Gammel Dansk Hønsehund hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Gammel Dansk Hønsehund er en robust, storvokset stående jagthund, som trives med faste rutiner og tydelige rammer. Netop derfor er et konsekvent forløb hos dyrlægen en stor hjælp, både for sundhed og samarbejde. Hvalpe bør ses ved 8, 12 og 16 uger, hvor vækst, bid, hjerte- og lungelyde, hud og ører vurderes, og hvor du får vejledning i fodring til store racer, socialisering og ro-træning. Efter 6 måneder er et unghundetjek oplagt, især for at følge vægtkurve, tandfældning og ledudvikling. For voksne hunde anbefaler jeg mindst ét årligt helbredstjek, og for meget aktive jagthunde eller hunde over 7 år, to årlige kontroller, hvor blodprøver, urinundersøgelse og tandstatus kan indgå.
Racen er samarbejdsvillig og ofte stoisk, hvilket betyder, at den kan skjule smerter. Dyrlægens kliniske undersøgelse, kombineret med din observation af præstation i marken og i hverdagen, er derfor vigtig. Ved kontrol gennemgås bevægeapparatet systematisk, da store, aktive hunde kan udvikle belastningsrelaterede gener. Potepuder og kløer tjekkes for rifter, især efter jagt og sporarbejde, og hængehætte-ører vurderes for begyndende irritation eller infektion.
Et årligt tjek er desuden en god anledning til at drøfte sæsonbestemte behov: flåtforebyggelse i forårs- og sommersæson, energitilpasning af foder i jagtperioder, samt eventuelle justeringer i træningsmængde for at undgå overbelastning. Overgangen til seniortilstand planlægges i god tid, typisk fra 7–8-årsalderen, med fokus på vægtkontrol, tandpleje, ledstøtte og eventuel baseline-blodprofil, så ændringer opdages tidligt.
For at gøre klinikbesøg stressfrie kan du træne håndtering hjemme: berøring af ører, poter og mund, kortvarige løft og ro på et bord eller en måtte. Beløn roligt, og hold det legende. Så bliver dyrlægebesøg en fortsættelse af noget, hunden allerede kender, og samarbejdet flyder lettere.

Et målrettet vaccinationsprogram beskytter din Gammel Dansk Hønsehund mod alvorlige, smitsomme sygdomme. I Danmark betragtes DHP (hundesyge, hepatitis, parvovirus) som kernevacciner. Den typiske plan er DHP ved 8, 12 og 16 uger, efterfulgt af en booster omkring 12-månedersalderen. Herefter gives DHP som regel hvert tredje år, med mindre dyrlægen vurderer andet.
Leptospirose og kennelhoste (Pi) er såkaldte risikobaserede vacciner. For en hund, der træner på hold, går på jagt, færdes i kenneller eller deltager i prøver, er årlig kennelhostevaccination ofte en god idé, da tæt kontakt øger smitterisikoen. Leptospirose smitter via vand og gnavere, og hvis din hund opholder sig meget i fugtige områder, kan årlig vaccination give relevant beskyttelse. Rabies er ikke påkrævet til ren dansk hverdag, men er obligatorisk ved rejse, og den gives som regel med 1–3 års gyldighed, afhængigt af præparat og regler i rejsemålet.
Tal med din dyrlæge om titertest som supplement til DHP, hvis du ønsker at måle eksisterende antistoffer. Husk dog, at titertest ikke erstatter alle vacciner, og at kennelhoste og leptospirose typisk kræver regelmæssig fornyelse.
Planlæg gerne vaccinationer uden for intensive trænings- og jagtuger, så du kan overvåge hunden for almindelige, milde bivirkninger såsom ømhed ved injektionssted eller kortvarig træthed. Reager hurtigt ved kraftig hævelse, nældefeber, opkast eller vejrtrækningsbesvær, da det kan være tegn på en sjælden, allergisk reaktion.
Med en stor, arbejdsivrig race giver et fast vaccinationsprogram, kombineret med god hygiejne i træningsmiljøet og fornuftig smittehåndtering, den bedste chance for at holde din hund sund gennem sæsonerne.

Forebyggelse er nøglen til et langt og aktivt hundeliv. For Gammel Dansk Hønsehund betyder det først og fremmest systematisk parasitkontrol, tandpleje, vægtstyring og skånsom belastning af led.
Flåtbeskyttelse er centralt for en jagthund, der færdes i krat og højt græs. Moderne oral eller topikal behandling kan gives med 4–12 ugers interval, afhængigt af præparat. Kombinér altid farmakologisk beskyttelse med daglige flåttjek i sæsonen, især i ørerand, armhuler, lyske og omkring læberne. Lopper er sjældnere hos aktive jagthunde, men kan introduceres via miljø eller andre dyr, så hold øje med kløe og sorte “loppegryn” i pelsen. Ormebehandling i Danmark baseres bedst på fæcesundersøgelser ved behov, men hvalpe og jagthunde med høj smitterisiko kan have brug for en planlagt strategi, som din dyrlæge tilpasser.
Tandpleje har stor effekt på livskvalitet. Børst tænder 3–4 gange ugentligt med hundetandpasta, suppler med tandvenlige tyg og årlig tandstatus hos dyrlægen. En ren mund forebygger dårlig ånde, smerter og systemisk belastning.
Ernæring skal matche racens størrelse og aktivitetsniveau. Vælg hvalpefoder til store racer i vækstperioden, så calcium/fosfor-balancen understøtter en kontrolleret vækst. For voksne hunde sigtes mod en huldscore på 4–5/9. Brug vægt og ribbensføling som styringsværktøjer, og justér fodermængde efter sæson. Til hunde med højt aktivitetsniveau kan et energirigt fuldfoder eller supplerende omega-3 fedtsyrer støtte muskelrestitution og ledkomfort.
For at reducere risiko for maveudspiling/oppustethed gives foder i 2–3 portioner dagligt, eventuelt i slowfeeder, og undgå hård aktivitet 60–90 minutter før og efter måltid. Drøft eventuel forebyggende gastropeksi med din dyrlæge, hvis din hund alligevel skal i narkose af anden årsag.
Regelmæssig pote-, negl- og ørepleje er praktisk forebyggelse: hold kløer korte, tjek potepuder for rifter, og rens ører skånsomt ved behov med dyrlægeanbefalet middel, så fugt og snavs ikke udvikler sig til infektion.

