hold sessioner korte og positive, og stop, mens hunden er på toppen.

Vinteren er højrisiko for poterne, og en forebyggende rutine er nøglen. Start med at trimme det lange hår mellem trædepuderne let, så der ikke dannes isklumper. Hold neglene korte – lange negle reducerer grebet og giver skæve belastninger, især på glatte underlag.
Før turen, massér en tynd film af en voksbaseret potebalsam ind mellem tæerne og på puderne. Det forsegler mod salt og fugt, uden at gøre overfladen glat. Skal I gennem saltede områder, er potesko et stærkt valg; sørg for korrekt størrelse og en velcrorem, der sidder stramt uden at klemme. Efter turen, skyl poterne i lunkent vand, dup tørre, og tjek for rifter, sår og rødme mellem tæerne. Små sår renses, og tør hud kan få et lag balsam om aftenen.
Isklumper fjernes bedst ved at smelte dem forsigtigt i lunkent vand – undgå at pille i dem, da det kan rive hår og hud op. Hvis hunden går og slikker meget på poterne, kan det være tegn på irritation fra salt eller mikrorevner; giv en pause, intensiver efterplejen, og konsulter dyrlæge ved vedvarende gener.
Indendørs kan glatte gulve føre til mikroskred, som irriterer håndled og skuldre. Læg skridsikre løbere på de mest brugte passager, særligt ved ind- og udgang, hvor poter ofte er let fugtige. Overvej desuden at supplere foderet med omega-3 fra fisk, der understøtter hudbarrieren i den tørre vinterluft. Vær opmærksom på, at Wetterhouns krøllede pels kan skjule små problemer – en hurtig pote-inspektion dagligt i vintersæsonen er en god vane.

Når kulden bider, skal hjemmet fungere som en tør, lun base med plads til at tørre og restituere. Indret en tørrezone ved døren med måtter, håndklæder og en kold-lunken blæser, så din Wetterhoun kan blive hurtigt tør efter tur. Giv adgang til en trækfri hvileplads, gerne i form af en ortopædisk madras, der støtter store led og holder gulvkulde væk. Det er særligt relevant for store racer, hvor kulde kan forværre stivhed.
Hold luftfugtigheden moderat, omkring 40–50 procent, for at mindske tør hud og statisk elektricitet i krøllepelsen. Børst grundigt ugentligt med en kam eller en grovtandet børste for at løsne snavs og døde hår, men undgå overbadning, da pelskvaliteten bygger på naturlige olier. Skyl salt af med lunkent vand, og tør helt igennem – fugt tæt på huden er en sikker vej til kuldestress, hvis hunden skal ud igen.
Tænk i hjernearbejde på de mørke dage. Næselege, problemløsningslegetøj, simple dirigeringer og korte træningspas holder den intelligente, loyale Wetterhoun mentalt tilfreds, selv når vejret afkorter de lange udendørsture. Lær en varmekommando, der får hunden til at søge sin seng, og beløn ro – det forebygger rastløshed.
Ernæringen kan justeres en anelse om vinteren, hvis aktivitetsniveauet ude er højt i kulde. Hold øje med kropskonditionen – stræb efter en BCS på 4–5 ud af 9. Tilbyd friskt, gerne lunkent vand, da nogle hunde drikker lidt for lidt i koldt vejr. Efter våde ture, dryp ørerne tørre omkring indgangen, og brug ved behov en mild, tørrende ørerens for at forebygge irritation. Med en fast rutine for tørring, hvile og mental aktivering, får du en stabil, glad Wetterhoun gennem hele vinteren.