Cao da Serra da Estrela specialdiæter og ernæringsråd

Cao da Serra da Estrela er ikke hypoallergen, og den kraftige, bølgede dobbeltpels kan maskere tidlige tegn på foderintolerance, fordi skæl, pelsmatning og milde hudreaktioner ofte først ses ved fældning og børstning. Allergi og intolerans viser sig typisk som kløe i poter og ører, tilbagevendende ørebetændelser, rødme i hudfolder, blød afføring eller gas. De hyppigste foderrelaterede udløsere er oksekød, kylling, mejeriprodukter, æg, hvede og soja, men enhver proteinkilde kan være problemet.

Ved mistanke om foderallergi er en systematisk eliminationsdiæt guldstandarden. Vælg enten en hydrolyseret veterinærdiæt eller en veldefineret, enkel-opskriftet diæt med én dyreart og én kulhydratkilde, og hold den i 8–12 uger, uden andre godbidder end identiske ingredienser. Før en fodringsdagbog med daglige noter om kløe-score, afføringskonsistens og ørestatus, så du sammen med dyrlægen kan vurdere effekten.

Når allergien er under kontrol, kan du reintroducere én ingrediens ad gangen med 14 dages interval. Vælg foder fra producenter, der dokumenterer ernæringsekspertise, fulddeklaration og fodersikkerhed (f.eks. egen eller tilknyttet veterinær ernæringsekspert, partianalyser, fodringsforsøg). Undgå at skifte til kornfrit udelukkende “for en sikkerheds skyld”; for store racer med potentiel risiko for hjertesygdom bør du, i samråd med dyrlægen, sikre tilstrækkelig taurin, karnitin og generelt afbalancerede opskrifter, da visse ikke-traditionelle, bælgfrugttunge fodringsmønstre er blevet sat i forbindelse med ernæringsrelateret dilateret kardiomyopati.

For hud og pels kan et foder med moderat til højt indhold af omega‑3 (EPA/DHA), zink og biotin støtte barrierefunktionen. Hold godbidder under 10 % af dagens kalorier, og vælg simple, kendte ingredienser, f.eks. tørret fisk eller kogt sød kartoffel, så du begrænser risikoen for skjulte allergener.

Som storvokset hyrde- og vagt­hund på 35–60 kg bærer Estrelaen sine kilo højt, men optimal led‑ og hjertesundhed forudsætter et slankt huld. Sigt efter en Body Condition Score på 4–5/9: taljen skal være let synlig ovenfra, buglinjen optrukken fra siden, og ribben mærkes under et tyndt fedtlag. Overvægt forværrer hofte‑ og albueledsdysplasi og øger risikoen for slidgigt og nedsat kondition.

Energibehovet beregnes ud fra RER = 70 × (kropsvægt i kg)^0,75. For en 40 kg hund er RER ca. 1.110 kcal/dag; for 55 kg ca. 1.410 kcal/dag. Gangefaktoren for en neutraliseret, moderat aktiv voksen Estrela ligger typisk på 1,3–1,5, hvilket giver omtrent 1.450–1.700 kcal/dag for 40 kg og 1.800–2.100 kcal/dag for 55 kg. Arbejdende hunde kan kræve mere; sofadage kræver mindre. Start i den lave ende, evaluer BCS hver 2.–4. uge, og justér 5–10 % ad gangen.

Undgå fri adgang til foder. Del dagsrationen i to måltider, eventuelt tre ved behov for roligere mave. Brug køkkenvægt i stedet for målebægre, som let overfyldes. Inkludér godbidder i kaloriebudgettet, og vælg lave-kaloriealternativer.

Vækstperioden kræver særligt fokus: Hvalpe og unghunde af stor race bør fodres med stor‑race hvalpefoder med kontrolleret energi og korrekt mineralbalance (kalcium 0,8–1,2 % af tørstof, Ca:P ca. 1,2–1,4:1). For hurtig tilvækst og for højt kalcium øger risikoen for udviklingsforstyrrelser i skelettet.

Som dybbrystet race har Estrelaen risiko for mavedrejning (GDV). For at reducere risici: undgå ét stort måltid dagligt, undgå hård motion 60 minutter før og efter fodring, anvend langsomt-foderskål ved hastig spisning, og fodr i gulvhøjde.

Nogle Estrelaer får gavn af målrettede, veterinære diæter. Ved mistanke om foderallergi er hydrolyserede proteindiæter førstevalg under eliminationsfasen. Ved kronisk tarmfølsomhed kan højfordøjelige diæter med moderat fedt, opløselige fibre (f.eks. psyllium) og præbiotika stabilisere afføring og mindske gas. Pancreatitis kræver lavfedtdiæter og nøje portionskontrol.

Ledproblemer (hofte‑/albueledsdysplasi, tidlig slidgigt) håndteres ofte bedst med vægtkontrol plus terapeutiske diæter beriget med EPA/DHA, antioxidanter og fællesstøttende næringsstoffer, samtidig med at protein og energi holdes passende for at undgå vægtøgning.