Selv den bedst forberedte ejer kan stå med en akut situation, især når hunden arbejder i terræn. Kend de alarmsignaler, der kræver hurtig handling, og hav dyrlægens nummer gemt på telefonen.
Maveudspiling (GDV) er en livstruende tilstand, som store, dybbrystede hunde kan rammes af. Symptomer er pludselig rastløshed, udspilet bug, forgæves opkastforsøg, savlen og smerte. Det er altid et akut tilfælde. Varmestress ses på varme dage: kraftig hæsgen, svaghed, rød eller bleg tunge, desorientering. Afkøl gradvist med skygge, vand på poter og bug, og kør til dyrlægen.
Sår og rifter fra hegn, grene eller stubbe bløder ofte rigeligt. Læg trykforbinding med rent materiale, hold hunden i ro, og søg behandling for at få renset og eventuelt syet såret. Øjenskader, stærk halthed, pludselige neurologiske tegn, gentagne opkast/diarré med blod, kramper, kraftig allergisk reaktion eller mistanke om forgiftning (rottegift, frostvæske, chokolade, xylitol) er ligeledes akutte. I naturen i Danmark kan hugormebid forekomme; hold hunden i ro, bær den om muligt, og søg straks dyrlæge.
For intakte tæver er feber, sløvhed, øget tørst og ildelugtende flåd tegn på livmoderbetændelse, hvilket kræver akut hjælp. Ved fødsel gælder tommelfingerreglen, at kraftige veer i mere end 30–60 minutter uden hvalp, eller mere end 2–3 timers pause mellem hvalpe med tydelige veer, kræver kontakt til dyrlægen.
Lav et lille førstehjælpskit: elastisk bind, steril gaze, saltvandsampuller til øjenskyl, pincet/flåttang, desinfektionsservietter, sok/bootie til pote, termometer og en let mundkurv. Træn rolig håndtering og påsætning af mundkurv, da smerte kan udløse forsvarsreaktion selv hos den venligste hund. Ved transport, hold hunden varm og stabil, ring på forhånd, og kør sikkert og direkte til klinikken.

Løbende overvågning i hjemmet binder det hele sammen. Notér vægt månedligt, og vurder huld via ribbensføling og talje set ovenfra. En Gammel Dansk Hønsehund er ofte rolig i hjemmet, men arbejdsivrig ude; fald i udholdenhed, tøvende spring, eller at hunden “står af” før usualt, kan være tidlige tegn på smerte eller belastning.
Lav et ugentligt tjek-ritual: ører (lugt, rødme, voks), øjne (klarhed), tænder/tandkød (belægninger, rødme), hud/pels (skæl, hotspots), poter og kløer, samt palpation af kroppen for knuder eller ømhed. Tjek afføringens konsistens og hyppighed, og hold øje med vandindtag og urinmønster; ændringer kan afsløre begyndende mave-tarm- eller urinvejsproblemer. Efter ture i krat, mærk efter splinter eller græsaks mellem tæer og i ørerne.
Planlæg træning og restitution. Varme op 5–10 minutter før intens leg eller jagttræning, og køl ned med snorren ro og rolige bevægelser. Variér underlag og intensitet over ugen, så muskler og sener når at tilpasse sig. Indfør simple styrke- og kropskontroløvelser, som sit-til-stå, bagpartsbevidsthed over bomme og kontrollerede bakkeøvelser, 2–3 gange ugentligt.
Fra 7–8 år giver et seniortjek hver 6.–12. måned stor værdi. Her gennemgås vægt, bevægeapparat, tænder og organfunktioner via blod/urin. Drøft kost med lavere energitæthed, men høj proteinkvalitet, samt ledstøtte og smertestyring ved behov. Kognitive ændringer viser sig som nattevandren, ændret søvn, forglemmelser eller vokalisering; tidlig indsats med miljøtilpasning, mentalt arbejde og rutiner kan gøre stor forskel.
Endelig, vær opmærksom på adfærdsændringer. Racen er samarbejdsvillig og søgende, og pludselig modvillighed ved sele, håndtering eller bilkørsel kan være et sundhedstegn. Sæt små observationer i system, og del dem ved næste dyrlægebesøg, så I kan handle proaktivt.