Old English Sheepdog og motion: Skab den perfekte motionsrutine

Old English Sheepdog (OES) er en stor, atletisk hyrdehund med arbejdsglæde, udholdenhed og et roligt, venligt sindelag. Racen er skabt til at drive kvæg og får over lange distancer, hvilket stadig kan ses i dens naturlige tempo, robuste krop og tydelige behov for meningsfuld aktivitet. En voksen OES trives bedst med mere end 2 timers daglig motion fordelt over dagen, kombineret med mental aktivering, der udnytter dens intelligens og samarbejdsvilje.

Tænk i helheder: For OES handler god motion ikke kun om kilometer, men om at bruge hjernen, næsen og kroppen varieret. En ideel dag kan bestå af 60–90 minutters roligt til moderat tempo på gåture med rige snusemuligheder, 20–30 minutters målrettet træning eller næsearbejde, samt 20–40 minutters frileg, leg med familie eller kontrolleret socialisering. To kortere "toiletture" med let aktivering kan lægges oveni, så hunden får både bevægelse, pauser og mentalt indhold.

Racens tunge dobbeltpels og kompakte bygning gør, at du skal prioritere jævnt tempo, kølige tidspunkter på dagen og hyppige vandpauser. OES er tilpasningsdygtig og kan trives i lejlighed, men kun hvis du er disciplineret med de daglige rutiner. Overvægt er en reel risiko hos store racer, og utilstrækkelig motion forværrer både vægt og ledproblemer. Samtidig har OES en blid, samarbejdende natur, der gør træning til et stærkt redskab: Korte, motiverende sessioner med belønninger holder hunden fokuseret uden at overstimulere.

Lav en ugerytme, der blander længere snuseture, terrænskift (by, skov, strand), tekniktræning for krop og balance samt rolige restitutionsdage. Den variation forebygger ensidig belastning, mindsker kedsomhed og styrker båndet mellem hund og fører. Når motionen føles som et fælles projekt, får du en glad, velafbalanceret OES med sunde vaner.

OES-hvalpe vokser hurtigt, og led, sener og muskler skal have tid til at udvikle sig. Følg tommelfingerreglen om cirka 5 minutters struktureret motion per måned, hunden er, to gange dagligt (f.eks. 20–30 minutter for en 4–6 måneders hvalp), og fokusér på frie, selvvalgte bevægelser på blødt underlag. Undgå lange løbeture, trappegang, højintens leg med større hunde og hop ned fra møbler. Gå hellere mange korte, sanserige ture end få lange. Hvalpetiden er perfekt til at bygge fundament: kontakt, indkald, ro på tur, håndteringsøvelser og næselege.

Unge hunde (6–24 måneder) har ofte masser af energi, men voksende led. Brug kontrolleret opbygning af udholdenhed via snusevandringer i varieret terræn, korte spurter på blødt underlag og begyndende kropskontrol: cavaletti i lav højde, bagpartskontrol ved lave platforme og langsom bakning. Hold pauser og træn impulskontrol, da racens hyrdeinstinkt kan give træk mod bevægelige mål. Øg varighed før intensitet, og tilføj enkeltstående udfordringer som let bakkevandring eller 2–3 korte apportsekvenser frem for langvarig boldkast.

Voksne OES (2–7 år) tåler større mængder. Planlæg 2–3 timer dagligt fordelt på 2–4 pas med blanding af kondition, styrke og hjernegymnastik. Cross-train gerne: skovstier for proprioception, bymiljø for fokus, strand for modstand (gåture i våd sand, ikke sprint), og teknisk lydighed eller rally for mental skarphed. Hold 1 roligere dag om ugen med lavintens aktivitet.

Seniorer (8+ år) bevarer glæden ved motion, men har oftere stive led og eventuelle syns- eller høreudfordringer. Vælg lavimpact-aktiviteter: lange, rolige snuseture, blødt underlag, korte trappepassager, lette styrkeøvelser og stræk. Vær ekstra opmærksom på vægtkontrol og tegn på smerte. Svømning kan være skånsomt, men pelsen bliver tung, så anvend svømmevest, hold korte pas, og tør hunden grundigt. Justér intensiteten ved mistanke om hypothyreose eller ved nedsat syn/hørelse, og tal med dyrlægen om støtte til led, hvis behovet opstår.

Selv om OES er stor, kan meget værdifuld motion og aktivering foregå indendørs, især når vejret er varmt, eller tiden er knap. Nøglen er at kombinere næsearbejde, problemløsning og kontrolleret kropsbrug.

Mentalt arbejde: Brug snusemåtte, godbidsspor i hjemmet og gem–find-leg med legetøj eller godbidder. Start enkelt og øg sværhedsgrad ved at introducere flere rum, højere hylder (sikkert placeret) eller svagt luftgennemtræk, der driller næsen. Næsearbejde trætter uden at belaste leddene og er eminent til OES’ intelligente, samarbejdsvillige natur.

