Nødsituationer med Basset Artesien Normand: Beredskab og førstehjælp

En Basset Artesien Normand er robust, venlig og næsenæret, men dens lave tyngdepunkt, lange ører og jagtinstinkt kræver et målrettet førstehjælpsberedskab. Pak en vandtæt, hård kasse, der altid ligger i bilen og i hjemmet, og tjek indholdet hver 6. måned.

• Essentielt indhold:
• Sterile saltvandsampuller til skylning af øjne, sår og lange ører.
• Klorhexidin 0,05 % til sårdesinfektion (ikke i ører).
• Blødt, absorberende gazebind, non-stick kompresser, selvklæbende elastikbind (cohesive).
• Trykforbinding og hæmostatisk gaze til større blødninger, som øreflapskader.
• Pincet og flåtfjerner; BANs lave hoved føres gennem krat, hvor flåter er hyppige.
• Sakse med butte spidser, negleklipper, potesokker og potebalsam.
• Termometer, vaseline, engangshandsker, folieoverlevelses-tæppe og små håndklæder.
• Munkurv eller snudebånd; selv en blid hund kan bide i smerte.
• Isposer, varmelegeme (kemisk) og refleksvest til aftenture.
• Sukker-/glucose-gel til mild reaktiv hypoglykæmi efter hård jagtleg.
• Notatkort med dyrlægevagtens nummer, forsikringsoplysninger og hundens medicinske historik.
• Aktivt kul i tabletter/suspension – kun efter aftale med dyrlæge ved forgiftning.

Til racen er det særligt nyttigt med ekstra ørerens (isotonisk) og tørre vat-rondeller; de silkebløde, hængende ører ventilerer dårligt, hvilket øger risikoen for fugt og snavs efter sporarbejde. Overvej også en letvægts-bæresele; med 15–20 kg er BAN håndterbar, men rygskader bør ikke forværres ved forkert løft. Træn hjemme i at lægge en simpel ben- eller ørebandage, så teknikken sidder, når det gælder.

Som duftdreven drivende hund følger Basset Artesien Normand ofte næsen før fornuften, og det giver et særligt mønster af nødsituationer. De mest almindelige er overophedning på varme, stille dage, rifter og flænger fra krat, fremmedlegemer i poter og øjne, akutte øreblødninger efter rysten, samt trafik- og cykeluheld, når sporet tager over. Maveudspiling og ubehag kan også forekomme efter grådig spisning; egentlig mavedrejning er sjældnere end hos store, dybbrystede racer, men du bør kende symptomerne.

Overophedning: BANs lave kropshøjde giver mindre luftcirkulation nær asfalt og skovbund. Tegn er kraftig vejrtrækning, glasagtige øjne, slinger og mørkerøde slimhinder. Flyt straks hunden i skygge, læg våde, kølige (ikke iskolde) klude over bryst og lyske, tilbyd små slurke vand, og søg dyrlæge.

Traumer og sår: Den korte pels giver begrænset beskyttelse. Rens med saltvand, læg tryk på blødninger, og bandagér poter fast, men ikke stramt. Ved mistanke om fraktur eller stærk halthed, immobilisér lemmet groft med polstring og en stiv skinne, og bær hunden til bilen.

Øreproblemer: De lange, silkebløde ører kan slå mod underlaget og sprække. Blødningen kan være voldsom. Læg en polstret trykforbinding omkring øre og hoved, og kør til dyrlægen. Undlad at putte væske i et blødende øre.

Fremmedlegemer: Græsaks i øje eller næse udløser nysen, poterivning eller blinke. Skyl øjet med saltvand én gang; fortsætter generne, kræves dyrlæge. I poten fjernes synlige splinter med pincet, rens, og læg potesok.

Mave-tarm: Opkast, diarré og sløvhed efter at have spist madrester, ådsler eller sølvpapir er almindeligt. Fast kortvarigt (6–8 timer), giv små slurke vand, men kontakt dyrlæge ved blod, gentagne opkast eller udtalt nedstemthed.

En BAN er nysgerrig og lavtsøgende, hvilket øger risikoen for at opsnappe toksiner i hjem, have og natur. Typiske forgiftninger i Danmark inkluderer chokolade, vindruer/rosiner, xylitol, ibuprofen og paracetamol, rottegift (antikoagulantia og alfakloralose), frostvæske (ethylenglykol), sneglekorn (metaldehyd), giftige svampe, blågrønalger samt egern- og museådsler i forrådnelse med toksiner fra skimmel.

