Nødsituationer med Cao da Serra da Estrela: Beredskab og førstehjælp

Som ejer af en Cao da Serra da Estrela, en stor og modig vogterhund med tæt, bølget dobbeltpels, bør du have en veludstyret førstehjælpskasse i både hjem og bil. Racens størrelse (35–60 kg) og beskyttende natur kræver udstyr og rutiner, der passer til en stor, årvågen hund, som i en nødsituation kan være smertepåvirket og dermed reaktiv.

Det vigtigste indhold: brede, ikke-klæbende kompresser og sterile gazer; elastisk selvhæftende bandage (vet wrap) i 7,5–10 cm bredde; hæmostatisk gaze til kraftig blødning; trekantklæde og SAM-skinne til improviseret stabilisering; saks med stumpe spidser; pincet og flåtfjerner; saltvandsopløsning til sår- og øjenskyld; øjensalve uden kortikosteroid (kun efter aftale med dyrlæge); termometer (rektalt), smøremiddel og engangshandsker; digitalt pulsoximeter, hvis muligt; aluminiums- eller overlevelsestæppe; potesokker/booties; E-collar (oppustelig eller foldbar); blød mundkurv eller bred gazerulle til midlertidig snudeomvikling; sukker-/energi-gel; hunde-elektrolytopløsning; 3 % brintoverilte til eventuel, dyrlægeordineret opkastfremkaldelse; aktivt kul efter aftale; liste over medicin din hund tåler og ikke tåler.

Tilpasning til racen: Vælg materialer i store størrelser, der passer til en dybbrystet hund. En sammenklappelig båre eller solidt tæppe med håndtag gør transport lettere, da det kan være vanskeligt at løfte 40–50 kg sikkert. Med racens tykke pels bør du medbringe ekstra gaze og klippesæt til at klippe pels væk omkring sår, så bandager kan fæstne ordentligt. Hav også en kølemåtte og sprayflaske til nedkøling ved varmeproblemer.

Forberedelse: Lær basale vitale værdier at kende for netop din Estrela, og notér dem i kassen: normal temperatur 38,0–39,2 °C, puls 60–100/min, respiration 10–30/min, kapillærfyldningstid 1–2 sekunder. Lav et kort med hundens seneste vægt, da doseringer i en nødsituation er vægtbaserede. Træn din hund i at acceptere mundkurv og håndtering, så du kan undersøge poter og mund sikkert. Opbevar altid nummer til nærmeste døgnåbne dyrehospital samt din egen dyrlæge i kassen.

Varmeslag: Den tætte, lange dobbeltpels øger risikoen for varmeudmattelse, især på stille, varme dage. Symptomer omfatter kraftig vejrtrækning, siklen, svaghed, rødme eller blege gummer, forvirring og opkast. Flyt straks hunden i skygge, skyl med tempereret vand (ikke iskoldt), læg våde håndklæder over bryst og lyske, brug blid ventilation, og mål temperatur hvert 5. minut. Stop aktiv nedkøling ved 39,5 °C, og kør til dyrlæge, da organskade kan opstå forsinket.

Mavedrejning (GDV oppustning): Store, dybbrystede racer som Estrela er disponerede. Tegn: rastløshed, uden held at kaste op, udspilet, spændt bug, blege gummer og hurtig puls. Dette er akut livstruende. Giv intet at spise eller drikke, undgå at lægge hunden på ryggen, og kør straks til dyrlæge. Forsøg ikke at “afgasse” eller massere maven.

Traumer og fald: Racen er atletisk og kan komme til skade ved spring på ujævnt underlag. Ved halthed, smerte eller mistanke om brud, immobilisér så vidt muligt det skadede område med en skinne og fast bandage. Brug tæppebåre ved transport for at skåne ryg og led, da albue- og hofteproblemer er kendte i racen.

