Bichon Havanais og motion: Skab den perfekte motionsrutine

Bichon Havanais er en livlig, intelligent selskabshund i toy-størrelse, 23–27 cm og typisk 4,5–7,5 kg. Racen er kendt som “velcrohund”, fordi den elsker at være tæt på sine mennesker, men den er også overraskende energisk og arbejdsvillig. En god motionsrutine handler derfor om at forene fysisk aktivitet med hjernetræning og social kontakt. For de fleste voksne Havanais er 20–30 minutters daglig, moderat fysisk motion passende, fordelt på to til tre korte ture med rige snusemuligheder. Dertil kommer 10–20 minutters mental stimulering, som kan ligge i små træningspas og aktiveringslege i hjemmet.
En tur for en Havanais bør ikke blot være “meter i benene”. Snusepauser sænker puls og stress, stimulerer hjernen og giver naturlig træthed. Prioritér derfor “sniffari-ture”, hvor hunden får lov at undersøge omgivelserne i ro og mag. Variation i terræn – græs, skovbund, grus og bløde stier – styrker pote- og kernemuskulatur, mens hårde og glatte underlag bør begrænses for at skåne led, især hvis din hund har tendens til patellaluksation eller andre ledproblemer.
Mental stimulering er lige så vigtig som selve gåturen. Bichon Havanais er kvik og ivrig efter at lære, og korte træningspas med tricks, næsearbejde eller kontaktøvelser udmatter på en sund måde. Racens sociale natur betyder, at motion sammen med familien motiverer ekstra. Brug gerne nærhedstræning og selvstændighedsøvelser (fx “bliv” og at kunne parkere på et tæppe), så hunden både kan være tæt på dig og trives i korte perioder med ro.
Husk, at racens lange, silkebløde dobbeltpels kan påvirke komforten. I varmt vejr bør I søge skygge, bære vand og planlægge ture tidligt eller sent. I vådt føre skal pelsen tørres og redes igennem, så filtrer ikke begrænser bevægelighed og hudens trivsel.

Hvalp (8 uger–6 måneder): Hvalpe skal beskyttes mod overbelastning. Brug 5-minutters-reglen: cirka 5 minutters struktureret motion per måned af alder ad gangen, 1–2 gange dagligt, kombineret med frie snusepauser og leg i eget tempo. For en 4 måneder gammel Havanais svarer det til cirka 20 minutters rolig tur med mange pauser, ikke løb eller trappe-maraton. Undgå hop fra sofa og trapper, da gentagne stød kan belaste knæ og hofter, og vækstzonerne i knoglerne er stadig åbne. Fokusér på socialisering, miljøtræning og korte, legende træningspas på 2–5 minutter.
Unghund (6–12 måneder): Øg gradvist til samlet 20–30 minutters daglig motion, stadig med fokus på variation og pauser. Introducér blide bakker, korte apportlege på blødt underlag og lette kropskontroløvelser. Undgå langdistanceløb, cykling og gentagne hop. Små racer får ofte lukket vækstzonerne omkring 10–12 måneder; vær alligevel konservativ med høj-impact aktiviteter til efter 12 måneder.
Voksen (1–7 år): De fleste voksne Bichon Havanais trives med 20–30 minutters daglig, moderat aktivitet, suppleret af 10–20 minutter mental stimulering. Planlæg 2–3 “hjerne-dage” om ugen med næsearbejde eller tricktræning. Korte, sjove intervaller – fx 30 sekunders frisk trav efterfulgt af roligt tempo – kan tilføre variation uden at overbelaste.
Senior (8+ år): Prioritér hyppigere, kortere ture og blid styrke/flexibilitet. Opvarm 3–5 minutter i skridt, og køl ned tilsvarende. Hold øje med aldersrelaterede forhold som hjertemislyde og eventuel mitralklapinsufficiens; hold intensitet lav til moderat, og giv flere pauser.
Særlige hensyn: Ved kendte ledlidelser (patellaluksation, hofte/albuedysplasi) holdes træningen lav-impact med fokus på stabilitet og kontrol. Mistanke om smerte, halte eller udtalt træthed bør altid udløse kontakt til dyrlægen.

