Whippet vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Whippeten er en elegant mynde med kort, glat pels, minimal underuld og en dyb brystkasse. Den lave fedtprocent og store overflade i forhold til kropsmasse gør racen særligt kuldefølsom. Hvor robuste, dobbeltpelsede racer kan klare sig længe ude, skal whippeten have hjælp, når temperaturen falder. Allerede ved 10 °C vil mange whippets begynde at ryste let under pauser; ved 5 °C bør du som tommelfingerregel altid bruge dækken under ro og let gang. Rundt om 0 °C bør ture forkortes til 15–20 minutter, og under –5 °C begrænses udetiden til korte tisseture, især ved vind eller vådt føre. Husk, at vind og fugt dramatisk forstærker kuldepåvirkningen, og at en våd pels næsten ingen isolation giver.
Typiske kuldetegn hos whippet: fin skælven, stramme ryggemuskler, at hunden løfter poter skiftevis, søger at krumme sig sammen, bliver stille eller modvillig og får kolde, blege øreflipper. I fremskredne tilfælde kan du se ukoordinerede bevægelser, sløvhed og glasagtige øjne – tegn på begyndende hypotermi, som kræver hurtig opvarmning og eventuelt dyrlæge. Forfrysninger ses oftest på ører, hale og poter, hvor huden bliver grålig eller voksagtig.
Vurdér altid konteksten: En hurtig, intens spurt kan øge varmen kortvarigt, men pauser i kulde nedkøler whippeten hurtigt. Hvalpe, seniorer og meget slanke hunde køler hurtigst. Planlæg derfor ruter med læ og tørre underlag, og undgå at vente stille på kolde, åbne pladser.
Ernæring spiller også ind. Nogle whippets har brug for 5–10 % ekstra energi i kolde perioder, hvis de er meget ude; andre har behov for uændret eller lidt mindre energi, hvis aktivitetsniveauet falder. Hold øje med kropsformen: Ribbenene skal kunne anes under lette fingre, taljen skal være tydelig, og lænden let optrukken. Justér fodermængden gradvist over 1–2 uger, og vej hunden hver anden uge for at bekræfte kursen.

Rigtigt udstyr gør forskellen for en whippet i dansk vinter. Start med et dækken i mynde-snit, der følger den dybe brystkasse og lange lænd, så varmen ikke forsvinder bagtil. Et lagdelt system er optimalt:
– Basislag: en tætsiddende, åndbar fleece eller uldtrøje, som holder på kropsvarmen.
– Skal: et vind- og vandafvisende dækken, der dækker lænden godt og har brystbeskyttelse; justérbare stropper forhindrer træk og gab.
Ved regn, slud eller kraftig vind giver skal-laget den største gevinst. På tør kulde kan basislaget alene være nok til lette ture. En snood eller halsedisse beskytter den lange hals og de følsomme ører; ved hård vind er det et stort komfortløft.
Poteudstyr er ofte nødvendigt i bymiljøer med vejsalt og grus. Vælg lette, smalle booties, som passer whippets smalle “harepoter”, og træn brugen indendørs, før I går ud. Alternativt kan en god potesalve med voks (påført før tur) beskytte mod salt og fugt – og igen efter tur for at genfugte.
Sikkerhed i mørket er ikke forhandling: Refleks på både dækken, snor og sele, suppleret med LED-lys i brysthøjde, gør whippeten synlig fra flere vinkler. En veltilpasset sele med front- og rygfæstepunkter giver kontrol uden at genere skulderfriheden, mens et martingale-halsbånd kan være nyttigt til hunde, der ellers kan smutte ud pga. den smalle hovedform.
Medbring et let mikrofiberhåndklæde til at tørre pels og poter straks efter turen, og hav et ekstra, tørt dækken i tasken til pauser. Endelig er ID-mærkning, opdateret nummer på skilt og korrekt chip-registrering ekstra vigtige i vintermørket, hvor sigtbarhed og lyd kan være reduceret.

Whippets elsker fart, men kulde kræver klog struktur. Tænk i korte, målrettede pas: 5–10 minutters opvarmning, 10–15 minutters kontrollerede spurter/lege i sikkert, indhegnet område og 5–10 minutters nedkøling i gangtempo. Opvarmningen bør være aktiv: rask linegang, cirkler, sidebevægelser og lette bakkeøvelser for at få varme i skuldre og bagpart. Undgå statisk stræk i kulde.
Underlaget er afgørende. I sne, sjap og is øges risikoen for fiberskader og glidninger, især for en eksplosiv mynde. Vælg grus, skovstier eller kunstgræs, og undgå blank is og hårdt, knoldet frosset jord. Har du ikke adgang til et indhegnet område, så brug en 10–15 meters longline og træning af impulskontrol med lokkemiddel/legetøj, så farten frigives under sikre rammer.
På ekstra kolde dage kan du bytte dele af den fysiske motion til mental aktivering: 10–15 minutters nosework i stuen, fodersøg i snusemåtte, shaping-øvelser, targettræning og let balancearbejde (kavaletti i lav højde) brænder overraskende meget energi og styrker samarbejdet. To korte pas om dagen kan for whippets være mere behagelige end én lang tur i kulden.
Hold øje med træthed og stivhed efter aktivitet. Særligt unge, meget legesyge whippets kan “overgøre” sprints i koldt vejr og først blive ømme senere. Tør hunden grundigt, skift til tørt dækken efter aktivitetspauser, og tilbyd lunkent vand lige efter tur for at sikre væskeindtag. Planlæg træningsfri dage eller restitutionspas med rolig linegang og hjernetræning, hvis du ser tegn på stivhed eller modvilje ved at hoppe op i bilen eller sofaen efter ture.

