Nova Scotia Duck Tolling Retriever og andre kæledyr: Harmonisk samliv

Nova Scotia Duck Tolling Retriever, ofte blot kaldet Toller, er en intelligent, udadvendt og kærlig apporterende jagthund fra Canada. Som mediumstor retriever med høj trænbarehed og stor tilpasningsevne kan racen leve harmonisk med både katte, andre hunde og udvalgte småkæledyr, når introduktion og dagligdag struktureres klogt. Tolleren er avlet til at lokke og hente vandfugle, hvilket betyder, at den kan have et vist jagtdrev, særlig mod fugle og små, hurtigt bevægende dyr. Det er ikke uforeneligt med et hjem med flere arter, men det kræver planlagt management, træning og realistiske rammer.

Start med at dække racens basale behov: cirka en times daglig motion, suppleret med mental aktivering som næsearbejde, apportøvelser med regler, problemløsningslege og lydighed. En Toller, der får lov at arbejde med hoved og krop, er markant bedre rustet til at omgås andre dyr roligt. Lær tidligt impulskontrol, eksempelvis “på plads” (tæppetræning), “forlad det”, “slip” og et solidt kontakt-signal. Disse færdigheder er nøglen, når noget spændende – en løbende kat eller et pippende burdyr – dukker op.

Miljøet bør understøtte fredelig sameksistens. Opsæt børnegitre og zoner, så dyr kan se, høre og dufte hinanden uden fysisk kontakt, og skab sikre tilflugtssteder for kat og smådyr. Verticale flugtveje til katten, separate fodringsstationer og lukkede døre omkring småkæledyr er standard. Tollers dobbelte pels kræver ugentlig børstning, gerne oftere i fældeperioder; regelmæssig pels- og neglepleje reducerer friktion i hjemmet, ikke mindst fordi børstning og tørring efter svømning forebygger hud- og øreirritationer, som ellers kan gøre hunden mere ømfindtlig i social kontakt.

Socialiser hvalpen bredt og kontrolleret i perioden 8–16 uger, og husk, at voksne Tollere også kan lære nye vaner. Gå langsomt frem, sæt klare kriterier for rolig adfærd, og beløn generøst – så lægger du et stærkt fundament for harmonisk samliv på tværs af arter.

De fleste Tollere kan leve godt med katte, når introduktionen sker gradvist og styret. Begynd med duftbytte: gnid en klud på hund og kat, og læg den hos den anden, så begge vænner sig til hinandens lugt uden pres. Fortsæt med fodring på hver sin side af en lukket dør, og skab positive associationer gennem distance. Næste trin er visuel kontakt over et børnegitter eller en let dør på klem med dørstopper, mens Tollerens line er på. Beløn rolig adfærd – bløde øjne, løs krop, snuden væk fra katten – og afbryd, hvis du ser fixering, fremadlænet krop, stiv hale eller små knirken, som kan indikere jagt- eller frustrationsopbygning.

Når begge dyr virker afslappede, kan du have korte sessioner i samme rum med Tolleren på langline. Træn “forlad det”, “se på mig” og tæppetræning, så hunden lærer at vælge dig og roen frem for at stirre eller følge efter katten. Giv katten højder og sikre zoner, hvor hunden ikke kan følge efter; en hylde- eller træstisætning giver katten kontrol. Undgå jagtlege mellem kat og Toller; hvis katten løber, kan det udløse forfølgelse. Indfør i stedet rolige søgelege for hunden og interaktiv leg for katten separat, så begge får deres behov dækket uden at krydse hinandens grænser.

Vær opmærksom på racens baggrund: bevægelse i lav belysning kan trigge interesse. Hvis din Toller har nedsat syn pga. PRA eller CEA, kan skygger forstærke usikkerhed; sørg for god belysning og forudsigelige rutiner. Tollere kan også være vokale; hvis “Toller-skriget” stresser katten, så øg afstand og beløn stille adfærd systematisk. Hold sessionerne korte, afslut på en succes, og før logbog over afstande, varighed og adfærd, så du kan se stabil fremgang over uger – ikke dage.

Tolleren trives ofte med artsfæller, men harmoni i et flerhundshjem opstår ikke af sig selv. Planlæg introduktion på neutralt terræn, gå parallelle ture med god afstand, og lad hundene “læse” hinanden gennem luftsnus og sideforskudte baner, før du giver kort, kontrolleret snusekontakt. I hjemmet er management afgørende de første uger: fjern højværdi-legetøj, fodr adskilt, og giv hver hund 1:1 tid med dig til træning og ro.

Træn navnediskrimination, så hver hund ved, hvornår det er dens tur, og lær “vent”, “på din plads” og pålidelig “slip”. Tolleren elsker apporteringslege, men bold- og vandlege kan eskalere mellem hunde. Brug to-legetøjs-protokol, kast i skiftevis retning, og hold pauser for at forebygge konflikter og overophedning. Vær opmærksom på racens disponering for hofteledsdysplasi; undgå gentagne højintense stop-og-start-lege, stejle trappeforløb og hårde vendinger på glatte underlag, især hos unghunde. Tilbyd i stedet strukturerede apporter, næsearbejde og skånsom konditionstræning.