En Bichon Havanais kan få meget kvalitetstræning indendørs, hvilket er oplagt i en lejlighed eller på regnvejrsdage. Næsearbejde er førstevalg: brug en snusemåtte, en “find godbidden”-leg i et andet rum, eller gem foderpiller i sammenkrøllet papir i en boks (uden hæfteklammer). 10–15 minutters fokuseret snus kan trætte lige så meget som en kort gåtur. Varier sværhedsgraden løbende, så motivation og udfordring følges ad.
Tricktræning passer perfekt til racens intelligens. Lær targets, snur rundt, zigzag mellem ben, buk, og at parkere på et tæppe. Træn i blokke af 3 × 3–5 minutter fordelt over dagen, så I undgår mental overmætning. Brug bløde godbidder i ærtestørrelse, så mave og kalorieindtag holdes i skak.
Kropskontrol kan laves skånsomt: lave cavaletti-pinde (5–10 cm), langsom bakning 2–3 skridt, og stå-til-sit-til-stå med fokus på rolig udførelse. Træn på skridsikre underlag – tæpper eller yogamåtter – og undgå glatte gulve, der kan give unødige belastninger. En oppustelig balancépude kan bruges i korte sekvenser for at styrke kerne og bagpart, men hold det lavt og kontrolleret.
Rolig aktivering tæller også. Fyld en slikkemåtte eller en foderbold, frys evt. en KONG med vådfoder for længerevarende beskæftigelse, og brug tyggeaktiviteter med passende hårdhed. Efter indendørs leg bør pelsen redes let igennem, især bag ørerne, i armhuler og i bukserne, så små filtre ikke udvikler sig. Afslut gerne med en ro-kommand o på tæppet, så hunden lærer at geare ned efter aktivitet.

Skab en fast ramme med 2–3 daglige ture, hvor mindst én er en “sniffari” på 15–20 minutter i roligt tempo. Brug en velsiddende Y-sele og en 3–5 meters line, så hunden kan snuse frit uden at trække i halsen. Variation i ruter og miljøer – stille villaveje, parker, skovstier, bymiljø – giver rig sanseinput og opbygger robusthed.
I hundeskov eller friløbsområder bør du vælge tidspunkter med få og jævnbyrdige hunde. Havanais er sociale, men små i statur, så undgå hårdhændede legekammerater. Træn sikker indkaldelse hjemme og i line, før du giver mere frihed. Korte legeintervaller – fx 3–4 runder af 30 sekunders let apport eller trav på blødt underlag, med 1 minuts snusepause imellem – giver puls og kontrol.
Racen er velegnet til lette hundesportsgrene: rallylydighed, nose work og trick/hverdagslydighed er oplagte, og senere kan I snuse til hoopers eller begynder-agility med lav højde. Hold fokus på teknik og glæde fremfor tempo og hop.
Vejrhensyn er vigtige. I varme perioder lægges ture tidligt/sent, gå i skygge, og medbring vand. I kulde kan en let frakke være nyttig, især hvis pelsen er klippet kort; hold poter tørre og fri for sneklumper. Efter mudrede ture skylles poter og bug, og pelsen redes, så hud og bevægelse forbliver fri.
Transport og hverdagslogistik kan også være en del af oplevelsen: træn ro i transporttaske, elevator og rulletrappe-”parkering” (løft hunden), og lær høflig hilseadfærd ved caféer, så jeres udflugter bliver trygge og hyggelige.

Sikkerhed begynder med udstyr og underlag. En velsiddende Y-sele fordeler tryk hen over brystet, og en let, stødabsorberende line giver komfort. Hold negle korte og potehår trimmet, så grebet er godt, og læg skridsikre tæpper på glatte gulve. Brug refleks og lys i mørke, og sørg for tydelig ID.
Tænk på racens typiske sårbarheder. Patellaluksation, hofte- og albuedysplasi, chondrodysplasi og Legg-Calvé-Perthes kan forværres af gentagne hop og hårde nedslag; brug ramper til sofa/seng, og undgå kastelege med høje spring. Ved hjertemislyd eller mitralklapinsufficiens holdes intensitet moderat, og der gives hyppige pauser. Ved grå stær eller nedsat hørelse guides hunden med berøring, duftspor og korte, forudsigelige ruter.
Opvarmning og nedkøling forebygger skader. Start med 3–5 minutters rolig gang og et par blide cirkler/sidebevægelser i snor, og slut af med roligt tempo og snusepauser. Vent 45–60 minutter efter et større måltid, før I laver mere intens aktivitet, og giv adgang til frisk vand før og efter. Hvalpe og små, slanke hunde kan få lavt blodsukker under lange udflugter; medbring et par små, lette godbidder, og hold pauser.
Lær tegnene på overbelastning: uvillighed til at bevæge sig, ændret gang, halte, overdrevet gisp, mørk/blålig tunge, desorientering eller at hunden sætter sig ned gentagne gange. Afbryd straks, tilbyd ro og skygge, og søg dyrlægehjælp ved bekymring. Hold vægten slank med måltidskontrol, da hvert ekstra kilo stresser led. Planlæg også restitutionsdage eller lette dage efter mere aktive dage – konsistens og balance slår enkeltstående, hårde pas.