Whippets’ smalle, høje poter er effektive til fart, men sårbare i vintermiljø. Vejsalt, iskanter og hårdt underlag kan give tørre, sprukne trædepuder og små rifter. Indfør en fast pote-rutine:
Før tur: Klip negle ugentligt, så tåakserne står stabilt – for lange negle øger vrid og mikroskader. Slid spidse kanter let med fil, så de ikke flækker. Påfør en voksbaseret potesalve, som danner en barriere. Ved meget saltede ruter eller langvarige ture: brug lette booties og kontroller pasformen, så de ikke vrider.
Under tur: Undgå stræk med kraftigt saltede fortove, hvor det svider; gå i kanten eller på jordstier, når muligt. Hold pauser korte, så poter ikke bliver iskolde i stillestående position.
Efter tur: Skyl poter i lunkent vand for at fjerne salt og småsand; tør grundigt – også mellem tæerne. Massér en genfugtende, hundesikker salve ind, når huden er helt tør. Tjek for misfarvninger, ømhed og små sår. Whippets og andre mynder kan udvikle “corns” (hårde, smertefulde keratoser) i trædepuder; vinterens hårde underlag kan forværre dem. Ser du halthet på hårdt underlag, men ikke på blødt, er det et klassisk tegn – få dyrlægen til at vurdere tidligt.
Vær opmærksom på racens disponering for blødningsforstyrrelser som Von Willebrands sygdom. Selv små rifter kan bløde mere end forventet. Pres let med rent gaze i 5–10 minutter ved blødning, og søg dyrlæge, hvis det ikke stopper. Brug aldrig menneskekremer med zinkoxid eller æteriske olier på poter, da de kan slikkes af og irritere mave og hud.
Til sidst: Træn positiv tilvænning til potehåndtering og booties med godbidder og korte sessioner indendørs, så hunden er tryg, når vejret kræver ekstra beskyttelse.

En whippet trives bedst med en “varm base” i vinterhalvåret. Sørg for et trækfrit hvileområde, gerne 20–22 °C, med en blød, isolerende seng. En donut-seng eller en seng med kanter, som beskytter mod træk, er populær, og mange whippets elsker at putte under et let tæppe. Et memory foam-lag (5–8 cm) aflaster led og ryg – særligt vigtigt for seniorer. Placér sengen væk fra døre og kolde ydervægge; løft den gerne et par centimeter fra gulvet, hvis du har kolde klinker.
Luftfugtighed på 40–50 % reducerer tør hud og statisk elektricitet i den korte pels. Sæt en skål vand tæt på varme-kilder (men uden for rækkevidde), eller brug en luftfugter. Tilbyd lunkent drikkevand efter ture for at friste til at drikke. Tør pels og mave med lunken, opvredet klud, og børst ugentligt med en blød gummistrigle for at fordele hudens naturlige olier.
Indendørs aktivering hjælper med at balancere den kortere udetid: 2–3 korte træningspas à 5–10 minutter med næsearbejde, target, ro-træning på tæppe og simple tricks brænder mental energi. Brug foderpuzzle eller slow-feeder for at forlænge spisetiden. Hold sessionerne optimistiske og afslut, mens hunden stadig er motiveret.
Sikkerhed først: Brug aldrig varmeblæsere eller elvarmetæpper uden opsyn; whippets’ tynde hud kan hurtigt overophedes eller brændes. Hold afstand til brændeovn, og brug gnistskærm. Bilen bliver meget kold i frostvejr – lad ikke hunden vente i en parkeret bil.
Hold også øje med helbredsdetaljer, der kan spille ind om vinteren: Nedsat hørelse (deafness) og mørke eftermiddage øger behovet for lys og visuelle signaler i træningen. Øjne kan blive irriterede af kold vind; overvej briller ved cykling på kolde dage. Og husk, at whippets har kendt følsomhed for visse bedøvelsesmidler; planlæg evt. tandrens og andre procedurer uden for de koldeste måneder, så restitutionen foregår lunt og kontrolleret.