Træningsguide til Old English Sheepdog: Metoder, der virker

Old English Sheepdog (OES) er en intelligent, samarbejdsvillig hyrdehund, som trives med klare rammer og venlig, konsekvent træning. Begynd med navnrespons og kontaktøvelser, så hunden lærer, at øjenkontakt betaler sig. Brug et markeringssignal – klikker eller et kort “dygtig!” – for at fortælle præcist, hvornår adfærden er korrekt, og betal Systematisk med små, velsmagende godbidder eller en kort leg. Hold sessioner korte, 2–5 minutter ad gangen, gentaget flere gange dagligt, så du udnytter racens gode koncentration uden at overbelaste den.

Start med “sit”, “dæk”, “bliv”, løs lineføring og indkald. OES er stor og stærk, så tidlig indlæring af pæn gåtur er afgørende. Træn lineføring ved at belønne hunden for at vælge position ved siden af dig; når linen strammes, stopper du, skifter retning, og belønner igen, når linen bliver slap. Indkald bygges med korte afstande, høj belønningsfrekvens og altid en positiv afslutning. Undgå at kalde for at afslutte sjove aktiviteter, før indkaldet er stærkt, da det svækker lysten til at komme.

Gør samarbejde nemt ved at kombinere verbale signaler med tydelige håndtegn. Da pelsen kan skygge for synet, er det en god vane at samle håret i en topknude under træning, så hunden lettere kan aflæse dit kropssprog. Socialiser målrettet i hvalpetiden: rolige møder med mennesker, hunde, cykler, kørestole, paraplyer og forskellige underlag. Afpas intensitet og pauser, så oplevelserne forbliver trygge og positive.

Som stor race skal OES skånes for hårde belastninger, til skelettet er modent. Undgå trappeleg og højtspring, særligt i det første leveår, og prioriter i stedet kontrolleret linegang, næsearbejde og simple positioner, som træner hjernen mere end kroppen.

OES har historisk drevet kvæg og får, og den medfødte lyst til at påvirke bevægelse kan udnyttes konstruktivt i træningen. Giv racen meningsfulde opgaver, som engagerer sind og krop uden at overophede eller overbelaste leddene. Planlæg mere end to timers daglig aktivitet som en blanding af strukturerede gåture, problemløsningslege, duftspil og korte træningspas. Kvalitet trumfer kvantitet: fem velplanlagte 10-minutters pas kan være mere givende end en lang, ustruktureret tur.

Brug hyrdearven positivt ved at introducere treibball (skub af store bolde til mål), retningssignaler (“venstre”, “højre”) og send-til-måtte. Lær også næsetarget (“touch”) og kropsmålretning til en platform, så hunden kan “parkere” bagved eller ved siden af dig. Disse øvelser giver formål, struktur og tilfredsstiller racens trang til at arbejde med dig, ikke imod dig. Samtidigt kan de bruges til at regulere arousal, da OES ofte bliver lykkeligt engageret, når opgaven er tydelig.

Pelsen kræver daglig håndtering, så indbyg kooperativ pleje i hverdagen: “op på måtte”, “stå”, “hoved i hånd” (chin rest) og “næse i kam”. Træn med mikroskopiske trin, så hunden lærer, at rolig adfærd giver pauser og belønning. Afslut altid før træthed, så motivationen forbliver høj næste gang.

Racen er robust, men den tætte dobbeltpels kan gøre den varmereguleringstung. Træn derfor i kølige tidsrum, tilbyd skygge og vandpauser, og brug roligt næsearbejde på varme dage. I bymiljøer er det nyttigt med kanttræning ved fortov, elevator- og rulletrappe-tilvænning (uden at bruge rulletrappe aktivt), samt høflig hilseadfærd, så hundens størrelse ikke bliver en udfordring for omgivelserne.

OES motiveres typisk af en balanceret pakke af mad, social kontakt og leg. Brug små, bløde godbidder med høj værdi til indlæring, men tænk kalorieøkonomi: reducer dagens foderportion en smule på træningsdage, og vælg kalorielette alternativer som tørret kød i mikrotern, grøntsagsstave eller godbidder under 3 kcal. Varier forstærkningen: jackpot for gennembrud, enkel bid for kendte trin, og skift mellem mad, bold, tovtræk og adgang til at snuse – Premack-princippet gør selvkontrol værd at udvise.

Markeringspræcision er nøglen. Sig markerordet i det splitsekund, den ønskede adfærd sker, og placer belønningen strategisk, så den hjælper næste gentagelse. For løs lineføring betyder det belønning tæt ved dit ben; for indkald betyder det belønning tæt ved dig efter en kort fælles leg. Hold rytmen hurtig i starten, og udtynd først, når adfærden er stabil i det aktuelle miljø.

