Cao da Serra da Estrela hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En Cao da Serra da Estrela er en stor, intelligent og beskyttende hyrdehund fra Portugal, og netop kombinationen af størrelse og sindelag gør planlagte dyrlægebesøg ekstra vigtige. Som hvalp anbefales sundhedstjek ved 8, 12 og 16 uger i forbindelse med basisvacciner, derefter et unghundebesøg omkring 6–8 måneder, hvor vækst, tænder, adfærd og fodring justeres. Racen modnes sent, og knogler og led er først færdigudviklede omkring 18–24 måneder, hvilket dyrlægen bør medtage i vurderingen af motion og eventuel neutralisation.

Voksne Estrelaer bør ses mindst én gang årligt, hvor dyrlægen gennemgår hjerte og lunger, bevægeapparat (halthed, smerte, range of motion), tænder og tandkød, ører, hud og pels, øjne, neurologisk status samt kropsvægt og huld. For en 35–60 kg hund er vægtkontrol og tidlig indsats mod overvægt essentielt for at skåne hofter og albuer. Racen har en kraftig, bølget dobbeltpels, som kan skjule hudproblemer; derfor bør dyrlægen adskille pelsen og inspicere hudfolder, haleområde og armhuler for hotspots og irritationer.

Blod- og urinprøver kan tages som baseline ved 2–3 års alderen, og fra 5–6 år giver årlige screeninger et godt overblik over organfunktion. Da racen er stor og nævnes med risiko for dilateret kardiomyopati (DCM), er et årligt hjerte-lyt og evt. NT-proBNP eller ekkokardiografi relevant fra midalderen, især hvis der er familiær disposition.

Tænk også adfærd: Estrelaen er modig og årvågen, hvilket kan give udfordringer i klinikken. Træn håndtering tidligt, aftal rolig tid på dagen, og overvej mundkurvstræning som en positiv, forebyggende sikkerhed. En skridsikker måtte, godbidder i topklasse og god tid reducerer stress betydeligt.

Et målrettet vaccinationsprogram beskytter din Cao da Serra da Estrela mod alvorlige sygdomme, og det bør tilpasses efter smitterisiko og livsstil. I Danmark omfatter kernevacciner typisk hundesyge (CDV), parvovirus (CPV) og smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV), ofte givet som kombi med parainfluenza (CPi). Mange hunde bør også vaccineres mod leptospirose, især hvis de færdes i områder med stillestående vand, gårdbesøg eller gnavere i nærmiljøet.

Anbefalet program: Basisserie ved 8, 12 og 16 uger. Revaccination ved 12 måneder. Herefter kan kernevacciner som regel gives hvert tredje år, mens leptospirose ofte gives årligt. Kennelhoste (Bordetella +/- CPi) kan anbefales ved træningshaller, hundepension eller større forsamlinger. Rabies er påkrævet ved rejse og gives efter gældende regler, typisk med 1–3 års gyldighed afhængigt af produkt. Husk, at rejse kræver EU-kæledyrspas, mikrochip og korrekt dokumentation.

Store hunde får samme dosis som små, og det er normalt. De fleste bivirkninger er milde og forbigående, men observer hunden de første 24 timer, og kontakt dyrlægen ved hævelse, udtalt sløvhed, opkast eller vejrtrækningsbesvær. Vælg om muligt en rolig ugedag til vaccination, så klinikken kan give ekstra tid, hvis din Estrela er vagtsom. Kombinér besøget med en kort, positiv træningssession i venteværelset, så hunden forbinder stedet med noget rart.

Tilpas programmet med din dyrlæge, hvis hunden ofte bevæger sig i skov og mark, eller hvis den deltager i vagt- og hyrdeopgaver, som øger eksponeringen for smitte. For hvalpe i store racer er timing kritisk, fordi maternelle antistoffer kan interferere; derfor er 16-ugers stik vigtig for robust immunitet.

Forebyggelse er nøglen til et langt, aktivt liv for en Estrela Mountain Dog. Parasitter først: Tjek for flåter dagligt i sæsonen, især i den lange, bølgede pels på hals, ører og lyske. Overvej receptpligtige flåt- og loppeprofylakser, som dækker hele sæsonen. Ormebehandling tilpasses risiko og baseres gerne på afføringsprøver 1–2 gange årligt; hvalpe ormebehandles typisk ved 2, 4, 6 og 8 uger efter aftale med opdrætter/dyrlæge. Rejser I sydpå, kan forebyggelse mod hjertelorm og beskyttelse mod sandfluer være nødvendigt.

Tandpleje er ofte overset hos store hunde, men tandsten og tandkødsbetændelse påvirker både trivsel og organer. Børst tænder 3–4 gange ugentligt, brug godkendt tandpasta til hunde, og få regelmæssig tandstatus hos dyrlægen. Klip negle efter behov, og hold ørene rene og tørre, især efter bad eller regn.

