Introduktion til andre dyr
Mastiffen er en gigant blandt hunde, modig, værdig og bemærkelsesværdigt godmodig. Den stammer fra de store molosserhunde og hører i dag til FCI gruppe 2. Med en skulderhøjde på 68–81 cm og en vægt omkring 79–86 kg er dens størrelse altid en faktor, når den skal bo med andre kæledyr. Den er typisk rolig, relativt lavenergisk og ukompliceret i pelsen, som oftest kræver ugentlig pleje. Den er ikke hypoallergen.
Netop Mastiffens milde sind gør den ofte velegnet til et hjem med flere arter, men dens styrke forpligter. Når så meget krop flytter sig, kan et uforsigtigt skridt vælte en kat eller skræmme en kanin, så management og planlagt introduktion er nøglen til harmoni. Begynd med grundtræning af ro: et solidt “plads”, “bliv” og “lad være” giver dig bremseklodser, når spændingen stiger. Træn korte, rolige pas med rigelig forstærkning for ønsket adfærd, og brug gerne klikker eller et klart markørord, så hunden forstår, præcis hvad der belønnes.
Før første møde, forbered miljøet: skridsikre underlag, babylåger, høje gemmesteder til katten, sikre bure til smådyr og gode parkeringszoner til hunden (måtte eller kurv). Start med duftbytte i 1–3 dage, fortsæt med kontrolleret synskontakt gennem gitter eller låge, og gå først siden til korte, styrede møder med lang line som sikkerhed. Hold de første interaktioner korte og succesfulde, og afslut, mens alle stadig er rolige.
Sundhed spiller ind: unghunde af denne størrelse skal skånes for glatte gulve og voldsomme stop-start-situationer, der kan belaste hofter og albuer. Undgå hård leg lige efter måltider af hensyn til risikoen for mavedrejning, og hold sessionerne korte, så hunden ikke overopheder. Med denne kombination af management, træning og hensyn til fysikken, får du den bedste start på et fredeligt flerartshjem.
Kattekompatibilitet
Mange Mastiffer bor fint med katte, netop fordi racen er rolig og godmodig. Bevægelse kan dog trigge jagt hos næsten enhver hund, så planlæg møderne systematisk. Opsæt vertikale flugtveje (reoler, klatretræ, vindueskarme), og lad katten have ressourcer bag en låge, som kun den kan passere. Placer kattebakker i rum, hunden ikke kan nå, og server kattemad på højde, så mastiffen ikke “støvsuger” resterne.
Introducer i tre faser: 1) Duft og lyd uden direkte kontakt. Byt tæpper, og fodr dem på hver side af en dør, så hinandens tilstedeværelse forudsiger noget rart. 2) Kontrolleret synskontakt bag babylåge, mens mastiffen arbejder med øvelser som “se på” og “plads”. Beløn rolige blikke væk fra katten; brug en godbidssil eller tubeost, så du kan dosere små belønninger. 3) Korte møder i samme rum med slæbeline. Hold mastiffen på sin måtte, aftal et udløserord, og giv katten første valg: vil den observere på afstand, er det også en succes.
Træn “lad være” for at bryde interesse for hale- og ørespidser, og lær et stærkt “bytte”, så alt, der samles op, kan afleveres roligt. Næsearbejde før møder sænker arousal, hvilket gør selvkontrol lettere. Tænk på lysforhold: ved Progressive Retinal Atrophy kan nat- og skumringssynet være svækket, så pludselige bevægelser i halvmørke kan forskrække. Læg derfor de første frie møder i dagslys med bløde overgange. Ved epileptiske anfald, skab sikre zoner, så hverken kat eller hund kommer i klemme. Hold ro og rutine – det er Mastiffens hjemmebane – og hav tålmodighed: stabil adfærd gentaget mange gange slår ét langt møde.
Flerhundshold
Mastiffen trives ofte med andre hunde, når temperamenterne passer. Den er naturligt værdig og rolig, men kan være beskyttende i hjemmet. Vælg en makker, der ikke konstant pisker stemningen op, og introducér på neutral grund med parallelgang i lange buer. Se efter bløde kroppe, lave haler og løs mimik. Undgå direkte face-to-face i starten, og hold linen lang nok til, at hundene kan vælge afstand.
Ressourcer er den hyppigste konfliktkilde. Server måltider i separate zoner, fjern højværdilegetøj i fællesarealer, og planlæg tyggetider hver for sig. Giv hver hund flere hvilepladser, så ingen behøver at “passe” en enkelt seng. Fordel den menneskelige opmærksomhed, og indfør korte én-til-én træningspas, hvor relation og lydighed finpudses uden konkurrence. Et fælles “plads” og et gruppe-“lad være” er guld værd i dagligstyringen.
