Sundhedsguide for Dogue de Bordeaux: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Dogue de Bordeaux er en gigantisk molosser, og racens størrelse og anatomi farver dens sundhedsprofil. Selvom den enkelte hund kan være robust, ser vi oftest problemer inden for led, hjerte, mave-tarm, hud/folder, øjne og varmetolerance. Ortopædisk er hofte- og albueledsdysplasi de klassiske udfordringer i store racer. Den store kropsvægt belaster også korsbånd i knæet, som kan briste akut eller slides over tid. Mange DDB’er er rolige inde, men eksplosive bevægelser udendørs kan udløse skader, hvis muskulaturen ikke er veltrænet. Mave-tarm-mæssigt er gastrisk dilatation–volvulus (mavedrejning, GDV) en alvorlig, livstruende tilstand, der rammer dybbrystede hunde. Hurtig genkendelse og forebyggelse er afgørende. Hjertemæssigt er subaortal stenose (SAS) rapporteret hos molosser, herunder DDB. Tilstanden kan variere fra mild til alvorlig og bør screenes ved mislyd, nedsat udholdenhed eller uventet kollaps. Nogle individer kan også udvikle kardiomyopati. Luftvejene kan være udfordrede, fordi racen er moderat brachycefal. Det giver snorken, anstrengt vejrtrækning ved varme og øget risiko for overophedning, særligt i fugtigt vejr. Hud- og foldproblemer omfatter læbefoldsdermatitis, pyodermi og gærinfektioner, fremmet af spyt og fugt i de tunge læber. Øjenproblemer som entropion/ektropion og “cherry eye” kan forekomme og viser sig ved rødme, løbende øjne eller knibning. Tandsundhed kan lide, hvis foder og mundpleje forsømmes, og tandkødsbetændelse belaster kroppen systemisk. Endelig ser vi, som hos andre kæmperacer, en vis risiko for visse kræftformer (fx osteosarkom) samt stofskifteforstyrrelser som hypothyreose. Samlet betyder det, at en proaktiv, forebyggende tilgang og tidlig opdagelse er nøglen til et langt og godt liv for din Dogue de Bordeaux.

Forebyggelse starter, allerede før hvalpen flytter ind. Vælg en ansvarlig opdrætter, der kan dokumentere sundhedstest i linjerne (hofter/albuer, hjertelyt og gerne ekkokardiografi ved mistanke). Når hunden er hjemme, er vægtkontrol altafgørende. Hold kropskonditionsscore på 4–5/9, og undgå hurtig vækst hos hvalpe ved at bruge stor-race-hvalpefoder med korrekt kalcium/fosfor-forhold og moderat energi. Del den daglige ration i 2–3 måltider, brug eventuelt slowfeeder, og undgå kraftig aktivitet 60 minutter før og efter måltider for at reducere GDV-risiko. Overvej profylaktisk gastropexi, når hunden alligevel er i narkose til sterilisation/kastration; drøft fordele og risici med din dyrlæge. Ledforebyggelse handler om kontrolleret, lav-impact motion: hyppige korte gåture på fast underlag, bakke- og snuseture, svømning for de vandglade, samt undgå gentagne hop, trapper og glatte gulve i vækstperioden. Supplér eventuelt med omega-3 (EPA/DHA) og et dokumenteret ledtilskud efter aftale med dyrlægen. Luftveje og varme: træn nænsom kondition, vælg kølige tidspunkter på dagen, tilbyd skygge og vand, og brug kølemåtte om sommeren. Undgå intens leg i varmt/fugtigt vejr. Hud og mund: tør læbefolder og mundvige dagligt, bad ved behov med mild shampoo, og børst tænder 3–4 gange ugentligt. Klip negle, før de bliver lange, så du skåner led. Parasitter: en helårsplan mod lopper/flåter og regelmæssig ormekontrol beskytter både hund og familie. Træning og mental stimulering dæmper impulsive ryk og træk, der slider på led og hals. Brug en veltilpasset sele med front-clip for at reducere belastning. Med disse tiltag lægger du et stærkt fundament for racens sundhed.