Led og vækst: Som stor race har Estrelaen risiko for hofte- og albueledsdysplasi. Fodr med et komplet, FEDIAF-kompatibelt foder til store racer, så calcium/fosfor og energi er korrekt, og hold hvalpen slank. Undgå hårde underlag og voldsomme hop i vækstperioden. Voksne hunde trives med moderat, daglig motion op til ca. en time, men stabilt, jævnt belastende arbejde (gåture, kuperet terræn, svømning som accepteres) er bedre end sprint og skarpe vendinger.

Mavedrejning (GDV) er en kendt risiko hos mange store, dybtbrystede racer. Forebyg ved at dele foder i 2–3 måltider, undgå voldsom motion 1 time før og 2 timer efter fodring, og brug evt. en langsom-spise-skål til glubske hunde. Drøft profylaktisk gastropeksi med dyrlægen, især hvis der er racedisposition i familien.

Hjertesundhed: Undgå eksotiske eller meget kød/fedtrige og potentielt ubalancerede hjemmelavede diæter, da visse fodringsmønstre er sat i forbindelse med DCM. Vælg dokumenterede produkter, og søg ernæringsrådgivning, hvis du er i tvivl.

Selv den mest robuste Cao da Serra da Estrela kan få akut brug for dyrlæge. Kend signalerne, og handl hurtigt. Mavedrejning (GDV) viser sig ofte ved pludselig oppustet mave, uproduktivt kvælningsforsøg, rastløshed, smerter og kollaps. Det er en livstruende tilstand, som kræver øjeblikkelig kirurgisk behandling. Kør direkte til nærmeste dyrehospital – ring i forvejen, så de kan forberede modtagelsen.

Andre akutte situationer omfatter hedeslag (tung, kraftig vejrtrækning, høj temperatur, sløvhed, kollaps – særligt i varmt vejr og ved høj luftfugtighed), alvorlige sår og bidskader, pludselig halthed eller brud, forgiftninger (rottegift, medicin, chokolade, xylitol), akutte mave-tarm-problemer med blodig diarré/opkast samt vejrtrækningsbesvær. Store, vagtorienterede hunde kan maskere smerte; tag ændringer i adfærd alvorligt.

Forbered transport: Hav en plan for at bære eller støtte en 50 kg hund – fx et løftetæppe eller en foldbar båre. Hold hunden varm, rolig og så lidt bevæget som muligt ved mistanke om brud eller rygskade. Ved blødning lægges trykforbinding. Kontakt altid giftlinje eller dyrlæge ved mistanke om toksiner, og medbring emballage.

I klinikken kan sedation blive nødvendig for sikker undersøgelse og smertebehandling, især hos en årvågen Estrela. Informér om tidligere reaktioner på bedøvelse, og hvornår hunden sidst har spist. Ved GDV eller alvorlig vejrtrækningsnød sker stabilisering først (væske, ilt, smertedækning), derefter billeddiagnostik og behandling. Hav forsikringsoplysninger let tilgængelige, da akutte indgreb kan være omkostningstunge.

Systematisk hjemmeovervågning gør en stor forskel for en Estrela Mountain Dog, fordi mange problemer opdages tidligt. Vej hunden månedligt, og sigt efter et huld på 4–5/9 – tal med dyrlægen, hvis ribbenene er svære at mærke, eller taljen forsvinder. Notér appetit, energi, tørst og vandladning, samt afføringens konsistens. Gennemgå hud og pels ugentligt med kam og fingre, så du finder flåter, sår, knuder eller hotspots under den tætte underuld.

Led og bevægelse: Overvåg gang, rejse/sætte-sig-bevægelser og lyst til at springe op. Stivhed om morgenen eller efter aktivitet kan være tidlige tegn på artrose. Video af bevægelse, når hunden har en “dårlig dag”, er nyttigt for dyrlægen.

Hjerte og respiration: Mål hvile-respirationsfrekvens under søvn (normalt ca. 10–30/min). En vedvarende stigning kan være et tidligt tegn på hjertesvigt og bør udløse en tid hos dyrlægen. Lyt efter hoste eller nedsat udholdenhed. Ved kendt risiko for DCM kan årlige hjertelyt, evt. EKG/NT-proBNP og ekkokardiografi fra 4–6 år være relevante.

Screeninger og avl: Planlæg HD/AD-røntgen ved 12–18 måneder, især hvis hunden skal indgå i avl eller i krævende aktiviteter. Seniorhunde (fra ca. 7 år) har gavn af halvårlige helbredstjek og årlige blod- og urinprofiler. Dokumentér alt i en sundhedsmappe eller app, inkl. vaccinationer, antiparasitære behandlinger, medicin og træningsniveau. Konsistens giver overblik, og gør det lettere for dyrlægen at se tendenser over tid.

Endelig, arbejd med samarbejdende pleje: Lær hunden et roligt “hagetarget” i håndfladen, frivillig pote- og mundhåndtering samt komfort med mundkurv, så alle undersøgelser bliver tryggere for en naturligt beskyttende race.