Førstehjælp trin-for-trin:
1) Stop eksponeringen. Fjern adgang til stoffet, og skyl munden kort med vand, hvis det er uskadeligt at gøre.
2) Vurdér tid og mængde. Notér hvad, hvor meget og hvornår. Gem emballage og billeder af planten/stedet.
3) Ring straks til dyrlæge eller Giftlinjen for dyr via din dyrlægevagt. Oplys vægt (15–20 kg er normalt for BAN), symptomer og tid siden indtag.
4) Fremkald aldrig opkast uden faglig anvisning. Ætsende produkter, skarpe genstande, opløsningsmidler og bevidsthedspåvirkning gør opkast farligt.
5) Aktivt kul kan binde mange, men ikke alle toksiner; giv kun efter dyrlægens instruktion og korrekt dosis.
6) Ved blågrønalger: skyl pelsen grundigt, så hunden ikke slikker mere i sig, og kør til dyrlæge.
7) Ved rottegift: selv små mængder kan give forsinkede indre blødninger. Tegn kan først ses dage senere (blege slimhinder, hoste, svaghed). Akut behandling med vitamin K ordineres af dyrlæge.
8) Ved frostvæske: handle inden for timer er afgørende; tidlig behandling redder nyrerne.

Hugormebid ses især i sensommeren. Hold hunden i ro, bær den om muligt, og undgå at køle, skære eller suge. Hævelse, smerte og sløvhed kræver akut dyrlæge.

Hvis BAN har tygget på medicin eller tyggegummi med xylitol, kan blodsukkeret falde hurtigt. Giv ikke mad tvangsmæssigt, men kom afsted til dyrlæge med det samme; tidlig glukose- og støttebehandling er afgørende.

Førstehjælp handler om at stabilisere, beskytte og transportere. En Basset Artesien Normand er lav og tungtbygget i forhold til højden, så løft og bandager skal tilpasses.

Blødning: Pres direkte på såret med sterilt kompres i 5–10 minutter uden at løfte for at kigge. Siver det igennem, læg mere kompres ovenpå, og fiksér med elastikbind. Ved øreflapskader, læg en blød, polstret kompres mod spidsen, fold øret op mod hovedet, og læg en rundtur med bandage om hovedet som en “turban”, så trykket holdes, uden at bandagen glider ned over øjnene.

Sår og rifter: Skyl generøst med saltvand. Undgå salver i dybe sår. Klip pelsen 1–2 cm omkring såret, hvis muligt, for at se om det kræver syning. Dæk med non-stick, og hold hunden fra at slikke (snudebånd eller krave).

Forstuvning og halthed: Hvile, kold kompres 10–15 minutter ad gangen de første timer, og kort snor. BAN skal kun have moderat daglig motion; overbelastning ved weekendture kan give seneskader. Ved hævelse, skæv benstilling eller smerte ved berøring, søg dyrlæge.

Mistanke om fraktur/rygproblem: Støt både bryst og bagpart ved løft. Brug bæresele eller et tæppe som båre. Immobilisér ikke for stramt; målet er at minimere bevægelse, ikke at lave hospitalsbandager.

Øjenskader: Hvis korn eller kvist har ramt øjet, undlad at gnide. Skyl én gang med saltvand. Ved vedvarende knebne øjne, synligt sår (mat, grå plet) eller lysfølsomhed, kør til dyrlæge samme dag.

Kulde og varme: Kort pels giver ringe isolation i regn og blæst. Tør og varm hunden efter kolde, våde ture, og brug dækken ved behov. Om sommeren gå ture i skygge, undgå asfalt i middagsheden, og hold pauser til snusen uden at løbe sig varm.

At kende tærsklen for at kontakte dyrlæge kan redde liv. Som tommelfingerregel gælder: hvis du er i tvivl, så ring.

• Ring straks ved:
• Påkørsel, fald fra højde, eller mistanke om fraktur/rygskade.
• Vejrtrækningsbesvær, blålige læber/tunge, kollaps eller kramper.
• Vedvarende opkast eller oppustet, smertefuld bug; misfarvet eller ingen urin.
• Større blødning, dybe bidsår, eller blødende øre, der ikke standser på tryk.
• Hugormebid, mistanke om rottegift/frostvæske, chokolade i stor mængde, eller xylitol.

Når du ringer: Beskriv roligt race, vægt (15–20 kg), alder, tegn og tidsforløb. Fortæl hvad du allerede har gjort. Hav adresse på stedet, GPS i skoven, og aftal om du skal køre nu, eller om du kan afvente og monitorere.

Transport: BAN er kompakt, men kan være smertepåvirket. Brug snor eller snudebånd om nødvendigt. Løft med en arm foran brystet og den anden under bagparten, eller brug båre/tæppe med to personer. Spænd hunden fast i bilen, læg den på et blødt underlag, og hold varmen eller køl efter behov.

Efterbehandling og opfølgning: Få altid en skriftlig plan. BANs samarbejdsvillige, rolige temperament gør medicinering og sårpleje lettere, men dens madglæde kan friste til at fjerne bandager for at slikke – brug krave eller bodystocking. Aftal kontrol af ører efter traume, da hæmatom kan udvikle sig. Tjek også poter et par dage efter skovtur, hvor græsaks kan vandre.

Forebyggelse: Hold idealvægt for at skåne ryg og led, klip kløer ugentligt, hold ørerne tørre og rene, og planlæg daglige, rolige snuseture på 20–30 minutter. Brug sele i trafikken og langline i nye områder – næsen er stærkere end lydigheden, også hos en velopdragen BAN.