Spillelyst kan være stor, men styr arousal. Læg mikropauser ind med “pust ud” på måtte, og brug vejrtrækningssignal (“ro på”) som betinget afslapning. Træn byttebytte: “slip” efterfulgt af hurtig retur til legen, så du undgår kamp om legetøj. Indbyg små “frisæt”-signaler, så hunden lærer forskellen på arbejde og fri.

Racen er blid og følsom, så undgå hårde korrektioner; de underminerer tillid og arbejdsglæde. Arbejd i stedet med håndsignaler og kropssprog. Skulle nedsat hørelse blive en faktor, kan du fra dag ét indføre tydelige håndtegn og eventuelt en vibrationshalsbånds-signal som “se på mig” – aldrig stød. Til pleje kan du micro-belønne hvert skridt: børsten frem, børsten rører pels, ét strøg, pause, belønning; gradvist længere sekvenser.

Træk på linen er almindeligt hos en stor, atletisk OES. Forebyg ved at bruge en godt tilpasset Y-sele, og træn systematisk: hver gang linen strammes, stopper du, går to skridt tilbage, belønner ved dit ben, og fortsætter først, når linen igen er slap. Læg planlagte “snusestop” ind som belønning for pæn lineføring, så hunden får naturlig forstærkning i at styre tempoet.

Hoppen op ved hilsner løses med belønning for fire poter i gulvet. Træn alternativ adfærd: “sit” eller “på måtte”, som udløser opmærksomhed og kontakt. Vær konsekvent: hvis en person hilser, når hunden hopper, lever adfærden længere. Informér derfor venner og familie, så alle følger samme plan.

Nip i hæle eller forsøg på at “styre” løbende børn kan forekomme hos hyrderacer. Giv en bærebar tygge- eller trækkeleg at aflede med, træn rolig gå ved siden af, og lær “lad være” som et positivt cue, der efterfølges af en belønnet alternativ adfærd. Forudse triggere, og arbejde på afstand, hvor hunden stadig kan tænke.

Barking kan være kommunikation eller frustration. Lær “tal” og “stille” som par: marker to gø, giv signal “stille”, beløn for to sekunders tavshed, gradvist længere. Flyt gavnlig energi over i næsearbejde eller targetøvelser, hvis arousal stiger.

Plejehåndtering kan være udfordrende. Implementér kooperativ pleje med frivillige start- og stop-signaler (f.eks. chin rest som “klar”, hoved løftes som “pause”). Hold sessioner ultrakorte, og tænk “10 succeser, så en pause”.

Husk sundhedsvinklen: smerter fra hofter eller hudirritationer under filtre kan forklare modstand. Få tjek ved dyrlæge, hvis adfærd pludseligt ændrer sig. Ved mistanke om nedsat hørelse, kan BAER-test afklare status, hvorefter du skifter til håndsignaler og visuelle markører.

Når fundamentet er på plads, kan OES brillere i avancerede discipliner, der kombinerer præcision og samarbejde. Rally lydighed er oplagt: finpuds heelwork, vendinger på stedet, stå under gang og skift mellem “sit” og “dæk” på afstand. Introducér afstandskontrol ved at sende hunden til en platform eller måtte og udføre positionsskift, mens du står 3–10 meter væk. Et pålideligt “nødstop” (øjeblikkeligt stop på løb) og et stærkt “nødindkald” trænes separat og vedligeholdes månedligt med store belønninger.

Nose work og mantrail er lav-belastningsaktiviteter, der udnytter OES’ fine næse. Start med simple kasselege, markeringsadfærd (frys eller næsetarget), og øg gradvist varighed og forstyrrelser. Treibball kan bygges op i sekvenser: target på bold, skub med næse/skulder, retning til mål, og førerkontakt mellem hver repetition. Brug klare retningssignaler og pauser for at holde intensitet under kontrol.

Agility kan være sjovt, men planlæg med sundheden for øje: vent med fuld højde og slalom til hunden er fysisk moden, og fokuser på handling, tunneler, lave spring og feltforhindringers kontaktzoner. Varm op med trinvis aktivering (snusebane, kropskontrol, lave cavaletti) og køl ned med rolig linegang og stræk, så du beskytter hofter og muskler.

Kooperativ pleje kan raffineres: tåklip med dremel under chin rest, tandbørstning med stationær næsetarget, ørerenlig med “hold” af hoved i 3–5 sekunder. For seniorer med grå stær eller PRA er taktile måtter, duftmarkører i hjemmet, konsistente rutiner og stemmesignaler/lysblink (ved hørelse/uden hørelse) nyttige til at bevare tryg navigation og træningsglæde.