Cane da Pastore Bergamasco socialiseringsprogram: Fra hvalp til voksen

Cane da Pastore Bergamasco er en stor, intelligent hyrdehund fra Italien med en udpræget kombination af selvstændighed og social tilgængelighed. For at få det bedste frem i racen, kræver socialisering en plan, der tager højde for dens rolige, men vågne temperament, dens sene mentale modning og den særlige pels, som senere kan skærme for synet. Det vigtigste vindue for socialisering ligger mellem 3 og 12 uger. Her formes hvalpens grundlæggende forventninger til verden, og oplevelser bør være korte, trygge og positive. Introducér mindst 5 typer mennesker om ugen (forskellig alder, køn, påklædning og bevægelsesmønstre), samt lyde, underlag og miljøer som by, land, parkeringskældre og stationer. I samme periode begynder du at gøre hvalpen tryg ved håndtering, da Bergamascoens senere cording kræver rolig pelspleje: rør ører, poter, hale og mund, og betal med godbidder.

Mellem 8 og 10 uger rammer mange hvalpe en kortere frygtperiode. Sænk sværhedsgraden, hold afstand, og lad hvalpen vælge kontakt. Fra 12–16 uger konsolideres læringen. Her er velstruktureret hvalpeklasse med positive metoder ideel: Milletræning for kontakt, indkald, gå pænt i line og frivillig håndtering (for eksempel næsetarget til at vælge at få sele på). Planlæg 2 nye miljøer ugentligt, 1 roligt hundemøde og 1 hviledag, hvor hvalpen blot observerer verden på afstand, uden at skulle deltage.

Fra 4–6 måneder øges nysgerrighed og fysisk kapacitet, men husk, at leddene endnu udvikles. Undgå glatte gulve og voldsomme hop, og hold møder med større hunde kontrollerede. Den næste sårbare periode opstår ofte i unghundealderen omkring 6–14 måneder. Reintroducér kendte, lette øvelser, og håndtér pludselig vagtsomhed ved at skabe større afstand, tilbyde belønninger og arbejde med fokusskift. Bergamascoen modnes mentalt sent, ofte først i 2–3-årsalderen, så vedligeholdt socialisering er afgørende helt ind i voksenalderen. En tommelfingerregel: hver måned i det første leveår bør hvalpen have planlagte, positive møder med nye steder, mennesker og kontrollerede hunde, i korte, vellykkede doser.

Socialisering handler ikke om at se “mest muligt”, men om at forbinde verden med tryghed. Brug klassisk betingning: noget nyt dukker op, og der drysser lækre godbidder. Når det nye forsvinder, stopper godbidderne. Gentaget roligt, i passende afstand, lærer Bergamascoen, at mennesker, hunde, cykler og lyde varsler noget rart. Arbejd under tærsklen: hunden skal kunne spise, blinke normalt, snuse og tilbyde simple øvelser. Tapper den fremad, stivner eller gisper, er du for tæt på. Et markeringsord eller klikker giver præcision, og passer racens intelligens, fordi korrekt adfærd tydeliggøres i realtid.

Menneskemøder: lad hvalpen vælge kontakt. Bed fremmede om at vende siden til, sænke stemmen og tilbyde en godbid med åben hånd, uden at række frem over hovedet. Stop mens det går godt. Med hunde er parallelgåture på langline en sikker metode: gå samme vej med passende afstand, og lad hundene snuse i jorden, før de eventuelt hilser kort og roligt.

Miljøtræning: introducér lyde (tog, barnevogne, tordenoptagelser) i lav styrke, og øg gradvist. Gå på forskellige underlag, for eksempel grus, metalriste og skovbund. Løft ikke hvalpen over udfordringer; hjælp den i stedet med at vælge en let rute og beløn for at tænke sig om. Korte bilture, der ender i noget rart, forebygger køresyge-associationer.

Håndtering: fordi pelsen senere danner snore (floks), skal du tidligt lære frivillig pelspleje. Bind pandehåret let op, så hunden kan aflæse verden og andre hunde bedre. Indfør sele, børstning/let adskillelse af filt og potetørring som små mikro-sessioner: sig “klar?”, tilbyd en godbid, rør i 2–3 sekunder, og giv en ny godbid. Stop før ubehag. Træn også frivillig mundåbning til tandtjek og poteløft til kloklip. Afslut alle sessioner med en rolig snuseleg, så kroppen lander igen.

Bergamascoen er avlet til at tænke selvstændigt og beskytte flok og ressource. Det er styrker, men kræver klog ledelse. I frygtperioder (ofte 8–10 uger og 6–14 måneder) kan kendte ting pludselig virke skræmmende. Skru da midlertidigt ned for sværhedsgraden, øg afstand og brug fokusskift: beløn for at kigge på det svære og vende tilbage til føreren. En enkel “se på det – få en godbid – se tilbage” øvelse stabiliserer.

Hilsner og gæster: strukturer ankomster. Læg godbidsspor væk fra døren, giv hunden en måtte at parkere på, og lad gæster ignorere den, indtil hunden selv vælger rolig kontakt. Undgå direkte stirren og foroverbøjede kroppe. Udenfor foretrækkes buede tilgange og kortvarige hilsner.