Læs kropssprog: tension ved skuldre, frys, stiv hale og hård stirren kræver afbrydelse og reset, f.eks. med kald til måtte, snusepause eller kort parallel gang. Tillad frivillige pauser i leg; en god tommelfingerregel er “bytte-brud-balance”: bytter legetøj uden pres, bryder leg med korte pauser, og balancerer ophidselse med ro.

Undgå at “lade dem finde ud af det”. Konflikter om ressourcer kan forstærkes hurtigt, især i en intelligent, arbejdsivrig race som Tolleren. Styr ressourcerne, giv forudsigelige rutiner, og indfør kooperative øvelser som fælles sit før døråbning og ro på hver sin måtte, så samarbejde bliver standardadfærden. Skulle der opstå gnidninger, så sænk kriterierne, øg management og søg tidligt hjælp hos en adfærdsfaglig, så små problemer ikke vokser sig store.

Med småkæledyr – fugle, kaniner, gnavere og krybdyr – bør udgangspunktet være management frem for fri samvær. Tolleren er avlet til at arbejde med fugle i vand og siv, og selv en venlig, blød-mundet retriever kan få jagtadfærd aktiveret af flagrende vinger eller hurtige hop. Derfor: ingen direkte kontakt og altid dobbelt sikring.

Placér bure og terrarier i rolige rum med solidt stativ, låsbare døre og gerne dobbeltbarriere (bur + børnegitter eller lukket dør). Træn hunden i at passere området på line og lægge sig på en måtte med ryggen til buret. Beløn systematisk for at ignorere lyde og bevægelse. Overvej kurv-mundkurv-træning som ekstra sikkerhedsnet under træning, især hvis smådyr skal skifte bur eller motionere i løbegård. Når kanin eller marsvin får gulvtid, bør Tolleren være i et andet rum eller bag en lukket dør – også selv om hunden “bare vil snuse”.

Brug predationssubstitut-træning for at aflaste jagtdrevet: kontrolleret flirt pole med tydelige start/stop-signaler, spor- og søgeopgaver i have eller på tur, samt apport med regler. Det giver en legitim kanal for racens medfødte motivation og sænker risikoen for, at interessen rettes mod hjemmets små dyr. Fisk og akvarier bør have låg; nogle Tollere vil gerne dyppe poterne. Sørg for kabelsikring omkring varmelamper og filtre.

Hold øje med syn og hørelse. Ved nedsat syn fra PRA/CEA kan hurtige, små bevægelser blive sværere at afkode, hvilket øger usikkerhed; øg afstand og gør rutinerne mere forudsigelige. Og fordi Tolleren ofte elsker vand, så tør ører omhyggeligt efter bad og svømmeture; ubehag fra ørebetændelse kan sænke tolerancen over for stimuli omkring bure og bevægelser.

Hvis der opstår gnidninger mellem din Toller og andre kæledyr, så tænk i fem trin: 1) Sikkerhed, 2) Management, 3) Medicinsk udelukkelse, 4) Træningsplan, 5) Evaluering.

Sikkerhed: Adskil med døre og gitre, brug langline eller kurv-mundkurv, og forebyg situationer, hvor konflikter tidligere er opstået. Management: Fjern udløsere som frit tilgængeligt legetøj og madskåle, sørg for separate zoner, og planlæg forudsigelige rutiner for motion og hvile, så arousal holdes nede.

Medicinsk udelukkelse: Pludselige ændringer i tolerance kan være smertedrevet. Ved mistanke om hofteledsdysplasi, ømhed efter hård leg, ørebetændelse efter svømning eller synsproblemer (PRA/CEA), bør dyrlægen inddrages, før du intensiverer træningen. Smertelindring og målrettet genoptræning kan være afgørende for, at hunden igen kan samarbejde.

Træningsplan: Arbejd med desensibilisering og modbetingning. Start i en afstand, hvor hunden kan forholde sig roligt til det andet dyr, giv højværdi-belønninger for ro og frivillig kontakt til dig, og øg sværhedsgraden langsomt. Brug tæppetræning som “sikker base”, indlær stærke signaler som “forlad det”, “slip” og et pålideligt kald. Ved katte kan “treat & retreat” fungere: katten får en rolig flugtvej, mens hunden belønnes for at vende fokus væk. Ved ressourcekonflikter implementeres byttehandel, fodring i separate rum og strukturerede lege med pauser.

Evaluering: Mål fremskridt i en træningslog (afstande, varighed, reaktioner), og vær konservativ med progression. Hvis konflikterne ikke aftager inden for 3–4 uger, eller hvis der forekommer bid eller jagt, så kontakt en certificeret adfærdsrådgiver. I mellemtiden holdes sikkerhedsforanstaltningerne intakte, og du fastholder daglig mental aktivering og kvalitetstid hver for sig, så relationer kan genopbygges uden pres.