Kvælning: Kraftige kæber og nysgerrighed kan føre til kvælning i legetøj eller knogler. Hvis genstanden ses klart, fjernes den forsigtigt. Hvis ikke, udfør Heimlich-lignende manøvre: Stående hund – omfavn abdomen bag ribben, og giv 5 faste, opadrettede tryk; liggende hund – giv 5 hurtige brystkompressioner over den bredeste del af brystkassen, check munden, og gentag. Søg dyrlæge bagefter.

Nærd drukning og vandchok: Den tunge pels suger vand og kan tynge. Efter redning, hold hovedet lavt kortvarigt for at lade vand løbe fra munden, læg derefter hunden i sideleje, hold varm og rolig, og kør til dyrlæge – vand i lungerne kan give forsinket lungeødem.

Kollaps/synkope: Dilateret kardiomyopati (DCM) kan give arytmier, svaghed og kollaps. Hold hunden i ro i brystleje (sternal), undgå stress, hold krop og hoved i neutral position, og søg akut dyrlæge. Mål puls og slimhindefarve undervejs.

Estrelaer er intelligente og nysgerrige, men deres vagtsomme natur forhindrer ikke utilsigtet indtag af giftstoffer i hjem og have. Typiske toksiner er chokolade, vindruer/rosiner, xylitol (særligt i sukkerfri tyggegummi og bagværk), løg/hvidløg, ibuprofen/andre humant NSAID, rottegift (antikoagulantia), sneglemidler, frostvæske og visse prydplanter.

Første skridt: Fjern adgang til giften, gem emballage, og noter estimeret mængde, indtagelsestidspunkt og hundens vægt. Kontakt straks dyrlæge for specifik rådgivning. Giv ikke mad eller vand for at “fortynde”, da dette kan forværre optagelsen eller udløse opkast med aspiration.

Opkastfremkaldelse: Må kun ske efter dyrlægens anvisning, typisk inden for 30–60 minutter og kun ved ikke-ætsende stoffer. Hvis ordineret, anvendes 3 % brintoverilte i dosis 1–2 ml/kg (maks. 45 ml), eventuelt gentaget én gang efter 10–15 minutter, hvis ingen effekt. Må ikke anvendes, hvis hunden er sløv, har kramper, vejrtrækningsbesvær, mistanke om mavedrejning eller har indtaget ætsende/hydrokarbon-holdige stoffer.

Aktivt kul: Kan binde mange toksiner i dosis 1–3 g/kg, men anvendes kun efter faglig vurdering, da det ikke virker på alle stoffer (fx metaller), og fordi aspiration er en risiko. Giv ikke olier eller mælk.

Symptomer at reagere på: pludselig opkast/diarré, overdreven siklen, skælven/kramper, blege eller kraftigt røde gummer, næseblod eller store blå mærker (rottegift), misfarvet urin, sløvhed eller kollaps. Da racen er stor, kan “små” mængder synes ubetydelige, men toksiske doser beregnes pr. kg; ring derfor altid hellere én gang for meget. Vær opmærksom på lokkemidler med fiskelugt, som kan tiltrække en Estrelas nysgerrige næse.

Forebyggelse: Opbevar medicin, rengøringsmidler og havekemi i aflåste skabe; brug sikre skraldespande; undgå drue- og løgplanter i rækkevidde; lær “lad vær”-kommandoen; og brug snor/kurv i områder med udlagt rottegift.

Blødning: Påfør fast, direkte tryk med sterile kompresser i 5–10 minutter uden at løfte for at “tjekke”. Ved gennemsivning, læg flere lag ovenpå. Brug hæmostatisk gaze ved kraftig blødning. Trykforbinding med elastisk bandage bør være fast, men ikke så stram, at tæer bliver kolde eller blå. Tourniquet er sidste udvej, kun ved livstruende blødning i ekstremitet; marker tidspunkt, og søg akut dyrlæge.

Sår og hud: Klip forsigtigt pels væk omkring såret på den langhårede pels, skyl med sterilt saltvand, og dæk med ikke-klæbende kompres og let bandage. Estrelas tykke pels gør det svært at vurdere sårets omfang – hvis du er i tvivl, vurderes såret ved dyrlæge, især hvis det er dybt, forurenet, eller hvis det sidder nær led. Brug E-collar for at forhindre slikning.