Hundemøder: undgå frontale, stramme line-møder. Brug parallelgang og komfortabel afstand. En langline (5–10 m) på Y-sele giver bevægelsesfrihed uden at belaste nakken under pels og snore. Indlær på forhånd en solid håndtarget og et belønningssignal, der trumfer impulsive beslutninger.

Unghundens energi kan give gøen ved hegn og vinduer. Forebyg med berigelse: snusebaner, tyggeopgaver og 5–10 minutters næsearbejde før udsatte tidspunkter. Dæk udsyn delvist, og giv et alternativt job som “gå på måtte og blive”.

Sundhedsrelateret styring er også del af socialisering. Beskyt hofter og vækstzoner: undgå gentagne hop, trapper i høj fart og glatte gulve, især de første 12–18 måneder. Brug skridsikre måtter, og hold lege med større hunde korte og afbrudt af pauser. For at reducere risiko for mavedrejning (GDV): fordel dagens foder i 2–3 måltider, brug eventuelt slowfeeder, undgå voldsom leg 60 minutter før og efter fodring, og hold øje med, hvordan hunden trives på den valgte fodertype. Tal med dyrlægen om individuelle risikofaktorer og, hvor relevant, forebyggende tiltag. Træn samtidig ro i bur/kasse og at være alene gradvist, så den selvstændige race også bliver tryg ved menneskefri pauser.

Socialisering stopper ikke, når hvalpeklassen slutter. Bergamascoen trives, når den månedligt møder nye, beherskede udfordringer, og når kendte færdigheder holdes ved lige. Planlæg korte byture med afstand til mylder, besøg i havecentre, gåture ved landbrugsmiljøer, eller stille besøg på caféens yderkant. Målet er at vedligeholde nysgerrighed og forudsigelighed – ikke at presse tolerancen.

Mental stimulering er lige så vigtig som den fysiske. Racen er opmærksom og problemløsende, så næsearbejde, simple hyrdeinspirerede kontrollege (som at målrette til en måtte, drive en bold stille mellem kegler) og spor på skovbund passer fremragende. Daglig motion behøver sjældent at overstige omkring en time for voksne individer, men kvaliteten tæller: rolige snuseture, kontaktøvelser og korte træningspas a 3–5 minutter flettet ind i hverdagen. Hold tempoet moderat i varme perioder, da den tætte pels holder godt på varmen.

Pels og syn: når snorene (floks) bliver lange, kan pandehåret skygge. Bind det skånsomt op ved træning og hundemøder, så hunden kan aflæse signaler og omgivelser. Fortsæt frivillig pelspleje hver uge: adskil begyndende sammenfiltringer blidt med fingrene, tør pels grundigt efter regn, og væn hunden til blid føntørring eller ventilatorlyd via godbidder og pauser. Tjek hud og poter efter tur i skov eller sand, så små irritationer ikke får lov at vokse.

Social vedligeholdelse: foretræk faste legeaftaler med velafstemte hunde frem for uforudsigelige hundeparker. Skift træningssteder, så øvelser generaliseres. Rejs i bil til nye områder og træn rolig ind- og udstigning. Brug perioder uden meget social aktivitet til at styrke alene-hjemme og ro-træning, så balancen mellem social glæde og selvstændighed bevares.

Forebyg ressourcestyring ved at lære “bytte” og “tak” fra starten: giv en godbid, sig “tak”, tag roligt legetøjet, og giv det tilbage igen. Træn madro: hæld lejlighedsvis ekstra lækkert i skålen, mens hunden spiser, i stedet for at fjerne skålen. Undgå, at børn nærmer sig hunden, når den hviler, spiser eller tygger; hav hundefri zoner og altid voksenopsyn. Lær børn at kalde hunden hen i stedet for at gå hen til den.

Arbejdet med lyde bør køre året rundt: spil svage lydoptagelser af fyrværkeri/torden, og beløn rolig adfærd. Kombinér med en sikker hule (bur eller seng i roligt rum) og et forudsigeligt ritual med tyggeaktivitet. Træn mundkurv frivilligt, så den er tryg at bære, hvis det nogensinde bliver nødvendigt ved dyrlæge eller i travle byrum.

For at beskytte hofter og led holdes idealvægten stabil; vurder kropstilstand hver måned (ribben skal kunne mærkes let, uden at ses skarpt). Brug skridsikre måtter i hjemmet, og vælg moderat kuperet natur frem for hårde underlag til de længere ture. Planlæg korte, men hyppige træningspas for at tilfredsstille racens intelligens uden at overbelaste kroppen.

I forhold til GDV reduceres risici med fodring i flere mindre måltider, ro før/efter mad og ved at undgå voldsomt ophidselse omkring spisetid. Lær hunden et stærkt “på plads” signal til måtten, så gæstesituationer og postbude ikke skaber kaos. Endelig: lav årlige tjek hos dyrlæge og tidlig dialog om tandpleje og pelsrelateret hudkontrol, så små problemer ikke udvikler sig. Et gennemført, venligt socialiseringsprogram gør den uafhængige, men sociale Bergamasco til en stabil familiekammerat, der fungerer lige så godt i byen som i naturen.