Trick- og lydighedstræning: 5–10 minutters clickertræning med fokus på targets (næse- og pote-target), ro på måtte, indkald indendørs, sideskift, snurren og buk. Disse øvelser styrker kommunikationen, finmotorikken og hundens selvtillid.

Kropskontrol: Lave cavaletti (bøger eller lave stænger), kontrolleret bakning langs væg, stepping på lav platform, og vægtskift fra for- til bagpart. 2–3 sæt af 5–8 gentagelser, langsomt og med god teknik, giver funktionel styrke omkring hofter og skuldre uden stød.

Beroligende rutiner: Inddrag pelspleje som træning. Lær hunden at stå eller ligge roligt på måtte, mens du børster underuld, deler pelsen og tjekker poter og ører. Bind pandehåret i en blød topknude, så hunden ser bedre. Afslut med let massage eller passive stræk for baglår og skulder, efter aftale med din dyrlæge eller fysioterapeut.

Indendørs leg: Træk- og byttelege med tydelige regler (slip-signal), korte apportserier i gangarealer med skridsikkert underlag, og rolige problemlegetøj med foder. Hold sessioner korte, 10–15 minutter, og skab forventning ved at gemme det bedste legetøj mellem sessionerne.

Udendørsaktiviteter giver OES mulighed for at udleve sin naturlige drivkraft på en kontrolleret måde. Prioritér variation, sikkerhed og gode vaner.

Snusevandringer i line: Gå i hundens tempo i 15–30 minutters blokke, hvor næsen styrer. Brug en 3–5 meters line eller longline for at give frihed uden at slippe kontrollen. Terræn som skovstier, enge og strandkanter udfordrer balance og kropsbevidsthed.

Vandreture: Planlæg ruter på 3–8 km for voksne, afhængigt af kondition, med korte pauser hver 20. minut. Bakkevandring styrker bagparten, men start moderat. Undgå løse, skarpe sten, der kan klemme pelsen mellem trædepuder.

Organiseret træning: Rally lydighed, spor og næsearbejde (f.eks. personspor eller nose work) passer racens fokus og næse. Let agility eller hundeparkour med lave spring, tunnel, dæk og balanceelementer kan indgå som tekniktræning, ikke højintens sport. Overvej hyrdeinstinkt-tests eller hyrdetræning hos certificerede instruktører, hvis du har adgang.

Leg og socialisering: Aftal legetid med kompatible hunde af lignende størrelse og legetype. Hold leg i korte intervaller med afbrydelser for at forebygge overophedning og hårde sammenstød.

Cykling og løb: For fuldt udvoksede, veltrænede voksne kan korte, kontrollerede ture ved cykel i langsomt tempo på blødt underlag være acceptable, men undgå varme, asfalt og lange distancer. OES’ pels og vægt gør langdistanceløb mindre velegnet.

Vandaktiviteter: Mange OES kan lide at soppe, men pelsen suger vand og bliver tung. Brug svømmevest, hold pas korte, og skyl/tør grundigt efterfølgende for at undgå hudirritation.

Husk høflig adfærd omkring vildt og husdyr. Racens hyrdeinstinkt kan trigges af bevægelse, så træn solid indkald og gå med line, hvor påkrævet.

Sikkerheden sætter rammen for en bæredygtig motionsrutine. Start med udstyr: Brug veltilpasset Y-sele, der friholder skuldre, og en god line. Refleks og lys er obligatorisk i mørke. ID-mærkning og opdateret nummer er en selvfølge.

Temperatur og pels: OES’ lange dobbeltpels isolerer både mod kulde og varme, men den kan fange varme. Motionér i de kølige timer om sommeren, søg skygge, og planlæg hyppige vandpauser. Tegn på overophedning omfatter kraftig halseren, mathed, desorientering og mørkerøde slimhinder. Om vinteren kan is og sne pakke sig i pelsen mellem trædepuder; brug potevoks eller booties ved behov, og klip pelsen mellem trædepuderne kort.

Underlag og belastning: Undgå gentagne højimpact-aktiviteter på hårdt underlag. Prioritér bløde stier, græs og ujævnt terræn, der styrker proprioception uden stød. Opvarm 5–10 minutter med rolig gang og let mobilisering før intensitet, og gå af i samme varighed efterfølgende.

Ernæring og timing: Lad der gå 60–90 minutter mellem større måltid og hårdere aktivitet for at mindske risikoen for maveuro. Små, energirige snacks kan bruges under længere ture.

Sundhedsovervågning: Hold øje med halthed, ændret lyst til at bevæge sig, stive opstarter, nedsat udholdenhed eller ændret adfærd. OES kan være disponeret for hofteledsdysplasi, øjenlidelser og hypothyreose, som alle kan påvirke motionsniveau og sikkerhed. Bind pandehåret, så hunden ser ordentligt, og brug håndsignaler i træningen, hvis hørelsen er nedsat.

Efterpleje: Skyl sand og salt ud af pelsen, tør grundigt, og tjek poter for rifter. Let massage og stræk kan hjælpe restitutionen. Planlæg faste hviledage eller lette dage, især efter længere vandreture – fremgang sker i pauserne.