Tidlig opdagelse kræver, at du kender de små tegn, der ofte kommer længe før et problem bliver akut. Ved GDV/mavedrejning ses typisk rastløshed, opblæst mave, ufrugtbare opkastforsøg, savlen og pludselig smerte; dette er en akutlivstruende situation, som kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp. Hjertetegn kan være nedsat udholdenhed, usædvanlig træthed, hoste, besvimelseslignende episoder (synkope) eller hurtigere hvilende vejrtrækning. En sovende respirationsrate over 30 pr. minut gentagne nætter bør give dyrlægebesøg. Led og bevægelse: halte, stivhed efter hvile, “kaninhop”, modvilje mod at springe op i bil, eller muskelsvind på bagparten indikerer smerte eller dysplasi. Luftveje og varme: overdreven snorken, hårdt arbejde for vejrtrækningen, blålige slimhinder, savlen og slingren i varmt vejr tyder på varmekollaps. Hud og ører: rødme, lugt, fedtet pels, brun/sort ørevoks eller at hunden gnider hovedet mod møbler signalerer infektioner eller allergi. Øjne: rødme, tåreflåd, knibning eller tredje øjenlåg, der bliver synligt, kræver hurtig vurdering. Mave-tarm: vedvarende blød eller vandig afføring, blod i afføring, vægttab eller tilbagevendende opkast er advarselstegn. Urinveje: hyppig urinering, uheld i hjemmet eller mørk/rødlig urin kan indikere infektion eller andre problemer. Generelt: ændringer i appetit, drikkelyst, adfærd eller søvnmønster er vigtige biomarkører. Notér nye symptomer med dato og varighed i en sundhedslog; det hjælper dyrlægen med at stille en hurtig diagnose og vælge den rigtige behandling.

En struktureret sundhedsplan hos dyrlægen giver ro i maven. Hvalpe bør ses jævnligt til vaccinationsprogram, vækstkontrol og tidlig adfærdsrådgivning. Fra 6–8 måneder vurderes bid, tandfrembrud og bevægelsesmønster. Mellem 12–18 måneder kan hofter og albuer røntgenundersøges, når vækstzoner er lukkede, især hvis hunden skal indgå i avl eller har kliniske tegn. Årlige helbredstjek for voksne inkluderer grundig klinisk undersøgelse, vægt/BCS, tandscreening, hjerteauskultation og hud/øre-kontrol. Ved mislyd, nedsat form eller racemæssig risiko for SAS kan en henvisning til ekkokardiografi være relevant. En baseline-blodprofil omkring 2–3 år giver et sammenligningspunkt for senere. Seniorer (fra ca. 6–7 år for en kæmperace) bør ses mindst hver 6. måned med udvidet blodprofil (lever, nyrer, elektrolytter), urinanalyse, blodtryk og målrettet smertevurdering. Billeddiagnostik (røntgen/ultralyd) kan planlægges efter behov ved led-, hjerte- eller mavetarmtegn. Tænder kræver løbende hjemmepleje og, når det er nødvendigt, professionel tandrensning under narkose. Vaccinationsstrategien tilpasses livsstil: kernevacciner, leptospirose (almindelig i fugtige miljøer) og kennelhoste til sociale hunde. Parasitter håndteres med helårs flåt-/loppeprofylakse og fæcesundersøgelse efter dyrlægens anbefaling. Drøft tidspunkt for neutralisation med fokus på knogleudvikling; hos kæmperacer kan det være hensigtsmæssigt at vente, til hunden er skeletmoden. Overvej samtidig profylaktisk gastropexi. Endelig giver en skriftlig sundhedsplan med mål for vægt, motion, tandpleje og kontrolintervaller overblik for hele familien.

At leve med en Dogue de Bordeaux er et langtidsprojekt, der belønnes med loyalitet og kærlighed. Start med god genetisk baggrund, forsikring og en buffer til uforudsete dyrlægeregninger. Planlæg kosten for livsfaser: stor-race-hvalpefoder til kontrolleret vækst, balanceret voksenfoder med moderat energi og høj proteinkvalitet, og fra senioralder et foder med støtte til led, hjerte og nyrer, hvis dyrlægen anbefaler det. Hold konsekvent vægtstyring; hver ekstra kilo øger ledslid og GDV-risiko. Bevægelsesplanen bør være daglig, lav-impact og varieret: 45–60 minutters aktivitet fordelt over dagen, snuseture for mental sundhed, målrettet styrke- og balancetræning på bløde underlag, samt pauser på varme dage. Tilpas hjemmet med skridsikre tæpper, ramper og en seng, der støtter store led. Etabler rutiner for hud- og mundpleje, negle og ørecheck; det bliver nemt, når det gøres til en daglig vane. Træn håndtering, mundkurv og ro på tæppe, så klinikbesøg og akutte situationer bliver trygge. Hav en “varmeprotokol” om sommeren og en “mageprotokol” ved afvigende maveadfærd, så hele familien ved, hvad der skal gøres. Revurdér planen halvårligt med dyrlægen: er vægten optimal, passer foderet, og er aktivitetsniveauet passende? Fra senioralder intensiveres fokus på smertevurdering, kognition og kvalitet i hverdagen. Små justeringer – som kortere, hyppigere ture, blidere træning og mere hvile – gør en stor forskel. En gennemtænkt, skriftlig livsplan gør det lettere at forebygge, opdage tidligt og handle rettidigt, så din Dogue de Bordeaux kan trives i mange år.