Sundhedsmæssigt skal du beskytte led og mave: undgå hård brydeleg, især hos unge eller seniorer, og spring leg over den første time før og efter måltid for at minimere risikoen for mavedrejning. Hold underlag skridsikre, og stop legen ved grove skulderstød. Hvis en hund begynder at undgå den anden, eller hvis blikket bliver stift og kroppen låser, så deeskaler: afbryd, giv snusetur eller næsearbejde, og genstart senere i lavere intensitet.
Plan for nye voksne hunde: 1) Duftbytte og parallelgang, 2) Kort samvær i have med dobbelt indhegning, 3) Fælles indendørs ophold med babylåger, 4) Gradvis fri interaktion under opsyn. Spol tilbage et trin ved det mindste tegn på spænding. Stabilitet og struktur, kombineret med Mastiffens godmodighed, giver et roligt flerhundshjem.
Småkæledyr og Mastiff
Kanin, marsvin, hamstere, fugle og reptiler kan godt bo i samme hjem som en Mastiff, men sikkerhed går forud. Racen har ofte et moderat jagtinstinkt, men nysgerrighed og den rene fysik udgør en risiko for de små. Brug derfor altid dobbeltbarrierer: solidt bur med lås og placering bag babylåge eller i et rum, hunden ikke har adgang til. Undgå tremmeafstande, hvor snuder kan nå igennem, og fastgør bure, så de ikke kan skubbes ned.
Planlæg kontrolleret eksponering i stedet for “møder”. Lad mastiffen snuse til brugt bundlag eller fjer på god afstand, mens den ligger på “plads”. Beløn rolige næseindåndinger og afled blikket, før fokus stiger. Et stærkt “plads” og “blid” (rolig kontakt, fx næserøring til din hånd) er bedre end at forbyde alt – du lærer hunden, hvad den må. Ingen fri kontakt; smådyrs fritløb bør ske, mens hunden er på gåtur eller hviler bag lukket dør.
Vær opmærksom på spildt foder omkring bure. Mastiffer er opportunistiske og kan tømme en fuglespand på sekunder, hvilket kan give maveproblemer og øge risikoen for mavedrejning. Hold omgivelserne ryddelige, og tilbyd passende tyggeaktiviteter andetsteds. Ved epilepsi bør smådyr aldrig opholde sig i samme rum, hvis et anfald kan forekomme – skab klare barrierer. Cystinuri kræver rig adgang til frisk vand; placer skåle væk fra strøelse og ammoniakdampe fra bure.
Miljøet skal være roligt. Dæk bure delvist til ved hviletid, så konstant visuel kontakt ikke opkoger hunden. Hold sessioner korte, og afslut med snusetæpper eller slikkeplade på hundens måtte, så den dekomprimerer. Med konsekvent management kan selv en kæmpe som Mastiffen blive den rolige nabo til små dyr.
Løsning af konflikter
Konflikter opstår typisk om plads, mad, legetøj eller adgang til mennesker. Hos Mastiffen ses det ofte som stille “blokkering”, stift blik eller en dyb, lav brummen. Grib ind tidligt og roligt: afled med et kendt signal, skil parterne ad med låge eller line, og giv hver sin opgave (fx “plads” og tyggelegetøj på afstand). Undgå straf – det skaber uforudsigelighed og kan øge spænding.
Lav en struktureret genintroduktionsplan ved gentagne gnidninger: 1) Miljøopdeling og duftbytte i 3–7 dage, 2) Visuel kontakt bag barriere med systematisk modbetingning (kat/hund dukker op = godbidssky), 3) Parallelgang eller rumdeling med slæbeline, 4) Kort fri interaktion med exit-plan. Brug “Look At That”-metoden: marker, når hunden ser på den anden og vælger at kigge tilbage mod dig, og betal godt. Registrér fremskridt i en logbog med dato, triggere, afstand og hundens arousal, så du ved, hvornår du kan øge sværhedsgraden.
Tjek helbredet, før du eskalerer træningen: smerter fra hofter, albuer eller øjne kan sænke tærsklen for konflikter. En dyrlægeundersøgelse med fokus på ortopædi og øjne er ofte en god investering. Overvej mundkurvstræning (kurv, ikke lukket snude) til svære sager – gjort korrekt giver det alle mere frihed og sikkerhed.
Ved akutte sammenstød, afbryd uden at tage fat i halsbåndet: kast godbidter på gulvet, brug et tæppe som skærm, eller før hunden væk i linen. Gå to trin tilbage i planen bagefter. Søg hjælp hos en certificeret adfærdsbehandler eller veterinær adfærdsdyrlæge, hvis problemerne gentager sig, eller hvis der er skader. Med tålmodighed, data og klar struktur, kan de fleste konflikter vendes til varig, rolig sameksistens.