Poter: Skår og forbrændinger fra varm asfalt er almindelige om sommeren. Skyl, afkøl, tør og bandagér med polstring mellem tæer for at undgå fugt og svamp. Potebooties beskytter under heling. Tjek dagligt for gennemvædning, da den tætte pels holder på fugt.

Forstuvninger og brud: Racens vægt belaster albuer og hofter, som i forvejen kan være disponerede for dysplasi. Ved akut halthed: hvil, kold pakning 10–15 minutter ad gangen, støttende bandage, og kør til dyrlæge for røntgen. Giv ikke human smertestillende – ibuprofen og paracetamol kan være giftige for hunde.

Øjne: Ved fremmedlegeme eller irritation, skyld rigeligt med saltvand. Undgå at gnide. Ved sår på hornhinden ses ofte kniben og tåreflåd; søg hurtig dyrlæge, da kort ventetid forbedrer prognosen.

Hugormebid og stik: Hold hunden i ro, bær den om muligt, og hold det bidte ben lavt. Giv ikke snørebånd/tourniquet eller udtømning af sår. Kontakt dyrlæge hurtigt; behandling kan omfatte smertelindring og i nogle tilfælde antiserum.

Kulde/varme: Hypotermi kan opstå efter kold regn eller vandleg i blæst. Tør pels, brug overlevelsestæppe, og varm langsomt op. Ved varmeproblemer, se varmeslag; brug kølemåtte og skygge, og planlæg motion til kølige tidspunkter.

At vide, hvornår og hvordan man kontakter dyrlægen, redder liv. Ring straks ved: mistanke om mavedrejning, vejrtrækningsbesvær, vedvarende kramper, svær blødning, dybe sår, mistanke om brud i lange knogler, stærk smerte, kollaps/synkope, eller hvis temperaturen er over 40,0 °C eller under 37,5 °C. Fortæl racen, vægt, symptomer, varighed, kendte sygdomme (fx DCM), medicin og hvad du allerede har gjort.

Transport af en stor, beskyttende hund: Sæt en blød mundkurv på, hvis hunden ikke har åndedrætsbesvær eller kaster op. Brug tæppebåre, og løft i samlet bevægelse med to personer. Sikr hunden i bilen med sele og brystharness eller ved at holde den på båren. Ved åndenød, placer hunden i brystleje med forben fremad. Ved mavesmerter, undgå tryk på bugen.

Monitorering undervejs: Mål puls, trækning og slimhindefarve hvert 5.–10. minut. Normal puls for store racer er 60–100/min; vejrtrækning 10–30/min. Blege/kolde gummer og forlænget kapillærfyldningstid (>2 sek.) tyder på kredsløbsproblemer.

Hjerte-lunge-redning (HLR) ved hjertestop: Anvend kun, hvis hunden ikke trækker vejret og ingen puls kan mærkes. Læg hunden på højre side, og placer hænderne på den bredeste del af brystkassen. Giv 100–120 kompressioner/minut, med dybde ca. en tredjedel af brystkassens bredde. Efter 30 kompressioner, giv 2 vejrtrækninger ved at lukke munden og blæse gennem næsen, blot til brystet hæver sig. Fortsæt 30:2 i 2-minutters intervaller, og tjek puls; stop kun ved tegn på liv eller overtagelse af fagpersonale. På store, dybbrystede hunde som Estrela kan to-personers HLR være mere effektivt.

Plan og forebyggelse: Gem numre til egen dyrlæge og nærmeste døgnåbne klinik i telefon og på førstehjælpskassen. Overvej forebyggende tiltag mod GDV (fodring i mindre portioner, undgå voldsom aktivitet 60 minutter før/efter måltid, drøft profylaktisk gastropexi med dyrlægen ved neutralisation). Lad hjertet undersøges regelmæssigt hos større hanhunde, da tidlig DCM-opdagelse forbedrer sikkerheden ved anæstesi og træning.