Da dilateret kardiomyopati forekommer i racen, bør hjertesunde diæter overvejes, især hvis der er kliniske tegn eller familiær disposition. Disse diæter fokuserer på tilstrækkeligt protein, natriumkontrol efter behov og ofte øget indhold af omega‑3. Taurin‑ og karnitintilskud anvendes kun efter veterinær vurdering (blodprøver/ekko). Undgå hyppige, uunderbyggede foderskift, og vælg opskrifter med dokumenteret ernæringskvalitet.

Mavedrejning forebygges ikke af en bestemt diæt, men af fodringspraksis: flere små måltider, langsom spisning, konsistent rutine og undgåelse af store mængder vand lige før/efter måltid. Fiberindhold i moderat niveau kan fremme mæthed uden at øge mavevolumen for meget.

Alle medicinske diæter bør iværksættes, monitoreres og justeres i samarbejde med dyrlægen. Bed om konkrete mål: vægtkurve, BCS/MCS (muskel score), afføringsscore, aktivitetsmål, samt plan for blodprøver (fx taurinniveau ved DCM‑mistanke) og periodisk revurdering hver 8.–12. uge.

Mange ejere ønsker en mere “naturlig” tilgang. For en stor, intelligent og årvågen vagt‑ og hyrdehund som Estrelaen kan det give mening at kombinere komplet fuldfoder af høj kvalitet med simple, friske toppers og velvaldte vane‑ritualer, der stimulerer mentalt.

Hjemmelavet foder kan fungere, men kun hvis opskriften er fuldt afbalanceret til stor race. Brug altid en veterinær ernæringsspecialist til at formulere (inkl. korrekt Ca:P, sporstoffer, A/D/E‑vitaminer, omega‑3), og få vækst‑ eller vægtplanen lagt. Ubalanceret hjemmelavet eller rå fodring er en almindelig årsag til mangler/overskud, især kalcium hos unghunde, og rå ben indebærer risiko for tandfrakturer, forstoppelse og perforation. Fødevaresikkerhed er centralt: råvarer kan bære patogener, som er særligt problematiske i husholdninger med børn, ældre eller immunsvækkede.

Sikre friske toppers i små mængder (typisk 5–10 % af dagskalorierne): dampede grønne bønner, squash eller gulerødder; blåbær; lidt kogt hvid fisk; en smule kogt sød kartoffel. Undgå løg/hvidløg, vindruer/rosiner, xylitol, og begræns fede rester.

Hydrering er vigtig for en tykpelsede bjerg­hund, især i varme perioder. Tilbyd friskt vand flere steder, og overvej at opbløde tørfoder let for at øge vandindtaget, dog ikke lige før hård aktivitet. Brug aktivitetsbaserede foderpuzzle‑skåle for mental stimulering og langsommere indtag.

Valg af kommercielt foder: prioriter klare fodringsvejledninger, råvarekendskab, batchkontrol og mulighed for at kontakte producentens ernæringsteam. Hold dig til stabile opskrifter, og foretag foderskifte over 7–10 dage for at skåne mave‑tarmkanalen.

Tilskud kan være nyttige, når de målrettes og doseres korrekt, men de erstatter ikke et fuldt afbalanceret foder.

Omega‑3 fra fisk (EPA/DHA) kan støtte led, hud og hjerte. En praktisk måldosis til ledstøtte er ofte 75–120 mg kombineret EPA+DHA per kg kropsvægt dagligt, fordelt på måltider, efter aftale med dyrlægen. En 50 kg Estrela vil således ofte ligge i området 3.750–6.000 mg EPA+DHA pr. dag. Tilskud kræver samtidig vitamin E‑tilførsel i passende mængde efter faglig vurdering, og overvågning for maveirritation/øget blødningstendens.

Glucosamin og chondroitin anvendes hyppigt ved ledstøtte. Retningslinjer ligger omkring 10–15 mg/kg for glucosamin HCl og 8–12 mg/kg for chondroitin sulfat dagligt. Produkter med dokumentation og tydelig indholdsdeklaration foretrækkes. Grønlæbet musling (stabiliseret ekstrakt) kan supplere med marint kompleks af lipider; følg produktets vægtbaserede dosering, og forvent 4–8 ugers prøvetid før evaluering.

Probiotika kan stabilisere mave‑tarmkanalen ved foderskifte eller stress. Vælg hundespecifikke stammer, f.eks. Lactobacillus og Bifidobacterium, i en samlet dosis på 1–4 mia. CFU/dag. Præbiotika (f.eks. FOS/psyllium) kan understøtte effekten.

Taurin bør kun gives målrettet efter blodprøver eller veterinær anbefaling; generelle doser ligger ofte i området 30–50 mg/kg/dag, men behovet varierer. Undgå selvstændig calcium‑/D‑vitamin‑supplering, især hos hvalpe/unghunde af stor race, da overdosering kan skade skelettet.

Indfør ét tilskud ad gangen i 2–4 uger, evaluer effekt og tolerabilitet, og dokumentér i din fodringsdagbog. Pauser eller skift ved mavekneb, hududslæt eller adfærdsændringer.